Espergærde Centret - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Espergærde Centret

De enkelte ejerlav > Mørdrup

Fra Søbækgaard Centret til
Espergærde Centret


af Kjeld Damgaard

Da advokat Asger Berning og arkitekterne Per Christiansen og Peer Bruun i slutningen af 1950’erne begyndte at arbejde med ideen om at skabe en hel ny bydel vest for Kystbanen på Søbækgaardens jorder, indgik det i planen, at der også skulle etableres et indkøbscenter.

Baggrunden var naturligvis at  man forventede at Espergærde-området ville vokse til omkring 12.000 indbyggere og Sognerådet henvendte sig derfor til „Institut for Centerplanlæggning" for at få udarbejdet en plan for et nyt bycenter.  
I den plan som instituttets arkitekt, John Allpass, udarbejdede i samarbejde med arkitekterne Per Christiansen og Peer Bruun indgik, at centeret skulle udbygges efterhånden som byen voksede. I forbindelse med det første butikstorv var det meningen, at der skulle placeres et såkaldt kollektivhus med restaurant samt møde- og selskabslokaler.

Det var også meningen at der i tilknytning til detailhandelsbutikkerne skulle placeres  både børneinstitutioner, bibliotek, apotek, kontorer, posthus, biograf og benzintank.

I januar 1964 vedtog Tikøb Sogneråd at der skulle etableres en parkeringsplads til 120 biler. Det var den første del af Søbækgaard Centret som det blev kaldt inden det stod klar til indflytning.

Første etape planlagdes til at rumme 10 specialforretninger, et supermarked samt det omtalte 8-etagers kollektivhus. Men her delte vandene sig. I sognerådet var der megen bekymring:

Karl Bøgholm: Et otte-etagers hus føjer sig dårligt ind i landskabet.
Søren Larsen: Et sådant hus vil ikke falde til i omgivelserne.
Jens Olsen: Jeg tror ikke, at det er billigere at bygge i højden.
Frimann Westh: Det er synd at gennemføre dette byggeri.

I den følgende tid mødte idéen om et højhus på Søbækgaards jorder så voldsom modstand, at byggeriet blev udsat. Og da første etape af byggeriet i november 1964 stod klar til indflytning var det kun to lave fløje. Kollektivhuset var udsat til 2. etape, men inden denne etape blev igangsat, var kollektivhuset helt fjernet fra planerne.

De første forretninger, der åbnede i Espergærde Centret blev et vaskeri („Øresund")  og en farve- og tapetforretning („Forsman"). I løbet af få dage åbnede yderligere en række  andre forretninger: HB-supermarked, Børnetøjs Messen, Tærsbøls Isenkram, Thorsens grønthandel, Butikscenterets Bageri,  Schous Sæbehus og en filial af Handelsbanken.

Sidstnævnte bankfilial blev allerede i 1962 etableret i en interimistisk træbygning på statsbanernes areal ved Kløvermarken - men  led hurtigt under de meget trange forhold. Under ledelse af fuldmægtig Ib Christensen kunne man så den 9. december 1964 flytte ind i det nye center.

2. etape omfattede de øvrige butikker omkring Vester Torv samt butikkerne ved Øster Torv. På Vester Torv etableredes foruden de allerede nævnte butikker også følgende: Espergærde Hobby og Legetøj, Per Reumert, Espergærde Elektrikerne, Den Perfekte Brille, Slagtermester J. Jensen, Klestrups Boghandel, Konfekture og Chokolade forretning, Nørgaards Damekonfektion og Henning Munk Vin og Tobak. På Øster Torv etableredes Helsingør Dampvaskeri og renseri, Sir Herreekvipering, Junior Drengetøj, Blizzard Ung Mode, IP Sko og Lædervarer, Royal Bo Møbler og Tæpper, Thorsen Blomster, Privatbanken, Favør Supermarked, Bondestandens Sparekasse, Pladebaren og Restaurant De tre Sild.

De fleste af disse forretninger var taget i brug i efteråret 1967, mens de sidste, bl.a. Favør først stod klar i foråret 1969.

Den sidste del af centret, Nørre Torv etableredes i to etaper. Første del i 1975-76 rummede Irma og tre forretninger og en bank.




Før byggeriet gik i gang på hjørnet af Kløvermarken og Søndermarken så der således ud. Søndermarken er endnu så lidet befærdet, at der parkeres midt på vejen! I baggrunden ses til højre blokkene på Kløvermarken og til venstre for dem de parcelhuse på hhv. Kløvermarken og på Stejlevej, der efterhånden måtte lade livet i takt med at Espergærde Centret blev udvidet mere og mere. Det sidste hus på Stejlevej blev revet ned i starten af 70’erne - og i dag er der ingen rester tilbage af denne vej og dens huse.


De to første forretninger, der åbnede i starten af november 1964 var hhv. Forsman Farve og Tapet samt selvbetjeningsvaskeriet Øresund ved siden af.


Vester Torv i 1967 - udstillingen, som parret (Mette og Hans Christensen), i forgrunden betragter interesseret, er isenkræmmer Per Tærsbøls, men ellers var det endnu sjældent med gadeudstillinger.


Her slås døren op til den nye tøjforretning i det helt nye Espergærde Center i november 1964.


Handelsbankens filial i Espergærde Centret åbnes den 11. december 1964.

Det var „Miss Center 1968“ Susanne Otto, der den 17. oktober 1968 navngav det nye tog, som Centerforeningen havde været fadder til. Toget fik navnet „Center Expressen“, og er her fotograferet i forbindelse med „Børnenes Dag“ i juni 1973.


De tre initiativtagere til restaurant "De tre Sild" i Espergærde Centret. Fra venstre ses direktør og daglig leder Ivan Melchior, advokat Asger Berning og til højre arkitekt Per Christiansen. Foto 1966.

I 1980 blev den gamle Snekkerstenjolle „Skjold" fra Trykkerdammen opstillet i et glasbur i Centret. Den var skænket af Per Christiansen, der hermed ville ære de lokale fiskere. Båden brændte imidlertid i 1989.



 
Back to content | Back to main menu