Gurre i nyere tid - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Go to content

Main menu:

Gurre i nyere tid

De enkelte ejerlav > Gurre
Gurre i nyere tid

af Kjeld Damgaard

Selvom selve Gurre landsby i starten af 1800-tallet havde mistet tre af sine 6 gårde, fordi disse var flyttet ud af landsbyen, var der stadig landsbypræg over byen. Endnu lå tre gårde tilbage i selve landsbyen foruden en hel række husmandssteder, der lå langs gaden mod øst.
Blandt disse husmandssteder var også Krogeruphus, der naturligvis havde dette navn på grund af sin tilknytning til Krogerup Gods ved Humlebæk. Husmandsstedet var således en del af det strøgods, som Krogerup bestod af. Foruden fiskerlejerne Humlebæk og Espergærde samt landsbyerne Mørdrup og Tibberup ejede Krogerup enkelte ejendomme forskellige andre steder, bl.a. i Snekkersten, Øverste Torpen, Ørsholt, Gilleleje, Anholt og Nekselø.
Krogerups Hus var det første af husmandsstederne, der ikke tilhørte kongen. Alle øvrige ejendomme tilhørte kongen (d.v.s. Staten) indtil begyndelsen af 1800-tallet for gårdenes vedkommende og omkring 1860 for husenes vedkommende.

Gurre Skole
Gurre Skole kunne tages i brug i 1821. Skolen i Gurre kom til at ligge helt ude på overdrevet - altså så langt væk fra Gurres gamle centrum, som den kunne komme. Årsagen var skoledistriktet, som bestod af følgende byer og steder: Gurre, Øerne, Nygaard, Rørtang Overdrev, Nyrup Overdrev, Nyrup, Ørsholt og Marianelund. Skolens første lærer var Simon Andersen, der virkede som lærer fra 1821 til 1832. Han afløstes af Hans Hendrik Hansen, der var lærer helt frem til 1881.
I 1857 var børnetallet i Gurre Skole - trods byggeriet af flere skoler i omegnen - stadig omkring 100. Og lærer Hans Hendrik Hansen var stadig ene om hvervet. Først i 1894 - da Carl Adolf Nielsen var lærer i Gurre, blev der ansat en lærerinde. I 1907 tiltrådte Gurre Skoles sidste førstelærer sit embede. Det var Anders Kristen Andersen. Han blev vidne til en lang debat om Gurre Skoles fremtid. Et udvalg nedsat af Sognerådet anbefalede således allerede i 1910 at rive den gamle skole i Gurre ned og bygge en helt ny - gerne med et gymnastikhus. Det blev dog aldrig ført ud i livet. I stedet nedrev man blot de gamle udlænger og udhuse til skolen - uden at opføre noget nyt. Skolen var da 4-klasset, men stadig med kun to klasseværelser. Skolen erstattedes først i 1939 af Nygaard Skole.

Gårdene opkøbes og nedlægges
I årene efter 1808 handledes gårdene i Gurre flittigt. I første omgang var især major og købmand Joachim Christian Høst fra Helsingør meget aktiv. Han havde købt "Louisenlyst" - d.v.s. den gård, som vi i dag kender som "Ørsholt". Den første af Gurre-gårdene, der blev opkøbt af Joachim Høst var "Louisenroe" (matr. nr. 2, Gurre). Gården der lå den nuværende adresse Gurrevej 390 og har ved en række matrikelændringer i 1915 fået matrikelbetegnelsen 4 d, Gurre. Samtidig opkøbtes "Lyngegaard", som også indtil da havde tilhørt kronen. Den lå på nuværende adresse Gurrevej 396 og ejendommen har fortsat matr. nr. 6 a, Gurre. Lyngegaard nåede således aldrig at blive genopført på sin nye placering nordvest for landsbyen.
Matr. nr. 5 "Kildegaard", var den tredje gård, der opkøbtes af major Høst – det skete i 1811. Gården lå oprindelig i selve Gurre By (syd for landsbygaden), men flyttede ud af landsbyen i slutningen af 1700-tallet til en placering ca. midtvejs mellem Gurre By og Louisenlyst. Fra 1818 ændredes navnet til ”Stokholm”. Ejendommen blev antagelig nedrevet før 1857 – på nær en enkelt bygning, der stod frem til ca. 1915.
Stokkegaard (matr. nr. 4), som fra 1830 fik navnebevilling til at kaldes Petersborg, blev allerede i 1811 opslugt af den gård, som dengang kaldtes Ørsholt, men som ikke er identisk med den nuværende Ørsholt. "Gammel Ørsholt" lå vest for nuværende Ørsholt og er siden nedrevet og inddraget under Louisenlyst, som også overtog navnet Ørsholt. Gammel Ørsholt (inkl. Stokkegaard) blev i 1821 overtaget af den daværende ejer af Louisenlyst og dermed var også denne gårds skæbne beseglet. De sidste bygninger af denne gård forsvandt i de første år efter år 1900.
Tilbage var der nu kun to gårde. Det ene var matr. nr. 3, "Slotsgaard", som i 1812 blev opkøbt af ejeren af Krogerup Gods, kammerherre von der Maase. Gårdens navn skyldtes, at den jord hvor Gurre slot ligger, hørte til denne gård. I von der Maases ejertid skete i øvrigt den først udgravning af borgruinen. Det var i vinteren og foråret 1817, at von der Maase lod et par arbejdsfolk grave først i højens østre side siden i den søndre side. Ved hans død i 1824 overtog kongen atter gården, men solgte straks videre til et "konsortium" af tre mænd fra Tikøb, som samtidig overtog Marianelund og omdannede stedet til kro. Senere købte skovrider Bjørnsen gården - og begyndte i øvrigt igen på udgravninger af borgruinen i 1832. I 1872 endte Slotsgaard imidlertid med at blive opkøbt af ejeren af Gurrehus.
Dermed var der nu kun en gård tilbage i byen. Det var "Søgaard" (matr. nr. 1), som i en lang periode ejedes af skovrider Küschs enke, Ida Marie Lottrup. Da hun døde i 1850 testamenteredes Søgaard til Niels Rasmussen Høyer, der i årene 1856-61 var medlem af Tikøb Sogneråd. Men i 1884 var det også slut med denne gårds selvstændighed. Den blev opkøbt af den daværende ejer af Gurrehus, Frederik Tutein. I modsætning til alle de øvrige gårde overlevede denne gårds bygninger dog, og de eksisterer delvist endnu.

Bypræget forsvundet
Dermed var bypræget i Gurre helt forsvundet - ganske som det også opleves i dag, når man kører ad Gurre Gade, som allerede i middelalderen var brolagt - noget man ellers ikke så i landsbyerne på den tid. Men i 1876 blev 75 favne (ca 135 meter) brudt op, hugget til skærver og dernæst brugt til ny vejbelægning. Vi kender ikke den nøjagtige begrundelse for dette fænomen, men man har vel syntes, at det var behageligere at færdes på skærver end på brosten.
En tur ned ad Gurre Gade gav dog dengang ikke mange mindelser om fordums storhed. Kirken og Borgen var nedrevet allerede i 1500-tallet. Markedspladsen var nedlagt i 1562. Kroen var lukket - det var sket i slutningen af 1700-tallet. Og nu var alle gårdene forsvundet og gadebelægningen brudt op. Ja, selv fattighuset, som i en kort årrække havde haft til huse på nuværende adresse Gurrevej 401, var lukket i 1862.

Håndværkerne og smedjen
Tilbage var der alene en stribe husmandssteder, nogle med jord, de fleste kun med en have. Her boede nu en række håndværkere, arbejdsfolk og andre med almindelige erhverv. I 1800-tallets slutning ses således bl.a. en murer, en hjulmand, en skomager, en tøffelmager og en gartner. Der var dog også en smedje, men den lå nu ikke længere i byen, men ude ved borgruinen, hvor der i 1832 var bygget en smedje - drevet af smed Jacob Bjørck. Denne smedje var i brug frem til 1918, da smed Peter Barbré byggede nye smedie på sydsiden af vejen - lige overfor borgruinen. Fra 1944 overtog svigersønnen Thorkild Chr. Sørensen smedjen. Han blev den sidste smed i Gurre - sønnen, Jørgen B. Sørensen blev blikkenslagermester i Espergærde-området.

Husmandsbrug oprettes
Selvom Gurrehus ikke var en direkte del af Gurre landsby, så kom gårdens udvikling til at have betydning for Gurre by. Årsagen var, at store dele af Gurre - som beskrevet ovenfor - var ejet af Gurrehus. Da avlsbygningerne i sommeren 1918 blev nedbrudt var det slut med landbruget på Gurrehus, men jorderne blev først afviklet i løbet af de følgende år. De resterende jorder blev i 1922 opkøbt af "Foreningen til Opkøb og Udstykning af Landejendomme i Sjællands Stift m.v.". Denne forening lod efterfølgende flere mindre husmandsbrug eller parcelliststeder oprette på Gurrehus' tidligere jorder.
Da samtidig ejeren af Ørsholt, Jørgen Stannow, solgte omkring 140 tdr. ld fra Ørsholt til samme forening, så var der skabt et grundlag for yderligere en udstykning på specielt det areal, som oprindeligt havde været overdrev. Det vil sige arealet fra nuværende Gurre Korsvej og over mod Teglstrup Hegn.
Her opførtes nu en stribe mindre husmandsbrug, gartnerier og parcelliststeder.
Dermed forandredes Gurre atter en engang. Nu var byens indbyggere blevet spredt på et stort areal - strækkende helt fra den gamle kirkeruin i vest og til Gurre skole i øst. Omtrent samtidig var de såkaldte læbælter omkring købstæderne blevet ophævet. Det betød, at det nu var muligt at nedsætte sig som handlende på landet - noget, der stort set ikke havde været muligt før 1920.

Gurre efter besættelsen
I Gurre opstod den første forretning omkring 1923. Forretningen hed "Gurre Købmands- og Foderstofforretning" og var drevet af en bestyrer ved navn Gammevind Petersen. Det skete i allerede eksisterende hus på hjørnet ved det vi nu kender som Gurre Korsvej. Her var trafikken ved at blive en betydende faktor - og det var derfor et bedre sted end i selve landsbyen. I 1931 købte Ernst Jensen Gurres købmandshandel og i 1946 overtog Aage Wahlstrøm købmandshandlen. Han var ud af en slægt, der havde boet i Gurre i flere generationer. Sammen med hustruen Ruth, drev de herefter købmandshandlen helt frem til to år før Aage Wahlstrøms død i 1982.
Længere mod øst var der i årene omkring 1. verdenskrig etableret en afholdsloge "Gurre Loge", som senere kaldtes Lykkesholm. Den var i mange år drevet af Anders og Caroline Andersen og var egentlig beliggende på Rørtang Overdrev, men stedet regnedes til Gurre.

Større udbygning
Gurre by oplevede dog endnu en stor forandring i slutningen af 1950'erne. Arealet umiddelbart vest for Hellebækvej (nuv. Ørsholtvej) blev udstykket til parcelhusgrunde. Det startede tættest ved Gurrevejen i 1958 og med anlæggelsen af Volmersvej blev det muligt at opføre en række parcelhuse på de nyudstykkede grunde på begge sider af vejen. Det skete i de følgende år. I slutningen af 60'erne anlagdes en stikvej til Volmersvej. Den fik navnet Tovesvej - og dermed fik de to sagnomspundne figurer fra middelalderen et minde her et godt stykke fra selve borgen.
I 1956 gik en kreds af grundejere i Gurre sammen og dannede et vandværk. Der byggedes til formålet en lille vandværksbygning på Hellebækvej - nuv. Ørsholtvej 11. Vandværket forsynede de lokale borgere i Gurre og omegn indtil 1983, hvorefter værket nedlagdes og forsyningen blev overtaget af Helsingør Kommune.
Siden er der løbende sket mindre udstykninger, bl.a. af større grunde, som er blevet delt i to. Flere af de ældre ejendomme er i takt med tidens øgede krav til boliger, blevet renoveret eller helt fornyede. Gurre er dermed blevet et attraktivt sted for mange børnefamilier, idet priserne her er lidt lavere end langs kysten. Kun har nedlæggelsen af den lokale skole i Nygaard bragt lidt skår i glæden.

Omkring 1915 så der således ud, når man kom fra Gurrehus-siden og passerede Gurre borgruin, der skimtes længst til venstre i billedet. Midt i billedet ses bygningerne, der var blevet bygget som smedje i 1832. De var i brug som sådan frem til 1918, hvorefter en del af bygningerne anvendtes som opsynshus ved ruinen til 1960'erne. Det oprindelige opsynshus skimtes mellem træerne til højre for smedjen. Her boede "Inger ved Slottet", som i mange årtier var opsynskvinde ved ruinen. Hun hed egentlig Inger Pedersdatter og levede fra 1809-93.
Gurre Skole eksisterede i perioden 1821-1939, men ejendommen ligger der stadig. (Foto 1998)
Efter at borgruinen i 1830'erne var blevet udgravet spredte rygtet sig hurtigt rundt i landet, at her var et udflugtsmål. På den måde blev Gurre et udflugtsmål, bl.a. for turister, der kom med toget til Kvistgaard Station (anlagt i 1864). En sparesetur gennem Krogenberg Hegn regnede man ikke for noget og tæt ved lå jo Marianelund Kro, hvor man både kunne spise og overnatte.
En af de gamle husmandssteder i Gurre, fotograferet kort før det blev nedrevet og erstattet med et nyt i samme stil og på samme sted. Da huset her på Gurrevej 382 blev nedrevet fandtes blandt byggematerialerne enkelte munkesten. Disse stammer utvivlsomt fra Borgruinen, som den lokale befolkning hentede sten fra i århundreder. Og stenene blev naturligvis genbrugt ved ombygninger, så der vil sandsynligvis kunne findes flere af disse i andre ældre bygninger i Gurre. Bygningen på billedet ses på et kort fra 1788 - og kan meget vel helt eller delvist have været fra 1700-tallet.
Maleri af Gurre Smedje - malt af Jens Jørgensen
(Maleri i privateje)
Billedet viser Gurre Købmandshandel ved Gurre Korsvej i 1957 - året før byggeriet af husene langs Volmersvej begyndte. Volmersvej er endnu ikke anlagt, kun ses to huse langs nuværende Ørsholtvej, nemlig Ørsholtvej 2 - bygget i 1953 til Vilhelm Andersen og Ørsholtvej 4 - bygget i 1957 til Børge Allenbæk. Længst til højre skimtes "Volmerhus". På vejen ud for købmandshandlen ses i øvrigt den legendariske brødbil som  Marinus fra Hollandske Mølle solgte brød fra i utallige år. (Foto udlånt af Flemming Wahlstrøm)
Gurre Vandværk blev etableret i 1956. Før den tid havde hver grundejer måttet have egen brønd og pumpe for at få drikkevand. Det var derfor en forudsætning for udbygningen af Gurre i slutningen af 50'erne at der var etableret et vandværk. Foto fra 1979.

No comments
Back to content | Back to main menu