232, Skotterup Kro - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

232, Skotterup Kro

De enkelte ejerlav > Skotterup > Strandvejen

Skotterup Kro gennem tiderne

af Kjeld Damgaard


Hvor gammel er egentlig Skotterup Kro? Det er et spørgsmål, der kun vanskeligt lader sig besvare. Ejendommen - eller rettere ejendommene - har bestået langt tilbage i tiden. Vi ved med sikkerhed, at op fra før 1787 og op til ca 1800 fæstede bager Michel Grossmann ejendommen. Bager Grossmans hustru, Anne Cathrine blev enke før 1799 og fæstede allerede da nogle mindre arealer i Skotterup. Det ser ud til, at Anne Cathrine derefter ægter en ny bager ved navn Diderik Andersen, og han overtager så i 1800 hele ejendommen i fæste. I følge lokal tradition havde stedet længe været en smugkro p?dette tidspunkt, idet bageren skulle have være kendt for villigt at udskænke en dram, når man kom for at købe rugbrød. Men i folketællingen fra 1771 nævnes imidlertid ingen bager i Skotterup.
Efter fæster Diderik Andersen har den ene del af ejendommen så navn. I 1816 var Diderik Andersen død og enken overtog påny ejendommen. Men allerede samme år videresælger hun ”Dideriksminde” til bager Meyers enke, Marie Sørensen. Men også hun videresælger, nu til fuldmægtig Peder Vilhelm Lundholm. I den forbindelse nævnes, at ”Dideriksminde”, har rettighed til at drive både høkeri og bageri. Der har m.a.o. været høkerforretning i Skotterup længe inden Børge Børgesen indrettede forretning i naboejendommen i 1852. I 1834 fortæller folketællingen, at der igen bor en bager i ”Dideriksminde”. Det er den 42-årige bager Jacob Poulsen gift med Caroline Lauritzen. Men ejendommen var tilsyneladende stor. I al fald boede her endnu to familier, nemlig stenhugger Andreas Kjær og hustru Karen Kirstine Strube samt den tidligere ejer af Dalsborg, væver Peder Martinus Køhlert og hans hustru Grethe Lucie Deir (eller Dein). De tre familier havde tilsammen 14 hjemmeboende børn på den tid, så der har været ”fuldt hus”!

Gæstgiveriet oprettes i 1830’erne
Da ”Dideriksminde” i 1836 blev solgt af Peder Vilhelm Lundholm næves det udtrykkeligt i skødet, at ikke blot ejendommen handles, men ogden dertil hørende ret til høkeri, bageri og gæstgiveri. Der er med andre ord tilladelse til at modtage gæster - en form for kro er opstået og eksisterer altså i 1830’erne. Man har hidtil troet, at ejendommen først hed Dideriksminde (efter Diderik Andersen) og senere kom til at hedde Henriksminde (efter Henrik Mogensen), men alt tyder på, at der i virkeligheden var to forskellige ejendomme med hver deres matrikelnummer. Dideriksminde med matr. nr. 1 er den del af ejendommen, hvor der i dag er krobygning - d.v.s.en bygning, der lå øst-vest bag ved hotelbygningen. Hvornår denne bygning, der var opført af bindingsværk og oprindeligt med stråtag, er nedrevet er usikkert, men den eksisterede endnu i 1914. Derimod var ”Henriksminde” (matr. nr. 4) en vinkelbygning, der lå øst for den nuværende krobygning, således som det også fremgår af kortet fra 1810. Kroen var - bortset fra hegnshuset ”Lokkeruphus” - den eneste ejendom i Skotterup med et større jordtilliggende. Faktisk ejede Skotterup Kro langt det meste af jorden syd for selve fiskerlejet. Men i 1848 solgte Frederik Christian Pabst hele området til Carl Sønderup, der allerede på det tidspunkt drev et teglværk på området. Så kunne kroejeren koncentrere sig om krodriften.

En tvangsauktion i 1850’erne
Pabst blev senere klubvært i Helsingør, men forinden måtte han sætte kroen i Skotterup til salg. Det skete den 12. september 1857, da der ”efter Reqvisition af Procurator Knox i Helsingør paa en Udlægshavers Vegne” var begæret tvangsauktion over ejendommen. Imidlertid mødte der ingen liebhavere op og i stedet måtte der afholdes en ny auktion 14 dage senere. Stadig mødte ingen liebhavere. Først året efter lykkedes det at få solgt ejendommen til naboen, høker Børge Børgesen, der åbenbart dér havde fået en god forretning.
Men f
å år efter overtog Carl Traugott Zedeler kroen - og nu synes det, som om krodriften kom ind i en god gænge. Den pris, som Zedeler betalte var da også væsentligt højere end den Børge Børgesen havde givet, så vi må konkludere, at det var lykkedes at vende udviklingen til det bedre.
Ser man i aviserne fra 1870’erne og fremefter, ser man da også adskillige inserater med forskellige arrangementer på kroen. Som det fremgår af illustrationerne på denne side var der hhv. en læge og en barber, der jævnligt var at træffe i kroen. Men det var ikke de eneste aktiviteter af denne art. F.eks. kunne man omkring 1890 få kontakt med en pianostemmer ved henvendelse til krofatter.

Der bygges hotel
Ikke mindst det stigende antal landliggere fik en positiv indflydelse på kroens drift, og efterspørgslen på værelser og indkvartering steg kraftigt. Kroejer Adam Høybye så således de nye muligheder og lod bygge en helt ny hotelfl? i 1886. Bygningen indrettedes
dels til v
ærelser, dels med en dansesal og dels med en restaurant.
Den gamle krofl
øj fortsatte som gæstgiveri og kælderstue. Bag disse bygninger lå stalde, retirader og en beboelsesfløj. Sidstnævnte blev nedrevet i 1950’erne. Endnu var der i 1880’erne brændevinsudsalg og brødudsalg i kroens lokaler. Høybyes enke, der lod kroen bortforpagte til bl.a. senere formand på Helsingør Værft, Ferdinand Jensen, solgte i 1898 kroen til Georg Brüggebosch, der er den person, der har drevet kroen i længst tid - i alt 22 år.

Børge Jørgensen som kroejer
Det var Brüggeboschs plejesøn og plejedatter, der senere overtog kroen, og drev den helt frem til 1939. I oktober 1939 brændte tagetagen på hotelfløjen. 6 gæsteværelser og flere pige- og karlekamre blev ødelagt ved den lejlighed. I 1944 var det den lokale mejeriejer Børge Jørgensen, der købte kroen. Han var selv vokset op i Skotterup - som søn af en enlig moder. Allerede 14 dage efter at ægteparret overtog kroen, blev Børge Jørgensen imidlertid hentet af tyskerne, der først sendte ham til Horserød og senere til Frøslev. Først i september 1944 blev han løsladt. Mange år senere blev han spurgt om årsagen til arrestationen. Svaret var: ”Det var nok fordi jeg kørte uden cykellygte!” Som så mange andre havde han ikke meget lyst til at fortælle om sine illegale aktiviteter under krigen.
Han drev sammen med hustruen Ester kroen helt frem til 1962. I deres tid var kroen i lange perioder selvforsynende med grøntsager, som de dyrkede på jorden bag kroen. Børge Jørgensen var god for en hurtig replik. En særlig besværlig gæst spurgte engang
B
ørge Jørgensen om hvor badet var - og fik det korte svar: ”Dér” - medens han pegede ud på Øresund.

Navneforandring
I startet af 1963 havde kroens nye ejer, hotelejer Oscar Pedersen, fra ”Kystens Perle” travlt med at nyindrette kroen og hotellet. Men midt i det hele overtog Oscar Pedersen også Hotel ”Marienlyst” i Helsingør - og da det blev prioriteret højere at få Hotel Marienlyst færdigt, blev håndværkerne trukket væk fra Skotterup Kro. Det nye værtspar, Ivar og Lullu Olsen var imidlertid stædige og arbejdede i bogstaveligste forstand til sidste time med indretningen. Først få timer før åbningen stod kroen klar til at blive genindviet. Ved denne lejlighed bekendtgjorde Oscar Pedersen, at kroen skulle have et nyt navn. ”Skotterup er der ingen mennesker paa jorden, der kender, men Snekkersten ved straks en masse besked med. Jeg overlader derfor det indregistrerede navn ”Snekkersten Kro og Strandhotel” til det nye værtspar. Det er årsagen til, at kroen i nogle få år kom til at hedde ”Snekkersten Kro”. Men snart begyndte protesterne at komme. De lokale gæster kunne ikkesig selv til at sige ”Snekkersten” - og lokalhistorikeren Asger Schmelling mente, at det ville være prisværdigt, hvis man tog det gamle navn tilbage. Også Grundejerforeningen for Espergærde og Snekkersten mente, at hvis kroen blev drevet rigtigt, skulle der intet være til hinder for, at Skotterup blev lige så kendt som Snekkersten.

Ustabile og stabile tider
Allerede to år senere - i 1965 - solgte Oscar Pedersen imidlertid atter kroen. De nye ejere var et interessentselskab bestående af 12 personer, som kaldte sig ”Robin Hood I/S”. Det var deres idé at drive Skotterup Kro - som de atter omdøbte kroen til - og med
den som grundlag opk
øbe og drive en lang række kroer. De købte da også senere Niverød Kro, men så revnede ballonen, og det hele gik på tvangsauktion. Fra 1970 har kroen skiftet ejer flere gange, og der har også været flere restauratører. Det blev imidlertid
vanskelige tider for hotel- og restaurationsbranchen
og i 1979 blev hele ejendommen udstykket i 6 ejerlejligheder, hvoraf ejelerlighed nr. 1 er den del af bygningen, der stadig er kro. Men i 1986 tiltrådte Conni og William Leidersdorff som værtspar - og parret  drev derpå kroen heæt frem til 2008. Det skete i mange år med god søgning, efter at krostuen blev nedlagt, og der i stedet blev indrettet restaurant. Men i 2008 måtte ægteparret Leidersdorff opgive driften - delvist som følge af en uheldig TV-udsendelse, hvor restauranten stod tilbage med dårlige anmeldelser.
I perioden 2009-2014 drev Jonas Fogh og Christian Madsen Skotterup Kro under navnet "Skotterup Spiseri og Enotek" med særlig vægt på pizza og på italiensk mad og vine. I perioden 2014-2015 drevet af køkkenchef Nicolai Husum Frandsen og daværende kokkeelev Peter Bloch Jensen, men parret måtte opgive driften i januar 2015 efter kun 10 måneder. Det var ikke lykkedes at få driften til at løbe rundt. Omkring årsskiftet 2015/16 forventes en ny indehaver af kroen at genåbne Skotterup Kro.

Denne skitse af Skotterup Kro er dateret 1882 - og viser kroen inden hotelfløjen blev bygget. Billedet er udført af marinemaleren Carl Baagøe, som fra 1888 til sin død i 1902 boede kun 100 meter l?gere mod nord i et hus bygget af ham selv. (Skitse i privateje)

Pådette foto ses kroejer Brüggebosch stående i døren, medens mælkevognen holder uden for kroen. Foto ca 1910.

Bag Skotterup Kro har der igennem en lang periode været et par mindre forretningsdrivende. I et af skurene  havde Asger Børgesen skomagerværksted. I et andet skur havde Emil Forsberg-Madsen indtil 1952 et cykelv?ksted - det ses p¨dette foto, hvor man i baggrunden ogsåser kroens gamle staldbygning.

Skotterup Kro og Hotel omkring 1920.

 
Back to content | Back to main menu