Main menu:
Havreholm Skole
Da Havreholm Skole blev indviet i 1822 lå den på den vej, der i dag kaldes Slamatvej. Ejendommen var en lav stråtækt ejendom med lejlighed til læreren i den ene ende og et klasseværelse i den anden.
I 1844 havde skolen 104 elever, men i 1857 bestod skolen af kun 60 børn. Skoledistriktet var Bistrup, Bøtterup, Havreholm, Plejelt, Klosterris Skovfogedbolig, Skellebækhus og Øvrehus.
I april 1905 skrev 33 beboere fra Havreholm skoledistrikt til Tikøb Sogneråd og anmodede om at få bygget en ny skole, da den gamle trængte til reparation og desuden lå uhensigtsmæssigt. Hvad placeringen angår, var det især beboerne i Plejelt, der var utilfredse. De ønskede at en ny skole blev placeret i selve Plejelt, der var den største by i skoledistriktet. Henvendelsen gav dog intet resultat. Det gjorde heller ikke lærer N. P. Sørensens skrivelse fra maj 1909 heller ikke:
"Det er almindeligt bekendt, at den gamle Skolestue er saa mørk, at det er umuligt for Børnene at se i de mørke Vintermaaneder og de første to Timer af Dagen. Deres Øjne og Arbejdslyst svækkes af den haabløse Stirren...."
Først i 1915 nedsattes et byggeudvalg, der i juni samme år indkaldte skoledistriktets beboere til et møde. Placeringen var det største spørgsmål og i sidste ende måtte sognerådet skære igennem. De besluttede at bygge den nye skole på hjørnet af Bøtterupvejen og Holtetvejen (Slamatvej). I 1918 stod den nye skole færdig, men et planlagt gymnastikhus nåede dog aldrig længere end til papiret.
Skolen var på dette tidspunkt 4 klasse-

Havreholms første skole eksisterede i bygningen til venstre i perioden 1822-

Havreholm nye skole blev taget i brug i 1918, men nedlagt allerede i 1940. Her fotograferet omkring 1939. Skolen, der egentllig ligger i Bøtterup, blev herefter anvendt af Københavns Kommune som svagbørnskoloni, senere som feriehjem.