14 A-B, "Nirvana" - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

"Nirvana” som ejendommen tager sig ud - set fra nordøst i juni 2012. Udbygningen længst til højre er udført i 1996 i forbindelse med den opdeling i to ejerlejligheder, som dengang fandt sted.

Kort over området ved ”Nirvana”, hvis park ses som det store grå område.
Kort fra 1948.

"Nirvana”  
-  et sommerhus ved Mørdrup

af Kjeld Damgaard

”Nirvana” bygges
I 1903 udstykkedes et areal på Mørdrups mark. Arealet var en del af den gamle overdrevslod til den gård, der i sin tid lå på hjørnet af Hovvejs østside og Mørdrupvej. Arealet fik matrikelnummeret 4 i af Mørdrup - og de nye ejere hed Fanny Gøtje og Dagmar Kyhn. Allerede samme år købte de to frøkner også matrikelnumrene 7q og 7r, og det var derfor et betydeligt areal, de allerede året efter solgte til sagfører Bertil Christian Jørgensen. Ja, sådan står der i tingbogen, men en eftersøgning af en sagfører ved det navn har imidlertid ikke givet resultat. Der kan tænkes flere forklaringer på dette fænomen, men når han var interessant at stifte nærmere bekendtskab med, så er det fordi, det sandsynligvis er ham, der lod ejendommen ”Nirvana” bygge. Ifølge BBR-registeret skal den være opført i 1907, men det er der stor usikkerhed om. Oplysningerne om opførelsesår i dette register er nemlig ofte behæftet med fejl. Opførelsesåret er nærmere 1910.
Navnet ”Nirvana” stammer fra den buddhistiske lære og betyder egentlig ”det store intet efter døden”, men skal nok i denne forbindelse forstås so m ”den absolutte hvile” - altså det sted man kan hvile ud efter en anstrengende arbejdsperiode eller arbejdsdag.

Hoffotograf Petersen
I 1911 overtog fhv. hoffotograf Charles Bendix Petersen (1860-1927) imidlertid ejendommen. Han var søn af fotograf Jens Petersen - en af pionererne i Danmark indenfor fotografiets kunst. Charles indtrådte i faderens firma i 1880 og overtog hele firmaet i 1889. I 1893 blev han udnævnt til hoffotograf. Hans atelier lå i København på hjørnet af Østergade og Kristen Bernikows Gade. Her ophørte Charles Petersen med sin virksomhed i 1905, men forretningen fortsatte dog under samme navn frem til 1914.
Charles Petersen var således ikke aktiv fotograf, da han overtog ”Nirvana” i 1911, men han beholdt da også kun ejendommen i to år. I de to år lejede diretør Michael Henriques ”Nirvana” som sommerbolig, og i 1913 overtog Michael Henriques så selv ejendommen.

Direktør Michael Henriques
Michael Henriques (1855-1941), der i øvrigt var bror til komponisten Fini Henriques, var en mand, der havde etableret sig som trikotagefabrikant. Det skete allerede i 1892, da han grundlagde ”Malmö Mekaniska Tricotfabrik AB”. I Malmö betragter man stadig Henriques som en af Sveriges banebrydende personer indenfor trikotageindustrien. Fabrikken blev da også hurtigt en succes, og de lejede lokaler måtte allerede i 1898 udskiftes med en helt ny fabriksbygning ved Rönneholmsvägen. Midt i 1900-tallet var strømper den vigtigste artikel - og der tilvirkedes over 1 mio. strømper om året. Fabrikken havde i perioden 1954-75 et samarbejde med den svenske modedesigner ”Katja of Sweden”, men lukkede i 1977.
Allerede længe før var Michael Henriques imidlertid ude af fabrikkens ledelse. Han havde nemlig allerede i 1897 sammen med Oluf og Peter Løvengreen startet en ny fabrik på Frederiksberg, kaldet ”Henriques & Løvengreens Trikotagefabrikker A/S”. Michael Henriques var ledende direktør på begge fabrikker frem til 1930, hvor han pga. alder valgte at afvikle sine forpligtelser. En senere direktør for fabrikken var i øvrigt James Løve, som også var kendt i Mørdrup-området, idet han var ejer af ”Villa Helle” på Fredensvej 5.

Ejendommen og haven
”Nirvana” blev i Michael Henriques tid overvejende brugt som sommerbolig. Til daglig boede familien, der bestod af hustruen Julie f. Poulsen (1861-1945) og deres tre børn Gerda (f. 1890-1952), Esther (1892-1949) og Oscar (1895-1953), på Frederiksberg.
Men til daglig var der brug for en, der kunne passe den store have. En have der egentlig burde betegnes ”park”, men familien kaldte det aldrig en park. Det var kun noget, man havde på et slot! Arealet udgjorde dog ikke mindre end 4½ ha (= 45.000 kvm). Heraf var alene 1 ha køkkenhave. Desuden var der i parken 80 frugttræer, 1 drivhus samt i alt 30 mistbænke.
Den ansatte gartner var i mange år Laurits Severin Hansen (f. 1891). Han var i stand til at levere grøntsager til hele husholdningen samt tillige levere stueplanter til såvel ”Nirvana” som til vinterboligen på Amalievej på Frederiksberg. Laurits Hansen var da også uddannet gartner, havde i en periode arbejdet i Tyskland og havde i årene 1915-18 været ansat i Botanisk Have i København. Fra 1918-23 var han an sat som gartner hos dr. Frederik Børgesen i Hellebæk (”Børgesens Have”) og kom derpå til ”Nirvana”. Gartnerboligen var i øvrigt huset, med den nuværende adresse Marievej nr. 27.

Ny ejer i 1942
Da Michael Henriques døde i 1941 overtog enken Julie Henriques ”Nirvana”, men kun for året efter at sælge ejendommen videre til direktør Søren Høgh for 90.000 kr. Han var grosserer med forretning i Trommesalen i København - et stål- maskin- og ingeniørfirma, der kaldte sig ”Søren Høgh A/S” . Også Søren Høgh anvendte ”Nirvana” som sommerbolig - til daglig boede familien på Øregaardsvænget i Hellerup.
Søren Høgh var gift med Mariane (kaldet Mary). Begge var født i Jylland, men havde altså stiftet bo i København. Sammen havde de to børn, Ove og Allan. Sidstnævnte døde ung, men Ove blev gift og fik to døtre, Birte og Kirsten (f. 1949). Sidstnævnte har skrevet sine erindringer om sit ophold hos bedsteforældrene på ”Nirvana”. Se artiklen i dette nummer af Egebækken.

Ændring til byudviklingsområde
Da Mary og Søren Høgh solgte ”Nirvana” i 1962 var det indledningen til store forandringer for ejendommen. Ny ejer var sygeplejerske Aase Han sen (senere tog hun navneforandring til Hultmann-Petersen), som indrettede Nirvana til privat plejehjem for 9 beboere. Det var imidlertid først i 1964, da der blev vedtaget en såkaldt ”Partiel Byudviklingsplan for Helsingøregnens byudviklingsområde”, at de største forandringer blev indledt. Den indebar, at Nirvanas store park kunne udstykkes til boligbebyggelse. I løbet af de næste ti år ændrede det fuldstændigt hele området nord for Mørdrup landsby, der indtil da havde henligget som marker, grusgrave, vandhuller og udyrkede arealer. Som en stor ø lå Nirvanas park-område - men nu var også dens dage talte.

”Nirvana” som plejehjem
I 1964 overtog malermester Preben Verner Dam Nielsen ”Nirvana”. Det var imidlertid hans hustru, der skulle komme til at præge udviklingen på dette sted. Hun hed Karen Dam Nielsen, og der var hende, der som forstander drev det private plejehjem videre - fra 1967 som eneejer, idet hun blev skilt fra manden. De private plejehjem havde aftaler med en eller flere kommuner om at modtage svagelige ældre til ophold på plejehjemmene. Det skete selvfølgelig mod betaling, men var ofte en god forretning for kommunerne, der tit kunne slippe billigere, end hvis de selv oprettede en plejehjemsplads.
Forklaringen på, at det var billigere, kom imidlertid netop frem i lyset i slutningen af 1960’erne. Der kom flere og flere historier om, hvor dårligt de gamle blev behandlet på disse private plejehjem i al almindelighed og i særdeleshed på ”Nirvana”. Alene det forhold, at der var omkring 15 beboere på én gang, vidner om meget trange forhold.

Atter bolig
Som følge af den megen kritik begyndte kommunerne i starten af 70’erne at opsige deres kontrakter med de private plejehjem. I stedet byggede kommunerne egne plejehjem - og de private plejehjem måtte et efter et lukke. Det skete også for Karen Dam Nielsens på ”Nirvana”. Og i stedet blev huset i en periode udlejet som såkaldte klubværelser - primært til unge, der kun boede her i en kort periode. Ejendommen fik da også præg heraf - og blev i denne periode noget slidt af de mange ind- og udflytninger.
Nye ejere blev et andelsselskab, kaldet ”Nirvana”. Det var seks unge mennesker: Rie Odgaard, Mikael Behrens, Jens Dahl, Marianne Døllner, Hanne-Lene Harms og Henrik Juel-Berg, der bosatte sig i den store villa. I 1996 blev ejendommen indrettet til to ejerlejligheder, ejet hhv. af Rie Odgaard og Jens Dahl samt af Marianne Døllner og Mikael Behrens.

Om vejnavne og stednavne
Indkørslen til Nirvana skete dels fra en sidevej til Mørdrupvej. Den var identisk med den vej, der i dag hedder ”Mørdrupvænget”. Da byggeriet af de mange parcelhuse i det nye ”pigevejskvarter” var en realitet, blev Nirvanavej imidlertid lukket ved den gamle grusgrav. Og for det første stykkes vedkommende omdøbt til Mørdrupvænget. Det næste stykke blev herefter kaldt Birtevej - resten af vejen for hovedpartens vedkommende nedlagt, dog indgår et stykke i den nuværende Marievej.
Hovedindgangen var imidlertid fra Mørdrupvej og ind ad Rolighedsvej (nuværende Roligheds Allé) til ”Nirvana”. Indtil slutningen af 60’erne var denne vej nemlig ikke lukket, men gik direkte over i nuværende Marievej.
Den nuværende ”Nirvanasti” er derimod først opstået i forbindelse med parcelhusbyggeriet. Den går dels langs det gamle overdrevsdige, dels langs gamle matrikel- og markskel - og stien er først anlagt i slutningen af 60’erne. Stien fører dog frem til Nirvanas gamle område, og på den måde kan navnet godt forsvares.
Betegnelsen ”Grundejerforeningen Nirvanaparken”, der er navnet på den grundejerforening, der omfatter rækkehusene på hhv. Dortevej, Lonevej, Hannevej og Lisevej, er imidlertid i bedste fald misvisende. Her er der tale om et areal, der aldrig har haft det mindste med Villa Nirvana at gøre. Arealet tilhørte derimod Busserupgaard, hvis hovedbygning stadig ligger i bebyggelsen. Så hvordan nogen har fundet på det navn på dette sted er højst mærkværdigt.

En situation fra ”Billardhuset”, der var et selvstændigt hus i Nirvanas have. På billedet ses fra venstre Oscar Henriques (søn), Poul Møller Christensen (svigersøn), Michael Henriques og Julie Henriques.

Preben og Ebbe Møller Christensen fotograferet i 1939 foran Nirvanas hovedindgang. Fotografen har stået med ryggen til villaen - og man ser ud over det område, som i dag er bebygget med pigevejskvarteret.

Stien som gik et stykke op ad Præstebjerget - eller ”Lyngbakken” som familien dengang kaldte den.
Stiens nordlige del er i dag næsten identisk med Ullavej.

Kilder til denne artikel:
http://sv.wikipedia.org/wiki/Malm%C3%B6_Mekaniska_Tricotfabrik
http://after-the-denim.blogspot.dk/2011/09/henriques-lvengreen.html
Oplysninger og billedmateriale fra Kirsten M Høgh, Hjørring.
Oplysninger fra nuv. beboere i ejendommen Nirvana, Malenevej 14 A og B.
Oplysninger og billedmateriale fra Ebbe Møller Christensen og hustru Ulla Barder, Rungsted Kyst.
J. Tholle: ”Danske Gartnerivirksomheder”, (1934).
Diverse vejvisere.
Realregistre og tingbøger.

Michael Henriques i haven ved Nirvana i samtale med huslægen Axel Olufsen. Stien op ad bakken i baggrunden er den såkaldte Staudegang, som førte op til Rolighedsvej.

Interiørbillede fra Nirvana i trediverne. Til venstre ses Michael Henriques barnebarn Elin Michaela Christensen ved det klaver, som oprindelig stod på Nirvana. Det er tydeligvis ikke det samme, som nu er kommet tilbage til ejendommen. Dette hvide klaver havde imidlertid også malerier udført af Otto Gehlin.

For en del år siden blev den nuværende beboer i Nirvana, Rie Odgaard, ringet op af en dame fra Hvidovre, som arbejdede for en antikhandler.
Blandt de møbler de havde stående, havde en kunde tilfældigvis fået øje på et klaver, som havde påmalet tre store billeder. Han havde straks genkendt motivet som ejendommen Nirvana, idet han boede i nærheden.
Derfor kontaktede antikhandleren Rie Odgaard, som straks købte klaveret, der indtil da tilsyneladende havde haft en omskiftelig tilværelse, idet der på bagsiden af klaveret endnu er fragtsedler, der fortæller, at klaveret har været både i Paris og Rom.
Det viser sig imidlertid at klaveret ikke stammer fra Nirvana, men har tilhørt et barnebarn, Elin Michaela Christensen, som fik det i konfirmationsgave og havde det stående i sit hjem i Ordrup. Kunstneren var Michael Henriques  svigersøn, Otto Gehlin.
Andetsteds på siden kan man sammenligne med det klaver, som stod på Nirvana.

Michael Henriques lægger kabale i det såkaldte Vinhus, som hed sådan, fordi der voksede vinranker. Kabalen overvåges af to ældre tanter.

Udsigt fra Præstebjerget mod sydvest. Man ser ind over den store have, der hørte til Nirvana, hvis tag skimtes til højre i billedet.

Dette klaver står nu på Nirvana - efter at have været tur ude i verden. Det klaver, der oprindelig stod på Nirvana var hvidmalet og havde sandsynligvis andre motiver.

I Nirvanas have lå flere huse. Vejen i forgrunden er identisk med den nuværende Marievej. Huset med tårnet i baggrunden var i Henriques’ tid havemandens bolig, men hed i daglig tale ”garagen”, da det primært anvendtes til dette brug. Tårnet var i virkelig-heden et dueslag. Ejendommen udgør nu den centrale del af den store villaejendom ”Villa Tårnhuset”.  Den hvide vinkelejendom i forgrunden var en selvstændig ejendom, der hørte under Flynderupgaard. Huset kaldtes i Henriques’ tid for ”Polakkernes Hus”. Børnene fra Nirvana var forment adgang til huset, da man mente, at beboerne dér havde både lus og andre urenheder! Foto fra 1959.

Den oprindelige gartnerbolig på Nirvana. Her boede gartner Laurits Hansen, som var gartner i Henriques tid. Ejendommen har nu adressen Marievej 27. (Foto: 1959)

Midterfeltet på klaveret har selve hovedbygningen som motiv. Kustmaleren Otto Gehlin har stået øst for bygningen omtrent der, hvor i dag Nirvanastien løber - lige ved den endnu eksisterende dam, der ses i forgrunden.