Espergærdes første butikker - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Espergærdes første butikker

De enkelte ejerlav > Espergærde

Ejendommen „Strandborg“ blev allerede kort efter at den var blevet bygget i 1910 udnyttet til ikke mindre end 6 forretninger. I sidebygningen til venstre i billedet lå to mindre forretninger. Gik man op ad trappen fra Strandvejen gik man ind i barbermester Plougs forretning. Dernæst lå den store købmandsforretning på hjørnet - den var egentlig startet som en brugsforening, som dog kun holdt i kort tid. Efter indgangsdøren til boligerne på 1. og 2. sal, lå Theodor Christensens Cykelværksted og Cykellager. Foruden dette drev Christensen også taxiforretning og biludlejning. Længst til højre lå endnu en lille butik. Bemærk i øvrigt stativet på taget. Fra dette stativ gik telefonledningerne op fra telefoncentralen overfor og videre rundt i området til telefonabonnenterne. (Foto ca 1920).


Espergærde Brugsforening og Købmandshandel med den uundværdlige benzinpumpe fra Det Danske Petroleums Selskab udenfor. Ejendommen blev taget i brug som Brugsforening i februar 1913, men før da havde der i en kort periode været en anden brugsforening formentlig i ejendommen Strandborg på hjørnet af Mørdrupvej og Strandvejen.


Espergærdes første butikker

af Kjeld Damgaard

Allerede før læbæltet omkring Helsingør blev ophævet i 1920 havde lokale handlende fundet sammen i en brugsforening - det var nemlig lovligt at etablere en forretning hvor kun medlemmer kunne handle. Næsten al anden handel var beskyttet af læbæltet, således at de forretningsdrivende i Helsingør var beskyttede mod konkurrence. Det skete første gang i 1910, hvor bl.a. cykelhandler Theodor Christensen og murermester Christian Petersen står bag en brugsforening, hvis uddeler var Edvard Larsen. Om denne forretning startede i Strandborg, der blev bygget i 1910 står hen i det uvisse. Måske lå forretningen et andet sted, men noget tyder på, at denne første brugsforening ikke gik særlig godt. Der var flere retssager om manglende betaling, og i 1911 ser det ud til at være slut med forretningen. Edvard Larsen fortsatte imidlertid med at drive forretning - nu som købmand i Strandborg.

Den 29. juli 1912 sammenkaldtes en række lokale personer fra hhv. Snekkersten og Espergærde områderne til et møde i Mørdrup Forsamlingshus. Ved mødet enedes man om at starte en ny brugsforening for Espergærde og Snekkersten. Til bestyrelsen valgtes Hans Olsen, Martin Andersen Nexø, J. Thyssen Hansen, Ejnar Basse, J. Hansen Kragenæs, Carl Hansen, Arendt Frederiksen og Frank Sørensen.

Mødedeltagerne skød penge i projektet og allerede i september samme år kunne arbejdet gå i gang efter at man havde købt en grund til formålet på Mørdrupvejen af fotograf Juncker-Jensen. De lokale håndværkere, der også var medlemmer af brugsforeningen arbejdede hurtigt - og allerede den 20. februar 1913 kunne man åbne forretningen.

I 1915 var der 200 medlemmer og forretningen gik godt. Allerede i 1922 ændredes forretningen, således at også ikke-medlemmer kunne handle i forretningen, og omsætningen steg yderligere.

Gennem de følgende årtier blev forretningen drevet i konkurrence med Espergærdes øvrige butikker og købmænd - og det var mange: Foruden de fire købmænd i Mørdrup også en i Tibberup samt yderligere 3 i Espergærde. Alligevel var der tilsyneladende grundlag for alle forretninger - i alle fald indtil Espergærde Centret dukkede op.

Det blev også indirekte dødsstødet for Espergærde Brugsforening, som uventet fik konkurrence fra Hovedstadens Brugsforening (HB), som uden aftale med den lokale brugs lejede sig ind i det nye center.

Det er klart at denne konkurrence ikke bekom brugsforeningen på Mør-drupvej særlig godt. I 1969 måtte man nødtvunget lægge sig sammen med Helsingør Brugsforening, men allerede to år efter - i april 1971 - lukkede forretningen, da bestyrelsen indså at det var sidste chance hvis det hele skulle afvikles uden underskud.

Men allerede inden brugsforeningens døre åbnede første gang, var der dog andre typer forretninger i det gamle bycentrum. I Strandborg indrettedes i stueetagen en række butikker, bl.a. en cykelforretning, drevet af Theodor Christensen. Og på Strandvejen nr. 352 var der tillige en barbersalon ret tidligt i århundredet. Lidt længere mod syd - på Strandvejen 356 - lå W. Lunds konditori fra 1908.


Allerede Theodor Christensen havde forretning her på Havnevej, men det var sønnen Eigil Christensen, som mange endnu husker som den lokale cykelhandler. Også her var der benzinpumper.


Købmandsforretningen „Hamlet" (nuværende Mørdrupvej 43) blev drevet fra 1916 - oprindelig med Afholdsforeningen Blaa Kors som ejer, da man ellers overtrådte læbælteordningen. Bestyreren hed Karlsen, men allerede i 1923 overtog købmand N.C. Larsen butikken. Senere overtog sønnen, Ole Larsen, butikken indtil den lukkede i 1973. Man kan dog endnu se butikken, hvis indre er genetableret på Flynderupgaard Museet. Indtil 2004 rummede ejendommen herefter et rådgivende ingeniørfirma, men er siden omdannet til privatbolig.

(Foto: Svend Damgaard Rådgivende Ingeniører A/S)

I 1922 etableredes Espergærde Mejeri på Gefionsvej 4 (nuværende Gefionsbakken) som et fællesmejeri. Initiativtager til mejeriet var mejerist Jens Pedersen (f. 1895) - en søn af gårdejer Søren Pedersen på Damgaarden i Mørdrup. Han var uddannet i Mørdrup på et mindre fællesmejeri dér. Omkring 1930 havde Espergærde Mejeri kun to leverandører med i alt 28 køer og der blev da indvejet ca. 60.000 kg. sødmælk årlig. Der blev kun produceret mælk på mejeriet - ingen ost eller smør. Hele produktionen blev solgt lokalt i byen. Til hjælp havde Jens Pedersen to ekspeditricer og 2 bude. I 1934 overtoges Espergærde Mejeri af mejerist Hans Vilholm (f. 1908) der i 1941 lod mejeriet modernisere. I starten af 1960’erne havde mejeriet kun en leverandør, der imidlertid leverede 212.000 kg mælk. Salget skete fra 5 forskellige forretninger i omegnen og der kørte da 3 vogne rundt i området med leverancer til private. Foruden ejeren havde mejeriet da 6 medhjælpere. Hans Vilholm ejede sammen med broderen Gunnar også Humlebæk Mejeriforsyning og Helsingør Mælke-Compagni. Espergærde Mejeri forpagtedes senere af Svend Aage Rasmussen, der drev forretningen frem til ca. 1984.


Indtil lukningen i 1998 var dette Espergærdes ældste forretning, idet bagerforretningen var startet af Michael C. Tjellesen, der i 1885 flyttede hertil fra Helsingør. Michael Tjellesen er i øvrigt stamfader til den store Tjellesen-slægt på Sydkysten. Ejendommen, med adressen Strandvejen 330, havde i tidens løb flere bagermestre, men fra nyere tid huskes således bagermester Tage Sie-verts der drev forretningen fra 1936 til 1966 og bagermester Holger Werner Hansen,der havde forretningen fra 1966 til  1993 under navnet „Werners Bageri“. Den sidste bager, Klaus Langgaard, drev forretningen under navnet „Egebæksvang Bageri“.


Den 1. januar 1954 nedlagdes den installationsforretning, som havde forsynet store dele af Sydkysten med strøm i den første halvdel af århundredet. De to unge elektrikere Niels Peter Christensen og Jørn Simonsen så straks deres chance og åbnede deres forretning den 10. marts 1954. Den beskedne „Sydkystens El-forretning“ ses øverst og havde adresse Strandvangsvej 8 i Espergærde - indgangen var dog fra Gefionsvej. Selve forretningen blev passet af udlejerens hustru og til telefonpasning og regnskab havde de to unge engageret deres familie. Men snart voksede forretningen og i 1964 blev lokalerne her for små. I stedet købtes ejendommen „Skovhuset“ på Mørdrupvej 32 (nederste billede), en ideél beliggenhed ud til Mørdrupvej, plads til parkering og med plads til udvidelser. Her ekspanderede forretningen yderligere i de år hvor Sydkystens udvikling også eksploderede. Man nød godt af de mange nybyggerier, der fandt sted i 60’erne og 70’erne - og da forretningen i 2004 kunne fejre 50 års jubilæum skete det med ikke mindre end 57 ansatte. De to stiftere ophørte i 1988 og nye generationer tog over. I første omgang Sven Larsen og Jens Peter Enemark, senere også bl.a. Peter Tversted.
Forretningen på Mørdrupvej, fot. ca 1965.

 
 
Back to content | Back to main menu