85, Munkegaarde Købmandshandel - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

85, Munkegaarde Købmandshandel

Andre bebyggelser > Kvistgaard > Munkegaardsvej

Dengang, der var rigtige købmænd til


I sommeren 2005 blev tidligere købmand Hans Petersen, Kvistgaard interviewet


af Kjeld Damgaard

Hans Petersen er landmandssøn fra Auderød ved Karlebo, hvor hans forældre, Inger og Jørgen A. Petersen ejede og drev Skydebanegaarden. Her voksede Hans op sammen med en søster, men skønt han var eneste søn, var det ikke sådan, at Hans skulle være landmand. Han fik selv lov at vælge – og han valgte at komme i kommis-lære.

I lære i Pennehave
Efter skolen kom han som 14-årig i lære hos købmand Louis Nielsen på Vestre Pennehavevej i Rungsted. Efter to år kom der en ny købmand, Henry Nielsen, men Hans Petersen fortsætte sin læretid i denne butik. Det var en mindre forretning, hvor der foruden købmanden og hans kone kun var lærlingen, altså i dette tilfælde Hans Petersen. Han startede med at få 20,- kr om måneden i løn. Af denne løn skulle han selv holde sig på kost og logi, men heldigvis kunne han bo hjemme på gården i Auderød i hele læretiden.

Arbejdet hos købmand Nielsen bestod dels i forefaldende arbejde, dels i ekspedition af kunder og endelig i at køre ud med varer til kunderne. Ofte ringede de til købmandsbutikken og bad om at få sendt varerne ud. Det ekspederede lærlingen så på en budcykel – og vel at mærke uden at det kostede kunderne ekstra. Senere steg Hans Petersens løn til det dobbelte – hele 40,- kr om måneden.

Nye tider i Rungsted
Efter læretiden var Hans Petersen en kort periode hos købmand Johannes Pedersen i Fredensborg, men i 1940 fik Hans ansættelse som kommis hos købmand Christian Sørensen, der dengang havde adresse på Hørsholmvej 18 (nuv. Rungstedvej) i Rungsted. Forretningen lå, hvor nu Rungsted Bytorv ligger, og udgjorde nederste etage af en tre-etagers ejendom. Ejendommen var bygget af købmanden selv og forretningen var derfor også helt moderne.

Hans Petersen fortæller hvorledes det var en helt anderledes oplevelse at komme til at arbejde i så moderne og stor en butik. Her var tre kommis’er, en første kommis foruden købmanden selv. De tre kommis’er, der alle var ugifte, boede i værelser på tredje etage af ejendommen. ”- Vi skulle bare ned ad trappen, så var vi på arbejde”, fortæller Hans Petersen.

Hans Petersen bliver landmand
I slutningen af juli 1944 døde imidlertid Hans Petersens fader, Jørgen Petersen, som følge af et arbejdsuheld. Det var lige før høsten, og købmand Sørensen gav derfor Hans fri for at tage hjem og hjælpe moderen, der nu stod alene med gården. Hans’ ældre søster var gift med en gårdejer i Alsønderup og tilbage på gården var kun en enkelt medhjælper. Til gengæld for at få fri, måtte Hans love at komme og pynte vinduerne i forretningen op til jul. ”- Men det var nu ikke særlig let – der var næsten ingen varer at få, og det endte med at jeg kun kunne bruge 10 forskellige varer til de fire store vinduer, som forretningen havde!”.
Men inden da måtte Hans ”i lære” som landmand. En fætter, der boede i Hesselrød, hjalp ham med at lære at spænde hestene for og dagen efter faderens begravelse, gik høsten i gang. Men trods de svære odds lykkedes det Hans at drive gården helt frem til næste sommer. Men det var ikke Hans’ ønske at blive gårdejer og moderen var ikke interesseret i at drive gården videre.

På udkig efter en forretning
Hans var derfor ude for at kigge efter en forretning som han kunne overtage og drive selv. Den fjerde maj 1945 var han i Kvistgaard og se på købmand Bøvings butik. Imidlertid var Bøving ikke ejer af ejendommen og da hans kontrakt først udløb i august 1946, så var interessen fra Hans Petersens side meget lille, og Hans tog hjem med uforrettet sag.

Bevogtede sin forgænger
Allerede i 1934 havde Hans Petersen meldt sig ind i Konservativ Ungdom, bl.a. under indflydelse af den senere borgmester i Hørsholm Svend Jørgensen. Som en følge af dette medlemskab blev Hans også involveret i de såkaldte ventegrupper, altså den del af modstandsbevægelsen som først skulle træde i kraft i forbindelse med befrielsen. Som en følge heraf deltog Hans Petersen allerede den 5. maj i en bevogtningsopgave på Hørsholm Kommuneskole. Her var tyskvenlige og såkaldte kollaboratører internerede og blandt disse befandt sig også købmand A. Bøving fra Kvistgaard.

Kvistgaard-gruppen
Da Hans Petersen om aftenen den 5. maj blev afløst skete det tilfældigvis af den såkaldte Kvistgaard Gruppe under ledelse af Th. Pelle Andersen. Denne gruppe havde været blandt de mere aktive gennem lang tid og blandt medlemmerne kan nævnes de tre, som allerede i 1942 stod for den første vellykkede jernbanesabotage i Egebæksvang, nemlig Erling Boysen, Knud Nielsen og Erik Larsen. Af andre medlemmer kan nævnes Henning Rasmussen, Otto Christiansen begge fra Kvistgaard, samt Karl Højgaard Nielsen fra Reerstrup samt Helge Larsen fra Danstrup.

Gruppens leder den 5. maj var som nævnt Th. Pelle Andersen, der godt nok var anlægsgartner, men som også ernærede sig som ejendomshandler. Købmand Bøving indså nu, at han næppe ville kunne få en fornuftig forretning i gang efter krigen som følge af beskyldningerne om tyskvenlighed, og da han samtidig så, at Pelle Andersen og Hans Petersen samarbejdede, så meddelte han straks, at han gerne ville afhænde butikken. Og da Pelle Andersen som ejendomshandler vidste, at ejeren af ejendommen, grosserer Axel Møller, gerne ville sælge, ja, så blev aftalen en realitet på befrielsesdagen.

Forretningen overtages
Men der skulle nu gå et par måneder inden Hans Petersen kunne overtage butikken. I forårsmånederne havde Hans fået tilsået Skydebanegaardens marker og det var lykkedes moderen, Inger Petersen, at sælge ejendommen. Og den 14. juli åbnede så forretningen i Kvistgaard med Hans Petersen bag disken – i øvrigt med hjælp af moderen, som flyttede med.

Imidlertid var der det problem at den tilhørende villa var lejet ud – faktisk til førnævnte Th. Pelle Andersen, der først kunne flytte året efter, da hans nye hus stod færdigt. Det betød, at Hans og hans moder måtte bo i tre værelser bagerst i butikken indtil villaen stod klar til indflytning. Rummene havde godt nok hidtil været beboet af den tidligere købmand, men det var en lille lejlighed at komme til at bo i, når man havde været vant til stuehuset på en gård. Hans Petersens moder deltog også i forretningen, men havde desuden i de første år en iskiosk, der stod i hjørnet af haven ud i mod Munkegaardsvej.

Der kommer en købmandsfrue
Men snart skulle der komme endnu en beboer i villaen. Hans havde nemlig – hos fælles venner – truffet Inge-Lise Bagge fra Vallerød. Hun var udlært i Hørsholm Sygekasse og arbejdede indtil giftermålet med Hans i ”Sygekassen Fremtiden” i København. I 1947 blev de gift og Inge-Lise blev nu medhjælpende hustru i forretningen – en uvurderlig hjælp for en landkøbmand, der havde brug for mange hænder.

”- Dengang var der rigtige købmænd til”, fortæller Hans. ”- Det var vigtigt at holde serviceniveauet højt, således at kunden kom igen. Husk på, at i Kvistgaard/Nyrup var der tre-fire andre købmænd, så konkurrencen var hård”.

Mange slags varer i butikken

Købmandens sortiment var dengang meget bredt. Foruden kolonialvarerne forhandledes også brændsel og isenkram. Hans Petersen husker bl.a. en leverance af koks til Krogenberggaarden, der havde bestilt 200 hl. koks. Koksene var ankommet på 5 jernbanevogne på Kvistgaard Station og købmand Hans Petersen måtte sammen med en medhjælper – kaldet Christian Skovfoged – veje og læsse koksene og køre dem op til kunden. Imidlertid kunne købmandens lille lastbil kun rumme 20 hl ad gangen, så der måtte køres mange gange.

”- Vi kunne godt kalde os en lille isenkram dengang. Vi havde stort set alle typer isenkramvarer, haveredskaber, køkkenredskaber, service m.v.”

Set med dagens øjne er det jo også specielt, at der f.eks. stod saltede sild i kælderen, at vindruer ankom i trætønder og at druerne heri lå beskyttet af korkstumper. Man forhandlede f.eks. også kunstgødning, græsfrø, petroleum, kaffeerstatning og man vejede selv mel, sukker, gryn og lignende af til kunderne.

Kvistgaard havde dengang som nævnt i alt 3 købmandsforretninger (Knud Andreasen, H.P. Jensen samt Hans Petersen, der kaldte sig købmand H.P.), en Tatol-forretning (Erik Drewsen), en bager (Martin Hansen), en slagter (Poul Madsen), en trikotagehandler (Thea Jensen), en skomagerbutik (Carl Larsen) samt en frisørforretning (Peter Pedersen). Desuden var der en købmandsforretning (Svend Aage Christensen) i Nyrup.

Lærlinge
Alligevel var der grundlag for også ”Købmand H.P.”, som foruden moderen og hustruen også hurtigt fik en lærling, nemlig Carlo Petersen. Helt frem til 1980’erne havde H.P. lærlinge – den sidste var hans egen datter, Kirsten Petersen, som dog ikke har holdt fast ved faget. Af andre lærlinge kan nævnes Jørgen Zedeler, Jens Møller (der i mange ledede HIF’s gymnastikhold), Lennart Christiansen og Benny Nielsen (fodboldtræner i bl.a. EIF), der som forhandler af kildevand endnu er indenfor handelsbranchen.

Nye tider
Da der i Kvistgaard i 1960’erne og 1970’erne etableredes et meget stort antal fabrikker og virksomheder, fik H.P. en række nye kunder. Og her kom servicen stærkt ind i billedet. Hver dag blev der kørt varer ud til virksomhederne – og efter henvendelse fra firmaet ”S 48”, fik H.P. den idé i bilen at medtage diverse varer til salg blandt virksomhedernes medarbejdere. Ude på fabrikkerne vidste man at købmanden holdt udenfor hver dag på et bestemt klokkeslæt, og så kunne der købes de mest almindelige varer. Denne handel var med til at holde omsætningen i forretningen oppe – og med til at danne basis for, at der kunne være en medhjælp (disse var: Vivi Sørensen, Lise Sander, Grethe Ravndam, Vibeke Nielsen og Bodil Hansen) ansat i butikken – foruden lærlingen.

Imidlertid indtraf i 1989 den ulykkelige begivenhed at Hans Petersens hustru igennem mere end 40 år, Inge-Lise Petersen, døde. Alligevel valgte den da 69-årige H.P. at fortsætte som købmand. Helbredet var fortsat godt, og han fik nu hjælp i butikken af Vita Nielsen, der tilbød sin hjælp i den svære situation.

Blev formand ved første møde
Købmand H.P. engagerede sig hurtigt i det lokale foreningsliv. Faktisk meget hurtigt. Han mødte op til Kvistgaard Borger- og Grundejerforenings  generalforsamling i januar 1947 – og blev valgt til formand! ”- Jeg tog det nu ret afslappet det første år”, husker H.P., ”Men senere – i 1960 – blev jeg igen formand og der havde jeg en meget aktiv fireårig periode”. ” – Bl.a. husker jeg den enorme skuffelse og bitterhed der opstod, da byens skole i Nyrup i 1963 blev nedlagt. Dermed forsvandt en stor del af byens liv og eksistensberettigelse. Hvis en by ikke har service og forskellige faciliteter at tilbyde borgerne, så er det ikke en rigtig by” – understreger H.P., der gennem alle 46 år i Kvistgaard kæmpede hårdt for at Kvistgaard skulle blive tilgodeset.

Politikerne svigtede Kvistgaard
”- Det har været hårdt og meget, meget svært. Stort set alle politikere har været ligeglade med Kvistgaard og de fremskridt der er gjort skyldes alene lokale kræfters vedholdende pres og indsats”, understreger H.P.

Og H.P. har virkelig været aktiv på mange fronter. Ikke blot i bestyrelsen for Borger- og Grundejerforeningen, men også som medinitivtager til Kvistgaard Lokalråd, som formand for Kvistgaard Ungdoms Klub og som ansvarshavende redaktør for Kvistgaard Avis. Blandt H.P.’s mange indsatser kan nævnes at han var blandt de første til at arrangere byfester i Kvistgaard. De indsamlede penge skulle gå til et forsamlingshus i byen – og det lykkedes faktisk, idet der i slutningen af 1970’erne blev bygget et kombineret forsamlings- og idrætsanlæg.

Hjemmeværn og de konservative
H.P. stillede også op til sogne- og byråd flere gange – men altid nederst på listen. En enkelt gang dog som nr. 10, men desværre uden at opnå valg. Det var svært at opnå valg alene med Kvistgaard-stemmer – der boede simpelthen ikke nok mennesker i byen. Alle gangene stillede H.P. naturligvis op for de konservative – som han i forbindelse med, at han havde været medlem i 70 (halvfjerds) år i 2004, blev æresmedlem af.

Som en følge af indsatsen i modstandsbevægelsen, blev H.P. også tidligt involveret i Hjemmeværnet og han var da også vært da den senere Kvistgaard-deling blev etableret hjemme i stuen hos Inge-Lise og Hans. Det var naturligt at Inge-Lise på samme måde deltog i den lokale gruppe af lotter. Og Hans’ engagement i hjemmeværnet førte ham naturligt videre til også at interessere sig for skydning. Han blev medlem af Daugelykke Skytteforening omkring 1950 – en forening han stadig er aktiv i, efter i tidens løb at have taget adskillige mesterskaber og medaljer.

I det hele taget har Hans Petersen haft et godt og aktivt liv – et liv, der har holdt ham ung meget længe. Eksempelvis var har formand for Ungdomsklubben helt til han var 66 år! Måske var det også fordi ingen anden ville være formand, men en kendsgerning er det, at H.P. endnu har kalenderen fyldt op med aktiviteter næsten hver eneste dag. Alene at få en aftale i stand til den samtale, der ligger til grund for denne artikel, var vanskelig – og måtte udskydes i næsten 14 dage, inden der var ”hul” i H.P.’s kalender.

Otium på Stokholmsvej
Da H.P. i en alder af 71 solgte butikken til købmand Jazib Shafiq, flyttede han til Stokholmsvej, hvor han nu er nabo til sin søn og svigerdatter og deres to børn. Men dermed opgav H.P. ikke ævred. Næh, han påtog sig at være havemand, han begyndte at spille tennis, begyndte at male, at spille kort o.s.v., o.s.v.

” – Jeg kan godt mærke, at jeg er blevet gammel nu”, siger Hans Petersen, medens vi spiser den til lejligheden indkøbte jordbærkage. Han har nemlig haft lidt problemer med helbredet i den senere tid og har måttet opgive et par af sine mange aktiviteter. Men det er vel også OK, når man er fyldt 85?





En ung kommis, Hans Petersen, (i hvid kittel) på varetur med kollega i en lille Chrysler-lastvogn. Billedet er fra slutningen af 1930’erne og fra Fredensborg.


"Munkegaarde Købmandshandel” kaldtes forretningen oprindelig, da den lå i den del af Kvistgaard, som egentlig var Munkegaarde. Butikken ses til højre, medens villaen til venstre (kaldet ”Munkegaard”) var bolig for Hans Petersen og familie fra 1946 og  til 1989. Det første år boede familien i bagbutikken. På billedet ses i øvrigt en større opstilling af redskaber foran butikken - dengang havde man også isenkram-varer.


Købmandsforretningen ses her på et luftfoto fra omkring 1950. Vinkelbygningen på hjørnet af Munkegaardsvej og Axel Møllers Vej er butikken. Til højre lagerbygning og garage. Bagved villaen, der udgjorde bolig for købmanden og hans familie.


Købmand Hans Petersen med sin lille lastvogn, som havde navn og telefonnummer malet på bagsmækken.


Inge-Lise Petersen (f. Bagge) ses her i forretningen engang i 1950’erne. Som medhjælpende hustru var Inge-Lise uundværlig - og hendes altid smilende væsen vandt mange kunder. Senere var Inge-Lise involveret i mange lokale arrangementer, ikke mindst i forbindelse med byfesterne i Kvistgaard i 1970’erne. Før den tid var hun bl.a. suffløse ved de årlige dilettant-komedier på Kvistgaard Kro.


I starten af 1960’erne gennemgik forretningen en gennemgribende fornyelse. I ombygningsperioden var forretningen i en midlertidig bygning i gården. Billedet til højre er taget inde fra denne forretning. Inge-Lise Petersen ses bag disken t.h., sønnen Jørgen ved siden af og foran datteren Tove. Bemærk de mange forskellige typer varer, som forretningen den gang førte.


Når der skulle leveres koks, var det nødvendigt med ekstra hjælp. Her er det svogeren Sven Bagge, der giver en hånd med udkørslen af koks-sækkene.


Sådan huskes købmand H.P. - iført kittel og igang i butikken - i færd med at betjene kunderne. Hans altid venlige facon og store engagement i stort og småt i Kvistgaard gjorde ham meget populær. En popularitet H.P. stadig møder, når han kommer til byen for at være tilfordnet ved folketings- og kommunevalg.

Købmandsforretningen således som den så ud i 1980’erne. Butikken var da for længst omdannet til delvis selvbetjening, men man kunne også vælge at blive betjent på god gammeldags vis.


 
Back to content | Back to main menu