Hornebys gårde i nyere tid - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Hornebys gårde i nyere tid

De enkelte ejerlav > Horneby

Hornebys gårde i nyere tid

af Kjeld Damgaard

I denne sidste artikel om Hornebys historie skal vi se på hvorledes det gik med Hornebys 9 gårde. De udgjorde jo gennem mere end 1.000 år grundstammen i Horneby. Her boede gårdmændene og skønt de i perioder har været ufrie mænd, bundet af stavnsbånd og andre hindringer, så var det dog disse mænd, der førte ordet i landsbyen. De sad på bystævnet og førte forhandlinger om stort og småt og så længe der var driftsfælleskab mellem gårdene så var denne institution en nødvendig måde at afgøre tingene på - bl.a. i hvilken rækkefølge markarbejdet skulle gøres.

En fuldstændig forandring
Men i løbet af mindre end 50 år i 1900-tallet, så forsvandt gårdenes betydning til nærmest ingenting. Gårdmændene, der havde trukket læsset i de første svære år i 1800-tallet med demokratiet i sogneforstanderskabet (sognerådet) og som havde stået i spidsen for snart sagt alle foreninger og initiativer i landsbyen, blev nu reduceret til at være de få blandt mange. Landbruget fik mindre og mindre betydning, andre befolkningsgrupper blev flere og flere, bønderne færre og færre.

Denne udvikling kom naturligvis også til Horneby, der tilmed i samme periode for alvor kom til at stå i skyggen af Hornbæk, som udviklede sig til en fashionabel kystby med et stort rykind af københavnere hver sommer. Det betød, at fiskerlejets grænser hurtigt blev for snævre. Det første sted på Hornebys grund, der blev bebygget var området langs nuværende Kystvej. Det skete allerede i 1886 da staten solgte de første sommerhusgrunde. Det havde dog ikke betydning for Hornebys bønder, for de drev slet ikke disse sand- og plantagestrækninger langs Kattegat.

Sommerhusudstykningerne
Ude på Fælleden - det gamle overdrev - skete de første ændringer allerede i begyndelsen af 1900-tallet. Det første sommerhus byggedes i 1906, men vi skal et godt stykke ind i 1900-tallet før vi ser de første virkninger af udviklingen på Hornebys gårde.

I 1947 vedtog Tikøb Kommune en såkaldt dispositionsplan. Den indeholdt muligheden for at der kunne bygges flere sommerhuse på de arealer, der lå nord og vest for selve Horneby landsby. Den første udvikling i den retning lod dog vente på sig. Først i 1960 solgtes de første gårde med henblik på udstykning. Men først skal vi gennemgå de enkelte ejendomme og få lidt at vide om hvem der ejede disse.

Assegaard
Den første gård er Assegaarden. Efter at den blev solgt til selveje i 1795 til Jens Christiansen forblev den i samme families eje frem til 1887. I 1891 blev gården sammelagt med Søgaard, men det var  kun for en kortere periode at de to gårde havde samme ejere. I 1900 købte Johan Nielsen gården, men for at undgå for stor gæld til den tidligere ejer, solgte han Skovvangen ved Havreholmvej fra til Anton Leedgaard. Denne byggede en mindre gård på arealet. Sønnen Peder Nielsen blev den sidste landmand på Assegaard. I 1961 solgte han til et finansselskab som lod jorderne udstykke til fritidshuse. Det er de grunde, der i dag har adresser langs primært Assegaardsvej og Bøgevænget eller som ligger tæt derpå. Alle Assegaardens bygninger blev nedrevet på én dag - den 12. januar 1966.

Ringgaard
Ringgaarden var i samme families eje fra helt tilbage i 1700-tallets midte - måske endda før. I 1795 fik Niels Bendsen således skøde på gården, og derefter fulgte generation på generation indtil Knud Pedersen i 1960 solgte jorden til udstykning til sommerhusgrunde. Han og hustruen Jenny f. Frisk blev dog boende på gården frem til deres død i hhv. 1968 og 1979. I 1981  overtog murermester Oluf Pedersen fra Hornbæk gårdens bygninger, som derefter blev ombygget og indrettet til 12 ejerlejligheder.

Ledgaard
Ledgaarden var fra 1810 ejet af Søren Andersen og derefter af hans efterkommere. I 1931, da de to søskende Anna og Anton Jensen solgte til nevøen Niels Erik Bytoft, var der dog begyndelsen til enden med slægtsgården. I 1935 solgtes gården ud af familien og herefter blev landbrugsdriften forestået af bestyrere. Da landinspektør Jørgen Oltmann købte gården i 1963 solgte han jorden fra, dels til andre landbrug, dels til byggegrunde. Siden 1995 er gårdens bygninger ejet af Søren Klitgaard og Lone Aabjerg Jensen. Længerne er nu indrettet til boliger samt til værksted for restaurering af antikviteter.

Søgaard
Søgaarden kom i Ole Larsens besiddelse i 1795 da alle gårdene i Horneby fik skøde på at de nu var selvejergårde. Efterkommere havde den frem til 1874. I 1891 overtog Niels Christian Jørgensen Gården og det var ham, der i 1897 lod den gamle går udskille og bygge en ny på nuværende Saronvej 20. Denne nye gård kaldtes også Søgaard. Den oprindelige gård, der hidtil havde været 4-længet blev nu reduceret til to længer, idet der indenfor få år solgtes yderligere arealer fra. Siden 1900 har familien Olsen haft ejendommen og nuværende ejer Erik Amstrup Olsen.

Pilegaard
Pilegaarden var i midten af 1700-tallet fæstet af Jens Olsen og det var hans søn, Peder Jensen, der i 1795 fik skøde på ejendommen, så ham nu kun kalde sig selvejer. Gården nedbrændte i 1804 med genopførtes samme sted. Samme slægt ejede gården frem til 1960. Den sidste landmand på gården var Johannes Nielsen, som drev gården fra 1935. I de år udvidede han til stadighed besætningen, idet kvægbrug var hans store interesse. Inden der kom traktorer havde gården belgier-heste som trækkraft. Johannes Nielsen var i øvrigt medlem af Tikøb Sogneråd i perioden 1954-60. Desuden var han sognefoged i en 10-årig periode. I 1960 solgte han imidlertid Pilegaard til udstykning og stuehus og udlænger indrettedes til mindre industri samt beboelse.

Kildegaard
Kildegaarden lå oprindelig længere mod øst, d.v.s. omtrent hvor i dag indkørslen til Rødtjørnvej er. Men i 1804 brændte gården ned til grunden, og den daværende ejer, Hans Olsen lod gården genopbygge lidt længere ude på marken, på den placering, der senere fik adressen Villingebækvej 17. En efterkommer efter Hans Olsen var Mariane Olsen, som blev gift med Carl Hansen, der overtog Kildegaard i 1904. Parret fik ingen børn og efter at have solgt Kildegaard i 1931 beholdt de et stykke jord til have. Den vej, der fører ind til arealet har siden fået navnet Carl Hansens Vej. Den nye ejer, Johan Boas drev Kildegaard indtil sin død i 1977 og enken Ragnhild solgte i 1986 gården med henblik på udstykning. Året efter blev de rødkalkede bygninger revet ned og 34 boliger bygget på arealet. PÅ de resterende arealer bygges ved Kongelysvej i 1989 en ny ejendom af Hans Jürgen Frahm.

Stenhøjgaard
Stenhøjgaard har siden 1787 ligger på fælleden vest for Horneby. Det var Søren Andreasen, der flyttede gården ud på de marker, som kommissionen havde tildelt. I 1810 solgte han dog gården til Andreas Mortensen, som stammede fra Hasselgaard i Rørtang. Hans søn Peter Andreasen var far til bl.a. Andreas Andreasen, som først var købmand i Tikøb, sidenhen i Havreholm. Hans søn var den kendte musiker Carl Andreasen. En anden af Andreas Mortensens sønner, Johannes overtog senere Bøgehøjgaard i Holmegaarde. En datter Agnes blev gift og fik en søn Henning, som blev kendt for at bygge "Det blå Tårn" ved Klostermosevej i Helsingør. En anden datter, Ellen Sofie blev gift med Anthon Petersen, som overtog Stenhøjgaard. I 1931 solgtes gården ud af familien. Fra 1973 blev gården drevet sammen med Rødbjerggaard i Havreholm, idet gårdene har fælles ejer, familien Mourier.

Hørhavegaard eller Teglgaard
Gårdens navn var officielt Teglgaard, men den er i tidens løb primært blevet kaldt Hørhavegaard. I 1754 overtog Niels Olsen fæstet på denne gård efter sin far, Ole Andersen. Det var Niels Olsen, som  i 1795 fik skøde på ejendommen og han beholdt den helt frem til 1808, da sønnen Anders overtog. Han fik to sønner og de fik i 1934 hver sin halvdel af gården. Lars beholdt Hørhavegaard, medens broderen Jens, byggede en ny gård, kaldet Teglhøj. Lars Andersens datter overtog senere Hørhavegaard og da hun senere sidder som enke, lader hun en bestyrer, Anders J. Andersen overtage driften. Han gifter sig med en niece til enken og endte med i 1913 at overtage gården, men i 1917 sælges gården ud af familien. I august 1923 brænder gården ned, og den genopføres ikke.

Teglhøj
Som allerede nævnt opstod der i tidens løb mindre ejendomme ved udstykninger fra de oprindelige ni gårde. En af dem var som nævnt "Teglhøj", som jo i 1834 blev overtaget af den yngste søm fra Hørhavegaard, Jens Andersen. Hans barnebarn, Jens Otto Jensen, havde gården fra 1916 til 1965. Han og hans to søstre var ugifte og de tre drev gården sammen med en medhjælper. I 1965 solgte arvingerne gården til et konsortium med  henblik på udstykning. Gårdens bygninger blev delvist revet ned. Et stuehus fra 1917 blev bevaret ligesom det oprindelige stuehus fra 1834.

Enrum
En anden ejendom, som også opstod ved udstykning var "Enrum" (Hornbækvej 992). Ejendommen opstod i 1822 ved en udstykning fra både Køromgaard og Pilegaard. Årsagen var, at en søn fra Pilegaard og en datter fra Køromgaard var blevet gift og nu skulle have noget at leve af. Begge forældre forærede derfor et areal til børnene. Desværre lå arealerne i hver sin ende af Horneby, og arealet på Horneby Fælled helt oppe ved Villingebækvej blev da også senere solgt fra. Til gengæld tilkøbtes andre arealer, og husmandsstedet voksede stille og roligt til en lille gård. Stedet skiftede ejere nogle gange, men blev i 1950 købt af en søn fra Køromgaard, Knud Kert Jensen. Han var gift med Ruth, som igennem mange år har indsamlet historisk materiale om Hornbækegnen. Hendes materiale er bl.a. anvendt ved udarbejdelsen af denne artikel. Parret solgte Enrum i 2001 og Enrum ejes nu af Karen og Jørgen Ahrendt Jensen.

Landbrugets deroute
Bortset fra nogle arealerne syd for Horneby og de arealer, der tilhører Stenhøjgaard, så er landbruget forsvundet helt fra Horneby. Tiderne med dyr i staldene, traktorer og mejetærskere i maskinhallerne og korn i laderne er forbi for altid. I dag er Horneby-beboerne beskæftiget med ganske andre ting - men hvis man ser sig om - og ved hvad man skal kigge efter - så er der stadig spor efter 1.000 års landbrug. Bl.a. er de gamle markskel stadig synlige, ligesom gårdbygningerne i en vis udstrækning også stadig findes. Og så er det jo også meget sjovt at vide, at Villingebækvej blev anlagt som fægyde, så bønderne kunne drive deres kvæg på græs ude på overdrevet.

I 1949 vedtog Tikøb Sogneråd en såkaldt Dispositionsplan. Den fastslog hvilke områder, der i fremtiden kunne bruges til hhv. helårsboliger og til sommerhusområder. På kortet er med grøn farve angivet sommerhusområderne, med rød farve områder med helårsboliger. Desuden er med rød farve skrevet Horneby-gårdenes navne.

Oprindeligt et husmandssted, men ved flere tilkøb udviklede Enrum sig til en lille gård, med et tilliggende stort nok til at en familie kunne leve af det. De to udlænger i hhv. øst og vest er fra 1830, stuehuset fra 1900, medens den røde lade er fra 1920. (Foto udlånt af Erling Kert Jensen, Horneby)

Køromgaard fotograferet i 1949. Bemærk at dengang var gården firelænget - længen mod vest er siden revet ned. Desuden er laden syd for gården flyttet, således at den nu er sammenbygget med de øvrige bygninger. Det skete i øvrigt ved at den blev trukket af en traktor til sin nye placering. (Foto udlånt af Erling Kert Jensen, Horneby)

Pilegaard fotograferet fra syd i 1950'erne - før gården solgtes til udstykning. Man kan især bemærke, at hele arealet nordvest for Horneby endnu er ubebygget på dette tidspunkt. (Foto i Hornbæk lokahistoriske Arkiv)

Hans Peter Nielsen var egentlig gårdmandssøn fra Køromgaard, men giftede sig med den eneste datter fra Kildegaard. Derved blev han gårdejer og i øvrigt meget aktiv i lokale sammenhænge. Han var således medlem af Tikøb sogneråd i 12 år og sognefoged i over 30 år. Parret fik imidlertid ingen børn, men da Johanne døde, giftede H. P. Nielsen sig med Emilie Olsen f. Poulsen. Hun var enke efter en skibskaptajn som døde i østen.

Da gårdejer Hans Peter Nielsen på Kildegaard giftede sig med enken Emilie Olsen, fulgte der en datter med i ægteskabet. Det var Mariane Hansen, som er afbilledet her. Hun var født i Bangkok, men efter faderens død rejste hun tilbage til Danmark og giftede sig senere med Carl Hansen, som så overtog Kildegaard efter svigerfaderen i 1904.

 
Back to content | Back to main menu