15-17, "Børnegaarden" - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

15-17, "Børnegaarden"

De enkelte ejerlav > Mørdrup > Sct. Georgs Vej

Landbrugsejendommen,
der blev børneinstitution

af Kjeld Damgaard


Oldtiden
I 1995 opdagedes ved noget af en tilfældighed, at der lå en gravhøj på arealet, hvor Sct. Georgs Gilderns børneinstitutioner har holdt til i årevis. Gravhøjen, der formentlig er omkring 4.500 år gammel beviser, at der langt tilbage i tiden har boet mennesker i området. Hvor og hvordan vides dog ikke.
Opdagelsen af gravhøjen skete i forbindelse med opførelsen af bebyggelsen på Sct. Georgs Gildernes grund ved Idrætsvej, hvor der ved en arkæologisk besigtigelse forud for byggeriet blev opdaget rester af en gravhøj – formentlig en stendysse fra bondestenalderen – umiddelbart nord for selve Børnegaarden.
På et kort fra 1857 ses højen da også tydeligt, men om der har været mere skulle man nok have undersøgt før opførelsen af Sct. Georgsgildernes børneinstitutioner i 1967. At der stadig eksisterer rester af højen, er virkelig et rent lykketræf – en velvoksen gummiged skulle ikke have brugt mange halve timer på en planering af dette ene hjørne af børnehavens legeplads – og så ville også resterne af det, der var engang, have været væk for bestandig. Men i dag leger børnene ufortrødent og højlydt videre på stedet, formentlig uden at skænke oldtid og fortid en eneste tanke.
”Området er under kraftig nedslidning”, hedder det ganske lakonisk i arkæologens korte tekst i sognebeskrivelsen – og det er vist endda mildt udtrykt. Arkæologerne har af samme grund indstillet, at højen bør sikres mere effektivt gennem en regulær fredning, hvilket vistnok endnu ikke er sket.

Krogerup Gods
Fra gammel tid hørte Mørdrups jorder og gårde ind under Krogerup Gods, men i slutningen af 1700-tallet blev jordreformerne ført ud i livet. I Nordsjælland var størsteparten af jorden under kronen, men enkelte mindre områder var privatejede, herunder altså også Mørdrup. En af jordreformernes idéer var jo, at bønderne skulle overgå fra arvefæstere til selvejere, og derfor blev også Krogerups bøndergods bortsolgt.
 Det skete bl.a. i 1806 da den ejendom, der senere blev kaldt matr. nr. 26, blev bortsolgt. Fire dage før jul i 1806 skrev brødrene Lars og Niels Jørgensen under på et skøde, der gjorde dem til ejere af en mindre ejendom på Mørdrup Mellemvang. Det var i realiteten kun et husmandssted, takseret til ca 7½ Skæppe - altså kun nogle få tdr.ld.
 I 1818 blev solgte Lars Jørgensen sin halvdel, medens Niels Jørgensen blev boende indtil sin død. Enken, Inger Kirstine Nielsdatter, solgte derefter sin halvdel i 1844, og 15 år efter blev de to halvdele så særskilt skyldsat. Dermed var det to selvstændige ejendomme, hhv. matr. nr. 26 a og 26 b af Mørdrup.
 
Mellemvangsgaarden
Den del af ejendommen som fik matr. nr. 26 b, blev herefter kaldt Mellemvangsgaarden. Så vidt det kan ses forbliver ejendommen i samme families eje - men kun frem til 1893, da Jens Christian Johansen overtog både matr. nr. 26 a og 26 b. Herefter var ejendommen atter samlet, og der blev herefter tilkøbt yderligere arealer syd for Stokholmsvejen, bl.a. et areal fra den af Mørdrupgårdene, som havde matr. nr. 4 - altså den gård, der lå på hjørnet af Hovvej og Mørdrupvej, men som blev nedlagt som gård efter en brand i 1913.
 Mellemvangsgaardens bygninger lå ved Stokholmsvejen - omtrent lige overfor hvor Sct. Georgs Vej i dag starter. Bygningerne er i dag helt væk, fordi de nedbrændte den 18. marts 1908. Gården bestod da af et stuehus, en stald, en lo/lade, en lade/vognport, en svinestald og et brændehus. I stedet for at lade bygningen opføre samme sted lod ejeren gården genopføre på et areal syd for Stokholmsvejen - på den bakke, hvor der tidligere havde været gravet grus.
 Ejerne af gården skiftede ret tit i de år. I december 1902 gik gården på tvangsauktion, og ved den lejlighed blev gården og dens tilliggende solgt til daværende ejer af Kvistgaard Hovedgaard, sagfører Valdemar Jenssen. Det var Jenssens hensigt at udparcellere ejendommen, der på det tidspunkt havde et tilliggende på godt 15 tdr.ld. Det skulle imidlertid ikke komme til at blive sagfører Jenssen, der skulle profitere af gårdens nære beliggenhed ved vandet.
 
Peter Kofod Ancher
Først da Peter Kofod Ancher i 1919 købte ejendommen indledtes for alvor en ny æra. Ejendommen bestod nu kun af en enkelt større bygning for enden af alléen fra Stokholmsvej. Det blev Kofod Ancher, der kom til at udparcellere ejendommen, og da han solgte gården i 1946 resterede stort set kun arealet rundt om selve bygningen. Dette areal var dog endnu ret stort - strækkende sig fra Stokholmsvej i nord til den nuværende idrætsplads i syd.
 Et af de områder, som Kofod Ancher solgte fra, var området ved den nuværende Mindevej. Her lå fra gammel tid et højdedrag, som havde været benyttet af Mørdrups bønder som græsningssted for får og kvæg. Bakken kaldtes derfor for Hyrdebakken. Under besættelsen opstod behov for at der kunne oprettes kolonihaver, og Landbrugsministeret opkøbte derfor arealet, som efterfølgende blev indrettet til haver af Haveforeningen ”Hyrdebakken”. Som evigt minde om denne gårdejer, der solgte alt jorden fra, gav man den nyanlagte vej - i forlængelse af Kløvermarken - fra Stokholmsvej og syd på, navnet Kofod Anchers Vej.
 
Sct. Georgs Fondet for Nødhjælp
Da Kofod Ancher i juni 1946 solgte den tilbageblevne del af ejendommen til ”Sct. Georgs Fondet for Nødhjælp”, indledtes atter en hel ny æra i gårdens historie. Ny ejer var - som nævnt - et fond oprettet af Sankt Georgs Gilderne i København. Dette var igen underlagt Sct. Georgs Storgildet i Danmark, der kort kan beskrives som en sammenslutning af gamle spejdere. Kort før krigsudbruddet havde en del medlemmer af de københavnske Sct. Georgs Gilder begyndt at interesse sig for socialt hjælpearbejde. Ved at løfte i flok mente man at kunne hjælpe flere steder. Nødhjælpsfondet blev derfor oprettet og i de første år hjalp man, hvor man kunne: U-landshjælp, Finlands-hjælp o.s.v. Efterhånden koncentrerede man dog arbejdet til at omfatte københavnske børn, og hjælpen kom især tuberkuloseramte hjem til gode. Man hjalp børn under den skolepligtige alder til at komme i sommerlejr, man hjalp deres familier med julehjælp o.s.v., og midlerne kom ind gennem midnatsforestillinger, basarer og almindelige indsamlinger og ikke mindst ved salget af et mærke på feriebørnsdagen, der hvert år blev afholdt på dronningens fødselsdag.
 
Børn fra fattige, tuberkuloseramte hjem
Ideen med erhvervelsen af Mellemvangsgaarden var således at indrette et Optagelses- og Feriehjem for sunde børn fra fattige, tuberkuloseramte hjem. Børnene skulle så visiteres af de offentlige myndigheder. Hjemmet blev ledet af en ulønnet bestyrelse og driftsudgifterne skulle dels indsamles af Sct. Georgs Gilderne, dels sikres ved de plejepenge, som datidens regler gav mulighed for at få fra det offentlige. Dette hjem blev anerkendt og taget i brug i 1947.
 En af de første forstanderinder var Vibeke Sonne, der senere blev gift med lærer Ebbe Nielsen. Af det øvrige personale omkring 1950 kan nævnes: Sygeplejerske Edith Kliim, lærer Ebbe B. Nielsen, barneplejerske Gerda Nielsen samt altmuligmand S. Rosenaa. Senere var stedfortræderen, sygeplejerske Else Pedersen og lederen børnehavepædagog Vibeke Nielsen. Personalet bestod således af en leder, en stedfortræder (som skulle være sygeplejerske med en lille ekstrauddannelse i pædagogik), en børnehavepædagog eller barneplejerske med 3-årig uddannelse, samt en række unge medhjælpere.
 Børnene kom i to hold - dels børnene fra de tuberkuloseramte hjem, dels børn, der om sommeren kom på en slags rekreationsophold. Børnene, der var i alderen fra ca 3 til ca 13 år, kom for størstedelens vedkommende fra fattige københavnske hjem, hvor moderen p.g.a. tuberkulose ikke havde mulighed for at passe børnene. Nogle af børnene var derfor på Sct. Georgs Gården i op til et år. Her blev de iklædt en uniforms-lignende dragt, som personalet i øvrigt selv havde syet. Den bestod af noget khaki-tøj, med tilhørende rød ”nissehue”.
Sommerbørnene kom af fire hold á 35 børn, som var på rekreationsophold i 3 uger ad gangen. Børnene blev hentet og afleveret i bus til og fra Tuberkulosestationen i Ingerslevsgade i København. Om sommeren blev børnene dog udstyret med sommertøj, som for pigernes vedkommende bl.a. bestod af læggede, mørkeblå nederdele. Når børnene således færdedes rundt i byen, var man ikke i tvivl om, hvorfra de kom.

Nye tider
Da Vibeke Nielsen tiltrådte som leder, varslede det nye tider. Men Sct. Georgs Gildernes ledelse var på nogle punkter lidt gammeldags. Blandt andet forlangte de, at Vibeke Nielsen skulle tiltales ”fru Nielsen”. Efter modstand fra sagens genstand, blev kompromiset ”fru Vibeke”. Fru Vibeke begyndte også på afskaffelsen af uniformerne - dem brød hun sig bestemt ikke om - og det lykkedes trods bestyrelsens modstand at få dem afskaffet stille og roligt. Bestyrelsen var dannet af gildebrødre fra København.
Når sommerbørnene blev sendt hjem, blev den store sovesal med de 35 senge tømt og derved fik man et stort rum til bl.a. afholdelse af juletræ og andre aktiviteter. Sct. Georgs Gårdens have gik - som nævnt - helt ned til den nuværende Idrætsvej. På dette store område kunne børnene boltre sig, bl.a. med en gammel udrangeret flyvemaskine, som forsvaret forærede til hjemmet.
 
Almindelig børnehave
I starten af 1960’erne var tuberkulose-tilfældene blevet mærkbart færre - og dermed forsvandt behovet for feriehjemmet på Stokholmsvej 45, som adressen var dengang. Indtil da havde 2.240 børn været anbragt i feriehjemmet. I stedet tilbød ”Sct. Georgs Fonden”, som ejeren nu hed, at indrette en børnehave i den del af ejendommen, som hidtil havde rummet feriehjemmet, hvorimod selve optagelseshjemmet skulle fortsætte uændret indtil videre.  Tikøb Sogneråd sagde straks ja tak til tilbuddet, da man på det tidspunkt kun havde én børnehave i forvejen på hele Sydkysten, nemlig ”Espergærde-Snekkersten Børnehave” på Stokholmsvej og her var der en lang venteliste for at få børn passet.
 Arbejdet med ombygningen startede i juni 1962, idet planen var at indrette en børnehave til i alt 36 børn, heraf 16 småbørn. Børnenes alder skulle være 2½ til 7 år, og fortrinsvis være børn af enlige mødre, af forældre, som begge gik på arbejde, eller børn som Tikøb kommunes Børneværn ønskede anbragt i børnehave. Som institutionens første leder, ansattes den 1. december 1962 fru Hanne Gissing, medens bestyrelsen i den selvejende institution kom til at bestå af to medlemmer udpeget af Tikøb Sogneråd, nemlig fru Poula Fensmark Hansen, Hornbæk og skovløber Jens Olsen, Nygaard. Derudover sad tre medlemmer udpeget af Sct. Georgs Gilderne, nemlig: Overass. Ellinor Larsen, Kbh., grosserer Willy Nyborg, Kbh. samt skibsmægler Børge E. Juhl, Charlottenlund. Fra 1. januar 1963 ansattes yderligere to pædagoger, nemlig Lone Borre (senere Poulsen) og Inge Saaby.

Vedtægterne
Forud for børnehavens indvielse blev der udarbejdet et sæt vedtægter den selvejende institution ”Sct. Georgs Gildernes Børnehave i Espergærde”. Heri hed det bl.a. at det er institutionens formål at beskæftige børn i alderen 2½ til 7 år fra hjem i Espergærde. Institutionens åbningstider var fra kl. 6.30 til kl. 17 i  ugens fem første dage, medens der om lørdagen var åbent til kl. 14. Børnehaven skulle fortrinsvis modtage børn af enlige mødre, børn af forældre, som begge går på arbejde samt børn, der havde særlige behov.

Stort behov - og en kritik
Indvielsen af børnehaven - kaldet ”Børnehave 1” -  fandt sted den 1. februar 1963 - på et tidspunkt hvor der stod 60 børn på venteliste til en børnehaveplads. Det mere end halverede ventelisten, men allerede et halvt år efter var ventelisten atter voksende, så der blev taget ekstra børn ind, så antallet lå omkring 40 børn. Personalet bestod - ud over lederen - af 3 børnehavelærerinder og to medhjælpere.
Netop et halvt år efter indvielsen udtalte børnehaveleder Hanne Gissing til Helsingør Dagblad, at det var en fornøjelse at arbejde i og lede en børnehave som denne. Alt var så velindrettet og praktisk lavet. Men, tilføjede Hanne Gissing, der mangler i høj grad en vuggestue i byen. Det er på en måde uforståeligt, at planlæggerne af byen ikke har tænkt på oprettelsen af en vuggestue, nu da den ene nybygning efter den anden skyder op. Men ikke nok med det, så rettede Hanne Gissing endnu en kritik mod sognerådet: - Det mangler også fritidshjem. Vi har f.eks. 12 børn, der næste år skal i skole, og hvor skal de være efter skole, når begge forældre arbejder?

Flere børneinstitutioner 
Imidlertid var der allerede på dette tidspunkt forhandlinger om, at opføre yderligere en række institutioner på ejendommen. Manglen på en vuggestue og et fritidshjem var voksende, og planerne var således allerede på bordet i 1962. Planerne omfattede bygning af en vuggestue til 80 børn en børnehave til 60 børn, et fritidshjem til 60 børn samt en mødesal til ca. 200 personer samt lokaler til byens ungdomskorps, studiekredsværelser m.v.
 Tikøb Sogneråd vedtog i sit møde den 4. september 1962, at tiltræde dette forslag for så vidt angik vuggestue (men kun til 48 børn), børnehave og fritidshjem. Derimod kunne man ikke lide forslaget om forskellige ungdomslokaler. Sognerådsmedlem Peter Jensen sagde bl.a. om hallen med ungdomslokaler: ”Endnu er behovet for lille, og opførelse af en saadan ville givetvis sinke opførelsen af den allerede projekterede sportshal...” Til dette synspunkt sluttede sognerådsmedlem Søren Larsen sig i øvrigt også - og hele det øvrige sogneråd.
 Projektet med de nye institutioner blev tegnet af arkitekterne Bodil og Helge Foss i København (senere af Helge Foss alene), og bygningerne blev som bekendt opført på arealet lige nord for den gamle Børnegaard. Indvielsen fandt sted i november 1967 - og hermed flyttede ”Børnehave 1”s personale og børn ud på marken, som man sagde om området mellem Sct. Georgs Gården og Stokholmsvej. Men egentlig var det ikke meningen.
Baggrunden var, at Hanne Gissing var blevet spurgt om hun ikke ville være leder for den nye institution, kaldet ”Børnehave 2”. Det ville hun gerne, men så sagde personalet, at de også ville følge med lederen til den nye institution. Da forældrene erfarede, at både leder og personale ville flytte, forlangte de, at børnene skulle flytte sammen med det personale, som de kendte.
Sådan gik det til, at personale og børn i november tog alle deres ting under armen og gik ”ud på marken” for at tage den nye institution i brug. De kunne nu kalde sig for ”Børnehave 2” (Sct. Georgs Vej 15), medens der kom ny leder, Ebba Andersen, samt helt nyt personale og nye børn i ”Børnehave 1”, der i maj 1968 fik ny adresse: Sct. Georgs Vej 17. Den officielle indvielse af børnehaven fandt sted den 9. december 1967 og blev bl.a. markeret med et optog gennem byen.

Sct. Georgs Gildernes indsats
Det projekt, som Sct. Georgs Gilderne startede i 1963 med indvielsen af en børnehave var starten på en lang række lignende projekter rundt i Danmark. Den grundlæggende idé var, at mange kommuner - på trods af stor mangel på børneinstitutionspladser - ikke havde overskud (penge og arbejdskraft) til at igangsætte byggeri af nye institutioner. Sct. Georgs Gilderne udnyttede imidlertid den paragraf i den daværende byggestøtteordning, som tilsikrede offentlig prioritering af 94% af anskaffelsessummen. Systemet virkede derfor på den måde, at hvis kommunen stillede en gratis byggegrund til rådighed, så indgik den i den samlede omkostning og udgjorde den nødvendige egenkapital på 6%.
Når så grunden var erhvervet, var det Gildebrødrene, der stod for arbejdet: Forhandlinger med myndighederne, udformning af institutionen (tilpasset kommunens ønsker og krav), den praktiske gennemførelse af byggeprojektet, rejsegilde samt indvielse. Derpå blev institutionen overdraget  til den bestyrelse, der var dannet til formålet.
På denne forunderlige måde kunne en kommune - uden anden økonomisk indsats - end at stille en byggegrund til rådighed få etableret en fuld færdig institution - lige klar til at indgå i kommunens sociale forsorg. I de første år efter 1963 var der stadig mange byggerestriktioner, men fra 1966 blev det frit at bygge alt det man ville. Allerede i 1966 oprettedes en institution til 350 børn i Vallensbæk, og kort efter også en institution i Humlebæk. I de følgende år gik det stærkt. I februar 1969 var der opført i alt 83 institutioner over hele landet.

Nyere tid 
Senere - i 1991-92 - er arealet helt fremme ved Stokholmsvej blevet bebygget med ældre-boliger, og senest - i 1995-96 - er størstedelen af haven mod syd, blevet bebygget med boliger - den såkaldt Sct. Georgs Have. I april 1998 brændte den gamle hovedbygning, men blev genopført året efter. I 2003 gik Sct. Georgs Gildernes Fond i betalingsstandsning. Det fik som konsekvens, at de mange børnehaver landet over i årene herefter blev tilbageskødet til de respektive kommuner. Det skete imidlertid ikke her på Sct. Georgs Vej, hvor Sct. Georgs Fonden stadig ejer bygningerne.
Den genopbyggede hovedejendom, Sct. Georgs Vej 17 A-B, er i dag opdelt i lejemål til diverse klinikker. I den anden del har ”Elverhøjen” til huse. Denne børnehave drives nu af kommunen, som lejer sig ind hos Sct. Georgs Fonden.
I nabobygningen, Sct. Georgs Vej nr. 15 A-B lå oprindelig Børnehave 2, der blev indviet i 1967. Den fik senere navnet ”Kernehuset”, men da den blev lagt sammen med naboinstitutionen, vuggestuen ”Væksthuset”, blev navnet ændret til ”Georginen”. Denne blev imidlertid nedlagt i efteråret 2012, da Helsingør Kommune opsagde lejekontrakten og nedlagde institutionen.
Endelig findes der endnu på Sct. Georgs Vej nr. 15 C det tidligere Sct Georgs Gårdens Fritidshjem - nu en skolefritidsordning under Tibberupskolen. Også disse bygninger ejes endnu af Sct. Georgs Fonden, men drives og lejes af kommunen.

“Elverhøj” fotograferet i 2008 - man skal vide at den er der, før man får øje på den “nedslidte” gravhøj.
(Foto: Kresten Tommerup)

De sørgelige rester af den oprindelige Mellemvangsgaard, fotograferet kort efter branden den 11. marts 1908. Gården blev ikke genopført på samme sted, men flyttet syd for Stokholmsvej, der skimtes længst til højre i billedet. Fotografen har rettet linsen mod øst - og Kystbanen løber således lige bag de villaer, der ses i baggrunden.


På dette kort fra 1898 over arealerne langs Stokholmsvej er med rød skrift markeret de forskellige bygninger og gårde. Med rødt er tilkige markeret, hvor den nye Mellemvangsgaard - den senere Børnegård - kom til at ligge. Stokholmsgaarden brændte omkring 1923 og kun en enkelt længe står i dag tilbage i form af en beboelseshus.


Således så Mellemvangsgaarden ud i perioden fra 1908 til 1946, da Sct. Georgs Fonden for Nødhjælp overtog ejendommen. Som det fremgår af tegningerne var der tale om en et-længet gård med beboelse i den østlige ende. På øverste tegning ses facaden mod nord. Til venstre beboelsen, dernæst en port til en vognport, bag dette et lille karlekammer. Til højre for det laden og dernæst hestestalden og længst til højre kalve- og kostalden. Bygherren i 1908 hed Rendrup Hansen.


En af assistenterne, Benthe Henderson er her fotograferet med de såkaldte vinterbørn - der alle er iført den karakteristiske “uniform”: khakitøj med rød nissehue, Foto fra vinteren 1948-49.


En flok af børnene ses her på en udflugt der ifølge billedteksten gik til K.B.’s hus (?).  Bemærk den ens klædedragt.


Havesiden af Børnegaarden. Til venstre ses bagenden af den udrangerede flyvemaskine, som børnene havde fået til at lege i.

Juleaften blev fejret i sommerbørnenes store sovesal, som jo stod tom om vinteren.
Her er lysene netop blevet tændt og børnene sidder pænt og venter på gulvet rundt om juletræet.
Foto ca 1962.

På legepladsen var dette “klatrestativ” blev opsat. Her kunne især drengene slå sig løs. Foto 1962.


Sct. Georgs Gilderne i København forærede omkring 1962 nye trehjulede cykler samt løbehjul til børnenes brug.


Der kunne komme ganske god fart på kælken, når man startede helt oppe ved Børnegaarden. Bemærk tøjet.


Alle de voksne blev riset op af børnene, når det var fastelavn. Her ses børnene iført nattøj med risene.


Omkring 1962 så alléen fra Stokholmsvej til Børnegaarden således ud. Først i 1968 fik vejen navnet: Sct. Georgs Vej.

Det sidste hold sommerbørn (feriebørn) afleveres på Tuberkulosestationen i Ingerslevsgade i København i august 1962. De fire uniformerede damer til højre er tuberkulose-sygeplejesker.

Ved overtagelsen af ejendommen i 1946 ansøgte arkitektfirmaet “Arking” om tilladelse til ombygning af den gamle landbrugsejendom.
Mod vest ansøgte man om tilladelse til opførelse af en tilbygning, som skulle rumme kedel-, vaske- og cykelrum.
I bygningens stueetage indrettedes sovesale, baderum, legerum for børnene samt spisesal og køkken.
På 1. salen indrettedes værelser og og vaskerum for personalet samt nogle gæsteværelser. Desuden opførtes en barakbygning.
For at give plads til 1. salen hævedes det gamle tag med 80 centimer - det var nok til at 1. salen fik fuld lofts-højde.

To herlige veninder - godt at have en at holde i hånd med!
(ca 1962)

Postkort fra omkring 1949. Man ser Børnegaarden fra havesiden - med legepladsen foran bygningen.


To herlige gutter - godt bevæbnede!
(ca 1963)

Glimt fra den første dag i “Børnehave 1”, hvor børnehaveleder, Hanne Gissing hjælper de nye børn med legetøjet. Datoen er den 1. februar 1963 og børnehaven blev taget i brug selvom der stadig gik håndværkere og gjorde de sidste ting færdig - en af håndværkerne skimtes i gangen til højre.


Misse Bonnesen og børnene spiser frokost ved børne-havens små borde, sommeren 1963.


Hanne Gissing (tv) og Misse Bonnesen spiller og synger med børnene, sommeren 1963.

På legepladsen var der placeret en gammel bil, som børnen kunne lege i. Den afløste en gammel flyvemaskine, som havde stået der tidligere. Foto: Sep.1963


De små blev lagt til at sove middagssøvn på sovesalen, medens de store selv kunne bestemme. Sep.63.

Der var også en gammel robåd, som børnene kunne lege i på arealet foran Børnegaarden. Båden hed i øvrigt “Drageborg”. (Foto sep. 1963)


Pædagog Inge Saaby og børnene på stuen, foto efteråret 1963

Gruppen med de store børn fotograferet i oktober 1966.
I øverste række fra venstre ses personalet: Inge ?, Anne Birgitte Baden, Lis ? og lederen Hanne Gissing.
I næstøverste række fra venstre: Ann Jeanett, Lars, Flemming, Allan, Tom, Michael C., Jesper.
I tredje række ses fra venstre: Charlotte F., Christian B., Rene, Niels, Michael B., Lars P., Marika, Kirsten.
I nederste række ses fra venstre: Anders L., Michael G., Birgit L., Dorte K., Kim, Morten, Ib.
Det oplyses endvidere at børnene Marianne O. og Carl Jørgen manglede da billedet blev taget. Desuden manglede Grethe fra personalegruppen.

Da man den 9. december  1967 indviede den nye “Børnehave 2” blev dagen markeret med et optog med plakater og flag gennem byen. I praksis gik man ad Kløvermarken til Espergærde Centret og tilbage igen.Selvom det var en ny børnehave var det i virkeligheden både personale og børn fra “Børnehave 1”.

"Sct. Georgs Gildernes Børnegaard” efter branden i april 1998. Det var i den nærmeste ende af bygningen at “Børnehave 1” startede i 1963.

Efter branden blev bygningen genopført, men nu i en noget anden udformning og indretning. (Foto nov. 1999)

 
Back to content | Back to main menu