Foreningshuset "Frem" - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Frem blev taget i brug i december 1911, men meget tyder på at indvielsesfesten først fandt sted i forbindelse med bazaren i den følgende forsommer, hvor dette billede er taget. Ved sådanne lejligheder var kvindernes indsats - med Sofie Rasmussen i spidsen - uvurderlig.

Den 31. august 1911 kunne håndværkerne fejre rejsegildet på den bygning, som skulle komme til at rumme foreningen Frems mange aktiviteter i de næste 47 år.

"Frem" i Snekkersten

af Kjeld Damgaard

Måske var det fisker Jens Thomassen, der var den egentlige idémand til foreningen „Frem“. I alle fald bekymrede det ham, at de eneste samlingssteder i Skotterup og Snekkersten var stedets to kroer. Og da drikkeri i forvejen var et problem for mange, så søgte Thomassen samråd med G. A. Hagemann på Borupgaard om sagen.

Disse to fik nu følgeskab af stationsforstander Niels H. Stenderup samt fiskehandler Vilhelm Hansen - og dette firkløver indkaldte dernæst til et borgermøde på Snekkersten Skole i september 1910.

Forsamlingen fandt idéen så god, at en stiftende generalforsamling straks blev afholdt. Foreningens formål var at fremme almindelig oplysning og udvikling blandt Snekkersten, Skotterup og Rørtangs befolkning, særlig den konfirmerede ungdom.

Hagemann blev med stort bifald valgt til at være foreningens protektor, medens stationsforstander N.H. Stenderup blev formand for bestyrelsen og portør Vilhelm Larsen formand for repræsentantskabet. Sidstnævnte konstruktion ophørte allerede to år senere, men Vilhelm Larsens rolle i Frem var dermed langt fra udspillet.

Opgaven med at finde et mødested for aktiviteterne løstes ved, at enkefru Frederiksen på Parallelvej stillede en del af sin ejendom til rådighed. Her startede man med at holde foredrag og oplæsning, anskaffede sangbøger, spil og blade.

Allerede efter halvanden måneds drift opstod der imidlertid problemer. Under nogle foredrag om livsforsikring (!) spillede nogle af de unge kort om penge. Formanden, Niels Stenderup, der var indremissionsk, forlangte straks at kortspil helt blev forbudt i „Frem“, men de øvrige bestyrelsesmedlemmer, under ledelse af portør Larsen, ville ikke forbyde kortspil. Sagen endte med en ekstraordinær generalforsamling, hvor hhv. Stenderup og førstelærer Johan Petersen (også indremissionsk) nedlagde deres poster.

I stedet valgtes de mere moderate Jens Thomassen og Vilhelm Larsen til hhv. formand og næstformand.

Allerede få måneder senere skete der noget afgørende for foreningens fremtid. Hagemann tilbød i foråret 1911 at lade opføre et forsamlingshus og efterfølgende udleje det til Frem for 1 kr om året. Eneste betingelse var, at der i ejendommen indrettedes et par lejligheder, som kunne udlejes til landliggere i sommerhalvåret.

Opførelsen startede kort tid efter og huset indrettedes således med foreningslokaler i stueetagen, en sommerlejlighed på 1. sal og en lille lejlighed i kælderen til opsynskvinden, Emilie Hansen, kaldet „Moster“. Huset indeholdt således en foredragssal og opholdsrum, et køkken og det hele blev taget i brug den 22. december 1911.

Ibrugtagningen af de nye lokaler medførte straks en medlemsfremgang fra 112 til 142, og hurtigt blev lokalerne anvendt både af Snekkersten-Skotterup Sangforening og Snekkersten-Skotterup Fiskeriforening. Der blev også anskaffet et lysbilledapparat og det ene foredrag afløste det andet. Herudover brugtes lektor Sofus Asmund meget ofte som oplæser og fortæller. Der blev afholdt koncerter med bl.a. Peter Cornelius, og der var gymnastik, danse- og sløjdundervisning.

I 1922 indrettedes en teaterscene i bygningen og denne scene anvendtes i årene herefter til dilettant under ledelse af gartner Valdemar Jensen. To år senere blev ejendommen særskilt matrikuleret og udskilt fra Borupgaard. Det betød, at ejendommen blev overladt et legat, der blev styret af tre personer. Disse var ejeren af Borupgaard, formanden for „Frem“ samt en repræsentant for Tikøb Sogneraad.

I 30’erne var formanden fortsat Vilhelm Larsen og næstformanden hed nu Søren Urup. Portner og opsynskvinde Emilie Hansen døde i 1933 og afløstes af flere skiftende portnere.

Besættelsestiden gav specielle problemer for driften af huset. Bl.a. måtte vintersæsonen 1940/41 afkortes, da man ikke kunne varme salen op. Alligevel toppede dette år medlemstallet med ikke mindre end 245.
I øvrigt anvendtes kælderen under Frem under besættelsens sidste år som undervisningslokale i våbenbrug af den lokale modstandsbevægelse.

Efter krigen blev driften af huset vanskeligere og vanskeligere. Endnu var man heldig med enkelte arrangementer, bl.a. en række revyer og dilettantkomedier, men i 1948 havde foreningen oparbejdet et større underskud, og i 1955 vedtoges det at opløse foreningen. I stedet grundlagdes „Ungdomsklubben Frem“, der fik lov at fortsætte med at anvende lokalerne.

Men i 1958 sluttede eventyret helt. Ungdoms-klubben Frem var ophørt med sin virksomhed og sognerådet blev nu anmodet om at overtage legatets bestyrelse og anvende ejendommen, eller salgssummen for denne, til kulturelt eller socialt arbejde. Tidligere amtsrådsmedlem Valdemar Jensen forsøgte at omdanne bygningen til børnehave, men kunne ikke fremskaffe midlerne hertil.

Sognerådet besluttede i stedet at lade ejendommen sælge, og ny ejer blev Ketty og Helge Jacobsen, der herefter ombyggede huset til privat beboelse.