Helgavejs historie - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Helgavejs historie

De enkelte ejerlav > Mørdrup > Helgavej

Helgavej 1975-2015

af Kjeld Damgaard

Helgavej, der IKKE ligger i Espergærde, men i Mørdrup, var oprindeligt projekteret til at blive udstykket som parcelhusgrunde, således som det fremgår af en udstykningsplan fra starten af 1970'erne. På samme måde skulle også de øvrige veje på vestsiden af Agnetevej udstykkes som almindelige parcelhusgrunde.  
På den måde ville vejene for en stor dels vedkommende komme til at ligge helt anderledes, end de rent faktisk gør i dag. Energikrisen i 1973 fik imidlertid bygherren på andre tanker.
I stedet for parcelhuse blev det besluttet at opføre rækkehuse på arealet mellem Agnetevej og Nordbanen. Bygherren var ”Byggeselskabet af 5. maj 1966 A/S”. De havde til huse på adressen St. Kongensgade 49 i København. Som ingeniører virkede firmaet ”H. Lundstrøm og E. Rasmussen A/S” fra Esrumvej i Helsingør.
Arkitektfirmaet bag byggeriet var ”Christensen & Hjort A/S”, Ejbyvej i Rødovre. Og endelig kom ejendomsmægler Bent Moestrup i Bloustrød til at stå for salget af de første to rækker af huse, der blev opført i 1974-75 langs den vej, som allerede tidligt i forløbet var blevet døbt Helgavej.

Vejnavnene
Navngivningen af Helgavej var nemlig sket allerede i sommeren 1966, hvor Tikøb Sogneråd vedtog en lang række navne til hele området nord for Mørdrup landsby.
Men før da havde Tikøb Kommunes tekniske forvaltning og teknisk udvalg faktisk vedtaget, at vejene skulle have navne efter alle de nye selvstændige stater i Afrika. Mange af disse var jo først og midt i 1960’erne blevet selvstændige, og i april 1966 var alle navnene klar. Efter denne plan skulle stamvejen (den nuværende Agnetevej) have heddet Afrikavej og sidevejene navne som f.eks. Madagascarvej, Mauretaniavej, Somaliavej o.s.v. Og den senere Nirvanastien skullet naturligvis have heddet Junglestien!
Fadder til disse forslag var daværende afdelingsarkitekt i Tikøb Kommune Karsten Brandt, der også var hoppet med på den bølge, der var i disse år om, at navngive alle nye veje i større nye boligområder med ensartede navne.
Imidlertid var der ikke i sognerådet lydhørhed for disse vejnavne. Teknisk Forvaltning blev bedt om at se på sagen igen og komme med nye forslag.
En eller anden fik så den idé, at vejnavnene kunne være pigenavne. Det var der også politisk lydhørhed for, men spørgsmålet var nu: Hvilke navne skulle bruges? Nogen foreslog, at de to søstre på Damgaarden, hvis jorder delvist, var med i udstykningen af arealerne øst for Agnetevej, blev husket med deres fornavne. På den måden opstod vejnavnene Annavej og Bodilvej. Så så man sig om på Teknisk Forvaltning og fik øje på daværende kommuneassistent Agnete Petersen. Glimrende navn - det bruger vi til stamvejen: Agnetevej. Karenvej blev opkaldt efter kommunearkitekt Holger Jørgensens hustru. Elsevej efter kommuneingeniør Christian Steen Petersens hustru. Tinevej efter kommuneassistent Tine Olsen og Birthevej efter kommuneassistent Birthe Blomquist. Man forsøgte at undgå for lange navne, derfor blev f.eks. daværende ekspeditionssekretær Elisabeth Jessens navn ikke anvendt.
Desværre blev der ikke dengang skrevet noget ned om de enkelte vejnavnes inspirationskilder. Så desværre kender vi ikke i alle tilfælde hvem, den enkelte vej er opkaldt efter. Det gælder bl.a. Helgavej, og Dortevej. Derimod vides, at Lonevej er opkaldt efter kommuneassistent Lone Jørgensen, Hannevej er opkaldt efter en kommuneassistent med fornavnet Hanne (efternavnet kendes ikke) og Lisevej efter hustruen til en afdelingsingeniør.
En lille krølle på historien er, at Karsten Brandt i 1968 flyttede til Slagelse kommune, hvor han stod bag et nybygget kvarter, som netop fik afrikanske lande som vejnavne!

Navn på bebyggelsen

Da arkitekt, bygherre og ejendomsmægler skulle sælge de nybyggede ejendomme, så vurderede man her - som mange andre steder - at man var nødt til at finde på et velklingende navn til bebyggelsen. Vejnavnet kunne ikke bruges som salgsfremmende element, så et mere smart navn måtte man finde på.  
Den byudviklingsplan, der var vedtaget for området, hvor nu Helgavej ligger, blev vedtaget i 1964. I samme plan indgik. at arealerne helt yderst og tættest på Præstebjerget også skulle byudvikles. Det er de arealer, der i dag har vejene Ullavej og TInevej. Arealet her tilhørte imidlertid hverken Busserupgaard eller Damgaarden i Mørdrup, men havde siden 1903 udgjort en selvstændig matrikel, hvorpå der omkring 1910 blev opført en stor villa, der fik navnet ”Nirvana”.
Navnet stammer egentlig fra den buddhistiske lære og betyder ”det store intet efter  døden”. Men i dette tilfælde skal man nok nærmere forstå det som ”den absolutte hvile” - altså mere ovre i betydningen: ”Det sted man hviler ud efter en anstrengende dag eller måske et helt arbejdsliv”.
Det er derfor ganske uden historisk dokumentation, at arkitektfirmaet ”Christensen & Hjort A/S”  har døbt byggeriet ”Nirvanaparken”. Det blev så i øvrigt heller ikke et navn, der fortsatte med at blive brugt, men navnet fik alligevel et senere liv - nemlig for nabobebyggelsen.

Byggeriet går i gang
I 1974 gik byggeriet i gang i skyggen af energikrisen. Husene blev sat til salg, og det fristede natuligvis mange, at husene faktisk var så store - 118 m 2  med 64 m 2 fuld brugelig kælder. Der blev indrettet et prøvehus, som man som interesseret køber kunne komme og se på. Det var i første omgang det enderækkehus, der nu har nr 1.
Imidlertid var netop det hus det første der blev solgt. Det skete med overtagelse pr. 11. oktober 1974. Købere var Inge og Bjarne Jensen, som nu over 40 år senere stadig bor i huset. I stedet indrettedes prøvehus i nr 8.
Det næste, der blev solgt, var nr 15, som blev købt af B. Lundgreen og Lisa Nielsen. Midt i december blev også nr. 5 og 7 solgt.
I løbet af 1975 solgtes yderligere 23 huse, hvorimod de sidste 11 først blev solgt i løbet af 1976. De sidste huse, der blev overtaget af en køber var hhv. nr 4 og nr 14.

Deklaration på bebyggelsen
Som det er almindeligt ved sådanne nye byggerier, blev der lagt en deklaration på det nye byggeri. I denne deklaration, der blev lyst på samtlige ejendomme, blev det bl.a. bestemt, at husene ikke måtte anvendes til andet end beboelse, dog må der indrettes kontorer, tegnestuer og lignende. Derimod er det forbudt at etablere værtshus, plejehjem eller støjende virksomhed.
Hvad der var mere kontroversielt var, at kommunen reserverede sig ret til at anlægge en børneinstitution på arealet for enden af vejen ”på et afgrænset areal  ved jernbanen”. Dette vilkår er stadig lyst på samtlige ejendomme på Helgavej, men er dog nu taget ud af kommuneplanen.
Desuden er det tinglyst, at husene ikke efter opførelsen må ændres, således at det udseende, som præger den samlede bebyggelse, ændres. Det betyder bl.a., at vinduer, døre og farver ikke må ændres. En lang række andre bestemmelser er på samme måde tinglyst: Alle hegn skal være levende hegn, haver skal holdes i sømmelig stand, der må ikke findes beplantninger, som ved skygge eller uhæmmet vækst kan være til ulempe for naboerne.
Flere af bestemmelserne er imidlertid blevet overhalet indenom af udviklingen. F.eks. bestemmelsen om, at der ikke må parkeres gulpladebiler på vejen.
Deklarationen er lyst på både Helgavej og parallelvejene, Dortevej, Lonevej, Hannevej og Lisevej.

Ens bebyggelse var planlagt
Forklaringen på, at deklarationen er tinglyst fælles er, at det egentlig var meningen, at det skulle have været samme type boliger på alle de fem veje på vestsiden af Agnetevej. Imidlertid viste det sig - ikke mindst i lyset af oliekrisen - at det blev for dyrt at opføre tilsvarende boliger på hele området.
Derfor blev bygherren enig med sig selv om, at omkostningerne ved byggerierne på de fire andre veje, skulle begrænses. Det medførte, at der her blev opført et mere traditionelt byggeri i to plan. Dermed var kælderen bortfaldet, og der var på de øvrige veje tale om skråvægge overalt i øverste plan. Det betød, at disse huse, hvis etageareal udgør 109 m 2, kunne sælges betydeligt billigere end Helgavej.

Kælkebakken
På Helgavej begyndte de nye beboere at indtage deres nye boliger. Men selv om de første beboere var flyttet ind, så var der stadig byggerod, jordbunker, mudder og byggematerialer i massevis. Men et bestemt problem blev løst på en smart måde. Al den jord, der var blevet gravet ud til kældrene skulle jo bortskaffes. Desuden blev der fældet en stor portion træer og buske på det område, hvor Busserupgaards bygninger havde ligget, bl.a. størstedelen af dennes have. Al dette træ blev placeret i en lang bunke langs Nordbanen, og efterfølgende blev den udgravede jord lagt henover. Dermed fik bebyggelsen en ”gratis” kælkebakke på et areal, der oprindelig var helt fladt.

Grundejerforeningen dannes
I den deklaration, der blev tinglyst på Helgavejs huse, er det bl.a. indbefattet i en paragraf, at der skal etable-res en grundejerforening, og at samtlige parcelejere skal være medlem af denne.
Men da bebyggelsen jo ikke var opført som én bebyggelse, men to forskellige, så blev det allerede i deklarationen bestemt, at der skulle oprettes to grundejerforeninger, nemlig en for Helgavej og en for de øvrige fire veje.
For de fire vejes vedkommende var der tale om 98 parceller, medens Helgavej kun bestod af 38 parceller.
Det var imidlertid en af vejens beboere, der tog initiativ til stiftelsen af grundejerforeningen Finn Børresen, der boede i nr 30.
Den 24. august 1976 var datoen, og stedet var Ege-gaarden, som siden har været foreningens mødested ved de årlige generalforsamlinger.
Der var mødt repræsentanter for i alt 35 huse - kun 3 manglede. Det blev vedtaget, at der skulle betales et årligt kontingent på 150 kr - og et indskud på 150 kr ved indmeldelse. Der blev desuden diskuteret og vedtaget et sæt vedtægter.
Den første bestyrelse blev også valgt og kom til at bestå af Bjarne G. Jensen, Erling Løve Østerbye, Jan Krøyer, Søren Voldmester og Finn Børresen.
Der valgtes også et grønt udvalg og en festkomité.

Foreningens navn
Hermed var ”Grundejerforeningen Helgavej” en realitet. Det navn, som bygherren havde benyttet ”Nirvanaparken Vest”, blev ikke længere benyttet.
Derimod fastholdt den anden grundejerforening (Dortevej, Lonevej, Hannevej og Lisevej) navnet og hedder fortsat den dag i dag ”Nirvanaparken” - selvom navnet jo også her er ahistorisk og uden sammenhæng med de oprindelige forhold.
”Grundejerforeningen Helgavej” valgte i øvrigt Erling Løve Østerbye som sin første formand - en post han beholdt i 2 år, hvor han blev afløst af Ole Groth Andersen.

Bestyrelsens opgaver
Allerede fra grundejerforeningens start stod opgaverne i kø for at blive løst. Her er en  række sager fra 1970’erne:

- skader på den asfalt, som var anlagt fra starten.
- parkering
- godkendelse og opsætning af carporte
- vedligeholdelsesplaner for og beplantning på fællesarealerne
- vejfester
- fællesantenneanlæg (hvilket dog ikke blev en realitet)
- kommunal overtagelse af vejen og kloakkerne (blev ikke gennemført)
- forsikringsspørgsmål
- fællesarealernes tilhørsforhold (endte med at grundejerforeningen fik skøde på fællesarealet)
- evt. børneinstitution på arealet ved Nordbanen
- oprettelse af en fond til vejens vedligeholdelse (oprettet i 1979)
- opsættelse af skur på fællesarealet
- indkøb af maskiner og værktøj til vedligeholdelse af fællesarealer mv
- fejl og mangler ved byggeriet
- dræning og asfaltering af stierne
- problematikken vedr. forlægning af Mørdrupvej - og den virkning det vil have for vejens beboere
- evt. etablering af solvarmeanlæg
- forslag om etablering af ”Espergærde Ringsti” langs Nordbanen
- legeredskaber på fællesarealerne
- manglende tilslutning til fælles arbejdsdage
- julefester

Midt i 1980’erne udarbejdede Helsingør Kommune et lokalplanforslag for Mørdrup Landsby. Det involverede beboerne på Helgavej, der protesterede over den forlægning af Mørdrupvej, der bl.a. var en del af lokalplanforslaget.
En anden sag, der vendte tilbage det ene år efter det andet var fartdæmpning på vejen. Man drøftede indsnævringer, cementringe m.v., men endte med en løsning med blomsterkasser.
I 1986 blev indlagt naturgas på vejen - og de første beboere gik fra oliefyr over til gasfyr.
En langvarig sag i 1991-92 var en strid med naboen på Dortevej 21 vedr. hegnet mellem den gamle Busserupgaard og Helgavej.
I 1993 lykkedes det efter vedvarende pres, at få kommunen til at asfaltere og opsætte belysning på stien mellem Helgavej og Mørdrup Trinbræt.
I 1998 kom atter spørgsmålet om tilladte farver på husenes facader m.v. op at vende. Et udvalg blev nedsat, men som det var sket tidligere - og som det kom til at ske senere, blev der aldrig enighed om et forslag. Så farven er stadig grøn.

I årene 2000-2003 bølgede atter den gamle diskussion om en forlægning af Mørdrupvej til det reserverede areal syd for Helgavej. Sagen blev rejst af Bevaringsforeningen Mørdrup Landsby, der var stærke fortalere for ændringen. Til at se nærmere på sagen blev der nedsat en arbejdsgruppe på kommunalt initiativ. Da der ved disse møder - bl.a. fra Grundejerforeningen Helgavej - blev fremført så mange indsigelser mod projektet (også af økonomisk art), så blev politikerne alligevel i tvivl - og gennemførte i stedet nogle mindre hastighedsdæmpende foranstaltninger på selve Mørdrupvej. Reservationen blev dog ikke ophævet, så projektet kan stadig hives frem af skuffen.
En udstykning af den gamle Busserupgaards have i 2003, gav anledning til en forespørgsel om, hvorvidt der kunne opnås vejret fra Helgavej til denne nye parcel. Det blev ved en beboerafstemning dog afvist, og den nye parcel fik derefter adgang fra Dortevej.
I vinteren 2008/09 indføres for første gang snerydning ved fremmed arbejdskraft.
Kloaksag vedr. ”ukendt” tilslutning til vores kloak fra både Busserupgaard og fra ny udstykning.
I året 2012 indhenter bestyrelsen tilbud på tagudskiftninger, som en stor del af vejens beboere tager imod.
I 2013 blev den fælles servitut for Helgavej og Nirvanaparken endelig skilt ad, så parterne ikke længere er afhængige af hinandens generalforsamlinger. Eneste indsigelses berettigede er herefter Helsingør Kommune.
Efter en række indbrud i foreningens skur på fællesarealet blev det i 2014 vedtaget at anskaffe et nyt skur. Dette blev opført i foråret 2015.


Tegningerne er de originale tegninger, som husene på Helgavej skulle sælges efter. Bemærk at navnet var ”Nirvanaparken”, et navn som dog ikke blev bibeholdt for denne del af bebyggelsen. Da man fortsatte byggeriet på parallelvejene nord for Helgavej, fastholdt man dog dette navn.

Kortet, som blev udsendt sammen med øvrigt reklamemateriale for den nye bebyggelse, skulle overbevise potentielle købere om, at “Nirvanaparken” lå meget centralt.

Foto fra 1975 taget fra det senere fællesareal med linsen rettet mod øst. Til venstre ses Busserupgaard.

De træer og buske, der blev fældet forud for byggeriet af rækkehusene på Helgavej blev lagt i en lang række langs Nordbanen. Efterfølgende blev det jord, der blev gravet ud til kældrene lagt hen over.
(Foto: Kai Ellegaard, dec. 1975)

Og voila her er resultatet: En fin kælkebakke, som endnu i dag præger landskabet det pågældende sted.
(Foto: Kai Ellegaard, 1976)

Helgavejs ulige numre set fra nr 1 - med fællesrealet længst væk.
(Foto: Bjarne G. Jensen, 1975)

 
Back to content | Back to main menu