Dansepavillonen i Egebæksvang - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Dansepavillonen i Egebæksvang

Kjeld Damgaard

28. maj festerne i Egebæksvang
M. Galschiøts bog om Helsingør i Sundtoldstiden indeholder et afsnit om 28. maj-festerne og om grundlovsfesterne i Egebæksvang i 1840’erne og 1850’erne. Der eksisterer ikke billeder fra begivenhederne, der foregik hhv. i årene 1841-47 og igen fra 1852-1855. Spørgsmålet er, om der findes yderligere materiale om pavillonen, men faktisk er netop Galschiøt vor bedste kilde til beskrivelsen af begivenhederne i Egebæksvang i de år. Men udover at henvise til Galschiøts bog side 283-289, så er der dog en anden kilde, som kan bringe lidt lys over sagen.
Men først lidt om baggrunden for festerne. Det hele startede med, at man ville holde en stor fest i Helsingør i 1841 til minde om provinsialstændernes indførelse den 18. maj 1835. Disse betragtedes som det første spæde skridt mod en demokratisering af samfundet, og på den baggrund blev der indkaldt til et planlægningsmøde i Helsingør. Men der viste sig stor uenighed mellem Helsingør Købstad og Tikøb Sogn om sagen. Købstadsfolkene ville have en festmiddag, hvori kun indbudte honoratiores kunne deltage. Folkene fra Tikøb Sogn mente imidlertid, at det burde være en folkefest, som alle kunne deltage i.

En kæmpesucces
Helsingør-folkene gennemførte derfor en festmiddag på skydebanen, hvor hver deltager skulle betale 3 rigsdaler. Forholdet mellem de konservative og de liberale partier var på den tid ikke god, og stemningen ved festmiddagen noget anstrengt. Derimod blev folkefesten i Egebæksvang en kæmpesucces. Det var proprietærerne Jens Nimb Lassen fra Sindshvile, Jørgen Rasmussen fra Louisenlyst (=Ørsholt) og Jørgensen fra Landlyst (=Danstruplund), der bl.a. sammen med skovrider Sophus Bjørnsen fra Gurre havde været indbyder til festen. 5-6000 mennesker tog imod indbydelsen og Lassen, der året efter blev den første formand for Sogneforstanderkabet (=sognerådet) i Tikøb, holdt festtalen.

En dansesalon opsættes
Til formålet, fortæller Galschiøt, var der opstillet en salon og to danseestrader, d.v.s. åbne forhøjninger, som der kunne danses på. Hvorledes disse nøjagtigt så ud, ved vi ikke. Først ved festen året efter findes der et par beskrivelser. Da succesen året efter skulle gentages lod "28. Maj Selskabet" nemlig opsætte en ny stor dansesalon. Denne var så dyr, at den blev brandforsikret det følgende år og af den bevarede taksationsforretning kan man se, at dansesalonen var 40 fag lag, 20 alen bred og 8½ alen høj. Et fag er afstanden mellem de lodrette stolper i en bygningskonstruktion og altså ikke en nøjagtig angivelse af målet. Normalt regner man dog et fag til omkring 2½ alen og da en alen er 62,8 cm, giver det en længde på bygningen på ca. 50 meter. Det passer med Galschiøts angivelse på 80 alen. Dybden af pavillonen var ca. 12, 5 meter og højden ca. 5,5 meter. Huset var opført som et træ-skelet, der var beklædt med brædder. Taget var antagelig beklædt med rør.
Da festerne blev genoptaget som grundlovsfester i 1852 (-for nu at fejre grundlovens indførelse 5. juni 1849), så blev pavillonen, der havde stået i skoven siden 1842 renoveret og påny brandforsikret.  Af begge forsikringssager ses, at pavillonen var indrettet med en stor dansesalon med faste bænke på de tre sider. Desuden rummede bygningen et forværelse, et aftrædelsesværelse samt et køkken med skorsten og spisekammer. I 1852 blev hele herligheden vurderet til ikke mindre end 5.020 rigsdaler. Til sammenligning kan det tilføjes at en almindelig gård på den tid blev vurderet til 5-8.000 rigsdaler – og en almindelig stråtækt husmandsbolig til 500-800 rigsdaler.

Udsigt over Øresund
Det var m.a.o. en anseelig bygning, der var placeret på det flade og dengang næsten ubevoksede areal mellem "Søvejen" (den gamle Strandvej gennem skoven) og den nuværende bebyggelse langs Strandvejen – lige over for "Hvidestenen" – d.v.s. den nuværende grundlovssten. Dengang var bebyggelsen på Strandvejen ganske minimal, så gæsterne ved skovfesterne har haft skoven i ryggen og flot udsigt over Øresund til den anden side.
Efter at have stået ubrugt et par år, blev pavillonen solgt med henblik på nedbrydning i efteråret 1857. Dermed sluttede en epoke, men disse skovfester var i virkeligheden begyndelsen på en lang række senere skovfester i Egebæksvang – skovfester som blev arrangeret for at samle på ind til havne, kirke, foreninger, sygekasser o.s.v. På en måde var festerne i 1840’erne og 50’erne således grundlaget for den helt specielle opfattelse af Egebæksvang som lystskov, som også i dag anerkendes af skovvæsenet og betragtes af publikum som en selvfølgelighed.