Espergærde Havn - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Espergærde Havn

De enkelte ejerlav > Espergærde

Foto fra omkring 1898 af Espergærde Havn. Fotografen har stået på søndre mole og fotograferet ind mod land. Til. venstre ses de to ejendomme (nuv. Strandvejen 161 og 159). Over taget på nr. 161 skimtes taget af den ejendom, der blev kaldt "Radisen". Op ad Mørdrupvej ses med gavlen mod øst nuværende Mørdrupvej 7. Bag sejlet på jollen i havnen ses den nu nedrevne ejendom, der rummede Espergærdes første telefoncentral. Den store ejendom lidt længere tilbage er "Olofshøj" (nuv. Mørdrupvej 6). Huset længst til højre er nuv. Strandvejen 346. Bemærk i øvrigt. at havnens nordre mole endnu ligger ud for "Doktorboligen" - blot er "Doktorboligen" endnu ikke bygget.

Espergærde Havn

af Kjeld Damgaard

Engang i 1879 samledes Espergærdes fiskere for at diskutere mulighederne for at anlægge en anløbsbro. Anledningen var, at nabofiskerlejerne i hhv. Humlebæk, Sletten og Snekkersten alle havde fået anlagt en havn - og tilbage stod Espergærdes fiskere, der endnu måtte nøjes med at trække bådene på land eller lægge til ved en vase, med de ulemper det medførte.
En landingsbro ville derfor være et stort fremskridt, men endnu bedre ville det være med en rigtig havn. Og bestræbelserne lykkedes. Allerede året efter var den oprindelige "Frederik Jensens Vase" blev forlænget og udvidet.
Men anlægget af en rigtig havn krævede mere kapital end fiskerne selv kunne stable på benene, og de måtte derfor ty til samme metoder, som man allerede havde haft held med i f.eks. Snekkersten: Indsamling af penge fra landliggere og offentlige myndigheder samt skovfester. Desuden indførtes tvungne, ulønnede arbejdsdage i forbindelse med havnearbejdet.
I de følgende tre år blev den anlagte landingsbro således udvidet og blev derved til den nuværende søndre mole. I 1883 begyndte man at skrive havn i stedet for bro i diverse skrivelser.
Den første havn viste sig imidlertid at være for lille, og i 1902 besluttedes det at flytte nordre mole længere mod nord: "hen forbi doktorboligen", som det hed. Den nye, udvidede havn stod færdig ved udgangen af 1904. Udvidelsen skete under ledelse af havnens daværende formand, sagfører Valdemar Nielsen, der boede i Villa Strandhøj, og som senere også var initiativtager til bl.a. vandværk og til gasforsyning af området.
Tilsandingen af havnen var et evigt tilbagevendende problem og i årene fra 1909 forsøgte man at rejse penge til at forlænge søndre mole for at undgå dette problem. Men det lykkedes først i 1918. Men reparationerne fortsatte. For eksempel måtte søndre mole allerede sættes i stand i 1924 - samtidig fik nordre mole cementbelægning.
Selv med den forlængede mole fortsatte tilsandingen og det blev en evig kamp for fiskerne at rejse penge til den årlige sandpumpning. Gennem tiden gik hhv. Tikøb kommune og Helsingør kommune dog ind og dækkede de herved opståede underskud.
Den første fiskehandel i Espergærde blev ikke etableret på selve havnen, men i et hus på hjørnet af Strandvejen og Mørdrupvej. Det var fisker Jørgen Larsen, der havde et hyttefad ved søndre mole. Hans søn, Ole Larsen førte forretningen videre og fik i 1928 tilladelse til at bygge en lille salgsbod på havnepladsen. I 1945 overtog fiskehandler Helmuth Jensen forretningen, som han i 1955 udvidede. Fra 1980 har forretningen været på skiftende hænder. I 1939 kom der imidlertid en konkurrent, idet Johannes Nielsen (kaldet Tokosten), etablerede fiskeforretningen "Flaaden", som lå ved søndre mole. Fra 1946-51 blev den drevet af fisker Aage Petersen, men den efterfølgende ejer, Svend Jensen byggede i 1953 en fiskehandel på selve molen. I 1974 overtog Helmuth Jensen også denne fiskehandel, men lukkede den kort efter.
Færgefart til og fra Espergærde Havn har kun været sporadiske. Dels forsøgte skibsreder Louis Grau fra Snekkersten at etablere en færgerute mellem Espergærde og Hven. Det skete i 60'erne og i starten af 70'erne. I 1975 forsøgte også skibsreder Svend Hansen at etablere en rute, men også uden varig succes. Sagen strandede bl.a. på, at de svenske myndigheder forlangte at færgeselskabet skulle betale for opretholdelsen af en toldstation på Hven.
I 1952 var der kun 10 erhvervsfiskere tilbage på Espergærde Havn, i 1980 5 erhvervsfiskere og i løbet af 1980'erne forsvandt også disse. Siden har kun fritidsfiskere og lystsejlere haft hjemsted i Espergærde Havn.

Espergærde Havn omkring 1905 - set fra den nuværende tilkørselsvej Ved Havnen.

"Udsigt mod Humlebæk fra Espergærde Havn" - sådan kaldte marinemaleren Carl Baagøe, da han i 1888 havde malet billedet. (Maleri i privateje).

Stemningsbillede fra Espergærde Havn, 1961.

Espergærde Havn, august 1990 - nu helt præget af lystbåde.

 
 
Back to content | Back to main menu