19, "Pax" - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

19, "Pax"

De enkelte ejerlav > Snekkersten > Parallelvej

En håndværkerfamilie i Snekkersten


af Kjeld Damgaard


Husmandssønnen fra Borsholm

Da husmand Niels Jensens hustru Inger Margrethe Olesdatter i Borsholm 12 dage før jul i 1831 fødte en dreng, var der ingen særlige håndværksuddannelser, som drengen senere kunne komme i lære ved - når bortses fra smedeuddannelsen. Sønnen kom til at hedde Hans, og han kom tidligt ud at tjene, da faderen døde da han kun var ganske ung. Da han som 14-årig blev konfirmeret i 1846 var han tjenestedreng hos gårdmand Hans Jørgensen på Holmegaardslund i Holmegaarde. Senere kom han i tjeneste i Helsingør, men om han dér fik en egentlig uddannelse vides ikke.
Men det er ikke utænkeligt, at faderen havde evner for et håndværk - og måske allerede da sønnen Hans var lille har lært ham nogle grundlæggende ting. Mest sandsynligt er det imidlertid, at han kom i lære i Helsingør - det gjorde andre unge fra omegnen - og Hans kan være blandt disse. I alt fald finder vi senere sønnen som udlært hjulmand bosat i Tibberup, hvortil han er flyttet i slutningen af 1850’erne. Og her blev han gift med Julie Rohde (datter af garver Rohde i Helsingør), men allerede i 1866 døde Julie af tyfus, og Hans var nu enkemand. De havde flere børn sammen. Den ældste overlevende var Peder og så var der Anne og Sophie. Som andre i den situation fik han nu en husholderske, nemlig den noget ældre Karen Nielsen fra Dragstrup. Men det har været små kår - faderen optræder som indsidder, d.v.s. at han lejede sig ind i et hus i byen - måske et af de huse, som Krogerup endnu ejede på den tid.
Men i april 1870 blev han atter gift. Denne gang med den unge Johanne (kaldet Hanne) Rasmussen, der havde tjent på Flynderupgaard. Hun var født i Karlebo i 1846. De fik to børn sammen: Julius August Nielsen (kaldet August) i 1871 og Julie Lisbet Nielsen i 1874.

Tømrermester August Nielsen
Og det er netop August og hans familie vi skal følge i de næste afsnit. August har uden tvivl arbejdet for faderen i dennes virksomhed. Nogen egentlig uddannelse som hjulmand har han ikke fået, men et grundlæggende kendskab - det fik han. På den tid var det helt klart, at man hjalp til med det arbejde, der nu forefandtes i hjemmet.
I marts 1891 blev August indkaldt som soldat. Værnepligten blev gennemført på Kronborg, og efter hjemsendelsen ernærede han sig ved arbejde på Nivaagaard Teglværk, ved tømmerkørsel og som formand ved Kystbanens anlæggelse. Da han i 1895 blev gift, boede han på gården ”Sindshvile” ved Kvistgaard - og hans hustru, Ane Sofie Jensen, havde indtil da arbejdet på den nærliggende ”Nyrupgaard”. Hans læretid som tømrer sluttede i oktober 1898, hvor han blev svend.
I 1904 købte August Nielsen en byggegrund ved den nyanlagte ”Parallelvej” i Snekkersten. Denne grund lå næsten i den ende, som løb ud i Rørtangvej, og af den grund anså man stedet som hørende til Skotterup, som jo startede lige skråt nedenfor byggegrunden. Imidlertid hørte arealet til Snekkersten, og huset kaldet ”Pax”, som August Nielsen byggede, ligger da også den dag i dag i Snekkersten. Ikke desto mindre blev fejlen gentaget, da August Nielsen i sommeren 1909 fik næringsbevis som tømrermester ”i Skotterup”. I 1916 blev fik han i øvrigt også næringsbevis som snedkermester.
Efter at have fået tilladelse til at virke som mester, etableredes værkstedet på Parallelvej i Snekkersten. Han skabte en solid kundekreds ved sin ”dygtighed, ærlighed og pertentlighed” som et af hans børnebørn senere har skrevet. Og på den måde fik han forbindelse med arkitekter og andre håndværksmestre, som vidste at de kunne stole på hans arbejde og samarbejde .
Det resulterede i mange store projekter, blandt andet ombygningen af Dalsborg, som efter sigende skal være en kopi af en jysk herregård. Et andet stort projekt var bygningen af Gurre Kirke i 1918. Også flere villaer på Strandvejen og ”Buehusene” i Klampenborg blev opført af August Nielsen og hans folk. Et helt kapitel for sig var badebroerne, som blev sat op hvert forår og taget ind igen om efteråret. De nedrammede pæle stod der fra år til år, men når der var strenge vintre, tog isen mange af dem og førte dem bort.

Værkstedets indretning
Værkstedet blev opført på den sidste grund på højre side af Parallelvej, d.v.s. nær hjørnet af Rørtangvej (nuværende Klostermosevej). Et langt plankeværk med dobbelt port og firmaskilt kendetegnede stedet. Til højre for indkørslen var der plads til det runde træ, der skulle forarbejdes til bjælker og spær. Det kom direkte fra skoven, gerne fra Teglstrup Hegn, som lå nær. Det var skovløber Nielsen, der kom kørende med vognen forspændt et spand heste. Vognene var indrettet i to dele, den forreste med drejeskive og den anden som kunne rykkes bagud - alt efter træets længde. Læsset var så spændt sammen med jernkæder. Træ til hegnsstolper og flagstænger  kom altid fra et bestemt sted i skoven.
Selve værkstedet var delt op i to afdelinger - et til tømrerarbejde og et til snedkerarbejde. Her var seks høvlebænke. De havde en udgravning med to lemme, som kunne fjernes når der blev arbejdet med høje emner. På en del af gulvet var der plads til opsnøring af trapper og andre særlige bygningsdele.

Tømmerpladsen
På tømmerpladsen var der næsten altid opbinding af tømmer og spærprofiler. Her afmærkede August Nielsen selv tømmeret med sin blækblyant. Meget af det blev tilhugget med skarvøkse og rettet af med store høvle. Dengang var der jo ikke maskiner til det, så det var håndens arbejde. Her var det i særdeleshed en snedkersvend Emil Jensen, der fuldt ud var ekspert på dette område. Han var ansat der i en menneskealder.
Processen med at fremstille trapper var lang. De blev limet med varm benlim, efter at de var blevet fuget sammen, d.v.s. høvlet nøjagtigt med lange strøg af en fals-rubank (langhøvl). Inden limningen var der tegnet streger, hvor delene skulle mødes. Benlimen kom i plader. Det antal, der skulle bruges, kom i en lille sæk, hvori det knustes - for derefter at komme i limpotten med vand. Limovnene blev opvarmet med spåner. Disse blev også anvendt om vinteren til at opvarme værkstedet.
På pladsen var der en stor garage hvor 1½ tons tung Ford-lastvogn stod. Den transporterede svendene ud til arbejdspladserne. For at det kunne ske, var der anbragt to bænke på ladet og presenning, som kunne give læ. Det var somme tider lange arbejdstider for folkene. Det var fra kl 7 om morgenen til 5 om aftenen, kun afbrudt af frokost kl 9 og middag kl 12.

Murermester Einer Basse

Murermester Einer Basse havde et hjørne af værkstedspladsen, hvor han havde opstilling af stilladser og dertil hørende bukke og stiger. Det var nemlig som regel murerne, der forestod stilladsopsætningen ved nybyggeri. Også et skur til cement  og redskaber stod her. Og endelig en kalkgrube. Murermesteren læskede selv kalken, så det sydede og kogte. Det var et hårdt job at mure - især for arbejdsmændene, der blandede cement med håndkraft i oversavede bliktønder. Desuden bar de sten, hvortil de havde håndgreb, der kunne tage 10 sten ad gangen. Mørtlen blev fyldt i tragtformede spande med håndtag, så de kunne bæres på skuldrene - og der skulle gås mange gange op og ned ad spinkle træstiger.
August Nielsen og murermester Einer Basse havde et godt samarbejde og byggede blandt andet ”Bassebo” på Parallelvej - en af de første etageejendomme i Snekkersten. Et af de steder, der til stadighed var vedligeholdelsesarbejder på, var Københavns Kommunes Børnehjem (på Stationsvej) og Damehjemmet på Strandvejen. Også Gurre Skovdistrikt med alle dets skovløberhuse, gav ofte arbejde.

Ny generation
Barnebarnet, Leif Oberlin, har om August Nielsen skrevet: ”Min farfar var en driftig og dygtig håndværker og dette gjorde at han kom til at arbejde sammen med - på den tid kendte og dygtige arkitekter. Dette resulterede i meget byggeri i både Snekkersten og i Københavns-området. En overgang beskæftigede firmaet 22 svende!”
På kun én generation var det således lykkedes at bringe håndværkerfamilien frem fra en forholdsvis ydmyg tilværelse som hjulmand i Tibberup til en respekteret håndværksmester i Snekkersten.
August Nielsen døde i 1936 - kun 66 år gammel. Ane Sofie og August Nielsen havde kun et barn, nemlig Sofus Johannes Oberlin Nielsen. Han var født i 1896  og hans startede sin skolegang i Pogeskolen på Strandvejen i Skotterup i 1903. Senere kom han på Borgerskolen i Helsingør, hvor han ved afgangseksamen i 1910 opnåede et rent ug i gennemsnit. Han kom herefter i tømrerlære hos sin fader og sluttede sin lærlingetid af med et svendestykke, der blev vurderet til en bronzemedalje.
I 1933 blev Sofus Oberlin Nielsen tømrermester, og kun tre år senere overtog han firmaet efter faderens død den 16. marts 1936. Han var i 1921 blevet gift med Lydia Blomsterberg, og efter brylluppet boede de forskellige steder i Snekkersten, bl.a. i ”Pandekagehuset” på Rørtangvej. I 1923 købte de imidlertid en grund på Mathilde Bruuns Vej nr 14 og her byggede de så ”Villa Bitten”. I 1948 flyttede de efter moderens død til Parallelvej 19 (Villa Pax).

Nedgangstider
Ved Sofus Oberlin Nielsens overtagelse af firmaet i 1936 var der rigtig god gang i forretningen, men efter den 9. april 1940 ændredes situationen. Mange af velhaverne langs kysten holdt op med at få udført arbejde, og nyt byggeri blev der slet ikke tænkt på. Efterhånden blev der også mangel på materialer. Der blev kun tildelt lidt planker og brædder. Selvom importen fra Sverige stadig var der, så blev det meste beslaglagt af tyskerne. Selv søm og skruer blev rationeret. Alt sammen var også årsag til, at arbejdsstyrken på værkstedet blev beskåret drastisk. Byggeriet af huse gik helt i stå, men i stedet kom der dog gang i andre byggerier, bl.a. beskyttelsesrum ved Snekkersten og Espergærde Skoler. De blev udført af granstammer af kraftige dimensioner. Også enkelte private sikrede sig på denne måde, bl.a. Erling Kjær, der boede på ”Egevænget” på Strandvejen. Tyskerne bad også om at få Oberlin Nielsen til at udføre forskellige arbejder, men han henviste til mestre, der i forvejen arbejdede for tyskerne.

Efter besættelsen
Efter krigen kom der atter gang i lidt nybyggeri, men nu var problemet materialemangel. Blandt kunderne var bl.a. prokurist Georg Jensen, der ejede ejendommen ”Møllebakken” lige overfor Tibberup Mølle. Han havde også en stor grund på den anden side af Gammel Strandvej. Ved selve ejendommen var der en stor have, der gik ned til en skrænt, hvor der var adgang til en badebro ad mange, mange trin. Det var hårdt arbejde at sætte broen ud og tage den ind igen.
Georg Jensens grund blev også indhegnet. Det skete i 1933, men efter krigen blev det mere og mere almindeligt at indhegne med raftehegn. De bestod af runde gennemskårede granrafter, som blev hentet i skoven med lastvogn, hvor de var blevet slæbt ud til fast vej.

Tillidshverv
Ligesom sin fader, var Sofus Oberlin Nielsen bestyrelsesmedlem i Helsingør Tømrerlaug, som faderen i øvrigt var med til at starte i 1931. Efter faderens død overtog Sofus hans plads i bestyrelsen og fortsatte på posten helt frem til 1959. I 1981 blev han tillige æresmedlem af lauget. I mange år var han desuden skuemester for tømrerlærlingene på Teknisk Skole i Helsingør. Han var desuden interesseret i fotografering og kunstmaling. I 1963, da Sofus Oberlin Nielsen var 67 år gammel, lukkede værkstedet, og grunden blev ryddet og solgt til boligbyggeri. Ingen af de fire børn ønskede at overtage virksomheden, og dermed sluttede en lang håndværkertradition i lokalområdet. Det skal dog tilføjes, at sønnen Erik Oberlin Nielsen også var uddannet tømrer - men fortsatte sin uddannelse og blev bygningskonstruktør på Sydsjælland.


August Nielsens svendbrev fra 1898.

Tømrermester August Nielsen (1871-1936) hed egentlig Julius til fornavn, men brugte mellemnavnet August. Han blev gift med Ane Sofie Jensen (1869-1948), som var født i Assedrup ved Odense.


Et eksempel på et byggeri, som August Nielsens forretning medvirkede ved: Dalsborg blev opført i 1916-17 og var efter sigende en kopi af en jysk herregård. Bygningen ses her i forbindelse med rejsegildet.


Af mangel på fotografier fra Tømmerpladsen gengives i stedet et par tegninger udført af August Nielsens sønnesøn, Leif Oberlin, der nu bor i Neksø på Bornholm. Tegningen øverst viser indgangen fra Parallelvej med værkstedet bagest på grunden. Nedenfor ses værkstedet indvendigt.


Dette er murermester Einer Basses hjørne på tømmerpladsen. Det lå lige indenfor indgangen til venstre, og indeholdt bl.a. en kalkgrube, som nabobørnene fik meget kraftige advarsler imod blot at nærme sig!


1


Villa PAX på Parallelvej 19A, som var bolig for både August Nielsen og senere for Oberlin Nielsen ,med familier.

Tømrermester Sofus Oberlin Nielsen (1896-1987) blev født i Nyrup. Han kom i tømrerlære i 1911 og blev faderens kompagnon i 1922. Han var gift med Lydia f. Blomsterberg fra Helsingør.


 
Back to content | Back to main menu