Gurre Skole 1821-1939 - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Gurre Skole 1821-1939

Skolehistorie > De offentlige skoler

Gurre Skole 1821-1939

Af Kjeld Damgaard

Lige over for Gurre kirke ligger endnu en forholdsvis stor, hvidkalket ejendom, som igennem mere end 100 år rummede Gurre skole. I dag er huset ejet af private, der anvender det til beboelse. Børnene i Gurre  må i stedet køre til Nygaard, hvor der i 1939 byggedes en slags centralskole til afløsning for Gurre, Holmene og til dels Borsholm skoler.

Før 1821 havde børnene også måttet udenbys for at gå i skole. Dengang var de nærmeste skoler hhv. Tikøb og Snekkersten. Allerede i 1789 havde "Den lille Landbokommission" indgående beskæftiget sig med, hvorledes Tikøb sogns skolevæsen burde organiseres. Det gav sig udtryk i en anbefaling af, at der skulle bygges nye skoler i Rørtang, Havreholm, Skibstrup og Nyrup. Det var forudsat, at disse skoler skulle bygges indenfor kun 8-9 år; men virkeligheden blev, at der skulle gå 57 år, før reformen var gennemført.

Den første skole blev bygget i Snekkersten i stedet for Rørtang allerede i 1795. Næste skole, nemlig Gurre, stod egentlig slet ikke på listen; men udviklingen betød, at Gurre skole blev den næste i rækken. Her var det bl.a. børnetallet i Gurre, den manglende skole i Nyrup og flytningen af Rørtang skole til Snekkersten, der betød, at skoleplanen fra 1789 måtte ændres.

Gurre skole blev indviet i 1821, og dens distrikt kom til at omfatte Gurre, Øerne, Nygaard, Rørtang Overdrev, Nyrup Overdrev, Nyrup, Ørsholt og Marianelund.

De øvrige skoler, der skulle opføres, kom for Havreholms vedkommende til i 1822 og for Nyrups i 1846.

Ved ibrugtagningen af Gurre skole i 1821 ser det imidlertid ud til, at det er gået temmeligt hurtigt med at få indviet skolen. Et års tid efter ankede pastor Fangel i alle fald over, at der manglede forskellige ting på skolen, bl.a. plankeværk, låge og lade. Skolen fik, som det var tidens brug, kun ‚n lærer. Det var den unge Simon Andersen, der var født i år 1800 i Maaløv. Det var hans første embede, og det beholdt han til 1832, da han blev lærer i Tikøb. Her var han i øvrigt til han blev pensioneret i 1871.

Den nye lærer hed Hans Hendrik Hansen. Han var søn af lærer Cornelius Hansen i Gilleleje og blev i øvrigt gift med Lorentze Clausen, der var datter af lærer Christian Clausen i Langstrup. Hans Hansen havde været hjælpelærer i Esbønderup i et års tid, inden han kom til Gurre skole som 22-årig i 1832.

Og der var der nok at tage fat på. Børnetallet voksede for hvert år, og i 1844 nåede det op på 160 elever - og lærer Hansen var stadig alene om lærergerningen. Da der imidlertid herskede lignende kaotiske forhold på hhv. Tikøb skole (også 160 elever) og på Snekkersten skole (150 elever), så var det blevet pålagt det nyoprettede Sogneforstanderskab allerede i 1843 at fremkomme med forslag til en reorganisation af skolerne i sognet.

Denne reorganisering kom ikke hurtigt. Først i 1846 kunne Nyrup skole indvies, og det betød, at 50 børn nu blev overført fra Gurre skole til den nyoprettede Nyrup skole. Det var følgende ejendomme og bebyggelser, der blev overført: Lerhuset og Marianelund, Nyrup Overdrev samt Nyrup Porthus foruden selve Nyrup.

Lærer Hansen og hustru i Gurre fik bl.a. en søn, der også blev lærer. Han hed Christian Hansen og blev senere gift med en kusine til digteren og maleren Holger Drachmann. På denne måde blev Gurre skole kendt for Holger Drachmann, der bl.a. tilbragte julen 1863 i Gurre skole. Han skrev efter opholdet  i et brev til sin fader bl.a.:

"... Jeg har altid ment, at Kjøbenhavn, dog i Grunden er det Sted, som kan byde En Fornøjelser i Overflod, men jeg kan ikke nægte, at Alt er blevet overtruffet ved dette mit Ophold i Gurre. Hver Aften Selskab, Dands, Spisen og Drikken; Gjæster kommer rundt omkring fra, og Alle bliver i det mindste en Nat over; hvor der bliver skaffet Plads og Sengeklæder til dem alle, maa Gud vide, men Factum er, at de ligge der. Jeg tror, at der holdtes 6 Maaltider om Dagen; man er aldrig sulten, men spises skal der alligevel. Mage til Gjæstfrihed har jeg aldrig seet før."

Gurre skole var med andre ord et godt sted at gæste. Og det var ikke, fordi læreren var blevet arbejdsløs. I 1857 var børnetallet stadig på 100, og lærer Hansen var stadig alene om hvervet.

I 1881 gik Hans Hansen på pension, og som ny lærer antoges Kristian Kaarsen, en søn af lærer Johan Kaarsen i Nyrup. Lærer Kaarsen var tillige kirkesanger i Tikøb og blev i embedet til 1891, hvor han blev lærer i Birkerød.

Lærer Kaarsen afløstes af en slægtning, nemlig et barnebarn til lærer Johan Kaarsen i Nyrup. Han hed Sofus Franck og var kun i embedet i kort tid som vikar. Sofus Franck (1873-1945) har imidlertid skrevet sine erindringer - og husker bl.a.:

"... I 1891 var jeg allerede i Virksomhed som Vikar i  Gurre skole, hvorfra Onkel Kristian var blevet forflyttet til Birkerød. Lønnen var flot dengang: 3 Kr daglig. Der medfulgte Forpligtelse til at være Kirkesanger i Tikjøb Kirke. Skolearbejdet var meget besværligt for en Nybegynder, man stod overfor Oprettelsen af et Andenlærerembede ved Gurre skole, hvor Børnetallet efterhaanden var blevet  saa stort, at Børnene næsten ikke kunne rummes i de 2 Klasser, som mødte hver 3 Dage om Ugen, ca 60 Børn i hver Klasse. Flere maatte krybe op paa en omfangsrig Tørvekasse, hvor de sad med Tavler og Læsebøger. Paa Seminariet havde vi ikke faaet nogen Vejledning i Smaabørnsundervisning, og jeg be-sluttede derfor, at henvende mig til en Skorstensfejerenke i Nærheden, som holdt Pogeskole for Smaabørn, for at faa lidt Besked om, hvorledes hun tog Sagerne. Det skulle jeg nok ikke have gjort, thi Rygtet løb hurtigt rundt, at den nye Lærer vistnok maatte være daarlig uddannet, siden han maatte gaa i Lære hos Skorstensfejerenken, men det gjorde ikke noget Skaar i det udmærkede Forhold, jeg kom i til Børnene. ...  Til Eksamen kom Pastor J.Carlsen, der var fulgt efter Pastor Kaae i Tikjøb Præstegaard. Han var en ejendommelig Mand, meget nervøs, hurtigt talende og vanskelig at forstaa paa Grund af sin mærkelige Diktion. Vor Eksamen forløb tilfredsstillende, kun ankede han ved denne og senere Lejlighed over, at jeg lod Børnene udtale Ordet "sig" som det lød i daglig tale ("sej") og ikke som det blev stavet. Han begrundede det med, at i enkelte Salmer skulle Ordet rime paa Himme-rig, og da jeg ikke bifaldt denne Begrundelse, blev han fortørnet."


Den omtalte skorstensfejerenke, Hansine Nielsen, drev pogeskole i Rørtang Overdrev, og var kun en af mange - specielt ugifte damer eller enker - som drev privatskoler rundt om i sognet. Også i selve Gurre var der i en periode en pogeskole, drevet af Ingeborg Hansen. Begge de nævnte skoler ophørte omkring 1896.

Efter Sofus Francks vikariat blev den nye lærer Carl Adolf Nielsen. Han var som 22-årig blevet ansat som andenlærer ved Tikøb skole, men blev fra 1892 enelærer i Gurre. Fra 1894 blev han førstelærer, idet der da blev ansat en lærerinde, Marie Olsen, der virkede d‚r indtil 1905, da hun rejste til Virum. Lærer Nielsen søgte i 1898 embedet som lærer ved den nyoprettede Espergærde skole - og fik det.

Næste førstelærer blev Svend Westengaard-Jørgensen, der i en kort periode forinden havde været vikar ved Nyrup skole. Efter sin overflytning i 1906 til Hellebæk skole tog Westengaard-Jørgensen navneforandring til Westengaard-Hildinge, under hvilket navn han blev en kendt lærer i Hellebæk frem til sin død i 1943.

Fra 1. januar 1907 hed førstelæreren Anders K. Andersen, der kom fra et andenlærerembede på Falster. Han blev Gurre skoles sidste førstelærer, idet han virkede d‚r helt frem til skolens nedlæggelse i 1939.

Allerede i 1905 afløstes frk. Marie Olsen af en ny lærerinde. Det var fru Marie Kragholm, som også fik en meget lang periode ved skolen. Hun blev pensioneret i 1938 - kun et halvt år før skolens nedlæggelse.

Og skolens nedlæggelse er der en meget lang forhistorie til. Et udvalg under sognerådet, anbefalede således allerede i 1910 at rive den gamle skole ned og bygge en helt ny - gerne med et gymnastikhus. Det blev som bekendt aldrig til noget. I stedet nedrev man blot de gamle udlænger og udhuse til skolen, uden at opføre nyt. Skolen var da 4-klassedelt, men stadig med kun to klasseværelser.

I 1926 skrev ikke mindre end 212 beboere under på følgende henvendelse til Tikøb Sogneråd:

"Undertegnede Beboere i Gurre Skole-distrikt andrager herved Tikøb Sogneraad om at ombygge Gurre Skole eller bygge en ny Skole med tre Klasseværelser og Gymnastiksal. Desuden ønsker Distriktets Beboere ansat en Lærer mere, saa Undervisningen kan blive udvidet med, hvad der nu finder Sted i Skolerne paa Kysten."


Skolerne på kysten var i årene forud blevet moderniseret bl.a. således at der nu undervistes i 5-6 klasser, der stort set alle var et-årige. Også fagene var blevet udvidet og lærernes antal ligeså. Men udviklingen var alligevel ved at løbe fra hele skolevæsenet - og op igennem 30æerne debatteres det voldsomt, hvornår og hvordan et købstadsordnet skolevæsen (bl.a. med 7 klasser) kunne indføres i Tikøb kommune - i alle fald i kysternes skoler.

I 1934 sagde det socialdemokratiske sognerådsmedlem fra Øerne, Herman V. Jensen, i sognerådet:

"Det er med stigende Forbavselse, at jeg nu hører om Planerne for Udskydning af den nye Skole i Gurre. For fire Aar siden er det vedtaget, at vi inden tre Aar skulde have den nye Skole, fordi den gamle er under al Kritik. Kom ud og se paa den! Klasseværelserne er saa lave, at de er fuldkommen ulovlige. Hvorfor skal vi inde i Landet ikke have ligesaa god Undervisning til vore Børn, som dem ude ved Kysterne. Er vi ikke Mennesker, vi ogsaa? Vi forlanger at blive behandlet ens!"

Problemstillingen var med andre ord, at Sogneraadet blev presset til at skabe noget i retning af en mere tidssvarende skoleordning især i Espergærde-området, hvor et stort antal tilflyttere var vant til bedre forhold. Samtidigt faldt det beboerne - i specielt Gurre, Holmene, Borsholm og Havreholm skoledistrikter - for brystet, at kræfterne alt for ensidigt blev koncentreret om kystdistrikternes skoler. De gamle skoler inde i landet, trængte i høj grad til at blive forbedret.

Først i 1936 kom så den endelige afgørelse på spørgsmålet. Sognerådet vedtog da, at indføre købstadsmæssig ordning i samtlige skoler i kommunen, med undtagelse af Nyrup. Det skete så i løbet af 1938 og 1939, og som konsekvens heraf skulle Holmene, Gurre, Borsholm og Havreholm skoler alle nedlægges. Med udgangen af marts 1939 nedlagdes de tre førstnævnte skoler således, og fra 1. april kunne den nybyggede Nygaard skole ibrugtages.


Gurre Skole i slutningen af 1870’erne. Læreren, Hans Hansen, ses bagerst sammen med hustruen og en datter.

Gurre Skole fotograferet kort efter nedlæggelsen.

 
 
Back to content | Back to main menu