Horserød By - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Horserød By

De enkelte ejerlav > Horserød

Uddrag af Matrikelkort over Horserød fra perioden 1860-78. Kortet viser Overbyen med de fem gårde og Nederbyen med de to tilbageblevne gårde.

 

Horserød

Af Kjeld Damgaard

Landsbyen Horserød nævnes første gang i kilderne i 1178. Det er i brev, som findes i Esrum Klosters Brevbog, men byens oprindelse kan nemt ligge et par hundrede år før dette år. Navnet betyder hestenes rydning - og falder helt i tråd med andre nordsjællandske rydningsnavne fra tidlig vikingetid.

Landsbyen tilhørte fra engang i 1100-tallet Esrum Kloster. Byens størrelse kender vi ikke til førend en beskrivelse fra 1497, hvor klosteret udarbejder en fortegnelse over hvad hver landsby og hver bonde skal betale i fæste. På det tidspunkt var der 5 gårde. I 1681 er byen tilsyneladende vokset til 8 gårde og 3 såkaldte "holtz-huse", som nærmest kan betegnes som fæstehuse under en af landsbyens gårde. De 8 gårde var dog kun for de fires vedkommende helgårde, de øvrige fire var halvgårde.

Horserød består i virkeligheden af to halvdele: Overbyen og Nederbyen. Overbyen er ejendommene langs Horserød Byvej, medens Nederbyen er ejendommen langs nuværende Horserødvej. Byen strakte sig altså helt fra Esrumvej i syd og næsten til Borsholmvej i nord.


Horserød blev udskiftet i 1786-87, men ingen af byens 8 gårde flyttede ud af landsbyen i forbindelse med udskiftningen. En enkelt gård Braadegaard flyttede dog ud før 1806. Den ligger nu i Øerne og kaldes Karlsgaard. Byens husmænd fik tildelt jord på overdrevet. Landsbyens overdrev havde allerede inden da ligget primært sydøst for landsbyen og det kom det også til efter de store jordreformer. En del af overdrevet ligger i Øerne. I forbindelse med selve udskiftningen af jordene blev der ændret i visse vejforløb, bl.a. vejen mellem Nederbyen og Overbyen. Helt sydligst i byen lå en skovfogedgaard, som måske stammer helt tilbage fra 1600-tallet. Det nuværende Horserødhus er antagelig en afløser for den oprindelige skovfogedgaard, der lå lige vest herfor, og som nedlagdes engang i første halvdel af 1800-tallet. På den jord syd for Esrumvejen, som oprindelig hørte til skovfogedgaarden, opførtes i 1917 Horserød-Lejren.

I 1917 blev der syd for landsbyen - på "Skovfogedens Vænge" - en del af Horserød Hegn, oprettet en lejr for russiske og franske krigsfanger. Disse soldater blev evakueret under 1. verdenskrig og transporteret til Horserød m.h.p. at de efter krigen skulle sendes hjem til deres respektive hjemlande.

Horserød Smedje

Der har eksisteret en smedje i Horserød mindst siden 1824, hvor den blev brandforsikret for 360 rigsdaler. Ejendommen bestod både af et beboelseshus og en smedje for ejeren Peder Andersen, men om den var nybygget fremgår ikke af brandtaksationen. Bygningerne havde dog ikke tidligere været forsikret. Smedjen lå sydligst i Horserød Nederby - faktisk i en lille enklave inde i Horserød Hegn. Her var tre små matrikler, nr. 13, 14 og 15 alle af Horserød blevet afsat til husmænd før 1810. Senere lægges de tre mtrikler ind under Horserød Hegns ejerlav og fik i stedet matrikelbetegnelserne 1 g, 1 h og 1 i, Horserød Hegn.

Indtil 1860 hed smeden Lars Peter Jensen, men det år overtoges Horserød Smedje af smed Lars Olsen, der var gift med Caroline f. Jensen. En søn, Ole Olsen, overtog senere Saunte smedje. En ældre søn, Jens Carl August Larsen overtog imidlertid driften allerede i 1895 og selve ejerskabet af smedjen i Horserød i året 1900 efter faderens død. I C. A. Larsen engagerede imidlertid i kommunalpolitik og senere også i landspolitik. Han var således sognerådsformand i perioden 1910-17 og medlem af Folketinget i perioden 1920-35 for partiet Venstre.

Horserød smedje blev i mange år drevet af smedemester Carl Johan Ravn, som var født i Helsingør i 1893. Han blev i 1925 gift med Lily Tørngren (f. 1896). Han drev Horserød Smedje fra omkring 1920 og var i en årrække sprøjtefører ved Tikøb Kommunes Brandvæsen indtil han i 1930 udnævntes til vicebrandinspektør.

Senere blev Carl Ravns søn, Ejvind Ole Ravn, udlært som smed i faderens virksomhed, men i 1950 ses et nyt navn som smedemester: Carl F. Larsen - en søn til I. C. A. Larsen. Smedjen blev nedlagt i 1950'erne og i 1962 solgte arvingerne efter I . C. A. Larsen og hustru Anna Johanne Larsen, f. Franck til gårdejer Christian Larsen, g.m. Gunna Larsen. Deres arvinger solgte i 1975 til Skovstyrelsen, hvorefter den selvstændige matrikel i 1981 blev nedlagt og lagt under Horserød Hegn.

I dag indgår bygningerne som en del af Horserød-lejren.

 
 
Back to content | Back to main menu