227 - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

De to ens sommerhuse i "Ny Tibberup"

De to huse var meget tidlige eksempler på typehuse og, skønt noget medtagne af tidens tand, næsten oprindelige i deres udseende og udgjorde et fint lille kulturmiljø.

af Kjeld Damgaard

Det var grosserer Vilhelm Møller (1834-1910), der i årene 1888-91 købte et stort areal langs stranden i det område, som senere kom til at hedde Ny Tibberup. Arealet lå mellem Strandvejen (den nuværende Gammel Strandvej) og stranden og strakte sig i nord fra nuværende Gammel Strandvej 219A og til 227B i syd. I perioden fra omkring århundredeskiftet og frem blev der udstykket flere grunde og i dag er arealet opdelt i 8 parceller. Området kom til at hedde "Ny Tibberup" i modsætning til den oprindelige gamle landsby, Tibberup, som lå længere inde i landet.
Vilhelm Møller stammede fra en stor købmands- og garverfamilie i Ebeltoft. Efter et kort ophold i Aarhus flyttede han i 1863 til København. I København ernærede han sig som grosserer og havde en betydelig indkomst. Det var baggrunden for hans køb i Tibberup. I 1892 grundlagde han "De forenede Vatfabrikker" på Frederiksberg. Her byggede han en stor fabrik - i øvrigt tegnet af sønnen, arkitekt Rasmus Møller (1864-1896). Efter hans død overtog en anden søn, Jacob Møller (1862-1936) fabrikken og drev den videre til sin død. Derpå overtog hans søn, Sigurd Møller driften indtil fabrikken blev opkøbt i 1969. Produktionen blev herefter flyttet til Jylland og fabriksbygningen nedrevet til fordel for boligbyggeri. Efter at have solgt fra, beholdt han imidlertid den sydligste del af grunden - men først i 1910 kom der bebyggelse på grunden. Da var Vilhelm Møller imidlertid død.
Men på Gammel Strandvej 227 i Tibberup byggede Vilhelm Møllers enke imidlertid i 1910 det første lille sommerhus eller feriehus, som man kaldte det. Hun havde måske set huset udstillet enten på Landsudstillingen i Aarhus (1909) eller på en udstilling på Rådhuspladsen i 1910. I al fald bestilte hun hos fabrikanten en slags typehus - betegnet "Transportabel Sterilbygning - Feriehus IV". Hvad der ligger i ordet "sterilbygning" kan desværre ikke forklares. Adskillige arkitekter er blevet spurgt, og en mulig forklaring er, at hustypen har været anvendt også ved byggeri af barakker i forbindelse med sygdom. Således er der en slående lighed med Frederiksberg Hospitals børne- og sindssygeafdelinger fra samme periode. Denne forklaring støttes af, at firmaet bag byggeriet også reklamerede med produktion af såkaldte "Sterillofter" - formodentlig en slags lofter, der nemt kunne holdes rene.
Men også andre forklaringer er mulige - og hvis læserne er bekendt med den nøjagtige betydning, modtager Dagbladet eller undertegnede gerne henvendelser herom.  Betegnelsen "Feriehus IV" antyder, at der har været et serie af forskellige modeller, som kunderne kunne vælge imellem.
At husene er transportable betød i praksis, at de blev bragt til stedet i sektioner. Væggene var opbygget af nogle T-jernskonstruktioner som udgjorde en slags bindingsværk. I de tavl der dermed opstod, var der indlagt kork eller strå. Disse var så pudset på ydersiden og tapetseret på indersiden. Det betød, at væggene var lette og hele konstruktionen flytbar. Det eneste der skulle mures på stedet, var skorstenen.
Leverandøren af denne tidlige udgave af et typehus var et firma som hed "Emanuel Jensen og H. Schumacher A/S". Firmaet var grundlagt i 1891 af Emanuel Jensen som cementvarefabrik. I 1897 omdannedes firmaet til et A/S og samtidig indgik svogeren H. Schumachers murer- og Entreprenørforretning i virksomheden. Firmaet leverede og byggede monier- og cementarbejde, lofter, tage, skorstene, kloak- og vejarbejde - i det hele taget alle former for entreprenørarbejde, murer- og bygningsarbejde. Desuden havde virksomheden monier- og cementvarefabrik, hvor man producerede fliser, sokkelsten, rendesten, kantsten, badekar, cementtagsten og med andet. "Monier" var datidens betegnelse for jernbeton.
Firmaet "Emanuel Jensen og H. Schumacher A/S" har i nyere tid opført bl.a. Hotel Europa i København samt bebyggelsen "Bellahøj". I 1969 opkøbtes virksomheden af entreprenørfirmaet "Højgaard og Schulz".
Det andet hus blev bygget i 1912 også efter bestilling af Johanne Møller, men samme år overtog sønnen, Jacob Møller grunden med de nu to ens sommerhuse. I 1931 solgte han ejendommen til sin søn, Sigurd Møller, hvis enke overtog stedet i 1971. Efter hendes død var det fire efterkommere i familien Møller, der arvede husene. Det førte til en opdeling i to matrikler, men de to grunde blev i foråret 2011 solgt samlet til den nye ejer, Steen Risør, der tidligere var medindehaver af typehusfirmaet "Lind & Risør".
Steen Risør ønskede at beholde de to huse, og udarbejdede et projekt som bandt de to huse sammen med en glasbygning - og som udbyggede de to huse mod Strandvejen. Da de to huse imidlertid ligger for tæt på stranden og altså overtræder den byggelinje, som er fastlagt i lokalplanen for området, så skulle byggeprojektet ud i høring hos naboerne. En af naboerne protesterede imidlertid så kraftigt over byggeriet, at Steen Risør besluttede at trække det oprindelige projekt tilbage og i stedet bygge et stort hus længere tilbage på grunden - og så nedrive de to oprindelige huse, da der ikke må ligge to huse på samme grund.
Men ærgerligt var det. Det var trods alt ikke helt uden grund, at de to huse samlet fik en høj Save-karakter i kommuneatlasset. De to huse med ens udstyr og farver klædte hinanden og gav tilsammen et fint kulturmiljø, der berigede stranden og omgivelserne - og fortálte en fin historie om hvordan sommerhuse var for 100 år siden - hvor man byggede enkle små boliger, som faldt i ét med naturen. Små originale, "primitive" sommerhuse er nu en truet art - nu bygger man ikke sådanne enkle huse mere.

Den 28. november 2011 blev de to gamle sommerhuse revet ned.

Det var enkefru Johanne Møller f. Schmidt, der i hhv. 1910 og 1912 lod bygge de to ens sommerhuse i Tibberup. Her er hun fotograferet sammen med datteren Ingrid.