Julianelund - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Julianelund

De enkelte ejerlav > Kronborg Teglværk

På dette matrikelkort fra 1983 er indtegnet de oprindelige opdelinger af det område, der i dag kaldes Julianelund. Det nuværende haveforeningsområde er markeret med grønne streger.  De oprindelige matrikler 6 og 7, der hørte til Rørtang, er markeret med gule streger. Desuden er med gult markeret hvor de oprindelige bygninger "Landlyst" (mod øst) og husmandsstedet "Halvvejs" lå. Med røde streger er angivet det område, der oprindeligt var Kronborg Teglværks Tørvemose - kaldet "Ellenholm Mose" og senere "Fanø Mose". De mange søer, der endnu i dag præger området, er således opstået som følge af tørvegravning. Det var et privilegium Teglværket fik så tidligt som i 1633.

Julianelund

af Kjeld Damgaard

Hele området mellem Helsingør Købstad (d.v.s. den gamle del af byen) og de nærmeste landsbyer i Tikøb (d.v.s. Rørtang, Gurre, Horserød og Skibstrup) lå i århundreder hen som et stort overdrevs- og skovområde, som bønderne anvendte til bl.a. kvægets græsning og svinenes føde. Først i slutningen af 1700-tallet skete der for alvor noget i området: Det blev opdelt i områder, som hver især blev tildelt en landsby som overdrevsområde.

Kronborg Teglværks Mose
Det område af det gamle overdrev, der i dag kaldes for Haveforeningen Julianelund har i virkeligheden to forskellige historier. Den korte forklaring er, at området dels har været en del af et areal, som tilhørte Kronborg Teglværk, dels et areal, der hørte under Rørtang Overdrev. Men ved en flytning af matrikelgrænsen, er hele området blevet en del af ejerlavet Kronborg Teglværk.
Og hvorfor så Kronborg Teglværk? Historien går tilbage til 1621, da Christian IV gav et privilegium på teglværksdrift til Anders Vintapper. Vi ved ikke meget om denne Anders, men han må jo have gjort sig fortjent til dette privilegium, for ikke blot får han arealet forærende, han skal heller ikke betale skat af det. Kronborg Teglværk lå helt nede ved Strandvejen midt mellem Snekkersten og Helsingør.
Anders Vintapper døde i 1631, og hans efterkommere solgte derpå teglværket til toldskriver Willum Mortensen. Han fik i 1633 privilegium på et areal "oppe i Skoven", hvor han fik tilladelse til at grave tørv. Tørv var vigtige i forbindelse med teglfabrikation. Der skulle jo bruges meget varme til brændingen. Og det areal Willum Mortensen fik, var et areal, som blev kaldt Ellenmose. Arealet var som man ser på det gamle kort fra 1810 - og altså mindre end det nuværende ejerlav af samme navn - se kortet ovenfor fra 1983.
Her gravede teglværket tørv frem til 1880, da selve teglværket nedbrændte - for aldrig senere at blive genopført. I Ellenmose eller Kronborg Teglværks Mose var der allerede tidligt blevet bygget et lille landarbejderhus, kaldet  Ellenmosehuset. Det eksisterer endnu - dog nu stærkt om- og tilbygget - og nu under navnet Teglgaarden (Ørnholmvej 17).

To husmandssteder
Et areal lige øst for Ellenmose hørte til Rørtang Overdrev og var delt i to næsten lige store parceller. De to parceller rummede to husmandssteder - oprettet i forbindelse med udskiftningen af Rørtangs jorder i 1790.
I forbindelse med jordreformerne i slutningen af 1700-tallet bestemtes det, at der for hver gård i en landsby, skulle udlægges et husmandssted. Sådanne husmandssteder udlagdes som oftest på overdrevene og ofte også på den ringeste jord. Det var således to lodder fra hhv. Hasselgaard og Sandholmgaard, der blev udlagt som husmandssted helt ude i det længst væk beliggende hjørne af overdrevet - helt op til den nuværende Gurrevej og med Teglstrup Hegn som genbo.
De to ejendomme fik matrikelnumrene 6 og 7 af Rørtang, men blev begge kaldt for "Halvvejs" - en ordning, der sikkert har været forvirrende, hvorfor de også kaldtes "Clausenborg" og "Landlyst". Det østre husmandssted ejedes af Morten Pedersen og blev i 1805 købt af pastor Sandal fra Helsingør. Hans fulde navn var Henrik Paulin Sandal (1751-1833) og han var sognepræst ved Sct. Marie Kirke i Helsingør fra 1789 til 1813. Han var gift med Sophie Laurine Stålfest (1754-1827). Da Sandal i 1813 fik nyt embede i Udby, måtte han sælge ejendommen på Rørtang Overdrev. Det skete ved en offentlig auktion den 14. august 1813. Men inden købet af denne ejendom havde han også overtaget naboejendommen. Det var sket i 1801, hvor han af købmand og sukkerraffinadør i Helsingør, Claus Plum, havde overtaget det vestre husmandssted. Det var med andre ord begge ejendomme, som gik auktion i 1813.

Landlyst
Af auktionsskødet fremgår det bl.a. at ejendommen skulle overtages straks ved hammerslaget. Med i købet var de folk, der boede i Peder Mortensens gamle hus samt et gammelt ægtepar, der også boede på ejendommen. Disse skulle have lov at blive boende til påskeflyttedag det følgende år. Desuden medfulgte en engelsk plov, en dansk plov, tre arbejdsvogne. to slæder, en jernharve, en træharve, en tromle, tre heste og to køer. Højeste bud lagdes af købmand i Helsingør, William Clarck, der herefter ejede ejendommen til 1819, hvor købmand Christian Frederik Eckart købte stedet. Købmand Eckart, der var født i Sverige, solgte meget forskelligt fra sin forretning i Helsingør, både tapeter, kakkelovne, gryder og pander. Han havde flere borgerlige ombud i Helsingør, bl.a. tingmand fra 1807. Han havde borgerskab i Helsingør fra 1806 til 1837.

Landlysts udseende i 1819
Den 12. juni 1819 sidst på dagen kom tre mænd til Landlyst. Det var tømrermester Malling og murer Jens Hansen begge fra Hillerød og så var det branddirektør Hass fra det almindelige brandforsikringsselskab. De to førstnævnte var taksationsmænd - d.v.s. folk, der var vant til at vurdere en bygning og dens værdi.
Deres opgave var at taksere Landlysts bygninger, så de i ildsvådetilfælde, kunne blive erstattet til en rigtig pris. Mændene gik hurtigt til opgaven - de havde allerede tidligere samme dag vurderet en ejendom i Fredensborg, hele Borupgaard samt to ejendomme i Snekkersten, men dette var dagens sidste opgave.

Ejendommen havde ikke været vurderet siden 1803, og i mellemtiden var der sket en del forandringer og forbedringer. Stuehuset, der lå mod syd, var 18 fag langt og 12 alen dybt - d.v.s. 28 x 7,5 meter (= 210 m2) og altså et ret anseeligt hus. Husets midterste del var bygget af grundmur, medens fire fag i hver ende var af bindingsværk. Huset var dækket med et tegltag med en gennemgående kvist. Huset rummede 6 værelser, 2 køkkener, 3 skorstene, 1 spisekammer samt en trappe til kvisten. Desuden var der kælder under hele bygningen.

Men derudover var der flere udlænger. Mod øst lå en ladebygning sammenbyggget med en vognremise, mod nord lå en bygning indrettet dels til lade, dels til en mindre bolig, mod vest en staldbygning med en port og sammenbygget med dette et fårehus.

Udover selve Landlyst hørte det oprindelige husmandssted "Halvvejs" også til ejendommen. Det lå helt op til Gurrevejen tæt på skellet til Helsingørs Overdrev og bestod alene af en 9 fag lang og 8 alen dyb bygning (15x5 m) - indrettet med 2 stuer, 2 kamre og et køkken med skorsten.

Statskassen opkøber
De to ejendomme blev senere suppleret med et stykke af Kronborg Teglgaards Mose (Ellenholm Mose) og den samlede jordtilliggende var derfor på omtrent 20 tdr. ld. De tre arealer fortsætter som en samlet ejendom i de følgende år indtil 1853, hvor Hans Kragholm sælger den samlede ejendom til Statskassen. Stedet bliver herefter skovriderbolig, idet skovrider Heinrich  von Krogh residerede i ejendommen Landlyst i perioden 1853-1889. Af det østre husmandssted (stadig kaldet "Halvvejs") eksisterede beboelseshuset stadig. Det var udlejet til andre beboere. Engang i anden halvdel af 1800-tallet blev dette hus dog nedrevet.

Selve den trelængede ejendom Landlyst stod frem til 1889, da også den blev nedrevet. Det var på foranledning af Statsskovvæsenet, der lod opføre en ny og mere moderne ejendom lige overfor "Landlyst" på nordsiden af Gurrevejen. Kroghs efterfølger som skovrider, Sophus Thalbitzer, fik således bolig i det nye "Landlyst". Arealerne syd for Gurrevejen forblev dog i Statsskovens eje frem til 1913, da ejeren af Kronborg Teglværk, Carl Johan Fahnøe, købte hele ejendommen.

Fanøs Mose og frugtplantagen
En følge af Carl Johan Fahnøes ejerskab af Ellenholm Mose i den lange periode fra 1879 til hans død i 1928 var, at den i folkemunde skiftede navn til Fanø Mose. Navnet optræder endda på et kort fra 1948.
Efter Fahnøes død overtoges de gamle Landlyst-arealer af grosserer Hans Chr. Allenbæk (1880-1942), som lod opføre nogle avls- og driftsbygninger på samme sted, som det gamle Landlyst lå.
Enkefru Gudrun Allenbæk solgte i 1943 matriklerne til "A/S Landlyst Frugtplantage", der bestyredes af gartner Peter O. Suhr. Ejendommen fik senere navnet "A/S Julianelund Frugtplantage", hvilket navn Suhr lod indregistrere.

Julianelund Kolonihaveområde
Allerede tidligt førtes de første forhandlinger om lade området overgå til andet formål, nemlig en kolonihaveudstykning. Landinspektør Steenbrandt udarbejdede således i september 1962 en udstykningsplan for området. I oktober 1963 godkendte Tikøb Kommune en bygningsvedtægt for området. Den indebar bl.a. at området ikke kunne bebygges med andet end kolonihavehuse, der ikke måtte anvendes til overnatning. Der blev udstykket i alt 55 parceller og desuden udlagdes et fællesareal på samme størrelse som parcellerne tilsammen. I 1966 ophævedes landbrugspligten på området og den 25. august 1967 stiftedes "Julianelund Grundejerforening", som alle grundejere er pligtige til at være medlem af.

For områdets fællesarealer blev det i øvrigt bestemt, at de er offentligt tilgængelige. I 1969 blev det besluttet af Tikøb Sogneråd, at de oprindelige husstørrelser på 10 kvm, måtte forøges til i alt 18 kvm. I 1988 blev det tilladt, at selve kolonihavehuset kunne udvides til 24 kvm. Desuden måtte der bebygges 10 kvm med et udhus, 12 kvm med terrasseoverdækning og 4 kvm med enten lege eller drivhus - altså i alt maximalt 50 kvm.

Nyere tid
Arealet er en del af den såkaldte Transportkorridor og derfor har det fra starten været klart, at arealet ikke kunne bebygges med permanent byggeri. Helsingør Kommune har imidlertid ikke gjort indsigelser overfor flere grundejere, som har bygget yderligere ud og tilmed benyttet husene som helårshuse. Egentlig var der fra byrådets side stemning for at give en dispensation og tillade husene, men den seneste udvikling betyder antagelig, at ejerne får et påbud om nedrivning af ulovlige bygninger. Det påvirker stort set alle grundejere - og mødes naturligvis med stor modstand blandt beboerne.




Matrikelkort fra 1810, som viser den oprindelige udstrækning af Ellenholm Mose - også kaldet Kronborg Teglværks Mose eller Fanø Mose.

Kortet viser hvorledes området så ud i 1857, hvor "Landlyst" var taget i brug af Statsskovvæsenet til skovriderbolig. Endnu lå også det lille hus "Halvvejs" længst op mod skellet til Helsingør. Også Ellenholmshuset ses på kortet - en vinkelbygning lige vest for nuværende Ørnholmvej. Huset er senere blevet kaldt Teglgaard, hvilket er lidt af en tilsnigelse. Kronborg Teglgaard lå jo som bekendt ved Strandvejen nord for Snekkersten.

Artikel i Helsingør Dagblad den 4. juni 1964. Bemærk, at sognerådsformand udtaler, at der kun er tale om kolonihavegrunde

 
Back to content | Back to main menu