Espergærde Kro - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Espergærde Kro

De enkelte ejerlav > Espergærde

Espergærde Kro 1735-ca 1820

af Kjeld Damgaard

Omkring 1735 fik "Conferentsraad Rostgaard og Frue paa Kraagerup" tilladelse til at oprette kroer i henholdsvis Humlebæk og Espergærde fiskerlejer. Kroerne må have været ret beskedne for den årlige afgift var kun det halve af den afgift de fleste andre kroer skulle betale på den tid.
Kroen i Espergærde lå lidt syd for hjørnet af den nuværende Mørdrupvej og Strandvejen - i en bygning, der lå helt ud til Strandvejen. En bagvedliggende bygning "Kildehøj" nævnes senere som krohuset, men da der ikke lå en bygning på det sted, må kroværdigheden været blevet overført fra det oprindelige hus, der lå foran "Kildehøj". Huset ligger bag ved den store bygning, Strandvejen 354 og er vanskelig at se fra vejen.
Kroen eksisterede i resten af 1700-tallet. I 1776 nævnes kroen som en såkaldt "kategori II"-kro, d.v.s at den måtte sælge øl og brændevin, men ikke selv brygge eller brænde. I 1783 døde den hidtidige kromand, Rasmus Hansen. Ved skiftebehandlingen efter Rasmus Hansen blev det fastslået, at han var en holden mand. Boets værdi blev opgjort til 452 rigsdaler. For den sum kunne man i 1780'erne købe 20 okser. Eller omregnet til årslønninger svarede summen til 4-5 årslønninger for en arbejdsmand.

Espergærde Kros sidste år
I øvrigt skete der det usædvanlige i forbindelse med skiftet, at sønnen Niels Rasmussen ønskede at skifte på lige fod med søsteren Anne Marie Rasmusdatter. Det var ikke almindeligt på den tid - sønnerne arvede normalt en større del. Den 30-årige Niels Rasmussen overtog herefter værdigheden som krovært, men hans karriere som krovært og fisker varede forholdsvis kort. Han døde allerede i 1792, kun 38 år gammel. Også han var ganske vel aflagt. Hans formue udgjorde 526 rigsdaler. Heraf arvede enken halvdelen - og antagelig har hun drevet kroen videre i de følgende år. Han var gift med et barnebarn af den først kendte kromand i Snekkersten, Michel Gundersen. Hun hed Ranuld Andersdatter og var født i 1749 og døde i 1813. På den tid var det almindeligt, at man blev gift ind i "sin egen stand". Parret havde fire børn - og en af disse, sønnen Rasmus Nielsen Kromand (født i 1783), blev ved sin død i 1839 omtalt som fisker og krovært.
Det er dog tvivlsomt om han endnu ved sin død var krovært, men han kan have været det tidligere - og i så fald efter moderens død i 1813. Omvendt nævnes ingen kroværter ved folketællingen i 1801 - så måske det allerede var slut på det tidspunkt. Og ved folketællingen i 1834 omtales Rasmus Nielsen alene som fisker. Men i folks bevidsthed fortsatte stedet med at hedde Espergærde Kro - endnu i 1890'erne nævnes det under dette navn.

Matrikelkort over Espergærde Fiskerleje, 1816. Krobygningen er den ejendom, der har nr 13 på kortet.

Her på Strandvejen 354 lå Espergærde Kro indtil omkring 1820. Den nuværende bygning har dog intet med den forlængst forsvundne krobygning at gøre.

 
 
Back to content | Back to main menu