Horserød By - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Horserød By

De enkelte ejerlav > Horserød

Horserød Overby og Nederby

Af Kjeld Damgaard

Landsbyen Horserød nævnes første gang i kilderne i 1178. Det er i et brev, som findes i Esrum Klosters Brevbog, men byens oprindelse kan nemt ligge et par hundrede år før dette år. Navnet betyder rydningen, hvor der er heste - og falder helt i tråd med andre nordsjællandske rydningsnavne fra tidlig vikingetid.

Landsbyens otte gårde
Landsbyen tilhørte fra engang i 1100-tallet Esrum Kloster. Byens størrelse kender vi imidlertid ikke til førend en beskrivelse fra 1497, hvor klosteret udarbejder en fortegnelse over hvad hver landsby og hver bonde skal betale i fæste. På det tidspunkt var der 5 gårde. I 1664 består byen af 4 helgårde og 4 halvgårde. I den ene helgård bor der da en underfoged - selve sognefogeden bor i Borsholm. Byens fire gårde gav i øvrigt dengang forholdsvis meget i skat, i al fald over gennemsnittet. De fire halvgårde gav derimod kun bådsmandsskat, men det  angives ikke hvor meget.  I 1681 består byen fortsat af 8 gårde og 3 såkaldte "holtz-huse", som nærmest kan betegnes som fæstehuse under en af landsbyens gårde. De 8 gårde var dog fortsat for de fires vedkommende helgårde, de øvrige fire var halvgårde. Man skal dog ikke lægge for meget vægt på forskellen. Det var nemlig ikke nødvendigvis sådan, at halvgårdene kun var halvt så store som helgårde. Årsagen var nemlig at kronen, som jo havde overtaget Esrum Klosters gamle besiddelser ved reformationen i 1536, i 1620'erne begyndte skattemæssigt at skelne mellem hel- og halvgårde. Det betød at flere og flere gårde blev ændret til halvgårde uden at det var en konsekvens af gårdens størrelse.

Overbyen og Nederbyen
Horserød består i virkeligheden af to halvdele: Overbyen og Nederbyen. Overbyen er ejendommene langs Horserød Byvej, d.v.s. de fem gårde: Holkegaard og Hulerødgaard på østsiden af bygaden samt Høvderødgaard, Rødegaard og Tulsøgaard på vestsiden. Nederbyen bestod af ejendommene langs nuværende Horserødvej - d.v.s. den nu udflyttede Braadegaard samt Østrupgaard og Lammehavegaard. Desuden to mindre husmandssteder og egentlig kan man også medregne Horserød Skovfogedsted og senere også smedjen på hjørnet af Horserødvejen og Esrumvejen. Byen strakte sig altså helt fra Esrumvej i syd og næsten til Borsholmvej i nord.

Jordreformerne
Horserød blev udskiftet i 1786-87, men ingen af byens 8 gårde flyttede ud af landsbyen - og det skyldes gårdenes meget spredte beliggenhed langs med de to veje, som i dag kaldes Horserødvej og Horserød Byvej. På den måde kunne jordene lægges til hver gård uden at de behøvede at flytte. Kun en enkelt gård er siden flyttet ud, nemlig Braadegaard, som allerede før 1806 blev flyttet til Horserød Overdrev i Øerne og kaldes Karlsgaard. Byens husmænd fik også tildelt jord på overdrevet. Landsbyens overdrev havde allerede inden da ligget primært sydøst for landsbyen og det kom det også til efter de store jordreformer. En stor del af overdrevet ligger i Øerne.

Nye veje
I forbindelse med selve udskiftningen af jordene blev der ændret i visse vejforløb, bl.a. vejen mellem Nederbyen og Overbyen. Bemærkelsesværdigt er det imidlertid at byvejen oprindeligt endte blindt. Der var ikke forbindelse til Borsholmvejen fra byens gårde. Forlængelsen af den nuværende Horserød Byvej skete først efter at en stor del af Horserøds beboere havde henvendt sig til Tikøb Sogneråd med forslag om at forlænge byvejen fra den såkaldte Rævegyde mod nord til vej nr 5 "Borsholmvejen". Sognerådet nedsatte et udvalg til at se på sagen og de indstillede at arbejdet blev gennemført. Samtidig besluttede man at udvide og grundforbedre den eksisterende byvej. Af udgiften på i alt 7.000 kr betalte beboerne i Horserød selv de 950 kr. Arbejdet udførtes i 1920.

Skovfogedgaarden
Helt sydligst i byen - i Nederbyen - lå en skovfogedgård, som måske stammer helt tilbage fra 1600-tallet. Det nuværende Horserødhus er antagelig en afløser for den oprindelige skovfogedgård, der lå lige ved siden heraf, og som nedlagdes engang i første halvdel af 1800-tallet.

I 1917 blev der syd for landsbyen - på "Skovfogedens Vænge" som oprindelig hørte til skovfogedgården og var en del af Horserød Hegn - oprettet en lejr for russiske og franske krigsfanger. Disse soldater blev evakueret under 1. verdenskrig og transporteret til Horserød m.h.p. at de efter krigen skulle sendes hjem til deres respektive hjemlande. Siden blev lejren anvendt til utallige andre formål, men siden besættelsens ophør har her været fængsel. Historien om Horserød-lejren er imidlertid for omfangsrig til at blive omtalt her.

Horserøds bondefamilier
Rigtig mange af de bønder, der boede i Horserød var gift med andre landsmandfamilier på kryds og tværs. Det var på ingen måde et særkende for Horserød og omegn. Sådan var det overalt til langt op i 1900-tallet. På samme måde blev andre fags familier også vævet ind i hinanden: Lærerens datter blev gift med en ung lærer i nabobyen. Købmandens søn fandt en købmandsdatter og fiskernes børn blev gift med andre fiskeres børn.

I Horserød er der også flere eksempler: Ejeren af Lammehavegaard fra 1867 til 1902 hed Niels Olsen. Han var gift med en datter, Line, fra Teglhøjgaard i Horneby. Sønnen, Ole Larsen Olsen blev gift med Olivia Jørgensen fra gården Prøvesten ved Helsingør. De fik også en søn, Niels Larsen Olsen. Han blev gift med en datter, Agnes, fra Aagaard i Bøtterup. Den ene af deres sønner, Steen, overtog Lammehavegaard, en anden søn overtog Ravnegaard i Havreholm.

Østrupgaards ejer fra 1862 hed Søren Jense. Han var søn af ejeren på Svinggaard i Borsholm og hans hustru, Ane Cathrine var datter af ejeren af Enggaard i Borsholm. En senere ejer, Peder Nielsen Beck, havde en bror, Christian, som var gårdejer i Saunte. Østrupgaard ejedes fra 1956 af Aksel Jensen, hvis hustru, Grethe, var født  på Ravnegaard i Havreholm. Senere købte parret Sanderødgaard i Bistrup og Aulegaard i Bøtterup.

Hulerødgaards ejer fra 1897 ved Christian Christiansen. Han var gift med Karoline, der var født nabogården, Holkegaard. De fleste af deres 7 børn blev alle gårdejere eller gift med en gårdejer: Jens Peter på Stenslættegaard i Nødebo, Hilda på en gård i Villingerød, Ellen på Svinggaard i Borsholm, Asta på Pilegaarden i Horneby og Oda på Skadenborggaard i Skibstrup.

Horserød Smedje
Der har eksisteret en smedje i Horserød antagelig siden 1824, hvor den blev brandforsikret for 360 rigsdaler. Ejendommen bestod både af et beboelseshus og en smedje for ejeren Peder Andersen, men om den var nybygget fremgår ikke klart af brandtaksationen. Bygningerne havde dog ikke tidligere været forsikret. Smedjen lå sydligst i Horserød Nederby - faktisk i en lille enklave inde i Horserød Hegn. Her var tre små matrikler, nr. 13, 14 og 15 alle af Horserød blevet afsat til husmænd før 1810.
Indtil 1860 hed smeden Lars Peter Jensen, men det år overtoges Horserød Smedje af smed Lars Olsen, der var gift med Caroline f. Jensen. En søn, Ole Olsen, overtog senere Saunte smedje (fader til senere sognerådsformand Karl Olsen). En ældre søn, Jens Carl August Larsen (Ole Olsens bror) overtog således driften i Horserød allerede i 1895 og selve ejerskabet af smedjen i Horserød i året 1900 efter faderens død.  I. C. A. Larsen engagerede sig imidlertid i kommunalpolitik og senere også i landspolitik. Han var således sognerådsformand i perioden 1910-17 og medlem af Folketinget i perioden 1920-35 for partiet Venstre.
Horserød smedje blev derfor i mange år drevet af søstersønnen, smedemester Carl Johan Ravn, som var født i Helsingør i 1893. Han blev i 1925 gift med Lily Tørngren (f. 1896). Han drev Horserød Smedje fra omkring 1920 og var i en årrække sprøjtefører ved Tikøb Kommunes Brandvæsen indtil han i 1930 udnævntes til vicebrandinspektør. I øvrigt brændte smedjen i 1926, men genopførtes samme sted.
Senere blev Carl Ravns søn, Ejvind Ole Ravn, udlært som smed i faderens virksomhed, men i 1950 ses et nyt navn som smedemester: Carl F. Larsen - en søn til I. C. A. Larsen. Smedjen blev nedlagt i 1950'erne og i 1962 solgte arvingerne efter I . C. A. Larsen og hustru Anna Johanne Larsen, f. Franck til gårdejer Christian Larsen, g.m. Gunna Larsen. Deres arvinger solgte i 1975 til Skovstyrelsen, hvorefter den selvstændige matrikel i 1981 blev nedlagt og lagt under Horserød Hegn. Siden indgik bygningerne som en del af Horserød-lejren og anvendes siden 2002 som museum for Horserødlejren.

Horserøds gårde i nyere tid
De fleste  af Horserøds gårde har endnu jordtilliggender, men bortset fra Hulerødgaard, der har en del kødkvæg m.v. er der ikke længere dyr på ejendommene. Jorden bliver drevet dels som deltidsbrug, dels ved bortforpagtninger. Bygningerne er derfor i mange tilfælde ændret til andre formål end landbrugsdrift. På Tulsøgaard, hvor husdyrholdet ophørte omkring 1982, blev nogle udlænger således udlejet til autoværksted. Holkegaard ophørte allerede i 1956 som landbrugsejendom, idet jorderne blev overtaget af Østrupgaard senere af Lammehavegaard. I starten af 1990'erne omdannedes Rødegaards stalde og lade til møbellager. I 2000 indrettede Hanni Irmang antikvitetsforretning i den tidligere lade, nu under navnet "Den røde Lade". Østrupgaards udlænger er ombygget til hhv. autoværksted og keramikværksted. Hulerødgaard blev i 1972 overtaget af slagtermester Frederik Zøllner. Syv år senere overtog sønnen, Hans Zøllner, gården og i dag er der slagterudsalg fra ejendommen, bl.a. med dyr af egen avl.

Horserød-købmanden
Et stykke fra selve landsbyen lå i mange år en vidt berømt købmandshandel. Ejendommen er oprettet som et husmandssted i 1800-tallet, og var egentlig en udstykning fra Havegaard i Borsholm landsby. Egentlig ligger ejendommen på Borsholms Overdrev, men på grund af nærheden til Horserød er forretningen blevet kaldt for "Horserød Købmandshandel".

Antagelig omkring 1926 blev der indrettet købmandsforretning i bygningen, der ligger helt ud til Borsholmvejen, og i 1932 overtog den unge købmand Sigurd Andersen forretningen. Han var udlært hos købmand Rasch i Helsingør og havde siden bl.a. arbejdet i en købmandshandel i Havreholm.
Hurtigt blev Sigurd kendt for at kunne skaffe det, som man ikke kunne få andre steder - og forretningens slogan var da også "Sigurd har det" - som man bl.a. kunne læse på butikkens grønne varevogn. Hvordan og hvor Sigurd skaffede specielle varer som sivsko, såbaljer, gammeldags fluefangere og slagtertrug forblev en hemmelighed. Men det var sjældent, at folk gik forgæves hos Sigurd - og det var et stort tab for mange, da Sigurd måtte lukke butikken af helbredsmæssige årsager.  
1800-tallet.

I 1917 blev der syd for landsbyen - på "Skovfogedens Vænge" som oprindelig hørte til skovfogedgården og var en del af Horserød Hegn - oprettet en lejr for russiske og franske krigsfanger. Disse soldater blev evakueret under 1. verdenskrig og transporteret til Horserød m.h.p. at de efter krigen skulle sendes hjem til deres respektive hjemlande. Siden blev lejren anvendt til utallige andre formål, men siden besættelsens ophør har her været fængsel. Historien om Horserød-lejren er imidlertid for omfangsrig til at blive omtalt her.

Horserøds bondefamilier
Rigtig mange af de bønder, der boede i Horserød var gift med andre landsmandfamilier på kryds og tværs. Det var på ingen måde et særkende for Horserød og omegn. Sådan var det overalt til langt op i 1900-tallet. På samme måde blev andre fags familier også vævet ind i hinanden: Lærerens datter blev gift med en ung lærer i nabobyen. Købmandens søn fandt en købmandsdatter og fiskernes børn blev gift med andre fiskeres børn.

I Horserød er der også flere eksempler: Ejeren af Lammehavegaard fra 1867 til 1902 hed Niels Olsen. Han var gift med en datter, Line, fra Teglhøjgaard i Horneby. Sønnen, Ole Larsen Olsen blev gift med Olivia Jørgensen fra gården Prøvesten ved Helsingør. De fik også en søn, Niels Larsen Olsen. Han blev gift med en datter, Agnes, fra Aagaard i Bøtterup. Den ene af deres sønner, Steen, overtog Lammehavegaard, en anden søn overtog Ravnegaard i Havreholm.

Østrupgaards ejer fra 1862 hed Søren Jense. Han var søn af ejeren på Svinggaard i Borsholm og hans hustru, Ane Cathrine var datter af ejeren af Enggaard i Borsholm. En senere ejer, Peder Nielsen Beck, havde en bror, Christian, som var gårdejer i Saunte. Østrupgaard ejedes fra 1956 af Aksel Jensen, hvis hustru, Grethe, var født  på Ravnegaard i Havreholm. Senere købte parret Sanderødgaard i Bistrup og Aulegaard i Bøtterup.

Hulerødgaards ejer fra 1897 ved Christian Christiansen. Han var gift med Karoline, der var født nabogården, Holkegaard. De fleste af deres 7 børn blev alle gårdejere eller gift med en gårdejer: Jens Peter på Stenslættegaard i Nødebo, Hilda på en gård i Villingerød, Ellen på Svinggaard i Borsholm, Asta på Pilegaarden i Horneby og Oda på Skadenborggaard i Skibstrup.

Horserød Smedje
Der har eksisteret en smedje i Horserød antagelig siden 1824, hvor den blev brandforsikret for 360 rigsdaler. Ejendommen bestod både af et beboelseshus og en smedje for ejeren Peder Andersen, men om den var nybygget fremgår ikke klart af brandtaksationen. Bygningerne havde dog ikke tidligere været forsikret. Smedjen lå sydligst i Horserød Nederby - faktisk i en lille enklave inde i Horserød Hegn. Her var tre små matrikler, nr. 13, 14 og 15 alle af Horserød blevet afsat til husmænd før 1810.
Indtil 1860 hed smeden Lars Peter Jensen, men det år overtoges Horserød Smedje af smed Lars Olsen, der var gift med Caroline f. Jensen. En søn, Ole Olsen, overtog senere Saunte smedje (fader til senere sognerådsformand Karl Olsen). En ældre søn, Jens Carl August Larsen (Ole Olsens bror) overtog således driften i Horserød allerede i 1895 og selve ejerskabet af smedjen i Horserød i året 1900 efter faderens død.  I. C. A. Larsen engagerede sig imidlertid i kommunalpolitik og senere også i landspolitik. Han var således sognerådsformand i perioden 1910-17 og medlem af Folketinget i perioden 1920-35 for partiet Venstre.
Horserød smedje blev derfor i mange år drevet af søstersønnen, smedemester Carl Johan Ravn, som var født i Helsingør i 1893. Han blev i 1925 gift med Lily Tørngren (f. 1896). Han drev Horserød Smedje fra omkring 1920 og var i en årrække sprøjtefører ved Tikøb Kommunes Brandvæsen indtil han i 1930 udnævntes til vicebrandinspektør. I øvrigt brændte smedjen i 1926, men genopførtes samme sted.
Senere blev Carl Ravns søn, Ejvind Ole Ravn, udlært som smed i faderens virksomhed, men i 1950 ses et nyt navn som smedemester: Carl F. Larsen - en søn til I. C. A. Larsen. Smedjen blev nedlagt i 1950'erne og i 1962 solgte arvingerne efter I . C. A. Larsen og hustru Anna Johanne Larsen, f. Franck til gårdejer Christian Larsen, g.m. Gunna Larsen. Deres arvinger solgte i 1975 til Skovstyrelsen, hvorefter den selvstændige matrikel i 1981 blev nedlagt og lagt under Horserød Hegn. Siden indgik bygningerne som en del af Horserød-lejren og anvendes siden 2002 som museum for Horserødlejren.

Horserøds gårde i nyere tid
De fleste  af Horserøds gårde har endnu jordtilliggender, men bortset fra Hulerødgaard, der har en del kødkvæg m.v. er der ikke længere dyr på ejendommene. Jorden bliver drevet dels som deltidsbrug, dels ved bortforpagtninger. Bygningerne er derfor i mange tilfælde ændret til andre formål end landbrugsdrift. På Tulsøgaard, hvor husdyrholdet ophørte omkring 1982, blev nogle udlænger således udlejet til autoværksted. Holkegaard ophørte allerede i 1956 som landbrugsejendom, idet jorderne blev overtaget af Østrupgaard senere af Lammehavegaard. I starten af 1990'erne omdannedes Rødegaards stalde og lade til møbellager. I 2000 indrettede Hanni Irmang antikvitetsforretning i den tidligere lade, nu under navnet "Den røde Lade". Østrupgaards udlænger er ombygget til hhv. autoværksted og keramikværksted. Hulerødgaard blev i 1972 overtaget af slagtermester Frederik Zøllner. Syv år senere overtog sønnen, Hans Zøllner, gården og i dag er der slagterudsalg fra ejendommen, bl.a. med dyr af egen avl.

Horserød-købmanden
Et stykke fra selve landsbyen lå i mange år en vidt berømt købmandshandel. Ejendommen er oprettet som et husmandssted i 1800-tallet, og var egentlig en udstykning fra Havegaard i Borsholm landsby. Egentlig ligger ejendommen på Borsholms Overdrev, men på grund af nærheden til Horserød er forretningen blevet kaldt for "Horserød Købmandshandel".

Antagelig omkring 1926 blev der indrettet købmandsforretning i bygningen, der ligger helt ud til Borsholmvejen, og i 1932 overtog den unge købmand Sigurd Andersen forretningen. Han var udlært hos købmand Rasch i Helsingør og havde siden bl.a. arbejdet i en købmandshandel i Havreholm.
Hurtigt blev Sigurd kendt for at kunne skaffe det, som man ikke kunne få andre steder - og forretningens slogan var da også "Sigurd har det" - som man bl.a. kunne læse på butikkens grønne varevogn. Hvordan og hvor Sigurd skaffede specielle varer som sivsko, såbaljer, gammeldags fluefangere og slagtertrug forblev en hemmelighed. Men det var sjældent, at folk gik forgæves hos Sigurd - og det var et stort tab for mange, da Sigurd måtte lukke butikken af helbredsmæssige årsager.  

I Overbyen findes de fem gårde endnu - placeret på samme sted, som de lå i 1700-tallet. Af de fem små husmandssteder eksisterer i dag kun ejendommen lige sydvest for gadekæret, nu med adressen Horserød Byvej 1.

På det ældst kendte kort over Horserød er gårdene i Nederbyen tegnet ind med rød farve. De navne, som gårdene fik i 1790'erne er skrevet ind på kortet. Gården Braadegaard er flyttet ud af landsbyen til overdrevet og kaldes nu Karlsgaard. Også det nordligste af de to husmandssteder er forsvundet.

Tulsøgaard i Horserød med gadekæret i forgrunden - fotograferet omkring 1915. Stuehuset er opført i 1877 og indtil 1912 ejet af Claus Franck, hvis ene datter, Anna, blev gift med Horserøds smedemester senere sognerådsformand og folketingsmand, I. C. A. Larsen. En anden datter, Jenny, blev gift med gårdejer, senere sognerådsformand og kommunekassere, Christian Petersen.

Hulerødgaard som den så ud før den brændte den 15. september 1944 under tærskearbejde. Den daværende ejer, Henry Christiansen, opførte i stedet en ny ejendom bestående af et stuehus og to vinkelbyggede udlænger. På fotoet fra ca. 1935 ses det daværende stuehus, der havde facade mod øst. Da Henry Christiansen solgte i 1972, havde gården været i samme families eje i mindst 180 år.

De to billeder viser Jens Olsen (1874-1964) og hans hustru Petronille f. Jensen. De var de sidste landmænd på gården Holkegaard i Horserød. I 1956 måtte parret opgive driften og sælge jorden. Jens Olsen var mindst femte generation på gården, idet familien kan følges helt tilbage til fæsteren Lars Larsen, der havde gården indtil 1783. Gårdens bygninger findes stadig, men har siden 1964 været brugt til andre formål end landbrug.

Horserød Smedje

Der har eksisteret en smedje i Horserød mindst siden 1824, hvor den blev brandforsikret for 360 rigsdaler. Ejendommen bestod både af et beboelseshus og en smedje for ejeren Peder Andersen, men om den var nybygget fremgår ikke af brandtaksationen. Bygningerne havde dog ikke tidligere været forsikret. Smedjen lå sydligst i Horserød Nederby - faktisk i en lille enklave inde i Horserød Hegn. Her var tre små matrikler, nr. 13, 14 og 15 alle af Horserød blevet afsat til husmænd før 1810. Senere lægges de tre mtrikler ind under Horserød Hegns ejerlav og fik i stedet matrikelbetegnelserne 1 g, 1 h og 1 i, Horserød Hegn.

Indtil 1860 hed smeden Lars Peter Jensen, men det år overtoges Horserød Smedje af smed Lars Olsen, der var gift med Caroline f. Jensen. En søn, Ole Olsen, overtog senere Saunte smedje. En ældre søn, Jens Carl August Larsen overtog imidlertid driften allerede i 1895 og selve ejerskabet af smedjen i Horserød i året 1900 efter faderens død. I C. A. Larsen engagerede imidlertid i kommunalpolitik og senere også i landspolitik. Han var således sognerådsformand i perioden 1910-17 og medlem af Folketinget i perioden 1920-35 for partiet Venstre.

Horserød smedje blev i mange år drevet af smedemester Carl Johan Ravn, som var født i Helsingør i 1893. Han blev i 1925 gift med Lily Tørngren (f. 1896). Han drev Horserød Smedje fra omkring 1920 og var i en årrække sprøjtefører ved Tikøb Kommunes Brandvæsen indtil han i 1930 udnævntes til vicebrandinspektør.

Senere blev Carl Ravns søn, Ejvind Ole Ravn, udlært som smed i faderens virksomhed, men i 1950 ses et nyt navn som smedemester: Carl F. Larsen - en søn til I. C. A. Larsen. Smedjen blev nedlagt i 1950'erne og i 1962 solgte arvingerne efter I . C. A. Larsen og hustru Anna Johanne Larsen, f. Franck til gårdejer Christian Larsen, g.m. Gunna Larsen. Deres arvinger solgte i 1975 til Skovstyrelsen, hvorefter den selvstændige matrikel i 1981 blev nedlagt og lagt under Horserød Hegn.

I dag indgår bygningerne som en del af Horserød-lejren.

Uddrag af Matrikelkort over Horserød fra perioden 1860-78. Kortet viser Overbyen med de fem gårde og Nederbyen med de to tilbageblevne gårde.

 
Back to content | Back to main menu