Havreholm i tiden efter 1870 (del 2) - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Havreholm i tiden efter 1870 (del 2)

De enkelte ejerlav > Havreholm

Havreholm i tiden efter 1870 (del 2)

af Kjeld Damgaard

Da Emil Brüel efter Havreholm Fabriks brand i 1897 opgav at drive trævarevirksomheden videre i Havreholm, forsøgte andre ejere at genetablere driften ved hjælp af turbinen i resterne af fabriksbygningerne. Det lykkedes aldrig rigtigt og i 1906 brændte bygningerne endnu engang. Herefter gik det hele i forfald og den daværende ejer af hele det gamle fabriksareal, den skånske industrimand og konsul, Nils Persson fra Helsingborg solgte hele herligheden i 1907. En senere ejer, Frederik von Bülow lader omkring 1910 alle de resterende fabriksbygninger fjerne. Tilbage stod kun den gamle købmandsbutik og så selvfølgelig "Havreholm Hus".

I 1911 overtog sukkerfabrikant Holger Jantzen ejendommen  - og det er ham, der lod maleren Joakim Skovgaard dekorere væggene i havesalen på "Slottet".  Familien Jantzen ejede "Havreholm Slot" frem til 1984, og i årene herefter  blev det omdannet til hotel og konferencecenter, under ledelse af Inge Correll.

Skolen
Havreholm Skole var blevet bygget i 1822. Efter at Christian Hansen havde været lærer her i en periode, overtog Jens Andersen embedet fra 1871 til 1896. Derpå overtog Niels Peter Sørensen stillingen som enelærer.

Lærer N.P. Sørensen var dimitteret fra Ranum Seminarium allerede i 1876, men kom først til Havreholm Skole 20 år senere. På det tidspunkt havde han allerede udgivet en "Bibelhistorie" og virkede i øvrigt som skolebogs- og børnebogsforfatter. Senere skrev han føljetoner til Aalborg Amtstidende samt et par Helsingør-aviser, men først fra 1908 fandt han sit hovedfelt, idet han under navnet Byrge Trolle udgav en række historiske fortællinger, bl.a. "Grev Gert og Niels Ebbesen". Han blev pensioneret i 1915 og døde tre år senere.

Fra 1901 var der også ansat en lærerinde. I de første år hed hun Theodora Kolding, fra 1906 Cathrine Jensen, fra 1909 Karen Bræstrup og fra 1911 til 1919 Helga Olsen.  I 1915 afløstes N. P. Sørensen af førstelærer A. P. Christensen.

Det var i sidstnævntes periode, at Havreholm gamle skole blev afløst af en ny og mere moderne. Det blev bygget ved Bøtterupvejen og kom således i virkeligheden til at ligge i Bøtterup. Denne skole havde fra 1924 til 1940 Holger Jørgensen som førstelærer og fra 1919 til 1937 Dagny Sperling som lærerinde. Skolen nedlagdes i 1940 - og børnene skulle herefter gå i skole i Tikøb.

Slamat
Efter den gamle skoles nedlæggelse i 1919 købte Holger Jantzen fra "Havreholm Hus" ejendommen. Han lod bygningen udleje til "Københavns Understøttelsesforening", som anvendte ejendommen til rekreationshjem for værdigt trængende kvinder. I 1929 tilbyggedes yderligere en fløj og ejendommen blev efter forslag fra Jantzen kaldt "Slamat", der er et javanesisk ord for "Velkommen til dette hus med Guds fred".

Først efter Holger Jantzens død i 1933, solgte enken, Louise Helena Jantzen f. Thal Larsen, ejendommen til understøttelsesforeningen, der drev stedet frem til 1970. Fra 1982 overgik ejendommen til privat beboelse.

Større brande i Havreholm
Der har i Havreholm - som i mange andre landsbyer - været en del større brande i nyere tid. Af de mere spektakulære kan nævnes, at i 1906 nedbrændte Ravnegaard medens den var ejet af Niels Peter Jensen. Han opførte en ny gård - de nuværende bygninger.

Bakkegaard brændte i 1950 - den var da bygget sammen med Kroggaard og lå med andre ord på sin oprindelige plads i selve landsbyen. Efter branden blev gården genopbygget, men nu lidt vest for landsbyen og på modsatte side af vejen.

Havreholm Vindmølle var efter Edvard Sofus Hansens ejertid blevet overtaget af Gudmund Sørensen. Det var således ham, der i 1955 måtte opleve, at den gamle vindmølle brændte ned til grunden. Vindmøllen havde dog på det tidspunkt ikke været brugt i en årrække - og omkring 1950 var vingerne blevet pillet ned. Mølleriet fortsatte dog i kornmagasinet, som ikke blev ødelagt af branden. Driften fortsatte dog kun frem til 1959, da mølleriet blev nedlagt for bestandig.

Den tidligere smedje var i 1980 blev indrettet til keramikværksted af ægteparret Elisabeth og Peter Sylvest.  Men natten til den 2. juli 1983 nedbrændte værkstedet og hele produktionen gik tabt. Siden er produktionen dog atter blevet genoptaget og der fremstilles keramik og stentøj til både hjemmemarkedet og til eksport.

Den 31. oktober 1985 brændte en stor del af Kroggaard, da ejet af Gunner Ruben, der havde overtaget ejendommen efter sin forældre. Gunner Ruben, der bor i Hornbæk, er ikke landmand, men derimod erhvervsmand, med meget store investeringer især indenfor rederi- og ejendomsbranchen, herunder adskillige hoteller. Gården er ikke genopbygget og jorden er bortforpagtet.

Mejeriet  nedlægges
En af de større virksomheder i Havreholm var jo i en årrække andelsmejeriet. Fra 1926 hed mejeribestyreren Olaf Olsen og han skulle vise sig at blive andelsmejeriets sidste bestyrer. I 1956 sluttede eventyret nemlig. Færre besætninger hos landmændene var en af årsagerne. En anden var, at flere leverede til et privatmejeri i Helsingør. Formanden for mejeriet, Anton Christiansen fra Pilely i Borsholm forhandlede derfor om nedlæggelse af mejeriet og salg af bygningerne.

Samme år genåbnede mejeriet dog som privatmejeri. Det var mejeriejer Harald Kristensen fra Hornbæk Mælkeforsyning, som blev nye ejer og som herefter drev de to mejerier sammen. Fra 1963 hed ejeren Hans Madsen. Han blev den sidste mejerist i Havreholm, i det han i 1967 endeligt lukkede mejeriets drift.

Andre erhverv i Havreholm
Det var ikke kun landmænd, der boede i Havreholm. Der var efterhånden opført en del villaer og boliger med forskellige erhverv og værksteder. Eksempelvis blev der overfor møllen omkring århundredeskiftet opført fire huse. Det ene (Hellebjergvej 45) blev opført af tømrer og hjulmand Carl Henriksen i 1906. Hans virksomhed omfattede både fremstilling af hjul, fælge, døre, vinduer, trillebøre, skafter, hammelstøj, ledrag og meget andet. Han drev virksomheden i næsten 50 år. Hans hustru, Anna, havde en virksomhed med fransk vask og strygning af kravetøj samt stivning af flipper. Sønnen, Vilhelm oprettede Havreholm Cementstøberi.

I ejendommen "Jacobs Minde" (Klosterrisvej 1) boede i slutningen af 1800-tallet og frem til 1911 en urmager, Jacob Larsen. På Havreholmvej 6 boede murermester Laurits Larsen. Han rev i 1933 det oprindelige hus ned og byggede en ny villa. Huset blev dog fortsat kaldt "Murerens Hus".

I en længe til "Haraldsminde" (Plejeltvej 15) havde barber og frisør Christian Rasmussen indtil sin død i 1936 sin forretning. Og i "Vejmandens Hus" (Havreholmvej 1), der har navn efter vejmand Rudolf Nielsen, kunne man hos vejmandens kone, Margrethe, få syet kjoler, bluser, nederdele m.v.

I 1948 købte brødrene Adolf og Knud Svendsen ejendommen på Klosterrisvej 3 (som oprindelig havde været ejet af dyrlæge Rasmussen). Herfra drev brødrene vognmandsfirmaet "Gustav Svendsen og Sønner" - senere fortsat af Knud Svendsens søn, Steen Svendsen.

Ræveskiftet
I det tidligere moseområde nord for landsbyen, hvor Havreholms gårdmænd gennem århundreder havde skåret tørv, blev der i 1921 bygget et sommerhus. Det tilhørte Papirmedhjælperforeningen, som foreningens medlemmer kunne låne og bo i om sommeren. Det næste hus i området blev bygget i 1923. Det tilhørte forfatteren Hans Ahlmann og var tegnet af arkitekt Tage Rue. Allerede i 1925 blev det overtaget af en bror til Hans Ahlmanns hustru, Michaela. Hans navn var Ole Haslund og han ejede en kunst- og antikvitetsforretning på Amager Torv i København. Til ejendommen hører 32 tdr. ld. med græs, beplantning med mange forskellige slags træer, buske og blomster. Dette skønne område syntes Ole Haslund, at andre skulle have glæde af, så han opførte nogle træhuse, hvor forskellige kunstnere kunne bo gratis. Området fik herefter navnet "Ræveskiftet, Ole Haslunds kunstnerfond".

En nevø, antikvitetshandler Holger Winding, overtog området i 1958. Haslunds antikvitetsforretning lukkede i 1988, men fonden fortsatte administreret af Inga og Holger Winding, der døde i 1997. I 1992 brændte Ole Haslunds hus, men blev genopført i samme udformning.

En stor del af Havreholm Skoles elever forsamlet til fotografering foran Havreholm gamle skole omkring 1901. Bagest ses lærer N. P. Sørensen, der allerede da også var kendt som forfatter.

Fotografen har stået på den nuværende Havreholmvej og set mod syd mod Havreholm landsby engang i 1920'erne. Vejen er endnu ikke asfalteret og fyldt med hestepærer.

Papirfabrikkens direktørbolig var egentlig blot en stor villa, som nordsjællænderne med sædvanlig ironi kaldte for et slot. Ironien er dog siden forduftet og stedet kaldes nu i fuld alvor for "Havreholm Slot". Dette foto blev taget kort efter at sukkerfabrikant Holger Jantzen havde overtaget stedet i 1911. Nogle få år senere lod Jantzen kunstmaleren Joakim Skovgaard udsmykke havesalen. Disse paradis-malerier er stadig en attraktion for stedet.

Tømrer og hjulmand Carl Henriksen boede her på Hellebjergvej 45 i perioden 1906 til sin død i 1955. Han byggede huset og det tilhørende værksted, som ses til højre for villaen. Foto ca. 1930.

Efter at Holger Jantzen havde overtaget den gamle Havreholm Skole, blev den udvidet med bygningen til højre. Stedet blev herefter kaldt "Slamat" og blev indrettet til rekreationsformål.

Møller Edvard Hansen ejede og drev Havreholm Mølle i perioden 1919 til 1946. Edvard Hansen drev ved siden af mølleriet også en lillebilsforretning. Mølleren ses her foran køreporten til møllen omkring 1935.

Havreholm Mølle fotograferet da branden i marts 1955 var på sit højeste. (Foto: Leif Petersen)

 
Back to content | Back to main menu