149, "Enghuset" - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Mørdrupvej 149:
Enghuset

af Kjeld Damgaard

Omtrent der, hvor motorvejen i dag bliver ført under Mørdrupvej lå i mange år et hus, der bar navnet ”Enghuset” - opkaldt efter den eng/mose, der lå bag huset - altså også der hvor motorvejen nu har sit tracé.
Huset må være opført før 1857 - og har været anvendt som aftægtsbolig for Bybjerggaard, som ejendommen tilhørte frem til 1915. På det tidspunkt blev huset udstykket fra Bybjerggaard og blev til en selvstændig ejendom, men det var stadig en fra samme slægt, der ejede huset i tiden derefter - nemlig Anna Christine Jensen, f. Petersen.
Først i 1939 blev ”Enghuset” solgt væk fra Bybjerggaard. Det var enkefru Thyra Pontoppidan fra ”Golsbjerghus” (nuværende ”Mørdruphus”), som købte ejendommen m.h.p. at give hendes datter Else og hendes svenske mand, købmand Eskild Norstedt en bolig, efter at de var vendt tilbage fra Sverige.

Bæverfarmen
Da Else og Eskild Norstedt kom fra Sverige medbragte de nogle bævere som en slags hobby. Men under besættelsen fra 1940 til 1945 blev det et levebrød for familien, som levede af deres bævere, hvor skindet blev solgt til høje priser. Selve dyret spiste de - ”det smagte som vildt”, husker datteren Ann-Marie i et senere interview.
Det var et meget begrænset antal bævere man havde, men ikke desto mindre var det altså et udkomme for familien. Baggrunden var, at det at opdrætte bævere dengang var ret sjældent i Danmark. Det var mest i Tyskland, at det var kendt, men også i mindre grad i Sverige, hvorfra familien Norstedts bestand jo stammede.
Efter at Thyra Pontoppidan døde overtog datteren Else ”Enghuset”. Det skete i 1948. Familien bestod af forældrene og to døtre.
De efterfølgende ejere af ”Enghuset havde alle ejendommen i relativt få år: SAS-Kaptajn Gether-Caspersen, buntmager Kai Christensen og civilingeniør Ulf Langer.
Da den sidste ejer, Jytte Olsen og hendes mand produktionschef Karl Aage Olsen flyttede ind i 1966 var der allerede vedtaget en lov om anlæg af en ny Helsingør-motorvej. Men det var først i 1969, at der blev taget beslutning om at huset skulle eksproprieres. Herefter gik det stærkt. Familien flyttede og få år efter var alle spor efter bebyggelsen væk.