117, "Villa Øresund" - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

117, "Villa Øresund"

De enkelte ejerlav > Skotterup > Strandvejen
Uddrag af et postkort fra omkring 1905. Man ser ejendommen fra nord - bemærk at nabogrunden (nr. 115) endnu er ubebygget.
Badepenionatet "Villa Øresund"

af Kjeld Damgaard

Den tomme grund, der oprindelig lå her, tilhørte egentlig familien Strodl, der drev lervarefabrikken på den modsatte side af Strandvejen. I 1894 blev denne parcel imidlertid solgt fra - og køberen var en energisk ung mand, nemlig murermester Jørgen Peter Nielsen (der senere tog navneforandring til Nielsen-Kaas). Han var da lige startet som selvstændig murermester - og det er sandsynligt, at han har bygget på denne ejendom, når han ikke havde andet at sætte svendene til. Vi må også antage, at bygningen stod færdig, da enkefru Sofie Becker i 1899 overtog huset og påbegyndte sin pensionatsvirksomhed.

Det var imidlertid hendes efterfølger frøken Caroline Knudsen, der skulle blive den længst ”regerende” pensionatsværtinde i Villa ”Øresund”. Hun købte ejendommen i 1913 sammen med en kollega - og beholdt den i 52 år!

Men midt i 60’erne sluttede eventyret så også. Der var ikke længere basis for at drive badepensionater, og efter kort tid gik stedet konkurs. I en periode blev huset anvendt til udlejning, men i 1970 overtog filmselskabet ”Merkur Film” ejendommen. Men i januar 1972 brændte huset og selvom det ikke nedbrændte, blev det hurtigt besluttet ikke at genopføre bygningen.

Villa Øresund blev herefter nedrevet og en et-plans villa blev i stedet opført.
Facaden mod Strandvejen i 1912.
I 1912 så ”Pensionat Villa Øresund” således ud fra stranden og haven.
Badebroen som hørte til Villa Øresund eller Hotel Øresund, som det også kaldtes i en periode.

EJERE AF VILLA ØRESUND:

        -1894 J.J. Strodl
1894-1899 Jørgen Peter Nielsen-Kaas
1899-1913 enkefru Sofie D. Becker f. Kjerulff
1913-1940 Caroline Knudsen og Anna Clausen
1940-1965 Caroline Knudsen
1965-1968 entreprenør Otto Lawaetz
1968-1970 skibsreder K.C. Foldschnack
1970-1972 A/S J. Følsgaard og I. Hansen (Mercur Film)
1972-1999 advokat Bent Thorberg
1999 -        advokat Bent Thorbergs Fond
Mælkekande fra "Hotel Øresund", som det blev kaldt i en periode.
Natten til den 28. januar 1972 brændte Villa ”Øresund”. Huset var da ubeboet og blev brugt til opbevaring af film for filmselskabet Mercur.
Et af de ældste pensionater på Kysten var denne ejendom, der allerede omkring 1899 blev indrettet til formålet under ledelse af enkefru Sofie Dorothea Becker f. Kjerulff.   
 
Back to content | Back to main menu