Espergærde Station i Mørdrup - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Espergærde Station blev placeret i Mørdrup

Lidt om Espergærde Station, som DSB først ikke ville have, dernæst flere gange skulle have betaling til, og som man i 1997-98 atter kassererede.

af Kjeld Damgaard

Historien starter allerede i 1864, da Nordbanen blev anlagt. Men hvorfor kom der dengang ikke en station i Mørdrup ? Det ville jo i den grad have ændret Sydkystens udvikling.

Der er flere svar på dette spørgsmål. Væsentligst var det, at vejnettet omkring gården Qvistgaard, var bedre end vejene omkring Mørdrup. Qvistgaard lå også tættere på Tikøb - datidens centrum i sognekommunen. Og man ruttede ikke med stationerne på Nordbanen. Mellem Hillerød og Helsingør anlagdes således kun to stationer, nemlig Fredensborg og Qvistgaard. Heller ikke i Snekkersten var der basis for en station, mente man i Det Sjællandske Jernbane Selskab, som dengang stod for driften af jernbanerne på Sjælland.

Hvis Mørdrup dengang havde fået en station, og dermed måske en yderligere byudvikling med industri som i Kvistgaard - så havde Mørdrups gårde måske slet ikke eksisteret i dag. Og hvis der var kommet station i Mørdrup, var der måske også kommet postekspedition, og så havde postdistriktet måske slet ikke heddet Espergærde, men Mørdrup !

Tilfældighederne
Nu kom det som bekendt til at gå anderledes. På grund af en række tilfælde blev det en station på Kystbanen, der blev en afgørende faktor for udviklingen i området.

En af tilfældighederne handlede om Kystbanens linieføring. Her var der mange forslag på bordet inden den nuværende linieføring blev besluttet. Et af forslagene var at lade Kystbanen ramme Nordbanen vest for Flynderupgaard, hvilket ville have betydet, at Kystbanestationen i stedet var kommet til at ligge betydeligt nærmere Mørdrup.

Placeringen af stationerne på Kystbanen gav iøvrigt anledning til mange og lange diskussioner mange steder, og et af disse steder var Humlebæk - og denne diskusion fik betydning for området nord herfor. Man kunne nemlig ikke enes om hvorvidt stationen skulle placeres ved Sletten eller ved det egentlige Humlebæk (altså det der i dag - lidt misvisende - kaldes Gammel Humlebæk). Problemet var, at der stort set intet opland var til en station uanset om der placeret syd eller nord i sognet. Det havde derfor også været på tale at placere stationen endnu nordligere, nemlig ved Tibberup.

Lokalt initiativ
Espergærde-folkene sad imidlertid ikke bare med hænderne i skødet og lod som ingenting. En deputation bestående af fiskere, landmænd og håndværkere - med malermester Julius Rasmussen i spidsen - drog den 15. november 1894 til København, hvor de fik foretræde for Helsingør-kredsens folketingsmand, general A.C.F. Thomsen samt trafikministeren, H.P. Ingerslev. På baggrund af dette møde skrev folketingsmedlem Thomsen til Julius Rasmussen den 30.11.1894 bl.a. følgende:

"...Under Forudsætning af, at Bevillingen vil strække til, er der godt Haab om, at det vil blive fastsat, at der ved Espergærde oprettes en Holdeplads foreløbig til Sommerbrug..."

Det skal i denne forbindelse dog også nævnes, at der bestemt også var lokale beboere og ikke mindst landliggere, som mente, at det var helt fint at undvære en station eller holdeplads - så undgik man vel at hele området blev bebygget og at Egebæksvang blev overrendt om sommeren. Man ville med andre ord beholde paradiset for sig selv.

En lang næse
Senere blev der endda eksproprieret et areal ved Mørdrupvejen, således at det for beboerne så ud som om at der vitterligt ville blive anlagt en holdeplads. I slutningen af 1896 gik det imidlertid op for beboerne, at DSB havde sparet denne holdeplads, og den tidligere omtalte gruppe af lokale beboere, understøttet at flere landliggere, skrev derfor den 26. december 1896 til ministeriet om tilbød, at man da gerne selv ville betale hvad det kostede at få oprettet en holdeplads eller trinbrædt ved Espergærde.

Argumentet var bl.a., at det så lidt besynderligt ud, at når man anlagde en "lyst- og turistbane", at man så nægtede publikum en nogenlunde let adgang til at benytte den - som landliggeren J.F. Fenger bl.a. skrev. Han ankede også over, at der var 1 times gang til Humlebæk station og 3/4 times gang til Snekkersten.

Men indvielsesdagen for Kystbanen oprandt som bekendt den 2. august 1897 - uden at der var bygget nogen form for holdeplads i Espergærde. På strækningen var der kun opført nogle banevogterhuse, nemlig hhv. ved Tibberupvejen, Stokholmsvejen og Mørdrupvejen. De ligger der i øvrigt endnu i dag.

På grund af den tragiske jernbaneulykke nogle få uger forinden, blev der ikke holdt nogen festivitas på indvielsesdagen - men for Espergærdes vedkommende kunne det jo også være lige meget, for toget kørte jo lige forbi uden at standse.

Ny deputation
Og det var de lokale beboere ærligt talt godt frustrerede over. En deputation bestående af skipper J. Aanonsen, villaejer Herskind, gaardejer Hans Johansen (Busserupgaard) samt malermester Julius Rasmussen, var derfor i audiens hos hans excellence, indenrigsminister Bardenfleth og generaldirektør Tegner, for at klage deres nød.

Indenrigsminister Bardenfleth sagde bl.a. i den forbindelse:

"...at det var lidet ønskeligt saa hurtigt efter Kystbanens Aabning at forøge Stoppestedernes Antal paa denne Bane, men at Ministeren erkendte, at der var Grund til, efter de foreliggende Oplysninger, at gøre en Undtagelse med Espergærde, hvor der derfor ville blive taget fat paa Anlæg af et Stoppested, saasnart der var tilvejebragt Overenskkomst med Beboerne om disses Bidrag til Anlægget..."

Betalingen
De lokale beboere måtte altså "spytte i kassen" og samle penge ind. Her var landliggernes interesse i sagen væsentlig, idet disse bidrog med de største beløb. Ialt 3.357 kr blev samlet ind, hvilket udgjorde ca halvdelen af den samlede anlægssum. Beløbet ville svare til en sum på 150.-200.000 kr i dag. Desuden blev et mindre stykke jord overladt til DSB, og så skete der endelig noget. Den 9. marts 1898 kunne man læse i avisen, at arbejdet nu skulle gå igang og den 28. maj 1898 blev den lille røde træbygning taget i brug.

Men glæden var nu ikke overstrømmende. For det første standsede alle togene ikke ved Espergærde, og for det andet lukkedes holdepladsen i vinterhalvåret. Med andre ord, man troede ikke, at de lokale beboere kunne danne basis for en helårsåbning.

Utilfredsstillende forhold
Også i maj 1898 åbnede imidlertid det nye store hotel Gefion i Espergærde, byggeriet af nye landliggervillaer nærmest eksploderede og nye pensionater skød frem som paddehatte. Denne stærke udvikling medførte et stærkt pres på DSB for at få holdepladsen opnormeret og i det hele taget for at få en forbedring af køreplanen. I dagbladet Politiken skrev "en humlebækker" således i maj 1898 ganske dækkende for situationen:

"Jeg har været saa letsindig at indgaa paa Lejemaal om Sommerbolig i Humlebæk uden forinden at have forespurgt hos Jærnbaneavtoriteterne, hvorledes Togplanen paa Kystbanen vilde blive lagt for Sommeren, idet jeg haabede, at Forbindelsen paa Kystbanen, hvorpaa Staten helst skulle forvente en strygende Sommertrafik, skulde blive saa praktisk som mulig; men tænk Dem min Rædsel ved at se, at man, naar man ikke daglig vil gaa omkring og drive i København fra Kl 8 Morgen, først derefter kan komme herind Kl 11.23; det sidste maa aabenbart være et Tog alene baseret paa Embedsmænd i Ministerierne. ..."

Dette indlæg blev fulgt op et par dage senere af en "Espergærde Lejer":

" Jeg har efterhaanden givet efter for Kone og Børns Ønsker og lejet os Lejlighed for Sommeren i Espergærde, idet Beboerne ved Lejemaalets Indgaaelse foregav, at Forbindelsen vilde blive glimrende "da der nu kom Holdeplads ved Espergærde, som Beboerne havde givet Penge og Jord til". Hvis det sidste er sandt - hvad jeg foreløbig betvivler og heller ikke har set officielt bekræftet - maa det vel nærmest kaldes en Skandale, at københavnske Forretningsmænd og deres følgende Børn, kun faar - en - Afgang om Formiddagen, nemlig den der er i København Kl 11.33. ...
Det er meningsløst at anlægge en Stoppested, naar man ikke samtidig lader de Tog stoppe, som Folk vil køre med..."

Medlem af "Udvalget for Tilvejebringelsen af et Billetsalgssted for Espergærde", overretssagfører C.F. Kuhn kunne to dage senere i Politiken svare således:

"I Anledning af de fra en "Espergærde Lejer" fremkomne Beklagelser over Trafikforholdene paa Espergærde, samt den ligeledes udtalte Tvivl, om Beboerne som "foregivet" af vedkommende Udlejer havde givet "Penge og Jord" til Anlægget af en Holdeplads paa Kystbanen for Espergærde, skal jeg paa Udvalgets Vegne ikke undlade at oplyse, at vedkommende Udlejers Udsagn for dette Punkts Vedkommende forholder sig fuldkommen rigtigt...
At Befolkningens Offervillighed til denne Statsanstalts Etablering paa en Bane som Kystbanen kun har medført et saa magert Resultat med Hensyn til bekvem og praktisk Forbindelse for københavnske Landliggere og Forretningsfolk, var noget, man paa Forhaand ikke havde Grund til at formode, og hvorover Udvalget paa Befolkningens Vegne kun kan udtale sin dybeste Beklagelse."

Ikke mindst pressen var således medvirkende til at dette pres gav resultat og allerede den 20. december 1899 blev holdepladsen atter åbnet efter at have været lukket i en kort periode efter sommeren 1899.

Postdistrikt Espergærde
Den 1. maj 1901 kom der en direkte følge af billetsalgsstedets etablering. Der oprettedes nemlig et brevsamlingssted på stationen. Før dette var området delt mellem Snekkersten og Kvistgaard postdistrikter, således at Tibberup og Mørdrup hørte under Kvistgaard postdistrikt, medens selve Espergærde og Skotterup hørte under Snekkersten postdistrikt. Nu blev Espergærde, Skotterup og Mørdrup til Espergærde postdistrikt, medens Tibberup blev lagt under Humlebæk. Efter nogle år blev brevsamlingsstedet hver sommer opnormeret til en postekspedition, for atter hver vinter at blive reduceret til et brevsamlingssted. Denne ordning, samt postdistriktets inddeling, eksisterede helt frem til starten af 1960'erne.

Stadig problemer
Men der var jo stadig kun en holdeplads med salg af billetter. Alle andre funktioner måtte henvises til de øvrige stationer. Det fik dagbladet "Vort Land" til den 27. september 1901 at skrive:

" ...Om Sommeren standser to ellers meget benyttede Tog ikke ved Espergærde, skønt de standser ved alle de andre nordlige Stoppesteder; og om Vinteren er Toggangen næsten ligesaa primitiv som ved en lille vestjysk Hedestation.
... Overfor Publikums Krav paa Bekvemmelighed og Sikkerhed er Espergærdes Stationsbygning vedvarende yderst primitiv med meget daarlig og farlig Passage for Til- og Afgang. Gods kan endnu ikke indskrives, men Rejsende, der tager fra Espergærde til andre Stationer kan, hvor utroligt det end lyder, ikke en Gang faa Garantibevis overfor Statsbanerne for indleveret Bagage, men maa lade denne Rejse ud i Verden paa Lykke og Fromme og kun haabe paa Gensynets Glæde."

Nye betalingskrav fra DSB
I løbet af 1902 voksede kravet om tidssvarende forhold ved Espergærde Station og i oktober blev der afholdt et møde hvor egnens beboere skulle tage stilling til et krav fra DSB om at yde endnu et tilskud til etablering af en rigtig holdeplads med en stationsagtig bygning. DSB's ønske var denne gang 1.100 kr (op mod 50.000 kr i vore dages penge) til etablering af en ny adgangsvej. Hertil sagde Espergærde-borgerne imidliertid nej - de havde allerede bidraget ved billetsalgsstedets oprettelse - og da det var blevet en stor succes, havde DSB tjent rigeligt på at lade togene standse i Espergærde. Man ville tilmed tjene endnu mere, hvis der blev bygget en rigtig holdeplads eller station, så DSB måtte selv betale for sin vej - lød konklusionen !

DSB gennemførte da også denne gang stationsbyggeriet uden lokale tilskud, og i løbet af 1904 stod bygningen færdig. Imidlertid var det formelt stadig ingen station, men kun en holdeplads. Lederen af billetsalgsstedet hed W.W. Ohrt, Han afløstes i 1905 af B.A.H. Tvede, der havde titel af stationsforvalter - senere dog forfremmet til stationsmester. Fra 1. apriul 1911 blev han imidlertid udnævnt til stationsforstander, hvilket han iøvrigt var helt til 1927. At Bahnson blev stationsforstander skal selvfølgelig ses på baggrund af holdepladsens større og større betydning, samt etablering af et krydsnings- og omløbsspor. Antallet af passagerer steg i disse år kraftigt og Espergærde blev snart en af Kystbanens største hvad passagerantal angik.

Imidlertid var holdepladsen - trods det store antal rejsende - ikke at regne for en rigtig station med alle de forrentninger og serviceydelser man kunne forlange af en rigtig station, bl.a. en læsserampe.

En "rigtig" station
"Grundejerforeningen for en Del af Tikøb Sogn" (nu kaldet Borger- og Grundejerforeningen for Espergærde, Snekkersten m.v.) pressede nu på for at få holdepladsen ophøjet til en rigtig station, og i 1916 var sagen da også oppe at vende i Tikøb Sogneraad. Her vedtog man at støtte Grundejerforeningens andragende, dog således at det skete uden udgift for egnens beboere og for kommunen. De deputation bestående af sognerådsformand J.C.A. Larsen samt entreprenør Hans Olsen, blev udpeget til at forelægge ministeriet sagen.

Imidlertid ville ministeriet have 5.000 kr i tilskud for at ophøje holdepladsen til en "rigtig" station. Sognerådet bevilligede derfor 1.500 kr, medens der blev indsamlet ca 5.000 kr blandt beboerne. Det ville i dag være et beløb på omkring 200.-250.000 kr. Imidlertid kom DSB på nye tanker, da det viste sig at udgiften alt i alt ville beløbe sig til 69.000 kr - og man ville så nu have 11.500 kr i tilskud. Disse trakasseriet trak sagen ud, men i 1917 blev holdepladsen langt om længe ophøjet til station. En følhe heraf var, at der kom to perronspor, et gennemkørselsspor, et læssespor med læsserampe samt en perrontunnel.

Igen lokal betaling
I 1942 blev der etableret cykelskure ved stationens østside. Til disse skure måtte den lokale Grundejerforening igen punge ud. Denne gang med et beløb på 1.200 kr. Tikøb Kommune bidrog med 600 kr, og DSB med det resterende beløb på 800 kr. Det lokale bidrag ville i vore dages penge udgøre mindst 25.-30.000 kr.

Om livet på og ved stationen i denne periode henvises i øvrigt til bogen af Birgit Gents: "En Kystbanepiges Notater".

Da Espergærdes brevsamlingssted i efteråret 1963 blev ophøjet til helårs-postekspedition var stationens dage imidlertid ved at være talte. Godsmængderne fra stationen blev aldrig store, tværtimod  havde det vist sig, at det havde været en yderst dårlig investering at etablere læssespor m.v.

I 1967 var det derfor slut - stationen blev igen til et billetsalgssted, godssporene blev fjernet og ekspeditionstiden på stationen stærkt reduceret. I 1966 var Aage E. Mortensen blevet stationsforstander - i sidste øjeblik kan man sige - men da han jo var udnævnt, tog man ikke titlen fra ham, og derfor var der stationsforstander på Espergærde Station i endnu 20 år.

Stationbygningen lukkes
Den sidste udvikling skete så i efteråret 1997, hvor der etableredes en ny kombineret billetsalgs- og kioskbygning på vestsiden af stationsterrænet. Herefter blev selve stationsbygningen lukket, og dermed også bl.a. ventefaciliteterne. Denne udvikling har medført en del lokal utilfredshed - ikke mindst set i lyset af hvorledes man i 100 år har måttet kæmpe for ordentlige forhold på Espergærde station.