Hovgaarden - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

"En gaard i Espergærde ved Kvistgaard"

af Kjeld Damgaard

For snart en del år siden fik forfatteren af denne artikel en opringning fra en god bekendt i Espergærde. Denne opringning skulle vise sig at blive indledningen til en lokalhistorisk undersøgelse. Opringningen drejede sig nemlig om, at der hos en marskandiser i Helsingør lå et gammelt fotoalbum, hvori bl.a. lå nogle løse billeder, hvorpå Kvistgaard var omtalt. Da forfatteren allerede dengang i adskillige år havde beskæftiget sig med lokalhistorie vedr. bl.a. Kvistgaard, kunne disse fotos måske have interesse.

Og ganske rigtigt: De havde ganske bestemt min interesse, så allerede få dage efter tog jeg til Helsingør og erhvervede det omtalte fotoalbum for 20,- kr. I albummet lå ganske rigtigt et par fotos på hvis bagside bl.a. var skrevet "Kvistgaard".

Indehaveren af marskandiser-forretningen var imidlertid ikke i stand til at huske, hvorfra albummet stammede, så en undersøgelse ville altså være nødvendig.

Første skridt var en nøjere undersøgelse af samtlige billeder i albummet. Det fremgik heraf - efter sammenstykning af en lang række detail-oplysninger på bagsiden af billederne - at ejeren af albummet hed Evald Andersen og han var født i København den 24.03.1888.

Men oplysningerne på bagsiden af to af billederne var mest interessante - men samtidig desværre også noget diffuse: På det ene billede stod:

Farmor og Farfar. Ejer af Gaarden Kvistgaarden Espergærde, Tipperup

- mens teksten på det andet lød:

Min farfar og farmor omkring 1860. Havde en Gaard i Espergærde ved Kvistgaard, 100 td. land.

En lang række spørgsmål meldte sig nu. Var der tale om en tidligere ejer af "Kvistgaard Hovedgaard"  ? - Men hvorfor var så både Espergærde og Tibberup nævnt tillige ? Hvem var de afbilledede, og hvad hed de ?  Hvordan var billederne endt hos en marskandiser i Helsingør ?

En gennemgang af ejerne af Kvistgaard Hovedgaard afslørede imidlertid hurtigt, at det næppe kunne være en ejer af denne gård, selvom det jo havde været lidt af et scoop at kunne præsentere billeder fra 1860 af ejerne af den gård, der lagde navn til stationen i 1864 og senere også til hele byen.

Altså var der ingen anden vej end det seje, lang træk - for nysgerrigheden var jo vakt - det var jo ingen tvivl om, at de måtte have tilknytning til egnen - men hvem i alverden var de ?

Oplysningerne på de øvrige billeder i albummet var imidlertid spredte og sparsomme, men nogle få spor var der da heldigvis. Det var allerede fra starten fastslået, at ejeren af albummet hed Evald Andersen. Der var billeder af ham selv, af hans far (men ikke navn på faderen), af hans mor (Signe Terkielsen, f. i Sorø, gift i 1886) samt af hans hustru, der hed Ella Løfberg og boede i Dannebrogsgade i København. Der var også billeder af Ellas søskende og øvrige familie.

Og endelig var der en lang række fotos af en dreng ved navn Lasse Andersen. På bagsiden af disse billeder var flere gange skrevet: mor, mormor og morfar. Udfra de samme fotos kunne det konstateres, at Lasse var født i sommeren 1944 og at han havde boet på adressen "Ny Carlsbergvej 4, II" i perioden (mindst) august 1950 - foråret 1955.

Først undersøgtes det, om Evald Andersen kunne have haft en farfar som ejer af en gård ved Kvistgaard - f. eks. Kvistgaard Hovedgaard, Sindshvile eller Krogenberggaard. Imidlertid var der kun Evald Andersens navn at gå ud fra. Hans far var afbilledet på et foto fra 1884 som ca. 20-årig, d.v.s. at han måtte være født omkring 1864. Det kunne derfor med en vis sikkerhed konstateres at Evalds fader også havde måttet hedde Andersen til efternavn.

Derimod var der ingen garanti for, at også hans far (altså Evalds farfar) også havde heddet Andersen, idet faste familienavne endelig blev indført i 1856. Det vil sige, at farfaderen til Evald antagelig havde heddet Anders til fornavn og kun mindre sandsynligt Andersen til efternavn.

Ingen ejere af nogle gårde i Kvistgaards umiddelbare nærhed kunne imidlertid fremvise et sådant personnavn i midten af 1800-tallet.

Hjælp fra Folkeregisteret i København
Jeg måtte derfor søge hjælp via folkeregisteret i København. En forespørgsel om den tidligere omtalte Lasse Andersen, gav til resultat, at folkeregisteret kunne oplyse, at efterspurgte person hed Lasse Evald Andersen og nu boede på Vesterfælledvej i København. Samtidig oplystes navnet på Lasses mor (Evalds datter) til Hulda Valborg Jørgensen.

En telefonopringning til Lasse Evald Andersen, bragte et noget forundret barnebarn af Evald Andersen til telefonen. Men der gik kun ganske få minutter før Lasse fattede sammenhængen og dermed også fik interesse i at få løst op for gåden.

Imidlertid kunne Lasse ikke på stående fod sige navnet på hans oldefar eller tipoldefar - hvilket nok ikke ret mange er i stand til. Men senere kunne Lasse i en ny telefonsamtale bl.a. oplyse, at Evald Andersens fader hed Peter Hans Andersen, og at han døde i februar 1930.

Også Hulda Valborg Jørgensen (bopæl på Lolland) kontaktedes pr. telefon, men hun kunne ikke bidrage med yderligere oplysninger. Og i øvrigt heller ikke give nogen forklaring på et evt. tilhørsforhold til Kvistgaard - en lokalitet hun overhovedet ikke kendte - eller for den sags skyld hvordan fotoalbummet kunne være endt i Helsingør.

Men et par måneder senere kom der dog en mulig forklaring, idet Evald Andersens bogsamling var blevet solgt samlet, og det kunne tænkes, at albummet ved den lejlighed var røget med.

Næste skridt: Arkiverne
Løsningen på spørgsmålet om hvem Evalds farfar og farmor var, og hvilken gård de evt. ejede, var jeg imidlertid ikke kommet meget nærmere. Kun oplysningen om Evalds fader, Peter Hans Andersen, var brugelig til en videre efterforskning.

Jeg gik derfor i gang med en gennemgang af kontraministerialbøgerne (=kirkebøger) for de to sogne, der eksisterede i 1888 i Vestre Provsti i København, m.h.p. at finde frem til fødested og forældre for Evald Andersen. Efterforskningen gav det resultat, at i bog nr. 58-6 for Skt. Matthæus Sogn, var opført Marius Evald Andersen, født den 24. marts 1888. Altså en bekræftelse på oplysningerne i fotoalbummet. Samtidig fremgik det, at forældrene var arbejdsmand Peder Hans Andersen og den 23-årige hustru Hansine Caroline Terkelsen.

Ifølge oplysningerne i fotoalbummet skulle de være blevet gift i 1886 og en yderligere efterforskning i Folketællingen fra året før, altså 1885, gav da heller intet resultat. De kunne ikke findes. Metoden kunne ellers have givet oplysning om Hans Peder Andersens fødested og tidspunkt. En anden mulighed var at gå ind i kirkebøgerne fra 1930 og finde oplysningerne i forbindelse med hans død og begravelse. Den fremgangsmåde opgav jeg imidlertid på forhånd, da hans bopæl ikke var kendt, og da Vestre Provsti tilmed i 1930 var blevet opdelt i ca. 15 sogne, ville en sådan fremgangsmåde være blevet helt uoverkommelig.

Selvom det senere via Hulda Valborg Jørgensen lykkedes at få at vide, at Hans Peder Andersen boede på Vodroffsvej indtil sin død, valgtes en alligevel en anden fremgangsmåde for at komme videre i sagen.

På Københavns Stadsarkiv gennemgik jeg i stedet begravelsesprotokollerne fra perioden januar-marts 1930. Heraf fremgik det, at Peder Hans Andersen døde den 22. februar 1930, og at han var født i Tibberup den 19. oktober 1860.

Endelig var der gået hul på sagen. Nu skulle resten kunne gå nemt !

Tilbage til Rigsarkivet
På Rigsarkivet blev så gennemgået kirkebogen fra 1860 for Tikøb Sogn. Heraf fremgik det, at Peter Hans Andersen ganske rigtigt var blevet født den 19. oktober 1860, og at hans forældre var gårdmand Anders Frederiksen og Inger Marie Nielsen af Tibberup.

Og hermed var det endelig lykkedes at sætte navne på de to personer på billederne. Men hvorfor stod der egentlig Tibberup i kirkebogen og Kvistgaard på billederne ?

For at få svar på det spørgsmål var det nødvendigt at få nærmere bestemt, hvornår Anders Frederiksen og hustru ejede en gård - og ikke mindst - hvilken gård ?

På daværende stade af undersøgelserne kunne det endvidere ikke udelukkes, at der var tale om Anders Frederiksens forældre på billedet. Yderligere kirkebogs-undersøgelser godtgjorde imidlertid, at Anders Frederiksen var født 9. september 1809, og at han var søn af gårdmand Friderick Jensen og Johanne Pedersdatter. Men ingen af de førnævnte Kvistgaard-gårde havde nogensinde været ejet af en Frederik Jensen, så det måtte - som før konstateret - være tale om en anden gård.

For at få konstateret hvilken gård der så kunne være tale om, blev folketællingerne fra 1850 og 1860 gennemgået på Rigsarkivet. Af begge tællinger fremgik det, at Anders Frederiksen var ejer af en gård i Tibberup - men ikke af hvilken.

Og videre på Landsarkivet
På Landsarkivet blev dernæst gennemgået Folketællingerne fra 1845, 1840 og 1834. Af disse tællinger fremgik det, at Anders Frederiksens gård i Tibberup i årene indtil Anders Frederiksens overtagelse var blevet drevet af Ole Christophersen, der var blevet gift med Andersæ moder engang før 1816.

Nu var der kun en vej tilbage for at finde den rette gård: En systematisk gennemgang af Realregisteret for Tikøb Sogns Gaarde. På denne måde kunne man finde den gård, der havde haft ejere med de førnævnte navne.

Det viste sig at være matrikel nr. 6 a af Tibberup by. Denne gård ejedes indtil 1806 af Krogerup Gods, hvorpå Frederik Jensen overtog den. Endvidere fremgik det bl.a., at Anders Frederiksen overtog gården i 1844, at Andersæ enke, Inger Marie Nielsen, i 1874 fik lov at hensidde i uskiftet bo, samt at sønnen Jens Andersen overtog gården i 1877 for samme år atter at sælge den til en Jørgen Pedersen.

Kort- og Matrikelstyrelsens arkiv
Videre undersøgelser i Matrikeldirektoratets Arkiv (= nu Kort og Matrikelstyrelsens Arkiv), godtgjorde, at der var tale om den ene halvdel af en dobbeltgård i selve Tibberup by. Gården lå, hvor nu "Grøndalsvænget" er beliggende og havde hhv. matrikelnummer 5 og 6, som det ses på vedstående kortskitse. Ved at følge matrikel nr. 6 i selve matrikelfortegnelserne, fremgik det imidlertid, at gården omkring 1880 solgtes til kammerherre Bruun på Krogerup, og matr. nr. ændredes til matr. nr. 6 d. Matr. nr. 6 a bibeholdtes til den del af ejendommen, der lå vest for byen. Kort sagt: Der er tale om den gård, der senere blev kendt under navnet "Hovgaard".

Tilbage står så kun spørgsmålet om, hvorfor indskriften "Kvistgaard" optræder på bagsiden af billederne. Her er forklaringen den simple, at Kvistgaard var nærmeste station og posthus. Og faktisk var der under 3 km til Kvistgaard station og posthus. Fra 1864-1888 var der således brevsamlingssted på Kvistgaard station - derefter postekspedition, og under det ret store Kvistgaard postdistrikt hørte også Tibberup.

Hovgaards senere ejere
Som nævnt havde Anders Frederiksens søn, Jens Andersen, kun gården i ganske få måneder i 1877, hvorpå han solgte den til Jørgen Pedersen. Det ser ud til, at Jørgen Pedersen allerede ved overtagelsen havde planlagt at bygge en ny gård, således at bygningerne kom til at ligge direkte på den jord, som dyrkedes fra gården. Under alle omstændigheder har det været upraktisk og sikkert tillige trangt og umoderne på den gamle dobbeltgård i selve Tibberup by.

I 1880 må den nye gård nordvest for byen være blevet færdig, for da frasolgtes "En Gaardsplads med Have østlig i Byen" - som det hedder i matriklen - til kammerherre Bruun til Krogerup Gods. I alt drejede det sig om mindre end en " tdr. ld.

Jørgen Pedersen beholdt selvfølgelig resten af  ejendommen, der herefter i alt bestod af ca. 27,5 tdr. ld. Tidligere var der i 1858 blevet frasolgt ca. 5,5 tdr.ld. Gårdens tilliggende har således næppe på noget tidspunkt oversteget 34 tdr. ld. alt i alt.

Men Jørgen Pedersen boede ikke i selve hovedbygningen på sin nybyggede gård - i alle fald ikke hele tiden. Om sommeren blev hovedbygningen således udlejet til landliggere. Blandt disse landliggere, der indlogerede sig på Hovgaarden, var således den senere nobelprismodtager, forfatteren Henrik Pontoppidan, der boede her i sommeren 1892.

Jørgen Pedersen havde gården et godt stykke ind i dette århundrede. Senere overtoges gården af gårdejer Friis, der i 1930 solgte den til Danmarks første kiropraktor, ingeniør Sophus Larsen, Hans enke overdrog den i 1948 til sønnen Knud Arild Larsen. Allerede i 1960'erne blev gårdens jorder (sammen med Grøndalsgaarden i selve Tibberup by) imidlertid solgt og udstykket. På grund af  indviklede lokalpolitiske forhold blev jorderne imidlertid ikke bebygget, og i stedet bortforpagtedes jorderne til fortsat landbrugsdrift. I slutningen af 1980æerne blev gården imidlertid nedrevet efter at have stået tom i en årrække, og kort tid efter påbegyndtes første etape af et nyt boligbyggeri, der har fået navnet "Hovgaardsparken".