Kongevejen Hørsholm-Helsingør - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Go to content

Main menu:

Kongevejen Hørsholm-Helsingør

Strækningen mellem Hørsholm og Helsingør
Kongevejen mellem Hørsholm og Helsingør

I tidens løb er der skrevet adskillige bøger og artikler om Strandvejen mellem København og Helsingør. Men meget lidt om den vej, der i omkring 200 år var den væsentligste trafikvej til og fra Helsingør. Denne artikel fortæller om store og små bemærkelsesværdige ejendomme langs strækningen mellem Hørsholm og Helsingør – en strækning, der for størstedelens vedkommende blev anlagt i årene 1779-93.
Artiklen indledes dog med en redegørelse for de ældste veje i almindelighed og af den gamle Kongevej i særdeleshed.

af Kjeld Damgaard

Alfarveje, hærveje og kongeveje
De ældste kendte veje i Danmark stammer fra jernalderen, d.v.s. ca år 300 e.Kr. En af disse er fundet i Ellemosen ved Tibirke i Nordsjælland.
Egentlige ”ingeniøranlagte” veje kendes i Danmark fra vikingetiden, hvor der også blev bygget reelle træbroer på udsatte strækninger. En af de mest kendte er den 760 meter lange bro over Vejle ådal ved Ravning.
Større vejanlæg fra middelalderen er derimod sjældne fund. Men der blev naturligvis anlagt veje, selvom det var søtransporten, der dominerede  al slags færdsel og transport i de tider. Der var brug for landtransport, da det naturligvis ikke var muligt at sejle til alle destinationer. Og i virkeligheden stammer mange af de mindre sogneveje, vi i dag kender som kommuneveje ofte fra netop denne tid. Her anlagde man ikke så meget vejene ud fra et ønske om den korteste rute, men derimod hvor det var nemmest at køre, gå og ride. Derfor har vi stadig de mange bugtede veje, der afspejler hvor det i middelalderene var nemmest at færdes.
Den daværende lovgivning skelnede mellem alfarveje (også kaldt alveje), hærstræder (hærveje) og kongeveje. Den mest kendte hærvej er naturligvis den jyske hærvej - en betegnelse, der dog mest afspejler en rute og ikke nødvendigvis en bestemt vejstrækning. Disse hærveje og kongevejene afspejler også, at vejene havde militær betydning og ofte forbandt borge, fæstningsværker og større byer.
I 1100- og 1200-tallet opstod flere større byer, de såkaldte købstæder. Disse byer havde behov for at få varer ind fra landet til købstaden - enten til eget brug eller med henblik på videresalg. Derfor anlagdes en del veje - dog sjældent efter ordre fra en myndighed - mere efter at et behov viste sig, Det var de såkaldte alveje eller alfarveje, der opstod på denne måde.
Vi skal helt frem til Christian II før Danmark får en lovgivning, der regulerer vejene. Det var dog ganske beskedne tiltag og handlede i 1521 blot om tilsynet med vejene, Det bestemtes heri, at fogederne en gang om året skulle tilse at vejene blev vedligeholdt og hvis ikke, skulle bønderne straks udkommanderes til at udbedre skaderne.
Denne bestemmelse har imidlertid næppe været ny, men viser at der allerede før den tid har været tale om såkaldt vejhoveri - altså at bønderne kunne udkommanderes uden nogen form for kompensation eller løn. Det var en del af deres fæstekontrakt at varetage dette arbejde. I samme periode blev der også udarbejdet en liste over nødvendige kroer - rejserne var jo langsomme, mange gik, og der var derfor brug for at der var bedesteder langs de vigtigste veje, Et bedested var datidens betegnelse for at sted, hvor man kunne få mad, drikke, hvile samt evt. en overnatning.

De første kongeveje i Nordsjælland
Den Kongevej, der gik forud for den nuværende skal i virkeligheden deles op i to strækninger - rent historisk. Det skyldes, at vi kender en temmelig nøjagtig anlægsperiode for den strækning, der løber mellem Nyrup og Helsingør, medens strækningen mellem Hørsholm og Nyrup ikke helt kan dateres, kun at den blev anlagt under Christian IV.
Kongevejene skulle jo forbinde de tre nordsjællandske slotte med hinanden: Hirschholm Slot (tidl. Hørningsholm Slot), Frederiksborg Slot og Marienlyst Slot/Kronborg Slot.
Disse tre kongelige slotte skulle det være let at komme frem og tilbage til og for at disse veje ikke skulle blive ødelagt af uvedkommende trafik, blev det besluttet, at de kun måtte anvendes af kongen og dennes embedsmænd.
Den første Kongevej, der blev anlagt, gik imidlertid fra Københavns Slot via Frederiksborg Slot og videre til Kronborg Slot. Den blev udført i årene efter 1584, efter at Frederik II havde besluttet at få den anlagt. Denne Kongevej udgør derfor strækningen mellem Nyrup og Helsingør. Strækningen mellem Hørsholm og Nyrup er derimod først anlagt i Christian IV’s regeringsperiode.

Endnu rester af ”Den gamle Kongevej”
Selvom både strækningerne mellem Hørsholm og Nyrup og Nyrup og Helsingør i slutningen af 1700-tallet blev afløst af den nuværende Kongevej, så er der endnu mange rester af den oprindelige vej. Faktisk er adskillige strækninger endnu i brug.
Begynder man turen ad den gamle Kongevej fra ”Ridebanen” i Hørsholm, så vil man genfinde den gamle vej i den nuværende Kammerrådens Vej, der løber parallelt lidt vest for den nuværende Hørsholm Hovedgade.
Den næste strækning, der endnu eksisterer, er vejen gennem Usserød landsby: Den sydligste del af Gammel Byvej frem til Usserød Skole. Derpå det østligste stykke af Stampevej hen til Usserød Aa, hvorfra den gamle Kongevej følger den nuværende Blovstrødvej. Hvor Blovstrødvej skærer den nuværende Kongevej kaldes vejen nu for Holmetoften. Den fortsætter med vejnavnet Holmevej - også den er den oprindelige Kongevej. Længere nordpå er der ikke rester af den oprindelige Kongevej før vi når frem til Jellebro lidt syd for Niverød. Her var den oprindelig bro over Nivaaen beliggende lige øst for den nuværende Jellebro. Derfra gik vejen i en svag bue lidt øst for den nuværende Kongevej til Niverød, hvor dens forløb var identisk med den nuværende vej. Mellem Niverød og Kvistgaard løb den oprindelige kongevej i en bugtet tracé, der lå 200-300 meter vest for den nuværende Kongevej,
Ved Kvistgaard svingede vejen lidt længere mod vest og løb igennem det nuværende Munkegaarde Hegn - dengang kaldt Egeskoven. Her er den sydligste del af skovvejen gennem hegnet den oprindelige kongevej, Midt i skoven fortsatte den gamle kongevej lige mod nord - men endnu fornemmes vejen i skovbunden, selvom arealet nu er noget tilgroet.
Nord for Munkegaarde Hegn løb vejen direkte sammen med kongevejen fra Frederiksborg - lige vest for Nyrup landsby. De to Kongeveje fulgtes herfra til Helsingør - først ad nuværende  Krogenbergvej og videre ad Gurreholmvej indtil lige efter ejendommen Gurreholm, hvor den oprindelige kongevej drejer ind i Nyrup Hegn ved den såkaldte Røverport.
I en næsten lige linje gennem Nyrup Hegn er vejen endnu i brug som skovvej - på fire strækninger endda brolagt - vel nok den mest kendte del af den oprindelige kongevej.Lidt øst for Spidsbjerg Bakke (hvor Gurre Kirke ligger) løb den gamle kongevej sammen med den nuværende kongevej.
Gurrevej (tidligere også kaldt Ladegaardsvejen) var således Kongevej på strækningen frem til Bjarkesvej. Herfra fortsatte Kongevejen ad nuværende Rolfsvej, som jo ender i nuværende Gl. Hellebækvej. Det var ikke et tilfælde, for her lå kongens lysthus, kaldet Lundehave - senere Marienlyst Slot. Herfra kunne kongen så vælge at fortsætte gennem Marienlyst slotshave til selve Kronborg, bl.a. ad den nuværende Allégade.

Nye tider
Denne Kongevej var ikke brolagt hele vejen og var i det hele taget ikke særlig behagelig at køre på. Man kan blot forestille sig at køre på de toppede brosten gennem Nyrup Hegn i en vogn, der ikke var specielt godt affjedret.
Selvom det var forbudt at færdes på vejen for almindelige mennesker var det ganske almindeligt. Det var ganske vist forbundet med store repressalier at gøre det alligevel. Blev man taget på fersk gerning risikerede man at få konfiskeret vogn, heste og læs og dertil tvangsarbejde i et halvt år.
Imidlertid blev den folkelige modstand efterhånden stadig stærkere og fra Frederik V’s regeringstid ændredes indstillingen også fra regentens side - og vejene blev nu gradvist åbnet for alle. Kongen mente således, at det ville være til gavn for hele landet og alle indbyggere - og i sidste ende derfor også for ham selv.
Imidlertid var de gamle Kongeveje ret elendige og mange steder slet vedligeholdte. Det førte i 1770’erne til nedsættelse af en såkaldt Generalvejkommission, som havde til opgave at modernisere det danske vejsystem. Kommissionen konkluderede at man måtte anlægge nye og bedre hovedlandeveje, og pegede på, at vejen til Helsingør burde udføres som den første.

Den nye Kongevej anlægges
Da planen om vejen blev fremlagt i 1770’erne, var det meningen, at vejen dels skulle gøre det muligt ”at undgaa den besværlige Sandvej langs Søkysten” (= Strandvejen), dels at afløse den gamle slet vedligeholdte Kongevej, der gik i et slynget forløb mellem de to byer. Derudover skulle den supplere Kongevejsstrækningen fra Vibenshus via Rudersdal til Hørsholm og strækningen fra Hørsholm til Fredensborg – anlagt i perioden 1764-75.  
Det blev derpå pålagte det daværende Kronborg Amts bønder at yde den fornødne arbejdskraft til anlægget. Det betød i praksis, at bønderne - alt efter deres gårdes størrelse - skulle stille med arbejdskraft, heste og vogne. Det var en voldsom byrde at lægge på bønderne, der i forvejen var hårdt pressede af fæsteafgifter på deres gårde, som de jo skulle passe ved siden af vejarbejdet. Og arbejdet var jo tvangsarbejde, som de ikke kunne undgå - og som de ikke fik vederlag for.

Utilfredshed og uro
Det medførte selvfølgelig en del uro og utilfredshed. Især bønderne i det daværende Hørsholm Amt protesterede, bl.a. fordi de som  de første bønder i Danmark var blevet fri af hoveriet. Alligevel blev de pålagt dette enorme arbejde, hvilket førte til klager og tilmed en deputation til kronprinsen i Fredensborg. Det førte dog ikke til noget, og en efterfølgende arbejdsnedlæggelse blev straffet hårdt med straffearbejde på Kronborg til lederne af protesterne. Imidlertid var stemningen i befolkningen blevet for bønderne og de blev hurtigt atter løsladte. Til gengæld slap de ikke for arbejdet - bortset fra, at der senere blev indført betalt arbejdskraft til en del af arbejdet.
Arbejdet var i øvrigt blevet påbegyndt samtidigt både i den sydlige ende ved Brønsholm og mod nord ved grænsen mellem Helsingør og Tikøb ved Rørtang. Strækningen mellem Rørtang og Helsingør begyndte også samtidig, men blev forestået af Helsingør By, som ikke var en del af amtet. Strækningen mellem Hørsholm og Brønsholm var jo allerede anlagt som en del af Kongevejen mellem Hørsholm og Fredensborg.
Men på alle strækninger, også i Tikøb Sogn, var der utilfredshed med det hårde arbejde og den medfølgende udgift. Ikke mindst pga. misvækst i flere år. Og da vejret i 1785 var meget regnfuldt, var målet ved at være fyldt da de derfor heller ikke kunne sælge de meget våde tørv, der skulle have givet penge til fæsteafgiften.
Men færdig blev vejen - det skete i 1793, hvor vejen endelig stod klar til brug på hele strækningen,

Rejsen starter i Hørsholm

Hørsholm
Vor ”rejse” starter sydligst i det gamle Frederiksborg Amt, nemlig ved det for længst forsvundne Hørsholm Slot skønt strækningen fra Hørsholm Slot til Brønsholm jo egentlig er en del af Kongevejen mellem Hørsholm og Fredensborg.
Hørsholm Slots historie og endeligt turde være de fleste af nærværende blads læsere bekendt – men ganske kort, så blev slottet bygget i årene 1730-44, hvor det afløste det gamle jagtslot, Hørningsholm på stedet. Slottet blev bygget som sommerresidens for Christian VI og dronning Sophie Magdalene. Slottet blev kaldt for Nordens Versailles, smukt beliggende midt i søen - bygget i barokstil,
Slottet var på ikke færre end 250 værelser og meget fornemt udstyret, bl.a. med sølvovertrukne lister, låse af sølv og med perlemors - og krystaludsmykninger alle steder.
Til slottet hørte de endnu eksisterende avlsbygninger og stalde, der dog var opført allerede i 1720’erne.
Egentlig var den nye Kongevej den nuværende Hørsholm Hovedgade, dog senere forlagt til den nuværende Usserød Kongevej.
Den store lyserøde bygning man ser på hjørnet af Rungstedvej er Hørsholms gamle rådhus – det blev taget i brug i 1918. Og desværre gælder det, at mange huse langs Hovedgaden er nye. 1960’erne var hårde ved det gamle Hørsholm – mange bygninger måtte vige for vejudvidelser eller nye bygninger. Og de bygninger, der er tilbage, er som oftest stærkt ombyggede. Man kan dog stadig fornemme fabrikspræget på Hovedgaden nr. 45 – den sidste ejendom på venstre side, inden man når det nuværende bibliotek.
Her lå Hørsholm Klædefabrik – grundlagt i 1842 – med bygninger, der strakte sig helt bagud til Kammerraadens Vej. Kun huset i Hovedgaden står tilbage – resten er nedrevet, og på arealet ligger nu Trommen m.v.  Op imod 200 mennesker var beskæftiget på klædefabrikken med fremstilling af klædevarer til både damer og herrer. Fabrikken satte også på anden måde sit præg på egnen. Man lod bygge et stort antal boliger til de ansatte arbejdere. Flere af disse gamle arbejderboliger kan endnu ses langs Usserød Kongevej, men er efter fabrikkens lukning i 1976 solgt til private.

Usserød
Når man i dag kører ad Usserød Kongevej forbi Hørsholm Midtpunkt passerer man også den gamle bygrænse mellem Hørsholm og Usserød. Og det var ikke blot en grænse mellem to ejerlav, men derimod mellem to kommuner. Hvad de færreste nuværende beboere i området aner er nemlig, at hele Usserød-området helt ned til Kokkedal Station oprindeligt hørte til Birkerød Kommune – og at det først blev overført til Hørsholm i 1938. Hørsholms nuværende kommunegrænser er endnu nyere – de stammer fra 1970, hvor store dele af Bloustrød Kommune blev lagt ind under Hørsholm.
På turen mod nord passerer man kort efter endnu et indkøbscenter, Kongevejscenteret, som blev opført der, hvor den ene af strækningens tre kroer oprindelig lå. Den oprindelige kro her blev opført i 1774 af mølleren i Usserød og kaldtes da for Christinedals Kro. Engang i starten af 1800-tallet fik den af ukendte årsager navnet Amsterdam Kro. Den krobygning, som endnu kan huskes af enkelte, var dog først opført omkring 1900.
Ved Kongevejens første knæk lå Usserød Sygehus, som det rettelig hed. Måske var navnet ikke fint nok, i al fald kaldtes stedet i de senere år Hørsholm Hospital – uagtet, at ordet hospital på dansk egentlig kun bruges om store sygehuse i hovedstaden eller i de større købstæder – eller om lukkede institutioner. Usserød Sygehus lå oprindelig hvor Kongevejen nu går, men stammer helt tilbage fra 1759. Det nuværende sygehus er dog først påbegyndt i 1897 – og siden udvidet adskillige gange.
Så går turen ned ad Doktorbakken – opkaldt efter det store gule hus på hjørnet af Kokkedalsvej. Her boede fra 1794 adskillige sygehuslæger eller distriktslæger.
En af de smukkest beliggende fabrikker må være Usserød Militære Klædefabrik. Med de hvide bygninger, der spejler sig i mølledammen foran, er det svært at forestille sig, at her arbejdede engang mange hund-rede voksne og ligeså mange børn! Det var Usserød Aa, som afgjorde fabrikkens oprindelige placering. Det skete i 1791 på det sted, hvor fabrikken endnu ligger. Senere opførtes også en fabriksbygning på den anden side af Kongevejen, men den forsvandt i 1920’erne. Fabrikkens mange ansatte betød, at Usserød voksede til en hel lille by, med mange arbejderboliger, købmandshandel, bryggeri o.s.v. Fabrikken lukkede i 1981 – og derefter overtog elektronikvirksomheden ”Søren T. Lyngsø” bygningerne. I nyere tid har flere forskellige virksomheder kontorer i bygningerne. Lidt længere fremme kan man endnu se rester af det tidligere Usserød Bryggeri, som blev grundlagt i 1859 og som i flere generationer blev drevet af familie Christensen.
Brønsholm
Når man passerer den lille Breelte Skov, kører man ifølge skiltene ud af Hørsholm og ind i Kokkedal. Begge skiltene er imidlertid forkerte. Man kører ud af Usserød og ind i Brønsholm. Navnet Kokkedal er opstået ved en tilfældighed og er i virkeligheden fuldstændig ulogisk. Det hele skyldes, at det udvalg der i årene 1903-06 arbejdede for at etablere et billetsalgssted ved Usserød i lokalområdet, måtte indsamle i alt 9.000 kr for at DSB ville anlægge holdepladsen. Da en stor del af pengene var indkommet fra beboere i Mikkelborg valgte man at billetsalgsstedet – og det dertil knyttede posthus – skulle kaldes ”Kokkedal”, og ikke Usserød, som havde været det mest naturlige, da stationen jo lå i Usserød (og egentlig i Birkerød kommune). Kokkedal-navnet blev altså valgt uanset det faktum, at gården Kokkedal jo ligger i nabokommunen (helt nøjagtigt i Vallerød i Hørsholm kommune), og at det meste af den bebyggelse, der i dag kaldes Kokkedal er bygget på jorderne fra landsbyerne Ullerød, Jellerød og Brønsholm.
Det er svært at se Usserød Aa i det virvar af bebyggelse og vejomlægninger der er og har været i området syd for Brønsholm, men lige nord for åen deler vejen sig: Til venstre mod Fredensborg, til højre mod Helsingør. Man kan med en vis ret sige, at først her starter Kongevejen til Helsingør.
Den gamle landsby Brønsholm er i dag mishandlet til ukendelighed. Stort set al jorden er nu enten bebygget eller anvendt til motorvej. Og selve landsbygaden har man også lukket, således at man skal igennem et industrikvarter for at komme ind til byen. Den tidligere købmandshandel har overlevet, dog nu som take away madsted.

Niverød
Nu går turen videre nordpå forbi de store udstykninger på Brønsholms jorder – her ligger i hundredvis af huse, hvis beboere tror, de bor i Kokkedal, men som altså reelt bor i Brønsholm. Efter bebyggelsen går vejen forbi Vejenbrød og ned i Nivaa-dalen, hvor Nivaaen passeres over den flotte Jellebro, der blev bygget i 1787. Endnu ses Christian VII’s navnetræk på broens sider.
Netop bygningen af Jellebro var årsag til megen af den uro og opsætsighed, som bønderne udviste i 1780’erne. Det var et voldsomt arbejde at køre sten og byggemateriale netop til dette byggeri.
Oppe på bakken kører man ind i Niverød landsby – et område, som mange fejlagtigt tror hedder Nivaa. Igen er det postadressen der forvirrer folk, men Nivaa er egentlig kun et område omkring Gl. Strandvej, medens det meste af områdets bebyggelse egentlig ligger i Niverød.
Det første hus på højre hånd er det gamle Bomhus – det eneste tilbageværende på strækningen. Huset ligger mærkelig skråt i forhold til vejen og har ikke siden 1857 været anvendt til sit oprindelige formål. På det tidspunkt lykkedes det nemlig at få ophævet den forhadte ordning, der indebar, at alle vejfarende skulle erlægge bompenge ved Usserød, Niverød og Rørtang. Umiddelbart derefter ligger endnu den bygning, der rummede Niverød Kro. Kroen lå oprindelig i Nivaa by, men da trafikken flyttede fra Strandvejen til den nye Kongevej, så flyttede kroen også herop i 1787. Kroen, der i en årrække også rummede en købmandshandel, er for længst lukket og omdannet til en børneinstitution.

Dageløkke
Strækningen nord for Niverød var  endnu indtil for få år siden ret øde, men nu er der på arealet bygget en del parcelhuse. Længere mod nord passerer man efter Niverødbebyggelsen enkelte udflyttergårde hvorefter Kongevejen går op ad bakken til det sted, hvor nu Coloplast har sit hovedkvarter. Før Coloplast lå her Dageløkke (der udtales ”daugeløk”) Mølle på bakketoppen. Møllen var opført i 1869 – men stoppede allerede sin virksomhed omkring 1940. Møllegaarden ligger endnu tilbage på østsiden af Kongevejen – den har givet navn til den første vej man møder, hvis man drejer af til højre mod Øverste Torpen: ”Bakkegaardsvej”.
Kongevejen har for øvrigt noget misvisende fået navnet Hørsholmvej på denne strækning - i sin tid et navn givet af det tidligere Fredensborg-Humlebæk byråd. Det er ganske uforståeligt, at denne lille strækning ikke kaldes for Kongevejen.

Nybogaard
Efter det såkaldte Humlebækkryds, der nu er ombygget til en rundkørsel, går det atter opad til ”Rishøjbakken”. Her ligger i dag en tidligere proprietærgård, der er omdannet til golfcenteret ”Simons Golf”. Gården er imidlertid en af landsbyen Nybos oprindelige gårde. Den flyttede ud til bakken her efter Kongevejens etablering – og blev naturligt kaldt Rishøjgaarden. Senere ændredes navnet til Nybogaard. En af de mest bemærkelsesværdige ejere af gården var lensgreve Ludvig Holstein-Holsteinborg, der senere - i 1870 - blev konsejlspræsident (=statsminister). Han havde i sine unge dage indledt et tæt bekendtskab med Christine Hansen, den lokale møllers datter ved Holsteinsborg – og bekendtskabet fik følger: en lille pige. Da moderen jo ”kun” var møllerdatter, kunne der ikke være tale om giftermål, så i stedet købte lensgreven i 1845 Nybo-gaard og installerede sin veninde og datteren her. Hun blev nu kaldt gårdbestyrer, og lensgreven må jo have været på besøg for at se, hvordan det gik, for året efter var Christine atter gravid. Men igen påtog lensgreven sig faderskabet og holdt både moderen og sognet skadesløst. Senere blev både Christine og lensgreven gift – men ikke med hinanden. Deres fælles børn blev adopteret af Christines nye mand – og Nybogaard atter solgt.

Toelt
Den næste lille landsby som Kongevejen passerer, er Toelt. Også her ligger flere gårde spredt ud i landskabet, men den eneste vest for Kongevejen er den såkaldte Thoraasgaard. Den ejedes i starten af 1800-tallet af den engelsk-fødte snedker, John Thomson, hvis navn er særlig knyttet til nordsjællandsk landbrug, fordi han indenfor erhvervet var en betydelig foregangsmand. Han var således blandt de allerførste, der anvendte sving-ploven, men da han selv bekostede gårdens udflytning fra Toelt landsby, kom han i stor gæld. Sønnen overtog gården på tvangsauktion, men alligevel endte John Thomson i gældsfængsel i Esrum i 1826. Under opholdet her fremstillede han i øvrigt plove, men dengang var loven sådan indrettet, at det var kreditor, som skulle betale for skyldnerens fængsling. Da kreditoren ikke havde betalt, blev John Thomson løsladt – men netop som han passerede kanalbroen i Esrum, mødte han sendebudet med kreditorens penge. Men for sent, Thomson kunne gå hjem som en fri mand!

Kvistgaard
Umiddelbart efter Thoraasgaard, passerer man kommunegrænsen mellem den gamle Asminderød-Grønholt kommune og den gamle Tikøb Kommune. Jorderne her tilhørte oprindelig landsbyen Munkegaarde, der imidlertid blev nedlagt som landsby i forbindelse med de store jordreformer i slutningen af 1700-tallet. Landsbyens jorder blev for størstepartens vedkommende lagt ind under Nyrup Landsby – hvis ene gård flyttede ud på den mark, som kaldtes ”Qvistens Ager”. Gården blev derfor kaldt ”Qvistgaard” – og den kom til at give navn til den eneste station på Nordbanen mellem Fredensborg og Helsingør. Da Nordbanen skulle anlægges var der – bortset fra gården – nærmest ingen bebyggelse, men vejnettet omkring stedet var godt, og det var begrundelsen for at placere stationen netop her. Gården Kvistgaard, der for at skelne den fra stationen og byen, senere blev kaldt Kvistgaard Hovedgaard, omdannedes fra 1978 til Rudolf Steiner Skole.

Nyrup
Efter på højre side at have passeret endnu en proprietærgård, Sindshvile, kommer man ad Kongevejen op over Hellegaardsbakken, hvorfra man endnu i dag har en vid udsigt over Øresund. På dette sted passerer man Nyrup Skole, der var folkeskole i perioden 1934-1963, men nu er omdannet til børneinstitution. Overfor skolen lå oprindelig endnu en udflyttergård fra Nyrup, der trods store industribebyggelser, stadig kan fornemmes ved det såkaldte Nyrupkryds. Her lå Nyrup Runding - en rund plads, som skulle markere, at her svinger vejen mod nordøst og går i en ret linje til Helsingør. Her støder Kongevejen fra Frederiksborg (=Hillerød) til – og de to veje forenes til én vej.
Hvor der i dag ligger en campingplads og et motel lå indtil 1939 et af Nordsjællands mange teglværker. Det kaldtes fra starten omkring år 1900 for Sindshvile Teglværk, men senere fik det navnet Gurreholm Teglværk. Efter at have ligget uvirksomt under besættelsen, blev det nedrevet i 1946-47.

Nykro
Den sidste bygning før Mørdrupkrydset kaldes endnu i dag for Nykro. Navnet skyldes, at der indtil 1828 var kro på stedet – og at navnet var Ny-kro, skyldtes, at kroen oprindelig havde ligget i selve Nyrup landsby, men at den omkring 1796 flyttede ud til den nye Kongevej, hvor trafikken og kunderne jo var.
Og det var også her, at postdiligencen kom forbi og havde fast stoppested. Der havde været gående post mellem København og Helsingør allerede i begyndelsen af 1700-tallet. Disse postbude, der kun medtog breve, gik ad Strandvejen, der var den korteste.
Et forsøg med en kørende post i 1720’erne faldt ikke heldigt ud og først i 1772 indførtes en postvogn, der skulle køre via Lyngby, Hirschholm og Nivaa til Helsingør - d.v.s. ad den gamle Kongevej. Også dette ophørte efter kort tid.
Sagen var, at skibsfarten i Øresund varetog det meste af den slags trafik og dermed også postleveringerne. Kun når vinden var imod, kunne de gående eller agende postbude konkurrere med bådfarten.
I 1777 lykkedes det imidlertid endelig at få en daglig postvogn, der medtog både breve, pakker og passagerer. Denne vogn kørte ad den gamle Kongevej. Vognen var imidlertid åben og ikke særlig bekvem i dårligt vejr.

Nykro som postudvekslingssted
Den senere postdirektør og generalmajor Ernst Frederik von Walthersdorff havde tidligere været generalguvenør i Dansk Vestindien og havde i den forbindelse også aflagt et besøg i Nordamerikas Forenede Stater.
Her havde han prøvet at køre med en såkaldt ”Stage-Coach”, som han ved hjemkomsten beskrev som en art diligence, hvor der indeni var tre bænke med plads til tre på hver. Hertil kom, at der var plads til en tiende person ved siden af kusken. En sådan diligence forspændt to par heste forekom Walthersdorff yderst velegnet til danske forhold - og her mente han naturligvis den nye komfortable vej til Helsingør.
Der blev derfor bestilt en sådan stage-coach i Philadelphia formedelst 590 rigsdaler. Den ankom adskilt på to skibe til Altona i Holsten og blev herfra fragtet til København og samlet her. Fragten kostede i øvrigt 300 rigsdaler. Stagecoachen var bygget efter et stærkt, men spinkelt amerikansk design.
Ud fra originalen fremstilledes tillige en kopi, der indsattes på ruten København-Korsør. Men inden den var færdig, kunne rejsende og beboere langs ruten beundre den nye og imponerende diligence. Det skete helt nøjagtigt den 18. november 1798. Kusken hed i øvrigt Jens Pedersen. Turen blev kørt to gange ugentlig og et af stoppestederne var netop Sophienhøj - også kaldet Nykro tæt ved Mørdrup. Årsagen var bl.a. at her var et såkaldt postudvekslingssted. Der var dengang ikke postbude, som gik bragte ud til hver husstand. I stedet måtte postmodtagere selv tage til postudvekslingsstedet og hente deres breve - eller betale et privat bud for at tage dem med.

Rørtang
Kort før sidevejen, der fører til Rørtang landsby, ses på højre hånd den eneste tilbageværende af de originale milepæle langs Kongevejen. Den viser, at der er 5½ mil fra København, og er udført i norsk marmor. De øvrige milepæle langs vejen er enten forsvundet eller skiftet ud til nyere ”modeller”.
Umiddelbart efter Rørtangvejen ligger høreapparatfirmaet Oticons forskningscenter. Bygningen kaldes Eriksholm, fordi den person, der lod ejendommen opføre var den helsingoranske købmand Erik Holm. Bygningen rummer i øvrigt flere bygningselementer, der stammer fra det gamle toldkammer i Helsingør.
Rørtang Bomhus eksisterer ikke mere, men omtrent på stedet lige overfor en lille skov (kaldt Bomhusskoven) ligger i dag ”Huset med uret”. På dette sted blev de vejfarende indtil 1854 afkrævet bompenge. Da dette forhadte system blev afviklet, blev huset solgt til nedrivning.
Længere fremme lige før man når den første rundkørsel, kan man endnu se rester af den gamle allé til Kjeldsbjerggaarden – en af Rørtangs oprindelige fire gårde. Den blev opført her i 1867 efter den gamle gård i selve landsbyen var brændt. I mange år boede familien Lindgren her – og både journalisten og forfatteren Malin Lindgren og et barnebarn, Iselin Hermann, har levende beskrevet deres barndom her på gården. Desværre er gården i dag i mindre pæn stand på trods af flere års renoveringer - efter en lang periode, hvor den fik lov at forfalde..

Helsingør
Når man passerer den første rundkørsel, passerer man samtidig det gamle skel mellem Tikøb Kommune og Helsingør Købstad. Til højre ses nu det såkaldte Prøvestenscenter, opkaldt efter et mindre landbrug, som imidlertid ikke lå, hvor centeret ligger. Den gård, der lå her hed Gl. Mariendal, men den har kun fået opkaldt en vej efter sig.
På den næste bakketop passerer man igen en rundkørsel. Bakken hedder Hestens Bakke – og havde før i tiden samme betydning for Helsingør som Valby Bakke havde for København. Når man kom udenfor bakken, så var man virkelig på landet! Omvendt omtalte Tikøb-beboerne ofte uforstående helsingoranere som folk, der aldrig havde været udenfor Hestens Bakke – altså med den betydning, at de folk kun kendte livet i Helsingør By!
Herefter går det ned ad bakke mod Helsingør By. Lige før man passerer Rønnebær Allé, ses nogle vandhuller vest for vejen. Det er gamle lergrave fra den periode, hvor her lå Nøjsomhed Teglværk. Det oprettedes i 1853 og ejedes i mange år af familien Brammer – en af Helsingørs kendte købmandsfamilier. Der hvor højhusene på Nordvej og Sydvej nu ligger, lå oprindelig teglværkets ringovn. I dag er kun direktørvillaen tilbage – nemlig den noget forfaldne rødstensvilla på hjørnet af Kongevejen. Teglværket lukkede omkring 1930.
Lidt længere fremme til venstre ligger Den Internationale Højskole, startet af den initiativrige unge student, Peter Manniche i 1921. Skolen blev indrettet i en tidligere gård, der siden er om- og udbygget mange gange. Stedet eksisterer endnu og tiltrækker hvert år mange studerende fra hele verden.
Så kommer vi ned til krydset, hvor færgetrafikken nu drejer til højre ad Flynderborgvej. På det venstre hjørne lå indtil 2004 brødfabrikken ”Hollandske Mølle”. Som navnet antyder, har der her også engang været en hollandsk vindmølle. Den blev opført i 1796 og eksisterede helt frem til 1965. Ejeren af møllen havde ikke længere råd til at vedligeholde den og skønt den var et slags vartegn for Helsingør, så ville kommunen ikke hjælpe til. Dermed forsvandt den sidste af Helsingørs mange møller. I dag er brødfabrikken lukket, og produktionsbygningerne er erstattet af tæt høj boligbyggeri.
Kongevejen ender ved den såkaldte ”Svingelport” – en af Helsingørs oprindelige fire porte. Byen havde, for at man kunne opretholde en vis justits, opsat porte ved Kongevejen, Nygade, Lappen og Brostræde. Men den vigtigste årsag til portene var, at så kunne man opkræve konsumption eller  accise – d.v.s. en afgift på de varer der passerede ind byen. Derfor blev der ved Svingelport også opført et kombineret vagt- og konsumptionshus i 1805. I 1850 ophævedes denne specielle skat – men konsumptionshuset lå der helt frem til 1965. Navnet Svingelport anvendes endnu af mange helsingoranere, men officielt er pladsen i dag omdøbt til Simon Spies Plads – opkaldt efter bysbarnet, rejsekongen Simon Spies.
Her starter Stengade – og så er vi i Helsingørs gamle bycentrum – og det er jo en helt anden historie.
Med rød farve er angivet den gamle Kongevejs tracé på et kort fra 1968. Den begyndte ad nuværende Kammerådens Vej i Hørsholm og fortsatte længere mod nord igennem Usserød landsby ad endnu eksisterende veje.
Med gul farve er angivet den nuværende Kongevej, der dog oprindelig begyndte ad den nuværende Hørsholm Hovedgaard (gule prikker).
Strækningen mellem Usserød og Jellebro lige syd for Niverød er markeret på dette kort. Kun den sydligste del af den gamle Kongevej eksisterer endnu.
Den gamle og den ny Kongevej havde næsten parallele forløb mellem Niverød og det nuværende Humlebækkryds.
Den gamle Kongevejs tracé er markeret med rød farve. På strækningen mellem Niverød og Kvistgaard er der ikke nogle rester af den oprindelige vej, men i Munkegaarde Hegn, der ses øverst på dette kort fra 1968, er den gamle vej stadig i brug som skovvej. Med gult er markeret den nuværende Kongevej, Den bløde kurve ved Kelleris Hegn var dog oprindelig mere et regulært knæk på vejen.
Fra Munkegaarde Hegn gik den gamle Kongevej ad flere endnu eksisterende veje mod Helsingør: Krogenbergvej gennem Nyrup landsby, ad Gurreholmvej, ad skovvejen gennem Nyrup Hegn og videre ad nuværende Gurrevej mod Helsingør.
Den nye Kongevej blev lagt lidt mere vestligt end oprindelig tænkt for at undgå moseområde (Rolighedsmoserne) vest for Mørdrup.
De røde linje angiver den gamle Kongevejs forløb ad nuværende Gurrevej, Bjarkesvej og Rolfsvej. Marienlyst  Slot var egentlig endestationen for Kongevejen, men man kunne også fortsatte til Kronborg ad nuværende Allégade og Kronborgvej.
Som det ses, sluttede den nye Kongevej ikke ved Kronborg, men derimod ved købstadens byport mod syd, Svingelport.
Hirschholm Slot i sin storhedstid - et imponerende slot, der havde hentet inspiration fra Versailles Slottet i Frankrig. Ærgerligt, at det er væk...
Den oprindelige Christinedals Kro er i nyere tid kendt under navnet Amsterdam Kro, Den lå der, hvor nu Kongevejscentret ligger på nuv. Usserød Kongevej.
Usserød Sygehus fotograferet omkring 1938. De ældste bygninger på dette sted er fra 1897. Tidligere lå sygehuset nede i selve Usserød, hvoraf noget af den gamle landsby ses øverst til venstre. Kongevejen med den såkaldte ”Doktorbakke” ses midt i billedet.
Usserød Bryggerifotograferet omkring 1912. I nyere tid producerede bryggeriet både øl og sodavand, som blev solgt via salgsvogne i omegnen.
Brønsholm Landsby er i dag kun en skygge af, hvad den engang var. Her ses bygaden omkring 1950, malt af Th.Ulrichsen. Bygaden er en sidevej til Kongevejen.
Det var bl.a. bygningen af denne bro over Nivaaen, som i 1780’erne førte til det såkaldte bondeoprør, hvor bønderne nægtede at udføre det  tvungne vejarbejde i forbindelse med anlæggelsen af Kongevejen. Bønderne i det daværende Hørsholm Alt måtte trods protesterne dog alligevel udføre i alt 41.165 arbejdsdage og køre 5.792 vognlæs, hvoraf alene 1.620 med sten og materialer til Jelle Bro.
Niverød kro blev flyttet til Niverød fra Nivaa allerede før den nye Kongevej blev anlagt. Den fik da navnet Niverød Kro. Nederst i billedet ses et skråt beliggende hus - det er det oprindelige bomhus, der måske også er opført før den nye Kongevejs anlæggelse - det kunne forklare den skæve beliggenhed.
Dageløkke Mølle fotograferet i 1952 - få år før den blev nedrevet. Den var bygget i 1869, men mistede allerede omkring 1940 møllevingerne. Det er Kongevejen (på denne strækning  nu kaldet Hørsholmvej), man ser i forgrunden - den var indtil omkring 1950 kranset af vejtræer, men de måtte lade livet af hensyn til trafiksikkerheden.
Nybogaard fotograferet omkring 1905. Gården var en såkaldt proprietærgård, d.v.s. mindre end et gods eller herregård. Gården har i gennem tiden været ejet af personer ”udenfor bondestanden”, som man kaldte folk, der havde andet erhverv, og som drev landbrug som nebengeschjæft. Landbrugsdriften er imidlertid for længst nedlagt og jorderne udlagt til golfbane - under navnet ”Simons Golf”.
Thoraasgaard dannede bolig for John Thomson - en foregangsmand indenfor dansk landbrug. Oprindelig lå gården i selve Toelt landsby, men udflyttede til denne placering. Gården er her fotograferet i 1983
Gården ”Qvistgaard” kaldtes senere for ”Kvistgaard Hovedgaard” og var landbrugsmæssig drevet frem til 1983, hvorefter bygningerne en efter en omdannedes til skoleformål. Det er således nu ”Rudolf Steiner Skolen”, der driver stedet
Teglværket ved Nyrup havde to navne i sin levetid. Først blev det kaldt ”Sindshvile Teglværk” - efter den gård ved Kvistgaard, hvorpå værket var bygget. Senere fik det navnet ”Gurreholm Teglværk”. Det sidste år værket var i drift, var i sommeren 1939. Bygningerne blev revet ned i 1947.  Øverst i billedet ses Nyrup Skole. (Foto fra 1937).
Nykro hedder sådan, fordi stedet indtil 1828 var den ene af tre kroer for de vejfarende ad Kongevejen. Stedet blev lukket af myndighederne p.g.a. umådeholdent drikkeri - men fortsatte i flere år som smugkro. Fra 1860 har ejendommen været ejet af familien Jørgensen, der bl.a. har juletræssalg.    (Foto fra 1949)
Billedet viser ikke Kongevejen, men derimod en kro i nærheden af Philadelphia i USA i 1795. Men det var en stagecoach af denne type, som blev indkøbt til brug på Kongevejen mellem København og Helsingør. Der kunne være 9 passagerer i vognen samt endnu en ved siden af kusken.
Aviserne i 1798 var meget anderledes end i dag, men i Adresse-Contoirs Efterretninger fra den 16. november 1798 er den nye postdiligence til Helsingør omtalt  i venstre spalte fjerde afsnit. En transkription af teksten lyder: ”I Følge den fra Generalpostamtet under 30 Octbr, d.A. udfærdigede Placat, afgaaer Post-Diligencen til Helsingøer første Gang Søndagen den 18de denne Maaned, Indtegningern skeer paa Kiøbenhavns Helsingøerske og Lollandske Postcontoir til den i Placaten fastsatte Tid.”
Den eneste af de originale milepæle, der står tilbage er denne ved Rørtang.
Taksterne for at færdes på Kongevejen kan ses på denne taksttabel fra 1831.
Kjeldsbjerggaards hovedbygning fotograferet i 1941.
Nøjsomheds Teglværks ringovn fotograferet med personale omkring 1900
Den Internationale Højskole som den så ud i 1920, kort efter at Peter Manniche havde overtaget den tidligere gård og indrettet den til højskoleformål.
Acciseboden ved Svingelport, hvor alle, der passerede ind i byen skulle betale en afgift på varer. Denne specielle skat blev afskaffet i 1850, men huset blev stående helt frem til midten af 1960’erne, hvor dette foto er taget.
Acciseboden ved Svingelport, hvor alle, der passerede ind i byen skulle betale en afgift på varer. Denne specielle skat blev afskaffet i 1850, men huset blev stående helt frem til midten af 1960’erne.
Back to content | Back to main menu