Espergærde Skole 1898- - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Espergærde Skole 1898-

Skolehistorie > De offentlige skoler

Espergærde Skole

Befolkningen langs Sydkysten i Tikøb Kommune steg i slutningen af 1800-tallet ret dramatisk. Alene fiskerlejet Espergærdes indbyggertal steg fra 155 i 1880 til 309 i 1901. Denne stigning gav naturligvis problemer også på skoleområdet. Nærmeste skole for fiskerlejet var Snekkersten Skole - og for det meste af Mørdrup og Tibberup var Nyrup Skole den nærmeste. Af samme grund var der naturligvis opstået et par privatskoler i området, men der havde allerede i 1883 været stærke ønsker fra lokalbefolkningen om at få en ny lokal skole.

Tikøb Sogneråd besluttede derfor, at der skulle bygges en ny skole ca midt i mellem de tre byer. Den kom således til at ligge på det areal, der kaldtes Mørdrup Strandvang. Den blev indviet den 8. september 1898 og fik som skoledistrikt hele Espergærde, Tibberup og det meste af Mørdrup (undtagen området vest for Nordbanen).

Da skolen indviedes i september 1898 var der 45 elever, men det ændredes hurtigt: I maj 1904 var det vokset til 80 elever! Skolen var da 2-klassedelt og der var kun ansat én lærer, nemlig Carl Adolf Nielsen. Allerede i februar 1904 anmodede enelærer Nielsen om at der blev oprettet et lærerindeembede for at aflaste ham i undervisningen. Det skete dog først fra den 1. januar 1906, da Theodora Kolding blev ansat. Befolkningsudviklingen fortsatte imidlertid med at gå op i skoledistriktet. Det betød, at der med korte mellemrum blev foretaget udvidelser og moderniseringer. Bl.a. blev der i 1927 opført en gymnastiksal. I 1939 blev den oprindelige skolebygning revet ned og erstattet med ny bygning ud imod Stokholmsvej.

I 1921 var skolen blevet 5-klassedelt, og der var nu to lærere og 1 lærerinde. Ved udgangen af 1932 var skolen blevet kommunens største med i alt 176 elever.Der var nu fire klasseværelser + 1 gymnastiksal og der var ansat 3 lærere og 2 lærerinder. Men netop i disse år blev forældrenes ønsker og krav til skolen stadig større. En del beboere i området ønskede således at få forbedret undervisningen, således at den kom til at svare til den undervsing, der blev givet i det såkaldt købstadordnede skolevæsen. Købstadordnet skolevæsen betød, at eleverne havde hverdagsundervisning, lidt andre pligtige fag samt mulighed for at fortsætte skolegangen efter den syvende skoleår. Der kom dog til at gå en del år før disse ønsker blev opfyldt. Tikøb Sogneråd besluttede i 1937 at indføre købstadordning i samtlige skoler med undtagelse af Nyrup Skole. Skete i løbet af 1938 og 1939.

På grund af materialemangel blev der først mulighed for at udvide Espergærde skole i 1949. Indtil da havde man klaret problemet ved at indrettet to nødlokaler i kælderen og inddrage socialkontorets lokale i den gamle skolebygning. I 1949 måtte man så nedrive den såkaldte mellembygning for at få plads til en ny skolebygning.

I foråret 1955 arbejdede skolekommissionen med et forslag til en helt ny skolestruktur i kommunen. Forslaget indebar, at der skulle etableres to hovedskoler - en i Espergærde og en i Hornbæk - og dertil fem 5-klassede grundskoler i hhv. Hellebæk, Nygaard, Tikøb, Nyrup og Snekkersten. I forslaget indgik også overvejelser om helt at nedlægge Nyrup Skole. Imidlertid var en ny skolelov på trapperne. En lov, der bl.a. ville afskaffe den gammeldags mellemskole og indføre en 7-årig grundskole med overbygninger i form af 8.-10. skoleår eller en 3-årig realafdeling. Denne reform - skoleloven af 1958 - indebar at man ikke længere kunne skelne mellem købstad- og landsbyordnede skoler. Fag, timetal, antal skoledage skulle nu være ens for alle.
På baggrund af denne nye lov, drøftedes derfor atter en ny skolestruktur. Særlig bankede en løsning i Espergærde-området på. Espergærde Skole var på trods af gentagne udvidelser for lille, og i november 1959 vedtog Det kulturelle Udvalg (som skolesager hørte under i perioden 1958-62) et skitseforslag til en ny skole i Mørdrup. Den 21. november 1961 vedtog sognerådet en ny skoleordning. Espergærde, Hornbæk og den nye skole i Mørdrup skulle være eksamensskoler. Hellebæk, Nygaard og Snekkersten 7-klassede skoler, Tikøb 5-klasset og Nyrup nedlægges.

Selv efter Mørdrupskolens indvielse i 1963 havde Espergærde Skole et højt elevtal - i 1967 således på 564 elever. I 1970 var dette steget til 712, men indvielsen af Tibberupskolen gjorde at situationen atter blev normaliseret. I 1970'erne steg elevtallet atter, men efter Grydemoseskolens ibrugtagen, blev Espergærde Skoles distrikt et område, som rummede færre og færre børnefamilier. Det betød, at der gentagne gange i 80'erne var røster fremme om at nedlægge den utidssvarende og slet vedligeholdte skole. Og i 1991 blev det alvor - dog ikke uden voldsomme diskussioner. Skolens lokaler blev i årene herefter anvendt af VUC, men stærke kræfter arbejdede for at skolen skulle genåbnes.

Og ved skoleårets begyndelse i 1998 kunne skolen atter tages i brug som folkeskole. I de første år dog som en afdeling af Mørdrupskolen og kun med klasser fra 0.-6. klasse.


Espergærde Skoles første bygning fotograferet fra nordsiden omkring 1905. Skolen bestod da kun af én bygning, som rummede lærerbolig og et klasseværelse.

Glimt fra Espergærde Skoles første klasseværelse. På fotoet ses drengene i en klasse fra omkring år 1900.

Espergærde Skole fotograferet fra luften omkring 1948-49. Endnu står mellembygningen og arealet mod Ritavej er endnu ubebygget.

Arealet ved Ritavej er taget i brug til nye bygninger. Foto 1959.

I protest mod planerne om at nedlægge Espergærde Skole tog eleverne i 1990 sagen i egen hånd og besatte skolen i nogle dage.

Espergærde Skole set fra Stokholmsvej, 2002.

 
Back to content | Back to main menu