Kommunekontoret - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Kommunekontoret i Tikøb

af Kjeld Damgaard

Det første sogne-kommunekontor i Danmark
Tikjøb Kommunes enorme størrelse både hvad angik befolkning og geografisk udstrækning havde allerede fra kommunestyrets begyndelse givet anledning til problemer og utraditionelle løsninger.
Hvervet som formand for sogneforstanderskabet var ikke et job, alle og enhver kunne påtage sig. Det var ikke uden grund, at de personer, der havde ladet sig vælge til formand alle var formuende folk - typisk proprietærer. Alligevel var der i en periode indtil udgangen af 1855 en lønnet kommunesekretær, M. Madsen, til hjælp for formanden. Da kontrollør Knudsen i 1856 overtog formandsposten forlangte han - og fik - vederlag for sit arbejde som formand. Den første egentlige embedsmand som sogneforstanderskabet fik, var Christian Søeborg i 1861. Ganske vist var Søeborg også leder af Anstalten, men i hans arbejdsbeskrivelse stod udtrykkeligt også, at han skulle være sekretær for Sogneforstanderskabet. Han havde både bolig og kontor på Anstalten, så man kan på en måde sige, at her var den spæde start på en egentlig embedsmandsadministration i Tikøb Kommune.
Men det var heller ikke holdbart, at det var en sogneforstander, der skulle være kasserer og regnskabsfører for kommunen. Da proprietær Brun fra Borupgaard var kasserer, måtte han endda selv lægge penge ud i flere tilfælde.
Det er derfor ikke overraskende, at man benyttede den nye kommunallovsreform i 1868 til at se på organisationen. Resultatet blev, at der allerede fra 1. december 1867 blev ansat en skriver eller assistent. Assistent Læssøe fik bolig og kontor på Anstalten - og fra dette tidspunkt åbnede kommunen også et kommunekontor med daglige åbningstider. Den første regnskabsfører, Arnold Jørgensen, blev ansat i marts 1869.

Instruks for regnskabsføreren 1875
Da regnskabsfører Baumann opsagde sin stilling i 1875, brugte man anledningen til at nyformulere regnskabsførerens arbejdspligter:
”Han skal føre Communens og Anstaltens Regnskaber (sidstnævnte forsaavidt forlanges af Bestyrelsen) og som Secretair efter Formandens Anviisning føre Communens Correspondance. Han skal opholde sig paa Communecontoret hver Søgnedag fra Kl 8 Form. til Kl 2 Efterm. Tirsdag undtagen paa hvilken Dag han møder til Conference hos Formanden. Regnskabsføreren er pligtig til i Forstanderens Fraværelse at være til stede paa Anstalten. Han er pligtig til paa Bestyrelsens Forlangende at føre Control med de forskjellige Leverancer til Anstalten. Forsaavidt Bestyrelsen for Anstalten agter at holde Møde paa Anstalten udenfor Contoirtiden er han pligtig til med Dags Varsel at give Møde.”

Formandens pligter
Selvom formanden nu havde fået medhjælp til de daglige pligter, så påhvilede ansvaret stadig formanden. Formanden skulle selvfølgelig lede møderne, men det var desuden fortsat formandens pligt at sørge for, at beslutningerne blev ført ud i praksis. Han skulle også føre tilsyn med den løbende korrespondance samt regnskabsførelsen. Men med kommunekontorets åbning skete der en mærkbar lettelse i formandens byrder. Hidtil havde alle med ærinde til sogneforstanderskabet skullet henvende sig til formanden på dennes bopæl. Nu var der daglige åbningstider på kommunekontoret - og det tog naturligvis toppen af presset på formanden.

Amtsrådets tilsyn
Det var imidlertid ikke altid, at kommunen selv kunne bestemme. I følge gældende lov havde amtsrådet et meget afgørende tilsyn med alle sognekommuner. Frederiksborg Amtsråd skulle bl.a. godkende det årlige regnskab, større skatteforhøjelser, køb eller salg af fast ejendom, optagelse af lån eller større forbrug af kapital eller likvide midler.
På denne måde havde lovgiverne sikret sig, at der ikke sad sogneforstanderskaber/sogneråd, der skaltede og valtede med kommunernes ve og vel. Der hang stadig lidt ved af enevældens holdning om, at ”almindelige bønder” nok ikke helt havde overblik og indsigt til at lede en kommune.
Ikke desto mindre fortsatte amtets tilsynspligt helt frem til kommunalreformen i 1970!