Kvistgaard Kro - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Kvistgaard Kro

Andre bebyggelser > Kvistgaard

Historien om Kvistgaard Kro

Af Kjeld Damgaard

"Kvistgaard har altid ligget som nogen af en Udørken, et Sted som Befolkningen i alt Fald ikke benyttede hverken som Udgangspunkt eller Endemaal for sine Udflugter og Skovture".
Dette citat stammer fra avisen "Nordsjællands Social-Demokrat" den 24. august 1923.

Dagen før havde "Nordsjælland" beskrevet forholdene således:
"Kvistgaard Station ligger kun 9,2 km fra Helsingør. Jernbanebilletten koster 50 Øre. Kvistgaard! Hvad i al Verden skulde vi i Kvistgaard, spørger Læserne. For den almindelige Bevidsthed staar Kvistgaard som en ualmindelig kedelig Stationsby, hvis nærmeste Omgivelser er nogle faldefærdige Fabriksbygninger".

Herefter følger en beskrivelse af Kvistgaard Kro og de muligheder den giver for Søndags-turisterne:

"Kvistgaard Kro staar der malet paa Huset, men i sine udsendte Reklamehefter kalder Hr. Holm sit Etablissement for Traktørsted, thi det er det, han ønsker det skal være. Publikum skal kunne tage Hjemmemaden med, pakke den ud og spise den i Havens Huse. Priserne paa Øl og Kaffe og hvad man ellers ønsker af flydende Varer, er saa moderate, at Traktørsted ikke bliver et Bluff-Skilt."

"Helsingør Dagblad" beskrev samme dag hvordan man i øvrigt kunne udnytte Kvistgaard Kro:

"Med Traktørstedet Kvistgaard Kro som Udgangspunkt kan der foretages Spadsereture, der byder paa mange Naturskønheder, som ikke er almindeligt kendt. Gennem Kelleris Hegn kan man gaa til Humlebæk eller Espergærde, op gennem Nyrup Hegn til Marianelund og Gurre Sø, behagelige Fodture ad henrivende Skovstier, nu og da med herlige Udkigspunkter".

Grosserer Axel Møller
Ejeren af Kvistgaard Kro hed da G. O. V. Holm. Han havde i 1922 købt kroen af grosserer Axel Møller, der havde bygget den i 1921. Axel Møller var en ret foretagsom herre, der foruden kroen også byggede Munkegaarde Købmandshandel (Munkegaardsvej 69) og en nu nedreven villa – "Taarnvillaen" – der hvor nu Tårnvej ligger.

Axel Møller havde købt en tom grund overfor stationen af Kvistgaard Hovedgaards ejer, Borghardt Johannsen, Her byggede han som nævnt en ejendom, der oprindelig kun skulle have rummet en købmandshandel. Men i løbet af de følgende år, blev der både kro, restauration, rejsestald, garager, købmandshandel samt en lille teatersal i bygningen.

Kro ved gødnings-udsalget
Tanken om en kro i Kvistgaard var imidlertid ikke ny. Allerede i 1899 havde den daværende ejer af Kvistgaard Hovedgaard, sagfører Valdemar Jenssen ansøgt om tilladelse til at oprette hotel eller gæstgiveri i nærheden af Kvistgaard Station. I første omgang sagde sognerådet nej til en sådan kro, men sagfører Jenssen var ikke en mand der gav op så let. Han skrev en ny ansøgning hvori han særligt fremhævede bevillingens betydning for det udsalgssted af gødning som Kjøbenhavns Renovationsselskab havde etableret ved Kvistgaard Station. Ønsket om en kro ved Kvistgaard Station var ledsaget af en erklæring af ikke mindre end 60 landmænd fra omegnen som støttede Jenssens andragende.

Efter nogen diskussion endte sognerådet med at anbefale andragendet under forudsætning af at kroen lå umiddelbart i nærheden af gødningsdepotet og at der i forbindelse med kroen skulle bygges og vedligeholdes en rejsestald til mindst 8 par heste.

Imidlertid kom der straks en modreaktion fra beboerne i nærheden af Kvistgaard Station – de ønskede ikke en kro og de gener den måtte afstedkomme. Ejheller den lokale Birkedommer kunne tiltræde ønsket om en kro – og på grundlag heraf nægtede amtsrådet som den afgørende instans at godkende kroens oprettelse.

Forslag om kro uden spiritusbevilling
Sagfører Jenssen ansøgte imidlertid igen kun 4 måneder senere – denne gang om bevilling til gæstgiveri og hotel uden spiritusudskænkning. Sognerådet anbefalede atter, men ved behandlingen i amtsrådet, var der især fra amtmandens side stærk modstand. Efter sigende var der tale om, at sagfører Jenssen skulle have udtalt offentligt, at han nok skulle vise, at der skulle komme et hotel ved Kvistgaard med eller uden bevilling!

Det blev taget meget fortrydeligt op af amtsrådets medlemmer, der vel følte det som en slags pression. Amtmanden udtalte bl.a. i mødet: "Det skal blive et interessant Experiment at se, hvorledes Andrageren vil tiltvinge sig vor Tilladelse til at indrette Hotel".  Og Valdemar Jenssen fik naturligvis afslag.

Og det gjorde han også igen i 1906, da han forsøgte sig endnu engang – denne gang med et forslag om at indrette selve Kvistgaard Hovedgaard til kro.

I Kvistgaard var der oprindeligt kun "Logen", der havde bevilling til gæstgiveri uden udskænkning af stærke drikke. Dette gæstgiveri lå oprindeligt i "Egeskovhuset" (dengang "Rævely" – nuv. adresse Helsingørsvej 104) og fra ca. 1909 i "Volmerhus" – nu Stationsvej 9 B. Men som navnet næsten også siger, var der tale om en afholdsrestaurant, men et yderst begrænset sortiment. Stedet var nemlig tilknyttet afholdsbevægelsen, som netop oprettede loger rundt omkring for at fastholde bevægelsens ideer og grundlag.

Kroejer Holm
Men som nævnt, købte G. O. V. Holm i 1922 den færdige bygning overfor stationen. Han begav sig straks i kast med at indrette den til et moderne traktørsted. Bag bygningen lå en kartoffelmark som Holm omdannede til en meget nydelig have med små lysthuse, en dam og fine græsplæner.

Holm var egentlig slet ikke kromand, men tidligere maskinfabrikant i København. Han havde været medindehaver af firmaet "Holm og Jensen", men havde solgt firmaet for at nyde sit otium i det nordsjællandske. Noget stille otium blev der imidlertid ikke tale om. Hans initiativ gav da også gode resultater. Kvistgaard Kro blev faktisk hurtigt et godt og anerkendt traktørsted. Men også udadtil var han aktiv – han var således medstifter af Kvistgaard Vandværk.

Holms hjemmestrikkede Kapel
G.O.V. Holm, der i øvrigt var enkemand og havde 4 børn, var heller ikke bange for at forsøge noget nyt. Han opførte således i slutningen af 20’erne en sal og her forsøgte Holm sig med datidens udgave af et diskotek. Læs således Helsingør Dagblads omtale den 29. maj 1929:

Kroejer Holm, der residerer i den hyggelige, nyrestaurerede Kvistgaard Kro, lancerer i denne Sommer en for Egnen ny Idé, idet han i den store Havesal har ladet indbygge en Radio-Højttaler, der spreder Dansemusik ud over Gæsterne. Musikken kommer fra en Grammofon, og Krofar kan med en Haandbevægelse forstærke Tonerne, saaledes at det lyder som et 100 Mands Orkester, eller dæmpe den, saa man føler sig hensat ved Julebæk Strand en stille Sommeraften, nydende de fjerne Toner fra Sommarivas Jazz-Band.
Gæsterne paa Kvistgaard Kro, navnlig de kaade, danselystne unge Københavnere er meget henrykte for "Holms hjemmestrikkede Kapel".

Købmandsbutikken
Som nævnt, blev der i den søndre ende af krobygningen indrettet en købmandshandel. Her indrettede købmand Ulf Skov sig i en efter datidens målestok stor og velindrettet købmandsbutik. Der havde allerede i mange været en købmandsbutik på nuv. adresse Munkegaardsvej 17 (købmand H. P. Jensen) i Kvistgaard, men der var altså nu basis for to købmænd i området. Senere overtog købmand L. Gillesberg Rasmussen butikken, men han flyttede i 1936 til Tikøb. Ny købmand blev Knud Andreasen som imidlertid efter 5 år flyttede forretningen over i naboejendommen. Knud Andreasen kunne sammen med hustruen Elva i 1976 fejre 40 års jubilæum som købmand i Kvistgaard. De afhændede imidlertid kort efter købmandsbutikken til Käth og John Nielsen, der fortsatte forretningen frem til udgangen af 1993.

Klubberne og foreningerne
"Klubben Kvistgaard", der var en selskabelig forening, holdt tillige til på Kvistgaard Kro, med sine arrangementer – og det blev da også hurtigt et tilholdssted for Kvistgaard Idrætsforening, da denne startede i 1931. Der var simpelthen ikke andre lokaler i nærheden, der var store nok til at rumme gymnastiktræningen, så kroens sal fungerede som gymnastiksal frem til 1934, da Nyrup Skole stod færdig.

Kvistgaard Kro blev da også det naturlige samlingssted for byens mange senere foreninger – først og fremmest Kvistgaard Borger- og Grundejerforening, der holdt stiftelsesfest, faneindvielse og utallige generalforsamlinger på kroen.

Nye ejere og nye arrangementer
Men i december 1934 døde kroejer Holm. Han havde været på besøg hos sin syge tjener, Hansen, der boede på Kongevejen. På vej hjem herfra faldt Holm om – ramt af et hjerteslag. Driften af kroen blev herefter overtaget af Holms to døtre, frøknerne Gerda og Ellen Holm. De førte kroen videre helt i Holms ånd frem til 1951.

Det var således søstrene Holm, der førte kroen gennem de svære besættelsesår – en periode hvor selskabslivet dog blomstrede som ingensinde før – for hvad skulle man ellers lave?

Nyrup Skoles Elevforening startede omkring 1940 en tradition med at spille dilettant en gang om året. De første år foregik det på Nyrup Skole, men efter besættelsen henlagdes forestillingerne og det efterfølgende bal til Kvistgaard Kro. Her var der jo en lille scene i salen, og den var velegnet til formålet. Da Elevforeningen ophørte i 1957, overtog Borger- og Grundejerforeningen arrangementerne, men kun i ganske få år, hvorefter de ophørte.

I 1949 besluttede Tikøb Sogneråd at opdele kommunen i yderligere nogle afstemningsdistrikter ved de forskellige valg til hhv. folketing, amtsråd og sogneråd. Det betød, at Kvistgaard blev selvstændig afstemningsområde med stemmested på Kvistgaard Kro, da denne lå mere centralt end Nyrup Skole. Det var efter sigende et populært sted at være tilforordnet – her var betjeningen ubetinget bedre end på folkeskolerne, som ellers blev benyttet som afstemningssteder.

Skiftende ejere
I februar 1951 overtoges kroen af en fhv. gårdejer fra Kalundborgegnen, Holger Larsen. Han købte kroen for 72.500 kr, men han nåede kun at være vært i et års tid – han døde allerede året efter men så overtog enken, Inger Margrethe Larsen, kroen. Efter yderligere 4 år solgte hun imidlertid og det indledte en meget urolig periode på kroen – med mange skiftende ejere. Hele 7 forskellige ejere havde kroen således frem til 1962, da Sigrid Andersen overtog stedet. Hun fik senere navnet Eriksen og ejede kroen i otte år.

Allerede i 1941 var købmandsbutikken som nævnt flyttet fra kroens bygning til nabohuset "Volmerhus", og købmandshandlens lokale blev inddraget til krodrift. Men allersydligst i bygningen var der et mindre lokale, som omkring 1960 i en årrække blev lejet af frisør Bent Madsen til frisørsalon.

Jazz-klubber og diskoteker
Perioden omkring 1960 blev i øvrigt en succesrig periode for Kvistgaard Kro. Faktisk blev kroen et af Nordsjællands førende steder hvad angår jazz-arrangementer. Det var godt nok private klubber (bl.a. "Mahogny Hall"), som var de egentlige arrangører, men det trak mange mennesker til kroen, som selvfølgelig også fik sin del af kagen.

Efter at Flemming Jørgensen og Børge Skov i 1970 havde overtaget kroen for 215.000 kr. indledtes en ny storhedsperiode for kroen. Der etableredes nemlig diskotek i krosalen og dette diskotek trak i de efterfølgende år mange unge til kroen. Børge Skov, der blev eneejer af kroen allerede året efter, var restauratør og havde bl.a. tidligere drevet "De tre Sild" og "Le Port" i Espergærde.

Svære år
Med sig havde han Sven Erik Møller, som foruden at være inspektør på kroen også drev pølsevogn foran kroen. Men ejerforholdene blev fra 1975 temmelig korte. Sven Erik Møller forsøgte sig også som kroejer i et par år, men netop i 70’erne var det ikke blevet nemmere at drive kro, så også han solgte. Det var til et lokalt par, Lisa Bastrup og Einar Thomas, som forsøgte sig med et nyt koncept – med nye møbler, nye ting på spisekortene og nye arrangementer. Men også de måtte give op efter kort tid og de efterfølgende ejere lod blot bygningen forfalde, hvorefter alle rekonstruktionsforsøg var forgæves.

På et tidspunkt overvejede Rudolf Steiner Skoleforeningen på Kvistgaard Hovedgaard endda at købe ejendommen. Ideen var at indrette bygningerne til et par boliger for de lærere, som var tilknyttet Rudolf Steiner Skolen. Det havde nemlig vist sig at være vanskeligt at finde egnede boliger til disse. Man havde også inde i overvejelserne at indrette stedet til et fritdshjem, men begge dele blev ikke til noget, da Rudolf Steiner Skoleforeningen i de år måtte bruge alle ressourcer på at indrette Kvistgaard Hovedgaard til skole.

I 1983 blev de faldefærdige bygninger så revet ned og på grunden opførtes i stedet 3 rækkehuse til almindelig beboelse.

Købmand Knud Andreasen med sin hustru, Elva, og de to sønner Finn og Steen fotograferet foran købmandsforretningen i krobygningen i slutningen af 1930'erne. Elva og Knud Andreasen flyttede i 1941 forretningen over i naboejendommen, Stationsvej nr 9.
(Foto i Steen Andreasens samling)

Krobygningen fotograferet fra luften i 1973 medens der endnu var liv og glade dage på kroens diskotek.
(Foto: Lars Dorph Pedersen/Jan Eckert)


Postkort fra omkring 1922, der viser kroens daværende udseende med restaurant, rejsestald, købmandsforretning m.v.

Bag kroen var der fra starten meningen af kunder og gæster skulle kunne sidde i rolige og behagelige omgivelser. På dette foto fra omkring 1940 ses endnu rester af de oprindelige lysthuse og af det oprindelige haveanlæg.

Kroejer Holm er her gengivet efter en tegning i Helsingør Dagblad fra 1934

Kroens baghave blev i starten af kroens historie markedsført som en oase med små damme, lyshuse, keglebane m.v. Her ses en gruppe af byens "gamle drenge" i året 1923 - forsamlet ved kroens lille dam.

Denne plakat fra oktober 1950 viser et af de utallige arrangementer, der i tidens løb har været afholdt på byens samlingssted. Arrangør var Kvistgaard Socialdemokratiske Forening - en ud af flere socialdemokratiske foreninger i den daværende Tikøb Kommune.
(Plakat foræret af Peter Bagger, Humlebæk)


I november 1953 kunne Nyrup Skoles Elevforening invitere til dilettant-komedie på Kvistgaard Kro. Medlemmerne opførte "Himlen har ingen tagrende".
(Plakat foræret af Peter Bagger, Humlebæk)

Et glimt fra folketingsvalget 15. februar 1977. Til venstre ses teknisk direktør i Helsingør Kommune, Mogens Eeg. Stående købmand Hans Petersen, der i to menneskealdre var tilforordnet vælger ved afstemningsstedet i Kvistgaard. Den lokale vælger med tasken er Betty Bach.

 
 
Back to content | Back to main menu