275, "Skovgaard" - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Go to content

Main menu:

275, "Skovgaard"

De enkelte ejerlav > Mørdrup > Kongevejen
”Skovgaard” som den kom til at se ud efter branden i 1896 - en traditionel firelænget gård - med stuehus mod nord.
Fotoet er fra 1946.
"Nøjsomhed" blev til "Skovgaard"

af Kjeld Damgaard

Ejendommen ”Nøjsomhed”, som ”Skovgaard” kaldtes helt frem til 1940, var ikke en af Mørdrups oprindelige gårde. Den blev derimod udstykket fra Busserupgaard i Mørdrup i 1807 af den såkaldte overdrevsjord - helt nøjagtigt et areal kaldet ”Skovlodden” på 19 tdr.land. Køberen var den helsingoranske præst ved Sct. Maria Kirke, Elias Lauritz Grüner (1761-1819). Han stammede fra Nørre Sundby og var gift med Karen f. Holm. Parret fik i alt 9 børn. Han blev lærer i Helsingør i 1788, kapellan i 1794 og sognepræst fra 1813 til sin død.
I lighed med mange andre helsingoranere ønskede familien et landsted. Men det var nu en ganske beskeden ejendom, som Grüner fik bygget. Den bestod af en bindingsværksbygning 6 fag, med stråtag og indrettet med 2 stuer, 1 kammer og et køkken. Desuden opførtes et baghus på 3 fag også i bindingsværk og stråtag - indrettet til stald, vognhus og tørvehus. Hele herligheden blev takseret til 450 rigsdaler den 22. oktober 1808, da det stod færdigt. Men netop på grund af stedets beskedne størrelse og indretning fik ejendommen navnet ”Nøjsomhed”.
I 1812 blev stedet atter takseret, måske fordi der var sket forbedringer. I alt fald blev det nu vurderet til i alt 2.000 rigsdaler, men da var der også opført en 10 fag stor tørvelade der alene blev vurderet til 500 rigsdaler.
I 1832 overtog en anden helsingoraner ejendommen. Det var postmester Hans Top (1777-1833). Han var tidligere premierløjtnant i flåden, udnævnt til justitsråd, men blev i 1809 postmester ved det danske postkontor i Helsingør. Han døde allerede i 1833, men enken, Adolphine f. Bille (1779-1868) beholdt ”Nøjsomhed” helt frem til 1847. I den periode lod hun bygge yderligere en lade til ejendommen. Den var også indrettet til kartoffelopbevaring, så en af afgrøderne på gårdens jorder har altså været kartofler.
Med den følgende ejer indledtes en ny æra. Den nye ejer var også helsingoraner, men hans virke havde indtil da været tjenestekarl. Hans navn var Niels Josephsen og hvordan det lykkedes ham at skaffe købesummen på 4.000 rigsdaler står hen i det uvisse. Uddannelse havde han tilsyneladende ikke, for han kunne ikke selv skrive under på skødet - det skete ”med ført pen”, som det hed i datidens papirer.
Men nu kunne Niels Josephsen kalde sig parcellist - og måtte sikkert slide i det for at få tingen etil at hænge sammen. Han døde i 1861 og enken, Ingen Marie Sørensen, en søster til sognefogeden på Kathøj, kunne da hensidde i uskiftet bo og overtog da gården, hvilket indikerer at økonomien var god.
Men en enke fik dengang ikke lov at sidde ene på en gård ret længe. Der var altid en bejler, der så muligheden for at bliver gårdejer eller parcellist. Og her kom Peter Olsen fra Mørdrup ind i billedet. Den 40 årige ungkarl ægtede den 46 årige enke og kunne nu kalde sig gårdejer.
Enkens søn, Christian Joseph Nielsen købte i 1879 gården. Han forberede gården bl.a. ved at indrette mejeri på stedet, men det blev i hans tid, at katastrofen skete.
Den 30. marts 1896 var Christian Nielsen i Helsingør, hvor han fik besked om at ”Nøjsomhed” brændte. Den dag blæste det  så stærkt, at selvom både brandsprøjten fra Nyrup samt sprøjterne fra Helsingør, Skotterup og Tikøb mødte frem, kunne de intet stille op. Men det lykkedes at redde det meste af indboet, og alle kreaturer reddedes ud. Avlsredskaber og noget fjerkræ blev dog flammernes bytte.
Det var umiddelbart politiets opfattelse, at ilden var opstået i vaskehuset, men da der ikke havde været tændt op i flere dage, mente man, at ilden var påsat. Imidlertid viste de senere forhør, at det var ejerens 11-årige brorsøn, der var på besøg fra Amerika, der havde leget med fyrværkeri på loftet!
Niels  Josephsen lod herefter gården genopbygge. Fra 1923 kom gården ud af familiens eje og frem til 1960 havde den tre ejere.
I Helmer Jørgensens ejertid indrettedes ejendommens stuehus og den ene sidelænge til udlejningsformål, og jorderne bortforpagtedes.


Gårdejer Christian Joseph Nielsen (f.1848)var gift med Ane Nielsen (f.1860)
Der eksisterer - så vidt vides - ikke fotos af den oprindelige gård, så her er et foto af stuehuset omkring 1920.
Ejere af Skovgaard:

1807-1832 Pastor Grüner
1832-1847 Justitsraad Top
1847-1863 Niels Josephsen
1863-1879 Peder Olsen
1879-1923 Christian Joseph Nielsen
1923-1940 Christian Madsen
1940-1953 Philip Levin
1953-1960 Svend Pedersen
1960-1976 Helmer Jørgensen
1976-2007 Helene, Anne Merete og
Niels Blichert Jørgensen
2007-2019 Niels Blichert Jørgensen
og Anne Merete Schlechter
f. Jørgensen
2019-       Henrik Barrie Pedersen
Skovgaard set fra sydøst med Kongevejen øverst i billedet, 1989.
Back to content | Back to main menu