Horserødlejren - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Horserødlejren

Skovenes historie > Horserød Hegn

Horserød-lejren

Af Kjeld Damgaard

Horserød-lejren blev ibrugtaget den 1. maj 1917 som lejr for syge krigsfanger fra de krigsførende lande i Europa. Lejren blev anlagt på en del af den tidligere tjenestejord til skovfogedstedet Horserødhus, samt på en del af et nedlagt skovareal af Horserød Hegn.

Arbejdet med opførelsen af lejren varede kun ca. 4-6 måneder. I alt ca. 70 bygninger blev opført på arealet. Lejren blev inddelt i tre afdelinger, en medicinsk, en kirurgisk og en tuberkuløs. Sygeværelserne blev beskrevet som store, lyse, luftige og med højt til loftet. Stuerne, der alle var forsynede med elektrisk lys, var af varierende størrelse. De kunne rumme fra 3 til 30 mand. De store spise– og samlingsstuer vækkede beundring, men også forundring: De ville blive svære at varme op om vinteren. Alle bygninger blev malet røde, og tagene skulle være hvide.

Til officererne var en selvstændig afdeling. En lille telefoncentral blev indrettet til de i alt 16 telefoner, som lejren blev udstyret med. Desuden opførtes en særlig telegrafbygning samt et posthus. Hele området blev kloakeret - ligesom vandforsyningen blev klaret via eget vandtårn.

I det hele taget en moderne lille by, som blev lejet af ”Den danske Komité til Forplejning af syge Krigsfanger”. Der blev indrettet plads til i alt 1200 russiske krigsfanger, hvoraf dog en del døde. De blev begravet på kirkegården i Hornbæk, hvor man endnu kan finde monumentet for dem.

Allerede året efter - i 1918 - blev russerne afløst af ca 1.000 franske krigsfanger, som havde siddet tilfangetaget i Tyskland under krigen. De skulle kun være i Horserød indtil de kunne sendes hjem til Frankrig. Men også en del af disse døde. Deres sidste hvilested blev Helsingør Kirkegård, hvor man også kan se deres minde-monument endnu.





Således planlagdes ”Lazaretlejren ved Horserød” i vinteren 1916/17.

Bygningerne i ”trekanten” længst mod nordvest var officerernes barakker, medens de mange ens barakker øst herfor skulle tilhøre mandskabet - d.v.s. de almindelige soldater. Bygningerne nord for den nuværende ”Esrumvej” var dels til lægerne, dels til vagtmandskabet. Bygningerne længst mod øst var isolationsafdelingen.

Horserødlejrens hovedgade i 1918 - præget af russiske militæruniformer.

 
 
 
 

Billede fra ca. 1950 af en del af lejren. Efter 1918 blev lejren udlejet til forskellige humanitære formål, og i løbet af 1920’erne fjernedes en del af barakkerne. Under besættelsen fra 1940-45 anvendtes lejren bl.a. til interneringslejr. Fra 1945 blev  lejren omdannet til kvindefængsel og til turbekulosefængsel for mænd. I dag fungerer lejren som almindeligt statsfængsel.

 
 
Back to content | Back to main menu