12, Engholmgaard - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

12, Engholmgaard

De enkelte ejerlav > Saunte > Saunte Bygade
Slægtsgården Engholmgaard

af Kjeld Damgaard

Gården, som er en af Sauntes oprindelige gårde med gårdnummeret 7 (senere ændret til matr.nr. 1, Saunte),  var i 1771 fæstet af Lars Erlandsen, senere (i 1787) ses sønnen Peder Larsen som fæster. Hans datter blev gift med Lars Nielsen, som blev den første selvejer af Engholmgaard. Det skete i 1797 ved et kongeligt skøde- og arvefæstebrev. Imidlertid døde Lars Nielsen allerede i 1799 kun 44 år gammel. Enken Ane Larsdatter overtog derpå gården og drev den videre frem til 1835.

Man kan altså se, at gården har været i familiens eje eller fæste helt tilbage til 1771, men sandsynligvis endnu længere tilbage i tiden. I 1681 findes nemlig en fortegnelse over landsbyens gårdmænd. Og gård nr 7's fæster var da Lars Erlandsen - altså samme navn som 90 år senere. Det kan næsten ikke være en tilfældighed - vi ved jo, at man jo i de gamle slægter meget ofte skiftede mellem to navne - i dette tilfælde Lars og Erland. Sønnen fik således sin faders fornavn som patronymikon - d.v.s. efterhængt et -sen. I næste generation var det så omvendt. Så mindst siden 1681 har gården med stor sandsynlighed været i samme slægts eje - indtil salget i 1963.

Fra 1835 blev sønnen, Peter Larsen ejer af Engholmgaard. Han var gift med Christiane Andersdatter. Han arvede gården efter forældrene, men måtte som skik også var dengang, betale til sine søskende, således at disse også fik en arvepart. En broder, Niels Larsen skulle således have 1.000 rigsdaler. De 600 blev betalt kontant, medens resten blev udstedt som en panteobligation i ejendommen. Desuden fik broderen ret til nytten og brugen af en tørvelod, som hørte til gården. Brugen skulle tilhøre broderen sålænge der fandtes tørv på lodden. En halvbroder, Jens Nielsen (Ane Larsdatters søn sammen med landsoldat Niels Olsen), skulle have 100 rigsdaler. Jens Nielsen og hustruen Ane Pedersdatter fik desuden retten til at benytte en mindre tørvelod samt et lille areal på to skæpper jord så længe de levede. I forbindelse med overdragelsen af gården, som i øvrigt i dokumentet benævnes "Engelholm", blev det vurderet, at gårdens samlede værdi var 2.000 rigsdaler.

Christiane Andersdatter og Peter Larsens fik flere børn: Karen Cathrine Petersdatter, som blev gift med en søn, fra Højgaard (nu Munkhøjgaard) i Borsholm, Mathias Olsen. Inger Sophie Petersdatter blev gift med jordbruger Jens Johannesen, som boede på Helsingør Overdrev. Desuden en da ugift datter ved navn Maren Kirstine.

Den fjerde datter, Ane Elisabeth Petersdatter, blev gift med Anders Svendsen, som i 1852 overtog Engholmgaard. Anders Svendsen havde imidlertid deltaget i 3 års krigen og dér blev hårdt såret. Han kom sig tilsyneladende aldrig rigtigt og døde allerede i 1854. Enken Ane giftede sig derpå med Jens Svendsen - en bror til hendes første mand. Han overtog derpå gården i 1857 for en købesum af 2.500 rigsdaler. Jens Svendsen sad i en periode som medlem af Tikøb Sogneforstanderskab fra 1862-67. Ane og Jens to fik ikke børn sammen, men Julius Jensen fortæller i sine erindringer, at Jens Svendsen var en mand, der godt kunne lide at slukke tørsten inden han blev meget tørstig. Om det nu var grunden vides ikke, men i 1885 blev Ane separeret fra Jens, hvilket ikke var ganske almindeligt på den tid. Separationsvilkårene var, at Ane beholdt gården, vurderet til omtrent 22.000 kr, mod at betale eksmanden 8.000 kr. Desuden fremgik det, at manden skulle have lov at medtage hvad der var på hans værelse, herunder hans garderobe, et sengested, en overdyne, 2 underdyner, 3 hovedpuder, 2 par hør- og 2 par blaarlærreds lagener, et sengetæppe, et klædeskab, et rundt bord med tæppe, 1 dug, 4 stole, en buffet og halvdelen af de pletterede skeer og gafler. Desuden skulle han have ret til årligt at tage 50 favne tørv i Ømosen samt til at benytte det 4 fag store hus, der var bygget syd for gården ved landevejen til Borsholm. Dette hus blev overladt ham sålænge han levede.

Tre år senere overtog en søn fra første ægteskab, Svend Peter Andersen gården for lige knapt 27.000 kr + ydelser til aftægt m.v. Sidstnævnte kaldte sig for Peter Andersen og var aktiv i både forenings- og politisk arbejde. Bl.a. sad han som medlem af Tikøb Sogneråd i en valgperiode (der dengang var 6 år) fra 1.1.1898 til 31.12.1903.

Peter Andersen, der var gift med Karen, fik tre børn: Aksel, Karoline Elisabeth og Christian. Christian blev maskinmester, Karoline forblev ugift og arbejdede på Engholmgaard. Aksel Svend Andersen overtog gården i 1925 og var i øvrigt gift med en Sorø-pige: Ane Elisa Kirstine Nielsen.  Af deres fire børn (Elisabet, Peter, Aksel og Anders) arvede Peter gården i 1956. Han måtte dog lide den tort, at gården helt nedbrændte natten mellem den 9. og 10. marts 1961. Ejendommen blev gneopført på samme sted, men allerede i 1963 solgte Peter Andersen gården og flyttede til Jylland. Ny ejer var "Jope Plast" A/S, der indrettede plastfabrik i bygningerne. Navnet blev ændret i 1991 til "Rika Plast" og direktør var indtil da Johan Leonhardt Jensen. Fra 1991 blev sønnen Claus Leonhardt Jensen direktør. Virksomheden er en såkaldt sprøjtestøbevirksomhed, der har eksieteret siden 15.06.1962. Der produceres både egne produkter, samt produkter for andre firmaer. I 2016 beskæftiger virksomheden 14 medarbejdere.
Engholmgaard fotograferet i 1952.
Peter Andersen, ejer af Engholmgaard i Saunte fra 1888 til 1925.
Det lille hus, som Jens Svendsen fik overdraget efter sin seperation fra Ane Petersdatter i 1885. Huset er sandsynlgvis bygget i 1885 - og har i dag adressen Nørregaardsvej nr 4.
Supplerende litteratur:

Aksel Andersen: "Der var engang" i Helsingør Kommunes Museers Årbog, 1990.

Elisabet Jørgensen om Engholmgaard i "Sauntes historie fra oldtid til næsten nutid", 2009.
 
Back to content | Back to main menu