Brændepladsen i Espergærde - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Brændepladsen i Espergærde

De enkelte ejerlav > Espergærde

Brændepladsen - eller som den kaldes i vore dage "Kirkestranden" - fotograferet fra luften i 1936.

 

Brændepladsen i Espergærde

af Kjeld Damgaard


Den strand, som vi i dag kender som Kirkestranden har naturligvis ikke altid heddet sådan. Før Egebæksvang Kirke blev bygget i 1897/98 blev pladsen kaldt ”Brændepladsen”. Det skyldtes jo, at arealet fra gammel tid hørte under skovvæsenet, ligesom det areal, hvorpå kirken og kirkegården er beliggende. Arealet hørte derfor oprindeligt naturligt sammen med Egebæksvang Skov - og det var herfra at brændet til brændepladsen oprindelig kom.

Fiskerne i Espergærde havde omkring 1860 fået tilsagn om at de måtte anvende Brændepladsen til stejleplads. Dengang var pladsen større, gik næsten helt hen til den nuværende Havnevej. Tilladelsen til fiskerne indikerer, at Skovvæsenet på det tidspunkt var ophørt med at anvende stedet til brænde i større stil.

I 1905 var antallet af landliggere i Espergærde steget eksplosivt og de faste landliggere begyndte at fatte interesse for at bevare og forskønne området. I den forbindelse indsendte et antal sommerbeboere i Espergærde en anmodning til ”Den danske Turist-Forening”, om at medvirke til at ryddeliggøre og bevare den såkaldte ”Brændeplads” i Espergærde. Foreningen fandt at det var en glimrende idé og fremsendte forslaget med anbefaling til Landbrugsministeriet (hvorunder forstvæsenet sorterede).

Landbrudgsministeriet svarede at heri kunne man principielt være enige og at man ville lade opsætte en tavle, der forbød naboer og andre at smide affald, tørre tøj, grave sand, opsætte telte eller bade på eller ved arealet.

Ministeriet ville dog ikke fratage fiskerne deres tilladelse til at tørre garn på pladsen, ligesom ministeriet heller ikke ville ophæve de tidligere givne tilladelser til at hente tang på stranden. Tilkørsel til stranden måtte dog kun finde sted langs det allerede eksisterende vejspor i pladsens sydlige ende.

Dermed var pladsen reddet fra bebyggelse - troede man. Imidlertid var der andre kræfter, der arbejdede på at udnytte pladsen. Det var Egebæksvang Menighedsråd, der i 1921 ansøgte ministeriet om tilladelse til at lade pladsen bebygge med en præstegård.

Men nu protesterede både fiskerne, som jo ville miste deres garntørringsplads, og flere sommerbeboere og ministeriet afviste da også planen.


Senere byggede fiskerne et par garnskure i sydenden af pladsen, og i 1961 byggedes en pumpestation til renseanlægget på samme sted.

Alt i alt var de to stejlepladser hhv. nord og syd for havnen allerede i 1908 blevet for små til at rumme fiskernes garn. Især de store bundgarn fyldte meget, og derfor lejede fiskerne et areal helt oppe ved Mørdrup til dette formål. Arealet er i dag bebygget med en del af Espergærde Centret - men forklarer hvorfor der her indtil starten af 1960’erne lå en vej med navnet Stejlevej.

Pladsen anvendes i dag til rekreative formål - badning er nemlig atter blevet tilladt efter at forureningen af vandet ud for pladsen er aftaget væsentligt. Dette skyldes at stort set al spildevand i dag renses inden udledningen i Øresund.

Hvert år afholdes et stort arragament på pladsen. Det er ”Borger- og Grundejerforeningen”, der siden 1962 afvikler Sankt Hans bål på arealet. Arrangementet tiltrækker sædvanligvis 2.-4.000 mennesker - og er dermed et af Espergærdes største enkeltarrangemanter.

Endnu i midten af 1950’erne kunne man opleve dette syn på Kirkestranden: Fiskere, der var i gang med at hænge garn til tørre på stejlerne.

 
 
Back to content | Back to main menu