Gurrehus nervesanatorium - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Gurrehus Nervesanatorium

af Kjeld Damgaard

Overskriften kunne have været tit på et afsnit i bogen om Gurre, som udkom i 1992 efter initiativ af daværende chef på Gurrehus, Ste Ditlevsen. Når det ikke kom med, skyldtes det, at det kapitel i Gurrehus historie stort set har væ glemt af alle. Og det er ikke så sært, for det blev aldrig til noget. Men alligevel er der en forbindelse til vore dage . . .

I 1943 havde man i Danmark kun ét nervesanatorium - det var Dianalund. Derfor tumlede man især på Sjælland med planer om oprettelse af endnu et sådant. Bl.a. havde man tanker om et nervesanatorium i Nordsjælland, idet det så skulle rumme patienter fra hhv. Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune samt Københavns og Frede Amter.

Den daværende ekspert på området, H. I. Schou, skrev om et sådant nervesana ideele beliggenhed: Placeringen skal være i en smuk og ro Egn og i passende Afstand fra store Byer. Egnen maa ikke være for isoleret eller trist og naturligvis skal det være paa Landet og i naturskøn Egn og Skov bør foretrækkes for Strand. Der bør være Adgang til høj Bøgeskov med frit Udsyn over grønne Marker. Sanatoriet skal mod Nord være beskyttet af Højskov. Mod Syd skal det helst have en aaben og venlig Udsigt og et smukt Landskab med Møller, Kirker og Landsbyer. Øjet skal kunne hvile sig ved frit Udsyn."

Gurrehus i kikkerten
Oprindelig havde man tænkt på en pla ved Hillerød - tæt på Centralsy i Hillerød. Men man havde nu fra initiativtagernes side hørt, at Prins Georg sandsynligvis var interesseret i at sælge Gurrehus for ejendomsværdien, der dengang udgjorde 225.000 kr.

Der ville på Gurrehus kunne blive plads til 82 patienter fordelt på 1 mandsafde og 2 kvindeafdelinger. Desuden skulle der indrettes spisesal, opholds kontorer, fysiurgisk afdeling samt et køkken. På modsatte side af Gurreve kunne der indrettes arbejdslokaler i den tidligere staldbygning. Desuden værksteder, gymnastiksal samt tæt der en række funktionærboliger.

Den samlede anlægssum ville løbe op i 1,3 mio. kr, som tænktes finansieret af de involverede parter - herunder Tikøb Sogneraad. Et arbejdsudvalg til at ar videre med disse planer blev ned på et møde på Københavns Rådhus den 11. april 1944. I udvalget sad bl.a. sognerådsformand i Tikøb kommune, Oscar Sandell, Helsingørs borgmester Peder Christensen og amtmand i Fre amt, Kay Ulrich.

Byggeplanerne
Et kig på de dengang udarbejdede byg viser dels - som nævnt - at man tænkte at opføre et antal funktioærboliger på den modsatte side af ve Det blev ikke til noget i 1944-45, men da militæret overtog Gurrehus i 1950'erne og ved senere udvidelser fik brug for funktionærboliger, blev de netop placeret på det sted.

Mere bemærkelsesværdigt er det dog, at den ekstra værelsesfløj til 40 patienter, som man i 1944 opererede med, næ blev identisk med den fløj militæ byggede på i slutningen af 1960'erne. Dog skulle fløjen i 1944 have været bygget mod syd, medens den fløj, der rent faktisk blev bygget, kom til at ligge mod øst.

Planerne skrinlægges
Og som bekendt blev planerne jo aldrig til noget. Københavns kommunes Hos-pitalsudvalg valgte således i 1945 at sige nej til forslaget om køb og indret af Gurrehus. Denne indstilling fulgte Borgerrepræsentationen, og næ samtidig kom det frem, at prins Georg trak sit forslag om salg tilbage.

Tikøb Sogneraad, der hidtil havde været velvilligt indstillet, trak sig derefter ud af samarbejdet, da man så ikke længere kunne påregne en placering af et ner i Tikøb Kommune. Men et nervesanatorium kom der alligevel tæt herved. I Helsingør indrettedes nemlig den tidligere kuranstalt "Montebello" til nervesanatorium.