Gurre Kirke - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Go to content

Main menu:

Gurre Kirke

Kirkehistorie > Kirkerne
Hvordan Gurre Kirke blev en realitet

Af Kjeld Damgaard

Det store Tikøb sogn havde allerede i 1500-tallet fået en annekskirke i Hornbæk. Denne eksisterede side om side med sognekirken i Tikøb – som oftest passet af en kapellan, som fungerede som en slags hjælpepræst. I 1887 blev Hornbæk-Hellebæk sogn selvstændigt med sin egen sognepræst. I 1897 fulgte Egebæksvang Kirke, men i de første godt 30 år som annekskirke med tilknyttet kapellan. Men befolkningsudviklingen fortsatte og selv med det meget reducerede sogn, så var der stadig interesse for at få bygget endnu en kirke i den østlige del af Tikøb sogn. Tanken opstod sikkert tidligere, men det var først i 1906, at der for alvor kom gang i sagen.

En lokal kreds af beboere I november 1906 samledes en stor gruppe lokale interesserede i Gurre Skole. De var indbudt af en kreds, der ønskede at der blev arbejdet for at
bygge en kirke i Gurre. På mødet var der selvsagt stor interesse for sagen og der blev nedsat en komité, som skulle arbejde videre for sagen. Medlemmerne var husmand Niels Henrik Andersen, parcellist J. P. Andreasen og gårdejer Jens Nielsen, alle af Gurre. Desuden tømrersvend Karl Andersen, husmand Jens Jørgensen og gårdejer Christian Hansen af Rørtang. Endvidere gårdejer Niels Henrik Nielsen og gårdejer Rasmus Nielsen af Øerne. Og endelig stationsforstander Hansen, Kvistgaard og gårdejer Lavrits Kristensen af Horserød.

Indsamlingen påbegyndes
Formand for komitéen blev gårdejer Rasmus Nielsen fra Øerne, og med ham i ledelsen i alle årene arbejdede komiteen allerede fra 1907 målrettet frem mod at skaffe så mange penge til byggeriet at det kunne gå i gang. Det var også en lakmusprøve på om de lokale beboere rent faktisk ville støtte projektet. Det viste sig at det ville de gerne, men oveni det kom der pæne bidrag fra uventede kanter, bl.a. et stort bidrag fra kong Frederik 8. samt fra provst P. E. Bluhme i Tikøb. I 1910 havde man således fået lovning på bidrag for i alt 6.000 kr. – og det var egentlig nok til at man opfyldte ministeriets krav for at få statstilskud til byggeriet. Så kom 1. verdenskrig, der på mange måder sinkede sagen – og det stod klart at der dels var kirkebyggerier andre steder i Danmark, der stod først i køen, dels skulle være tale om en afslutningen på krigen, før bevillingen til Gurre ville blive givet. I sommeren 1916 stod det imidlertid klart at Gurre Kirke stod for tur til at blive den næste, der kunne få en bevilling.

Kirkens placering
Egentlig var det komiteens mening at placere kirken på eller ved den gamle kirkeruin i Gurre – kaldet Sct. Jakobs Kapel. Imidlertid fandt man at en placering tæt ved den daværende Gurre Skole ville betyde en mere central placering for kirkedistriktet. Og her var der så også hjælp at hente fra forskellig side. Dels forlyder det at gårdejer Christian Hansen, Ørnholm, tilbød et stykke jord til kirken. Men det der blev det afgørende var Tikøb Sogneråd, der bevilligede et areal såfremt man kunne finde en ordning vedr. afløsningen af Gurre Skolelod. Enden på den sag blev, at Tikøb sogneråd afstod jorderne til staten mod at staten til gengæld afgav et stykke jord af Nyrup Hegn til byggeplads for den nye kirke og kirkegård. På det areal, som staten overtog byggedes i 1925 skovløberstedet ”Spidsbjerghus”. Hermed var det åbnet for at kirken endelig kunne blive en realitet – især fordi der på samme tid indløb et par store bidrag til byggeriet. Fra prins Georg af Grækenland kom der således 1.000 kr. (svarende til ca. 5 måneders løn for en arbejdsmand) og fra kammerherre Hennings 100 kr.

Arkitektens erindringer
Kirkens arkitekt blev udpeget til at være Carl Brummer, som pastor Kaae i Tikøb havde kendt fra sin tid i Ryslinge. Han har i sine erindringer bl.a. skrevet følgende: ”I 1918 skulle Gurre Menighed have sin egen Kirke. I den Anledning blev jeg sat stævne i Gurre for at se på et Areal, som en gaardmand i Menighe den ville skænke til Byggegrund til Kirken. Den laa i en Sænkning nær Nyrup Hegn. Jeg mødtes dér med Præsten, Menighedsrådet og Gaardmanden. Præsten var lidt forsinket,, og da vi stod ventede hørte vi paa Af stand et stærkt Skænderi. Kaae kom ifølge med Bygningsinspektør Ludvig Knudsen, som havde tilbud at tegne kirken gratis; hans Tilstedeværelse var imidlertid i Virkeligheden rent pro forma, da man netop ikke ønskede at han skulde bygge Kirken, fordi de Kirker han havde bygget i Espergærde og Vedbæk, fandtes at være af ringe arkitektonisk Værdi. Knudsen var ophidset over at høre at jeg var tilstede og erklærede strax at vilde ikke konkurrere med en tidligere Elev – det Elevskab var nu saa som saa, jeg havde som ganske ung tegnet hos ham et Par Maaneder, men fandt det utilfredsstillende for min Udvikling. Da vi staar nede i Sænkningen og ser paa den paatænkte Byggegrund, søger mit blik op til Højdedraget i Skovens Udkant og den Tanke kommer til mig, at her i Danmark har vi altid lagt vore Kirker i Højdepunkter, og jeg siger da: »Naar man kommer ad Hovedvejen dér, peger jeg, vil man naar Kirken ligger her, komme til at se ned paa den, men man skal se op til en Kirke!«. Den Tanke greb Pastor Kaae med stor Varme, mens Bønderne som skulle levere gratis Kørsel af Materialer, saa lidt sure ud. Heldigvis sejrede Kaae, og jeg fik stærk støtte af Formanden for Menighedsraadet, Direktør Johs. Borch som var levende interesseret i Kirkens Opførelse. Nu gjaldt det om at faa Skovvæsenet til at afse Grunden ved Højdedraget, det var ikke nogen let sag, da det nødigt afgiver saa meget som en Tomme af sine Arealer.”

Finansieringen
Den gode arkitekt har imidlertid husket lidt forkert. Det kan ikke have været i 1918 at de mødtes nedenfor Spidsbjerg Bakke – det må have været allerede i foråret 1916, for i juni 1916 kunne komitéens sekretær F. Harms (= den tidligere stationsforstander fra Kvistgaard, dengang F. Hansen) notere i en artikel i Berlingske Tidende, at der heldigvis i sidste øjeblik kom en anonym donation på 500 kr, som gjorde det muligt at betale for det planeringsarbejde, som var nødvendigt for at bygge på bakken fremfor på flad mark. Da man imidlertid ikke kunne vente at få statstilskuddet det første stykke tid p.g.a. den vedvarende krig, besluttede komitéen at søge selve kirkeskibet bygget som det første for komitéens penge, hvorimod resten (tårn, orgel, alter m.v.) måtte vente til tilskuddet kom. Desuden havde Tikøb Sogneråd bevilliget 1.200 kr årligt til at lønne en residerende kapellan ved Egebæksvang Kirke. Det betød i praksis, at der så ville blive to præster til de i alt tre kirker, hvilket vakte stor påskønnelse, fordi det ville være en stor hjælp i alle kirkelige handlinger i det store sogn med en hovedkirke og to annekskirker. Der kom dog til at gå et års tid inden byggeriet kunne gå i gang. Krigen var ganske vist ikke forbi, men bevillingen kom alligevel. Det betød, at arkitekt Brummer kunne tegne hele kirken på én gang.

Tårn eller spir?
Der var fra komitéens side oprindeligt lagt op til at kirken skulle have et højt, slankt grønt spir. Men måske med inspiration fra prins Georg af Grækenland, der formelt set ikke havde stillet nogen betingelser for sin gave, men dog alligevel havde givet udtryk for at han ville blive overmåde glad, såfremt kirken opførtes så den lignede vore smukke gamle landsbykirker med et tårn og takke gavle. Om dette valg skrev arkitekt Brummer senere: ”Vel har jeg i Gurre Kirke fulgt Traditionen fra vore gamle Landsbykirker, men jeg har ikke lavet nogen Pastiche, jeg har søgt at bevare Aanden i den stil hvori de er byggede, og jeg har flere Gange oplevet, at Folk troede at de stod foran en gammel Kirke – skønt Stilen er saa frit behandlet. Der er i Taarnet hverken Trappegavle eller Blændingsinddeling, Gavlen er holdt ganske glat og enkel, hvorved Taarnet virker med mere monumental Kraft. De høje Vinduer er hverken rundbuede eller spidsbuede, men lige. Hvad der, trods denne Frigørelse, giver Bygningen præg af gammel Kirke er, tror jeg, for en stor Del Behandlingen af Murfladerne; de er pudset frit i Haanden med Murske uden brug af Retskede; dette giver Fladen Liv, Lyset fanges paa en langt rigere og blødere Maade.” I maj 1917 lagdes grundstenen til den nye kirke. Grundstenene var fire munkesten fra den gamle Gurre Kirke – kaldet Sct. Jakobs Kapel. Og så endelig den 9. juni 1918 kunne kirken i Gurre indvies under festlige former. En lang indbudte fyldte kirken med biskop Ostenfeld i spidsen fyldte kirken.
Dette udkast til en ny kirke i Gurre blev aldrig ført ud i livet. Tegningen er fra 1913 - og muligvis udført af bygningsinspektør Ludvig Knudsen.

Gurre Kirke fotograferet omkring 1920 - kort efter opførelsen.

Gurre Kirke, der blev indviet i juni 1918 er her malt af kunstmaleren Mogens Gad. Kirken er stadig annekskirke til Tikøb
Parti fra Gurre kirke, hvor den store sten, der måske stammer fra en gravhøj på stedet, ses til højre for kirken. Billedet er fra 1936.
Interiørfoto af Gurre Kirke, 1930'erne.
Back to content | Back to main menu