"Hellesens Hus", Gydevej - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

"Hellesens Hus", Gydevej

De enkelte ejerlav > Snekkersten

Hellesenshus, Pluhms Minde
og Øresundshøj i Snekkersten

af Kjeld Damgaard

Fæsterne

I dag er ejendommen opdelt i mange parceller men bestod engang af alt, hvad der i dag har matrikelnumrene 3 og 4 af Snekkersten (d.v.s. matrikelbetegnelser, der starter med 3 eller 4). Selve ejendommens oprindelse fortaber sig i historiens tåge. Der har muligvis ligget en ejendom her meget langt tilbage i historien, men vi kender først med sikkerhed til dens eksistens i 1763 da fæsteren af ejendommen Peder Frandsen (1694-1772) overlod ejendommen til sine to sønner Anders og Helle Pedersen. De fæstede dengang hver en halvdel af ejendommen - og siden har ejendommen har haft mindst to forskellige fæstere eller ejere.

”Hellesenshus” - Den oprindelige matr. nr. 3
Den ejendom som Peder Frandsen overlod til sin ældste søn lå vestligst og har i dag fået helt nyt matrikelnummer, nemlig nr. 4 a. Det er overordentlig forvirrende, for da det nuværende matrikelsystem trådte i kraft i begyndelsen af 1800-tallet, var matrikelnummeret 3. Tilmed var det ejendomsnummer, som anvendtes før nuværende matrikulering også 3.  Men ejendommens nuværende adresse er Gydevej 14 A-B - og i det følgende vil denne del af ejendommen blive kaldt ved det navn, den fik omkring år 1800: Hellesenshus.
Huset blev nemlig opkaldt efter Helle Pedersens søn, Jens Hellesen, som overtog huset i fæste i 1799 efter faderens død. I 1819 købte Jens Hellesen Hellesenshus til ejendom og blev altså den første selvejer. Han var gift med Ellen Kirstine Ibsdatter og beholdt huset frem til sin død i 1841. Inden da havde han i 1837 sikret, at sønnen Helle Jensen, f. 1807, kunne overtage Hellesenshus.
Imidlertid efterlod Helle Jensen og hans hustru sig ingen livsarvinger, og i stedet havde Helle Jensen testamenteret Hellesenshus til en søstersøn. Søsteren, Ingeborg, var blevet gift med en skomager i Saltrup, og her blev deres søn Jacob Anton Jensen født i 1832. Han kom imidlertid som voksen til Snekkersten, hvor han blev fiskermedhjælper hos morbroderen - og blev således nærmest den søn, han ikke selv havde fået.
Han overtog fiskeriet, og Helle Jensen gik på aftægt hos søstersønne.  Sandsynligvis var det ved den lejlighed, at der opførtes et nyt hus på den del af matriklen, der kom til at hedde 3 c (”Pluhms Minde”). En brandforsikringssag fra 1865 oplyser, at stuehuset lå i vest, og at det søndre hus var indrettet til lo, lade, stald og vognport.
Ved Helle Jensens død i 1884 overtog Jacob Anton Jensen Hellesenshus sammen med hustruen Petrea Caroline Hansen. De fik tre børn, Peter, Hans og Anna, men ingen af dem havde åbenbart lyst eller evne til at overtage Hellesenshus da faderen døde allerede året efter i 1885. I stedet solgte enken ejendommen året efter - og denne gang ud af familien.

”Pluhms Minde” matr. nr. 4 d
Ny ejer af ”Hellesenshus” blev Hans Johansen. Han var fiskersøn fra Snekkersten og blev født i 1846 og blev i 1873 gift med tjenestepigen Trine Petronelle Hansen fra ”Strandbo” i Skotterup. Sammen med ”Hellesenshus” (matr. nr. 3 c) solgtes også matr. nr. 4 d, kaldet ”Pluhms Minde” eller Pluhms Hus”. Sidstnævnte var en udstykning fra 1875 fra ”Øresundshøj”. Denne ejendom var det sydøstlige hjørne af den gamle firlængede gård, og kom således til at udgøre en ny selvstændig ejendom. Men handlen af ”Pluhms Minde” var egentlig en fejl. En fejl, der først gik op for parterne i 1886, da Hans Johansen overtog Hellesenshus. I skødet måtte der derfor indføjes en passus om, at det var en fejl, at ”Pluhms Minde” blev afhændet i 1875 - det havde fortsat tilhørt Helle Jensen indtil hans død i 1884. Derefter arvede Jacob Anton Jensen ”Pluhms Minde”, og enken solgte så atter huset til Hans Johansen i 1886.

Familien Johansen
Hans Johansen boede imidlertid hverken i ”Hellesenshus” eller ”Pluhms Minde”. De blev boende i Strandbo i Skotterup. I stedet blev huset lejet ud til forskellige familier. Ved købet boede her en Børge Petersen, og i 1890 boede en handelsrejsende Andreas Peter Herskind og hans hustru Alma i den ene ejendom. I den anden ejendom Eleonora og Johan Larsen - sidstnævnte var skibsrigger i Helsingør.
Hans Johansen havde tjent en del penge på opkøb af gamle skibsvrag, som han så lod ophugge. Måske var det disse penge han investerede i købet af Hellesenshus og Pluhms Minde i 1886. Senere lod han dog udstykke en del af ejendommens jorder. Ikke færre end 20 udstykninger blev det til i perioden 1902-06.
I 1909 overtog sønnen Jacob Johansen ”Pluhms Minde” - og her boede han til sin død i 1963. I 1939 frasolgtes ”Hellesenshus” til Knud Hjersted - hvorefter den ejendom har haft selvstændige ejere siden. Jacob Johansen (1881-1963) blev fiskehandler og drev en betydelig handel. I 1930 lod han opføre et kombineret ishus og garage på det sted, der i dag har adressen Gydestien 2. Ishuset var naturligvis beregnet på nedkøling af fisk. Den ejendom forblev i familiens eje frem til 1975, hvorefter den blev ombygget til bolig.
Jacob Johansen drev også sin fiskehandel fra Snekkersten Havn. Det startede i slutningen af 1920’erne, hvor han fik indrettet en fiskehandel på en flåde ved nordre mole. I første omgang ganske primitivt, men senere med adgang via en trappe og en platform.
Denne fiskehandel overtog sønnen Svend Johansen (f. 1914), men han lod i 1953 bygge et mindre hus ved nordre mole, hvorfra der blev solgt fisk frem til lukningen i 1971. På dette sted ligger i dag sejlklubbens hus. En bror, Hans Johansen (1911-69), drev også fiskehandel på Snekkersten Havn. Hans forretning lå indtil 1967 i ”knækket” på søndre mole.
Men det var Svend Johansen, der overtog faderens ejendom, ”Pluhms Minde” på Gydevej. Det skete i 1963,  og han boede der frem til 1972, da stedet blev overtaget af datteren Grethe Find. Det var Grethe Find, der i 1989 lod ejendommen opdele i to, Gydevej 12 A og 12 B.

”Øresundshøj”
- Den oprindelige matr. nr. 4

Den del, som Anders Pedersen (f. 1740) og hans hustru Anne Margrethe Børgesdatter (1734-1820) fæstede gik i 1809 videre til sønnen Jens Andersen (1766-1813). Han døde imidlertid allerede som 47-årig i 1813, og det var hans enke, der fortsatte fæstemålet. Hun hed Anne Margrethe Rasmusdatter og var fæster frem til 1837, hvor fæstet blev overtaget af Anders Madsen. Han døde imidlertid, og det var derfor hans enke, Ane Kirstine Olesdatter, der i 1860 blev den første selvejer af ejendommen. Hun fik nemlig det år skøde på ejendommen. En optegnelse i brandforsikringsprotokollen fra 1862 fortæller desværre ikke andet, end at stuehuset lå i nord, og at der desuden var et søndre hus samt et svinehus.

Politikeren Jørgen Rasmussen
Kirstine Olesdatter beholdt ejendommen frem til 1869, hvor kammerraad Jørgen Rasmussen købte den. Jørgen Rasmussen var ikke ny på egnen - tværtimod. Han havde haft flere markante ejendomme i omegnen og havde samme år også erhvervet ejendommen ”Sølyst” i Skotterup (nuværende Strandvejen 93 A). Indtil da havde han ejet og drevet Flynderupgaard og før det både ”Gammel Ørs-holt” og ”Louisenlyst”. Disse gårde havde han slået sammen til det nuværende Ørsholtgaard. Men det var især som politiker, at Jørgen Rasmussen blev kendt i den brede befolkning. Det var nemlig på alle plan, at han var aktiv.
Da Tikøb Sogneforstanderskab (forløberen for sognerådet) skulle vælges i forbindelse med etableringen af den nye Tikøb Kommune den 1. januar 1842, sad Jørgen Rasmussen med ved bordet. Det gjorde han i tre år, men blev senere valgt igen og blev endda formand for sogneforstanderskabet i årene 1851 og 1853. . Men ikke nok med det, han var også medlem af det nydannede Frederiksborg Amtsråd, der også etableredes i 1842. Her var han medlem indtil 1848 og igen i perioden 1862-68. Og endelig blev han medlem af Folketinget ved det første folketingsvalg i 1849. Han var folketingsmedlem i perioderne 1849-52, 1855-59 og 1863-64. Derudover var han tilknyttet Landstinget, hvor han i årene 1857-58 var et af tingets sekretærer.
Jørgen Rasmussen boede næppe selv på ”Øresundshøj”, og det står lidt uklart, hvad hans formål har været med købet, idet han jo bosatte sig på Sølyst i perioden fra 1869 og frem til sin død i 1881. Måske har han lejet den ud - det fremgår ikke klart af folketællingsskemaerne.

En bror til ”Peder Mads”
Den næste ejer af ejendommen var landmand - eller som man sagde dengang: Jordbruger, når arealet ikke var så stort. Hans navn var Jens Peder Madsen, og han var født i Sletten som søn af arbejdsmand Mads Pedersen og hustru Ane-Margrethe Nielsen. Den unge mand ser ud til at være kommet hjemmefra tidligt, i al fald ses han ikke i forældrenes husstand, da han var 15 år gammel. En meget yngre bror hed Peder og gav senere navn til Peder Madses Bakke - og den overfor liggende strand i Sletten - endnu i dag kaldet ”Peder Mads”.
Jens Peder Madsen var det tilsyneladende gået meget godt for - siden han som 33-årig i 1874 kunne købe den lille landbrugsejendom i Snekkersten. Foruden familiens egne børn, boede også hans forældre på aftægt i ejendommen.

Christian Olsen
I  1894 overtog fhv. forpagter Niels Cas-par Christian Olsen ”Øresundshøj”.  Vi ved ikke, hvornår ejendommen fik sit navn - det var som oftest folk, der ikke var fiskere, som navngav husene i 1800-tallet. Første dokumenterede brug af navnet er i 1901 - så Christian Olsen, som han kaldte sig, har i al fald brugt navnet.
Om Christian Olsen vides ikke meget. Han skrev sig som landmand, var født på Fejø i 1852 og havde en noget yngre hustru, Margrethe (f.1870). Parret havde to børn, Ellen og Bodil - og desuden var der i husstanden både en tjenestepige og en tjenestekarl.

Pensionat
I 1911 overtog Axel Meyer ejendommen. Han indrettede ejendommen til pensionat, hvilket var en profitabel forretning på den tid. Mange københavnere valfartede til Øresundskysten om sommeren, og hvis de ikke ville bo hos en fiskerfamilie, så var et pensionatsophold et udmærket alternativ. ”Øresundshøj” lå både centralt - tæt ved jernbanestation, tæt ved havn og strand og badeanstalt - samt med en formidabel udsigt over Øresund.
Selvom placeringen m.v. var i orden, lykkedes det alligevel ikke at drive forretningen i mere end 7 år. I 1918 afhændede Axel Meyer ejendommen og ved en stor auktion den 7. maj bortsolgtes alt indboet. Der blev solgt stort og småt: spisestuemøbler, sovekammermøbler, kandelabre, sengeklæder, dækketøj, spejle, lamper, syltetøj og frugtvin (se annoncen side 54).

Weilbach

I 1918 omdannedes Øresundshøj atter til bolig for en ny ejer. Han hed Frederik Imanuel Weilbach og var ud af en berømt fabrikantfamilie, hvis stamfader i Danmark indvandrede fra Schwaben i sydtyskland omkring 1740. Både Frederik Weilbachs farfar og oldefar var således fabrikanter ved Usserød Klædefabrik. Faderen, Philip Weilbach var kunsthistoriker og hans mest berømte arbejde var udgivelsen af ”Dansk Konstnerlexikon”, som udkom i 1877-78. En ny stærkt forøget udgave i to bind udkom i 1896-97. Dette meget solide værk blev opbygget på et fyldigt materiale af ekscerpter (uddrag eller notater), af arkivalske kilder samt på talrige personlige meddelelser fra dalevende kunstnere. Som enkeltmands arbejde var det en meget stor bedrift at gennemføre det. Philip Weilbach døde imidlertid i 1900, og i 1917 tog sønnen, Frederik Weilbach de første skridt til at udarbejde en ny udgave af kunstnerleksikonet. Der blev nedsat en komité bestående af Frederik Weilbach, museumsdirektør ved Frederiksborg Museet Otto Andrup, kunsthistoriker Peter Hertz samt museumsdirektør ved Thorvaldsens Museum Sigurd Schultz. Komitéen fik støtte fra Carlsbergfondet og begyndte så det årelange indsamlingsarbejde på bl.a. Rigsarkivet, Kunstakademiets arkiv og på Landsarkiverne. I 1931 forelå manuskriptet, men selve redigeringen, der blev forestået af kunsthistorikeren Merete Bodelsen og historikeren og slægtsforskeren Povl Engelstoft tog endnu nogle år, så værket udkom først i årene 1947-52 - flere år efter Frederik Weilbachs død. Siden er værket udsendt i en fjerde udgave i årene 1994-2000.
Frederik Weilbach var i øvrigt cand.mag. af uddannelse. Det blev han i 1887 i klassisk sprog. Fra 1889 var han lærer ved latin- og statsskoler i Vejle og Horsens. Men på grund af sit svagelige helbred tog han sin afsked i 1913. Han slog sig i stedet på arkitekturhistorisk forskning og skrev et meget stort antal bøger om emnet. Blandt hans værker kan nævnes et om Fredensborg Slot og et om dansk bygningskunst i 1800-tallet. Frederik Weilbach blev i 1901 gift med Frederikke Elise Rasmussen (1871-1937).

Skiftende ejere

Året efter ægteparrets død blev Øresundshøj solgt til Anne Grethe Brahm, som dog kun beholdt det et års tid. Ny ejer blev Knud Hjersted, som også overtog Hellesenshus, som han og hans hustru, Dagny boede i til 1983. ”Øresundshøj” solgte Hjersted i 1946 til fru Ida Dufour. Herefter var ejeren landsretssagfører Børge de Waal, der var blevet cand.jur. i 1939 og landsretssagfører i 1942. Han var gift med Mary Ellen Sørensen, og nok mest kendt som formand for Dansk Professionel Bokse Forbund i en årrække.
I perioden 1955-65 var Øresundshøj skibsreder Erik Hoffmeyers eje. Han var ejer af A/S Rederiet Patria, der havde hjemsted i Hundested. Fra 1967 hed ejeren Verner Christensen og det var ham der lod ejendommen gennemgribende ombygge samme år. Det skete efter tegninger af de lokale arkitekter Ole Greness og Niels Basse. Ejendommen fremstod herefter som ejerlejligheder.
I lange perioder var huset udlejet til en eller flere lejere. Bl.a. i Hoffmeyers ejerperiode, hvor den kendte kunstner Helge Jacobsen (1916-87) og hustruen Kette Jacobsen (1917-2005) boede i huset. Han var egentlig uddannet som smed, men blev hurtigt grebet af musikken. Han blev en i datiden kendt jazz-guitarist og havde en overgang sit eget jazzorkester. Helge Jacobsen underviste også i guitarspil. Under besættelsen begyndte han for alvor at male og debuterede i 1944.  Hans værker var præget af abstrakte motiver. i 1958 flyttede ægteparret til Foreningen Frems gamle ejendom på Stationsvej, som de ejede frem til  2003.

”Hellesenshus”
Den oprindelige matrikel nr. 3 (nuværende Gydevej 14 A-B) fik også en omskiftelig tilværelse, bl.a. som lade  i en periode. I 1920’erne var der endda en lille grønthandel i den lille udbygning, der var tilbygget i bygningens sydlige ende. Grønthandleren hed Reimers. Måske i  samme anledning blev der indrettet en lille lejlighed i samme ende af bygningen. I 1945 lod den daværende ejer, Knud Hjersted imidlertid hele bygningen renovere og ombygge. Det var arkitekt Sven Walsøe, som udarbejdede dette projekt. Da det stod færdigt solgte Hjersted ”Øresundshøj” og flyttede ind i den bygning, som fra gammel tid var blevet kaldt ”Hellesenshus”.
Det var sønnen Larry Bjørn Hjersted, der i 1983 overtog ejendommen efter moderen, der var blevet enke. Larry Hjerstedt, der er blikkenslager af uddannelse, beboede kun en mindre del af ejendommen, medens resten blev udlejet til mange skiftende lejere. I 2007 overtog Preben Zøllner ejendommen, der da trængte til en modernisering. Han ønskede at ombygge ejendommen til tre ejerlejligheder, men fik kun lov til at indrette to. Den ene er imidlertid delt i to andelslejligheder, så ejendommen i dag består af tre lejligheder. På grund af en lang sagsbehandling blev ombygningen først færdig i 2009, hvorefter ejendommens ejer i dag er ejerforeningen Gydevej 14 A-B ApS v/ Preben Zøllner.


Dette matrikelkort, tegnet i 1816, viser de to oprindelige ejendomme, matrikel nr 3 og 4. Med blå farve er indrammet de bygninger og jorder, som tilhørte den oprindelige matrikel nr 4. Den tilhørende jord gik helt op til Borupgaards skel, bl.a. nuværende sydlige del af Stolbjergvej. Med rød farve er indrammet de bygninger og jorder, der tilhørte den oprindelige matrikel 3. Marken rummer i dag Stolbjergvejs nordlige ende, samt vejene Skellebækvej og Poppelvej.


Matrikelkortet øverst viser situationen i 1896, da ejendommen var blevet delt i fire matrikler. Nederst ses matrikelkortet fra 1983, der viser hvorledes inddelingen af ejendommen er i dag. Bl.a. ses det besyndelige forhold, at matrikelnumrene er byttet rundt. Den oprindelige matrikel 4 a er blevet til matrikel 4 bd, medens den oprindelige matr.nr. 3 a er blevet til 4 a.


Farvemarkeringerne på det øverste kort viser:
Rød: ”Hellesenshus” - nuværende adresse Gydevej 14 A-B.
Blå: ”Øresundshøj” - nuværende adresse Gydevej 12 C-F.
Grøn: ”Pluhms Minde” - nuværende adresse Gydevej 12 A-B.
Orange: Del af oprindelig matr. nr. 4 tillagt ”Pluhms Minde”.

Tegning af ukendt kunstner fra omkring 1880. Man ser hjørnet af Gydevej og Strandvejen med ”Øresundshøj” og ”Pluhms Minde” øverst på bakken.
På uddraget øverst vises de fire bygninger, som er med på billedet. Sammenlign evt. med kortet på forrige side.
(Billede i privateje).

Ejendommen ”Pluhms Minde” som den så ud i december 2012. Bygningen er opført kort efter 1875. Øresundshøjs nuværende bygning ses til højre.

Uddrag af foto fra 1895. Billedet viser Øresundshøjs facade mod Øresund.


Uddrag af et postkort fra ca 1910. Man ser nu hvorledes ”Øresundshøj” er blevet udvidet mod nord og hvorledes ”Pluhms Minde” har fået kvist med sundet. Mellem de to bygninger ses gavlen af den ejendom, som har matr. nr. 4 d.


Kunst- og arkitekturhistorikeren Frederik Weilbach boede på Øresundshøj i nogle af sine mest produktive år.

Herunder foto af Øresundshøj omkring 1925 - set fra gårdspladsen (d.v.s. vestsiden).

"Øresundshøj" som den ser ud efter ombygningen i 1967 (foto: dec. 2012)

Om der stadig er bygningsrester, udover de oprindelige syldsten, fra det originale ”Hellesenshus”  fra 1700-tallet står hen i det uvisse. Ifølge den usikre BBR-meddelelse skal bygningen være opført i 1892. Det kan dog ikke dokumenteres - tværtimod er der meget der tyder på, at bygningen er betydeligt ældre. Hvis bygningen skulle være opført i 1892 er det i al fald mærkværdigt, at brandforsikringen af bygningen først er fra 1899. Normalt ville man skynde sig at få en ny taksation, så snart man havde bygget nyt. Under alle omstændigheder ligger bygningen endnu på nøjagtig samme plads som de tidligere bygninger på stedet.
Billedet er taget ca 1980 og viser, hvorledes huset så ud i familien Hjersteds ejertid.

Gydevej nr 14 A-B fotograferet i dec. 2012 - set fra samme vinkel som billedet ovenfor.

 

Kilder til denne artikel:
Brandforsikringsarkivalier, Landsarkivet.
Realregistre for Kronborg Østre Birk, Landsarkivet
Tingbøger i Helsingør Civildommerembede
Byggesager i Helsingør Kommunes Bygningsafdeling
Krak: Blå Bog, div. årgange
Diverse stater
Dansk Biografisk Leksikon
Weilbachs Kunstnerleksikon, 2., 3. og 4. udgave.
Helsingør Avis 1918
Femina 1957
Sjællands-Posten 1962
Fotos fra Christian Sørensens arkiv
Fotos og materiale i Kjeld Damgaards  arkiv
Billede i Henning Engelhardts eje

 
 
Back to content | Back to main menu