Havreholm efter 1870 - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Havreholm efter 1870

De enkelte ejerlav > Havreholm

Havreholm i tiden efter 1870

af Kjeld Damgaard

Havreholm Papirfabrik var i 1870'erne egnens største arbejdsplads. Og efter de lokales mening en god arbejdsplads. Direktøren, den unge Valdemar Culmsee var højt elsket af de ansatte og han fik efter overtagelsen i 1859 en fremgangsrig virksomhed op at stå.

Valdemar Culmsee
I 1872 byggede han en ny direktørbolig, som lå nord for søen. Han kaldte den "Havreholm Hus", men i dag er bygningen bedre kendt som "Havreholm Slot" - en betegnelse man kan undre sig over, da bygningen ikke er større end mange andre villaer i Nordsjælland.

Valdemar Culmsee arrangerede hvert år en fest for de ansatte og i de hele taget var han midtpunkt i den store virksomhed med op imod 100 ansatte. Til virksomheden var også knyttet flere håndværksvirksomheder, bl.a. et smedeværksted, et snedkerværksted og et kalkbrænderi. Desuden oprettedes  i 1870'erne en købmandsforretning i en af bygningerne ved fabrikken. Købmanden hed da Julius Bentzen, fra 1886 dog overtaget af Ole Larsen.

Men i 1877 skete katastrofen. Den unge Valdemar Culmsee døde uventet. Sorgen i landsbyen og på egnen var overvældende - dels på grund af omstændighederne, men især fordi mange var bekymrede for fremtiden. Kunne virksomheden fortsætte uden den initiativrige leder? Men bekymringerne blev i første omgang gjort til skamme. Enken Laura Culmsee fortsatte driften. Men let har det næppe været. Konkurrencen var stor og især var det et problem, at Havreholm lå afsides - langt fra alfarvej og især langt fra en jernbane.

Nedlæggelsen
Forsøg på at etablere en jernbane mellem Kvistgaard og Havreholm strandede i flere omgange, bl.a. i forbindelse med Valdemar Culmsees død.  

I 1889 var forholdene for de danske papirfabrikker blevet så vanskelige, at der blev etableret en stor sammenslutning: De forenede Papirfabrikker. I sammenslutningen deltog også papirfabrikken i Havreholm, og den nye ledelse fik til opgave at rationalisere driften af de eksisterende papirfabrikker. Og der blev gjort kort proces med Havreholm Papirfabrik. Den blev som den første nedlagt umiddelbart efter etableringen af sammenslutningen. Maskinerne stod dog frem til 1892, da de blev demonteret og fabriksbygningerne solgt.

Trævareproduktion
Det var fabrikant Emil Brüel, der i 1893 købte den nedlagte papirfabrik. Han måtte skrive under på, at han ingensinde igen ville oprette en papirfabrik - og at stedet ikke længere måtte kaldes Havreholm Papirfabrik. De forenede Papirfabrikker ville sikre sig, at der ikke igen opstod en konkurrent og så havde man til hensigt fortsat at markedsføre "Havreholm Papir", så derfor måtte det naturligvis heller ikke bruges af andre.

Brüel etablerede i stedet en virksomhed, der beskæftigede sig med trævarer. Man fabrikerede en lang række trævareprodukter, bl.a. træuld, rundstokke og halmbånd. men i september 1897 gik der ild i det let antændelige træuld og hele fabrikken nedbrændte i løbet af natten.  I stedet for at genopføre fabrikken i Havreholm besluttede Brüel, at flytte virksomheden ned til Kvistgaard Station. Dermed undgik man at skulle transportere alle varer ca. 10 km på hestevogne.

Omkring 1909 blev de sidste rester af fabrikken revet ned - kun en enkelt bygning - den oprindelig købmandsbutik blev stående og eksisterer stadig i dag.

Havreholm Andelsmejeri
Det var en række landmand i den nordlige del af Tikøb Kommune, der kom først med udførelsen af denne idé i vort område. Diskussionen om hvorledes man skulle gribe sagen an var naturligvis ført gennem længere tid. Blandt andet stod striden om hvor et sådant andelsmejeri burde placeres. Der var flere forslag bl.a. Tikøb, Plejelt og Borsholm. Som så ofte før blev der indgået et kompromis: En placering midt imellem blev valgt: Havreholm.

Mejeriets første formand blev Lars Knudsen, Dagerødgaard i Plejelt – og med ham i spidsen drog man rundt på Sjælland for at se på mejerier, som kunne danne model for det nye mejeri i Havreholm. Man muntrede sig en del over at udvalget også havde været en tur i Tivoli – man mente ikke i Havreholm og omegn, at der lå mejerier i Tivoli. Det endte da også med at det var mejeriet i Borup, som kom til at danne model for det nye mejeri.

Og den 1. november 1889 kunne man slå dørene op for de første 55 andelshavere og deres mælkeleverancer. Havreholm Mejeri opnåede snart et godt ry for sit smør. Man deltog på udstillinger og ved bedømmelser og opnåede som oftest præmie. Derimod fremstillede man ikke oste på mejeriet. Andelshavernes antal steg hurtigt. I 1915 var der således 182 leverandører til mejeriet – med i alt 1.300 køer.

Havreholm Vindmølle
Vindmøllen som lå ved Havreholmvej nord for landsbyen og som ikke må forveksles med fabriksmøllen, skriver sin historie tilbage til 1890, da den blev bygget af møller Hakon Nielsen. Senere blev møllen drevet af møller Niels Jensen, der i 1902 solgte den til sønnen Jens Jensen. Fra 1907-17 hed mølleren Johansen og derefter af Ole Larsens enke, Marie Larsen,  indtil 1. februar 1919 da Edvard Sofus Hansen købte møllen.

Allerede i 1924 blev vindmøllen bygget om til en motormølle, og fik installeret en 22 HK motor. I 1930 ombyggedes magasinet og møllen fortsatte nu som motormølle.

Købmændene i Havreholm
Som allerede nævnt var der oprettet en købmandsforretning allerede i 1870'erne ved papirmøllen. Efter fabrikkens brand og nedlæggelse flyttede købmand Ole Larsen imidlertid forretningen til selve Havreholm by. Der var blevet for lidt handel ved den nedlagte fabrik. I stedet byggede Ole Larsen en helt ny forretning på Havreholmvej nr. 9 d.v.s. på hjørnet af nuværende Hellebjergvej. Foruden kolonialvarer forhandlede Larsen også bl.a. korn, foderstoffer, kunstgødning, isenkram, champagne, heste og gæs! Det var m.a.o. en blandet landhandel.

Ole Larsen døde kun 53 år gammel i 1914, men hustruen og børnene drev forretningen videre til 1920. I 1922 overtog Jens O. Jensen forretningen og hermed indledtes endnu en storhedstid. Under besættelsen var tiderne svære - det var vanskeligt at få varer, men forretningen fortsatte helt frem til 1973, efter at sønnen Poul Jensen havde overtaget forretningen efter faderens død i 1954.

Men der var i en lang årrække to købmænd i Havreholm. Allerede i 1880'erne havde høker eller købmand Jens Nielsen etableret en forretning i selve Havreholm. En datter herfra, Laura, blev gift med købmanden i Tikøb, Andreas Andreasen. Efter at have drevet købmandsforretning i Tikøb i omkring 10 år, byggede de en ny forretning i Havreholm. Det var i 1904 og de overtog i virkeligheden Jens Nielsens forretning. Andreas Andreasen var også musiker og spillede violin. Tit og ofte spillede han op til bal på Tikøb Kro, Esrum Kro eller på Bondegaarden i Hornbæk. Efter at de havde bygget forretning i Havreholm, var der også tit bal her, idet loftet over forretningen var et meget stort lokale - næsten en hel "balsal".

Andreas Andreasen havde to børn, Carl og Kristine. Carl Andreasen blev uddannet violinmusiker og var i endnu højere grad end faderen aktiv musiker. Han bosatte sig siden hen i Horneby, hvor han bl.a. var kapelmester, dirigent og i øvrigt også træskærer. Da Andreasen var 81 år gammel solgte han forretningen. Efterfølgerne var bl.a. Hilmer Goethe og sidst var det Gerda og Bjørn Larsen, som dog i 1962 måtte nedlægge butikken.

Dyrlægerne
Den første dyrlæge på egnen boede på Dagerødgaard i Plejelt, men fra 1897 var der fast dyrlægepraksis i Havreholm. Den første hed R. P. Rasmussen og byggede huset på nuværende Klosterrisvej 3.  Allerede inden Rasmussen nedlagde sin praksis var der kommet endnu en dyrlæge til byen. Det var den unge dyrlæge Harald Skydsgaard. Et par år senere byggede han nyt hus på nuværende Hellebjergvej 43. Fra 1958-76 hed dyrlægen Hans Christoffersen, fra 1976 Steen Thorup, som endnu praktiserer.

Smedjen
Også Havreholm Smedje havde sine rødder på den gamle papirmølle. Her havde smedemester Hans Peter Sørensen startet sin virksomhed , men flyttede ligesom købmanden til selv Havreholm, da aktiviteterne ved den gamle vandmølle helt var forsvundet efter århundredeskiftet. I 1903 byggede han ny smedje og bolig på Klosterrisvej 2. En senere smedemester var Sofus Beck, der tidligere havde haft smedje på Ndr. Strandvej i Hornbæk. Han kaldte som virksomhed  for "Havreholm Smedie- og Maskinværksted" som udtryk for at der ikke længere kun blev skoet heste, men også repareret landbrugsmaskiner af enhver art. Desuden fremstilledes trappegelændere, staldvinduer, kobindsler og meget andet. Under besættelsen byggede Beck også biler om, så de kunne trækkes af en hest. Senere tilknyttedes sønnen, Ole Beck, men i 1970 lukkede virksomheden.



Det var papirfabrikant Valdemar Culmsee, der i 1872 byggede den nye direktørbolig - senere kaldet Havreholm Slot. Han døde imidlertid allerede som 37-årig i 1877, hvorefter hans enke Laura drev papirfabrikken videre i 12 år indtil nedlæggelsen i 1889.

Rasmus P. Rasmussen blev dyrlæge i 1893, men kom først til Havreholm i 1897, hvor han etablerede en praksis. Han stammede ligesom sin hustru, Louise Gradmann fra Ærø. Han ophørte med sin praksis i 1927.

Smedjen i Havreholm fotograferet omkring 1950. Selve smedjen ses nederst i billedet.

På dette foto fra april 1964 ses smedemester Sofus Beck bøjet over træktøjet til en ladvogn. Gårdejer Ejnar Jensen beroliger hestene i ventetiden.

Fotografen har i 1906 stået på den såkaldte "Mejeribakke" og rettet linsen mod vest. Forrest til venstre ses Havreholm Mejeris bygninger med den karakteristiske firkantede skorsten og til højre i billedet købmand Andreasens forretning.

Billedet viser købmandsforretningen på hjørnet af Hellebjergvej og Havreholmvej - lige overfor møllen. Billedet er fra omkring 1960 medens forretningen blev drevet af Inge og Poul Jensen.

Billedet viser købmandsforretningen på hjørnet af Hellebjergvej og Havreholmvej - lige overfor møllen. Billedet er fra omkring 1960 medens forretningen blev drevet af Inge og Poul Jensen.

Den meget produktive landskabsmaler, Carlo Hornung-Jensen, har også malt dette af Havreholm Mølle. Maleri i privateje.

 
Back to content | Back to main menu