Bistrup - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Bistrup

De enkelte ejerlav

De oprindelige placeringer af gårdene i Bistrup ses på dette kort fra 1788 - det ældste, der findes for landsbyen, der blev udskiftet i 1790. Gårdene er markeret med rødt og de senere gårdnavne er sat på for overskuelighedens skyld. Den oprindelige landsby gade samt udfaldsvejene er markeret med gult, mens Hornbækvejens nuværende tracé gennem landsbyen er markeret med grønt.

 

Bistrup - bispens udflytterbebyggelse

af Kjeld Damgaard

Når man kører fra Tikøb mod Hornbæk passerer man umiddelbart efter Horserød Hegn et par gårde - og det var så det! Den opmærksomme bilist vil måske opdage, at det var landsbyen Bistrup, men de fleste tror, at der blot er tale om et par gårde. Og det er jo i og for sig også sandheden. Bistrup voksede sig aldrig større end de 5 gårde, der fra gammel tid har været den totale bebyggelse.

Bistrup i middelalderen
Det ældste dokument, der fortæller om landsbyen stammer fra 1370 og er en fortegnelse over Roskildebispens jorder. Og hermed har vi samtidig en forklaring på byens navn: Den betyder simpelthen "den af bispen (i Roskilde) ejede udflytterbebyggelse".

Det er imidlertid ikke meget, vi kender om landsbyen fra den tid. I 1488 ses et dokument, hvor en dannemand (= person over bondestanden) Jens Joensen i Bistrup skal sætte sit segl på et dokument vedr. Esrum Kloster. Vi kan altså tillade os at tro, at mindst en af gårdene i byen har været større eller fornemmere end de øvrige på den tid. Bistrup har dog næppe nogensinde tilhørt klosteret - og i en fortegnelse over klosterets samlede ejendom fra 1497 ses landsbyen da heller ikke. Ganske vist er der i den seneste oversættelse af klosterets brevbog (fra 2002) nævnt, at en ejendom i Bistrup skulle have tilhørt klosteret, men der er tale om en fejllæsning for Busserup - en enkeltgård ved Mørdrup.

Efter reformationen
Efter reformationen i 1535 overgik al kirkens ejendom til kronen (staten), hvilket vi kan formode at også Bistrup gjorde. I 1550 nævnes byen en enkelt gang som "Nørre Bistrup" - hvilket måske skulle adskille den fra Bistrup ved Birkerød.

Først med den udførlige matrikel fra 1681 kender vi mere til byen og dens ejendomme. Landsbyen bestod da af fem gårde - og bymarken var opdelt i tre vange. Nord for landsbyen lå hhv. Klosterrisvangen og Mellemvangen, medens Højvangen lå syd for landsbyen. Byens overdrev lå mod øst i retning af Horserød og Gurre Sø (d.v.s. del af det nuværende Horserød Hegn). De fem gårdmænd, hvis gårde sandsynligvis var blevet egaliseret (gjort lige i størrelse) i forbindelse med overgangen til kronen, hed da Laurs Sørensen, Ole Jensen Skaaning, Peder Kjeldsen, Oluf Laursen og Peder Pedersen.

Jordreformerne
De fem bønder var fæstebønder - d.v.s. at de skulle betale landgilde og yde hoveri til kronen, men reformerne i slutningen af 1700-tallet ændrede for altid bøndernes situation. Det hele startede i 1783, da den såkaldte skovseparation blev gennemført. Her blev Bistrups oprindelige overdrev inddraget til skov (en del af nuværende Horserød Hegn), hvilket dog kun kunne gennemføres ved at nedsætte byens hartkorn - i praksis altså en skattenedsættelse.

Resultatet af udskiftningen indebar, at bønderne nu fik samlet deres jorder - i stedet for at de havde små jordstrimler liggende spredt rundt på byens marker. Nu kunne de fem gårde komme til at dyrke deres jorder i et samlet stykke - og hver bonde kunne dyrke jorderne uden at skulle blive enige med de øvrige gårdmænd om rækkefølgen og metoderne.

Det var en stor reform, men bønderne var modne til ændringerne, og bifaldt straks det forslag, landvæsenskommissionen fremkom med i maj 1790. Kommissionen var da også opmærksom på den specielle situation byen var i. Dels havde gårdmændene mistet deres overdrev, dels stod byen tilbage med forholdsvis ringe jord - "saavel i qvalitet, som qvantitet". Derfor mente kommissionen, at der ikke var plads og mulighed for at afgive jord til huslodder. Det betød, at Bistrup - som en undtagelse - ikke fik husmandssteder.

Tilbage stod at finde frem til hvem, der skulle flytte ud af landsbyen. Det blev afgjort ved et møde den 5. august 1790. Alle fem gårdmænd stillede for kommissionen og var enige om, at det var "Gamle Lars Nielsens Gaard", som skulle flytte ud. Årsagen var, at hans gård var gammel og næsten faldefærdig. Han var derfor også selv villig til at flytte. Men det betød ikke, at de fire øvrige gårdmænd slap for udgifter.

De skulle hver især levere forskellige ydelser; eksempelvis skulle Hans Pedersen på gård nr. 4 (den senere Holmegaard) betale 40 rigsdaler. Til gengæld fik han Lars Nielsens gamle frugthave. De tre øvrige gårdmænd skulle hver levere et læs langhalm (til tækning). De fire gårdmænd skulle yderligere levere i alt 60 læs gødning til gamle Lars Nielsen. Lars Nielsen fik, p.g.a. sin alder og fattigdom yderligere tre års frihed for skatter, afgifter, hoveri m.v.

Gamle Lars Nielsen kunne tage sit nye areal i anvendelse, så snart høsten i 1790 var bjerget - og d.v.s. at vi må tro, at han straks er gået i gang med at bygge sin nye gård på arealet nord for landsbyen.

Opkaldt efter den første selvejer
Gamle Lars Nielsens gård kender vi i dag som Abellund. Men det er først nogle år senere, at den får dette navn. Om Lars Nielsen har kaldt sin nye gård for noget andet i de første år, vides ikke, men i 1802 får gården ny ejer, Jacob Güntelberg Abel. Herved fik gården sit nuværende navn - og samtidig kom gården ud af bondestandens eje, hvilket gården har været i flere perioder siden da. Gården blev i 1829 beskrevet som en firlænget gård med stuehus mod syd. De tre andre længer var indrettet til stalde, folkestue, kamre, lo m.v. Nord for gården var bygget endnu en stald, en lade og et materialhus (maskinhus). Der var med andre ord allerede da tale om en ejer - det var dengang grosserer Christian Borries - der havde mere magt over tingene. Her blev der bygget større og flottere end på de øvrige gårde.

I perioden op til 1918 var den i almindelig landbrugsdrift, men da direktør Carl Witzke i 1918 overtog Abellund blev det en såkaldt "københavnergård" - d.v.s. en gård ejet af en ikke landbrugsuddannet person - med fast bopæl i Københavnsområdet. Carl Witzke drev firmaet "Grøn og Witzke", der på den tid var et stort assuranceselskab med kontor på Kongens Nytorv.

Abellund, Hornbækvej 708, matr. nr. 5 a, Bistrup
Da direktør Carl Witzke købte Abellund, lod han den kort efter ombygge.  Det oprindelige stuehus, der formentlig stort set var uforandret, blev ombygget til en toetagers herskabslignende ejendom. Denne ejendom fik dog ikke mange år på bagen. Det er sandsynligt, at Witzke kendte køberen af ejendommen i 1935. Det var nemlig automobilforhandler Albert Andersen, der drev forretningen "De tre A'er" i Hellerup. Og da Witzke jo tegnede automobilforsikringer, kan der jo godt have været en forbindelse. Men Albert Andersens ejerskab led et alvorligt knæk d HelleHel en 31. januar 1937 - kun to dage efter at Marianelund Kro var blevet lagt i ruiner af en ødelæggende brand, og kun 4 dage efter at to huse i Snekkersten nedbrændte. Netop som Alb. Andersen og hustru sammen med deres barn på 4 år sad og spiste frokost, blev branden opdaget. Det var imidlertid så sent, at stort set intet i stuehuset blev reddet.

Da Tikøb Brandvæsen arriverede kunne man stort set intet gøre. Inden da havde bestyreren, Jens Kanstrup sammen med gårdens gartner Aage Klink-Jørgensen og nogle karle dog fået gårdens besætning ud af staldene. Det var en temmelig stor besætning: 36 malkekøer, 1 tyr,  9 heste samt en del svin.

Da disse dyr imidlertid frøs ude på marken på den kolde januardag, måtte noget gøres. Heldigvis stod nabogården, Ledgaard tom, fordi den kort forinden var blevet opkøbt af Albert Andersen. Så det var nærliggende at få dyrene derover. Helsingør Dagblad skrev om denne episode:

"Det var et opløftende Syn, at se de mange brave Helsingørborgere som Cowboys, da Dyrene blev indfanget. Vi bemærkede bl.a. Kriminalassistent Westergaard, Vicebrandinspektør Lilleballe og Overbetjent Danielsen m.fl. Hr. Lilleballe var særlig ivrig for at faa Gaardens store, sorte Tyr under Tag."

Stort set alt indbo brændte sammen med bestyrerboligen, laden, staldene samt et vandværk med vandtårn! Skaden vurderedes til 150.000 kr. Gården blev efterfølgende genopbygget - havde senere en periode som privatdrevet plejehjem - men drives i dag atter som landbrug.

Abellunds ejere:

1802-1809 Jacob Güntelberg Abel
1809-1812 Niels Wilhelm v. Weldingh
1812-1813 Niels Jonas Nielsen
1813-1837 grosserer Christian Borries
1837-1873 Hans Hansen
1873-1918 Edvard Andreasen
1918-1935 direktør Carl Frederik Wilhelm Witzke
1935-1944 grosserer, autoforhandl. Albert Andersen
1944-1950 malkemaskinefabr. Adolf Strange-Hansen
1950-1953 grosserer Louis A. Melchior
1953-1960 Hans Mikkelsen (Frankrig)
1960-1971 gaardejer Sylvest Hansen
1971-1980 revisor K. Kristensen
1980-         Jan Meulengracht m.fl.


Lidt om livet i Bistrup
De fire gårde, der blev liggende efter jordreformerne, udgjorde herefter Bistrup Landsby. Byen var så lille og lå således i forhold til hhv. Tikøb og Havreholm, at al udvikling gik uden om byen. Her kom aldrig en købmand eller nogle andre forretninger. Her blev der kun udstykket enkelte mindre ejendomme yderst på markerne - ingen villaer eller lignende blev bygget.

Hvordan klarede man sig så, når man boede langt ude på landet - ikke havde forretninger og ikke havde bil? Ja, langt hen ad vejen var man på gårdene selvforsynende. Man brugte simpelthen de produkter, som gårdens drift kastede af sig. Og som tiden skred frem, kom der også handlende til Bistrup. De slog sig ganske vist ikke ned, men de kom i hestevogne med deres varer, som de så solgte til de lokale.  I en beretning om livet i 1940'erne på Lergaarden i Bistrup, beretter Agnes Olsen om dette forhold: "Om mandagen kom der en fiskemand fra Dronningmølle, om tirsdagen en osteforhandler fra Fredensborg samt en bager fra Esrum. Om onsdagen kom købmandens kommis fra Havreholm og spurgte, hvilke varer han skulle have med næste dag. Om torsdagen kom der en slagter med forskellige kødvarer og pålæg, og senere på dagen kom så købmanden med de bestilte varer. Om lørdagen fik vi brød fra Havreholm Bageri. Desuden kom en række andre handlende til gården. Af og til kom en "uldjyde". Han havde bag på cyklen en stor bylt  tøj, som han havde samlet i et blåt klæde af tykt bomuld. Heri havde han strikvarer, undertøj o.s.v. En anden handlende var en, der solgte lerfade og skåle - og så var der også en, der solgte koste og børster, en der solgte blomsterpinde samt en dame der solgte sikkerhedsnåle, snørebånd, hårnet og andre småting."

Sanderødgaard, Hornbækvej 657, matr. nr. 1, Bistrup
Tre af gårdene i selve landsbyen var oprindelig slægtsgårde. Sanderødgaard havde således været i samme slægts eje fra midten af 1700-tallet - men i 1918 måtte Ole Jensen sælge den ud af familien. Efterfølgende kom den en del i handlen, men det var først, da entreprenør Poul H. Hansen overtog gården i 1963, at de store forandringer indledtes. I stedet for landbrug omlagdes driften nemlig til råstofudvinding. Store mængder af grus er siden blevet gravet ud på gårdens tilliggender.
Ejere:

1794-1818 Søren Pedersen (søn)
1818-1843 Ane Cathrine Larsdatter (enke)
1843-         Jens Olsen (søn)
       -1880 Ane Olsdatter (enke)
1880-1918 Ole Jensen (søn)
1918-1923 veksellerer Johannes Theodor Henriques
1923-1926 boghandler P. E. Bluhme
1926-1927 Jens Lauritsen Sandager
1927-1930 proprietær A.C. Jespersen
1930-1960 gaardejer Johannes Pedersen
1960-1963 højesteretssagf. Ole Gangsted Rasmussen
1963-1973 entreprenør Poul H. Hansen m.fl.
1973-1985 entreprenør Aksel Jensen
1985-1990 lærerinde Kirsten Aagaard Nielsen
1990-         SGC Genbrugscenter A/S


Ledgaard, Hornbækvej 666, matr. nr. 3 a, Bistrup
Ledgaard var også i samme families eje frem til 1918. Den sidste ejer i familien var Carl Jensen, der tog navneforandring til Leedgaard - en familie, der blev kendt som købmandsfamilie i Hornbæk. Den efterfølgende ejer var cykelforhandler Otto Petersen - hvis barnebarn iøvrigt er den senere automobilforhandler og ejendomsmatador i Helsingør, Ole Petersen. Få år efter Otto Petersen overtog gården, brændte den imidlertid ned. Det skete i august 1922, men gården blev genopbygget - dog ikke helt på samme plads. Indtil da havde den ligget tættere på Risbyvejen, men blev nu rykket lidt nordligere til dens nuværende placering.
Ejere:

1794-1818 Niels Hansens enke
1818-1855 Hans Larsen
1855-1868 Jens Hansen
1868-1895 Johanne Sophie Mathiassen (enke)
1895-1918 Carl Jensen  (navneforandring til Leedgaard)
1918-1936 cykelhandler Otto Petersen
1936-1936 Laura Petersen, f. Olsen (enke)
1936-1942 grosserer, autoforhandler Albert Andersen
1942-1947 fabrikant Einer Lindeberg
1947-1947 landmand Svend Petersen
1947-1957 viktualieforhandler Einer Nielsen
1957-1960 landbrugskonsulent Erik Jensen
1960-1964 major Louis Wilhelm Hansen
1964-1967 afd.chef og maskinforhdl. Chr. Vogt
1967-1977 vognmand Leif Aa. Andreasen
1977-1995 gaardejer Greif Andreasen
1995-         gaardejer Jacob Hemmingsen


Holmegaard, Hornbækvej 662, matr. nr. 4 a, Bistrup
Holmegaard var derimod ikke i samme families eje fra gammel tid. I perioden 1852 til 1918 var gården i familien Nielsens eje, men allerede i 1922 overtog cykelforhandler Otto Petersen også denne gård. Enken beholdt den til 1940, hvorefter familien Westergaard købte gården. Både Søren Westergaard og sønnen Palle Westergaard, som overtog gården efter faderen, var engageret i lokalpolitik - bl.a. som medlem af sogne- og byråd. I Palle Westergaards ejertid opførtes nye stalde og haller, men de ældste bygninger stammer fra 1800-tallet.
Ejere:

18    -1888 Niels Hansen
1888-1911 Hans Nielsen (søn)
1911-1918 Peter Nielsen (søn)
1918-1922 Christian Ricardt Blichart Christensen
1922-1936 cykelhandler Otto Petersen
1936-1940 Laura Petersen (enke)
1940-1966 Søren Westergaard Christensen
1966-1987 Palle Westergaard (søn)
1987-         Barbara og Jan Laue


Lergaard,
Den sidste gård i byen er Lergaard, som fra 1700-tallet og frem til i dag hele tiden har været i samme families eje. Gården, der oprindelig lå længere mod vest end i dag, fik i sin tid navn efter en af markerne på det areal, som gården overtog i 1700-tallets slutning - den hed Lerbjerg Ager. I 1931 nedbrændte den gamle gård imidlertid, og den blev i stedet opført noget tættere på nuværende Hornbækvej. Atter i oktober 1961 udbrød der brand på gården - denne gang gik det dog kun ud over avlsbygningerne, medens stuehuset gik fri. Gårdens ejer, Henry Kaae Olsen havde dog på dette tidspunkt allerede omlagt driften. I stedet for traditionelt landbrug, var der i stedet i bygningerne indrettet cementstøberi.  
Gården er nu solgt, idet efterkommerne efter de seneste ejere, Agnes og Henry Kaae Olsen ikke har ønsket at overtage ejendommen. Så nu er den sidste slægtsgård i Bistrup en saga blot.
Ejere:

1794-1807 Morten Nielsen
1807-1843 Lars Mortensen (søn)
1843-1873 Lars Bendtsen
1873-1908 Niels Olsen (svigersøn)
1908-1945 Martin Olsen (søn)
1945-1952 Jensigne Kaae Olsen (enke)
1952-         Henry Kaae Olsen (søn)
       -2012 Agnes Olsen (enke)


Andre ejendomme i Bistrup

Hornbækvej 661 A, matr. nr. 2 b, Bistrup
I 1842  udlejede ejeren af Lergaarden denne parcel i  99 år, men ejendommen blev  udstykket fra Lergaarden allerede i 1864 og  solgt som en selvstændig ejendom. Tilliggendet er på 10 tdr.ld. Et mindre stuehus og udbygninger var bygget med lerstampede vægge. Ejendommen blev drevet som et mindre landbrug og havde en medhjælper, men kun nogle få kreaturer, en enkelt hest og en gris. Søren Westergaard drev den sammen med Holmegaard i en årrække. Hans Christensen udlagde markerne til hindbær og jordbær. Senere beplantede K.W. Jacobsen jordene md frugttræer. Aksel Jensen gravede grus på ejendommen, hvorfra han lagde en del jord til Sanderødgaard.
Ejere:

1842-1864 Ole Larsen
1864-1877 Maren Kirstine Frederiksdatter (enke)
1877-1917 Hans Olsen (søn)
1917-1945 Ole Olsen (søn)
1945-1946 Haagen Vindahl  Andersen
1946-1956 Søren Westergaard Christensen
1956-1966 Hans Christensen
1966-1980 plantageejer K.W, Jacobsen
1980-1980 Jørgen Jensen og Arne Munk Johansen
1980-1986 Annelise Pedersen og Tonni Rasmussen
1986-         T.R. Entreprenørkørsel Helsingør ApS


Hornbækvej 661 B, matr. nr. 2 d, Bistrup
Ejendommen er udstykket fra Lergaarden, og er på 10 tdr. ld. Ejeren gennem en del år, Svend Simonsen, dyrkede dels jorden, dels kørte han som brødkusk for Havreholm Bageri. Ejendommen har ikke fra gammel tid noget navn, men de seneste ejere, har givet den navnet ”Brunsgaard”. Den oprindelige ejendom er brændt og det nybyggede hus fungerer nu kun som sommerbolig.

       -1864 Lars Bendtsen
1864-1903 Anders Larsen
1903-1936 Magnus Emil Christensen
1936-1947 Olga Sohie Christensen (enke)
1947-1960 brødkusk og jordbruger Svend Simonsen
1960-1962 direktør Jørgen Hansen
1962-1994 Ruth Brunsgaard Hansen (g.Seligmann 1964)
1994-          Maj Brunsgaard Seligmann












Abellund som den så ud i en kort periode fra den blev ombygget i 1922 og frem til dens brand i 1937.

Lergaard - her fotograferet i 1890'erne - lå oprindelig lidt nordvest for gadekæret, som ses i forgrunden. Efter branden i august 1931 blev den flyttet tættere på Hornbækvej.

Foto fra gårdspladsen på Sanderødgaard omkring 1910. På bukken ses daværende gårdejer Ole Jensen.

Gården i forgrunden er Holmegaard. Til venstre i billedet ses en del af Ledgaard og længst borte skimtes Abellund.

I oktober 1961 brændte avlsbygningerne atter - her ses brandtomten dagen efter branden. Bygningerne blev siden genopført samme sted. (Foto: Leif Petersen)

 
 
Back to content | Back to main menu