Harreshøj - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Harreshøj

De enkelte ejerlav > Harreshøj
Haralds Hede blev til Harreshøj

af Kjeld Damgaard

Landsbyen Harreshøj kendes i de bevarede dokumenter første gang i 1497 - og det er fordi landsbyen dengang var ejet af Esrum Kloster, der jo ejede en god del af det nrodsjællandske område. Navnet betyder egentlig "Haralds Hede", hvor Harald altså er et mandsnavn. Igennem tiden er endelsen blevet svækket fra -hede til -høj, så selvom mange tror, at der er tale om en høj med harrer, så er det ikke tilfældet.

Fra 1681 findes en beskrivelse af landsbyen. Den bestod da af tre gårde - og var blandt de mindre landsbyer i sognet. De tre gårde var dog alle tre delte, således at der faktisk var 6 gårdmænd i byen. Byens jorder var delt op i tre vange: Dalvang, Pærrevang og Lille Vang. Dalvangen lå nordvest for landsbyen, Pærre Vangen syd for landsbyen og Lille Vang nordøst op imod Bøtterup.

De tre gårde fik senere navnene Sølund, Aspegaard og Vangegaard. Antagelig i 1860'erne oprettedes på et areal nord for landsbyen endnu en gård, der senere kaldtes Lottesminde. I første omgang kaldtes den Colonist-gaarden - og skal sandsynligvis ses i sammenhæng med de to gårde, der blev oprettet i Reerstrup til kartoffeltyskere - altså med henblik på forsøg med kartoffeldyrkning. Her i Harreshøj var kolonisterne imidlertid ikke tyskere, men to danskere, som vi endda kender navnene på: Joen Bendtsen og Jørgen Pedersen. Harreshøj landsbye bestod da desuden af de tre tidligere nævnte gårde, samt et større antal husmandssteder næsten alle uden jordtilliggender. Af en opgørelse over de mandlige beboere i landsbyen fra 1771, fremgår det, at der var 12 arbejdsmænd, daglejere eller hyrder i landsbyen. Desuden var der et par landsoldater, et par betlere, en skrædder, en skomager, en snedker og en fisker. Det sidste kan måske undre, men det kunne dengang lade sig gøre, at fiske til livets udkomme i ferskvandssøer, bl.a. Esrum Sø.

30 år - i 1801 - senere bestod byen af 28 familier med ialt 99 indbyggere.

De tre gårde i selve landsbyen lå alle samlet omkring gadekæret, der endnu ses lige ved vejsvinget i landsbyens vestligste udkant. Nord for "gaden" (= nuv. Harreshøjvej) lå Vangegaard, og den ligger endnu samme sted, som den har ligget i århundreder. Aspegaard lå øst for gadekæret, men er nu flyttet ca 200 meter ud på marken i sydøstlig retning. Den tredje af gårdene, "Sølund", lå umiddelbart vest for gadekæret - lige ud til gaden. Her slog vejen oprindeligt et skarpere knæk end det bløde sving, som findes på stedet i dag. Sølunds jorder strakte sig ned mod Esrum Sø og mod syd mod Saanes marker. I 1847 opkøbtes "Sølund" af ejeren af "Skovlund", der var en af Saanes gårde. De to gårdes jorder blev nu lagt sammen - og gården Sølunds bygninger blev revet ned.

"Vangegaard" blev i 1937 overtaget af direktør Oluf Thielst, der lod gårdens jorder plante til med frugttræer. Frugtavlen var en pæn succes, men i forbindelse med tilslutningen til Fællesmarkedet, kunne avlen ikke længere betale sig. I 1975-76 fjernedes alle frugttræerne  og det hele udlagt til grønne arealer bl.a. tiul græsning. Gårdens bygninger blev overtaget af Herlev Kommune, der indrettede dem til kursuscenter.




Den østlige del af Harreshøj - set fra syd - i 1959.
Vangegaard fotograferet i 1936 - kort før gården blev nedlagt som almindeligt landbrug.  Nederst til venstre i billedet ses landsbyens gadekær, hvor byens tre gårde oprindeligt lå rundt om.
 
Back to content | Back to main menu