Main menu:

Horneby er ikke Hornbæk !
Af Kjeld Damgaard
Brochuren, hvori Thorshøj Allé kvarteret blev udbudt, var fuld af lovord om området: ”Kun 5 fra stranden”, ”Fjernt fra uro og trafik”, ”Nær ved to hovedveje”.
Grundene var mellem 680 og 1250 kvm. store, og der var smukke levende hegn omkring hele kvarteret. Der var tilmed mulighed for at anlægge en plads til tennis– og badmintonbaner -

Thorshøj Allé som den så ud før udstykningen. Man ser vejen mod nord, omtrent hvor senere vejen ”Bag Præstegaarden” blev anlagt.
Denne brochure blev udarbejdet af landsretssagfører Johan Asmussen i København, da arealet ved de to veje ”Thorshøj Allé” og ”Bag Præstegaarden” skulle udstykkes i slutningen af 1930’erne.
Men Asmussens overskrift taler jo om ”en fredelig grund i HORNBÆK” -
Og så kommer man jo heller ikke uden om, at der sikkert har været mere salg i navnet ”Hornbæk”, end i navnet ”Horneby”. I 1930’erne var Hornbæks navn for længst slået fast som en fashionabel badeby.