Langesø - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Langesø

De enkelte ejerlav > Plejelt

”Langesø”
- planteskole, hotel og sommerhusområde.


Af Kjeld Damgaard


I 1909 grundlagdes den planteskole, som i de følgende ca. 25 år skulle blive berømt ud over Danmarks grænser. Den driftige mand bag denne bedrift var gartner Niels Waldemar Larsen, som oprindelig købte arealerne fra den tidligere Havreholm Papirfabrik ved Bøtterup og gården Lottesminde i Harreshøj. De fleste af de ca. 10 ha ligger imidlertid på Plejelts overdrev (matr. nr 5 d, Plejelt), en mindre del i Harreshøj (matr. nr. 12 d, Harreshøj). I årene 1911-20 udvidedes arealerne bl.a. med arealer i Tikøb ejerlav.

De indkøbte arealer bestod hovedsageligt af arealer med moser, damme og lyngbakker - altså arealer, der ikke tidligere havde været under dyrkning. N. W. Larsen var imidlertid ikke uden baggrund for at starte på dette projekt. Hans fader var gartner, og Niels Waldemar Larsen blev selv uddannet som gartner i København, bl.a. hos faderen.

Som ung rejste N. W. Larsen rundt i det meste af Europa og erhvervede ved disse rejser en stor viden om alle slags gevækster. I 1897 etableredes så grossererfirmaet ”N. W. Larsen & Co.” i København. Firmaet importerede navnlig import af udenlandske blomster og gartneriartikler.

Langesø Plantage blev imidlertid oprindeligt anlagt for at skabe en samling af stenplanter og stauder fra alle verdenshjørner og for at kunne forsyne haveejere og gartnere med sådanne planter. Senere ændredes driften til et handelsgartneri. I starten af 1930’erne fandtes der på gartneriet 14 drivhuse og 200 mistbænke.

Gartneriets produktion var vinterhaveplanter f.eks. Lotus, samt stauder, stenplanter, rhododendron, stedsegrønne, kaktus, åkander m.v. Navnlig produktionen af åkander blev ganske betydelig. Planterne solgtes hovedsageligt på Københavns Grønttorv. Til at drive gartneriet var ansat 12 fuldtidsansatte samt i sæsonerne noget ekstrahjælp.

N. W. Larsen foretog senere yderligere rejser rundt i verden. I 1919 var han bl.a. i Ægypten, Sydafrika og Australien - rejsemål, der dengang var sjældne.

Plantageområdet blev efterhånden en hel botanisk have. Bl.a. kan nævnes, at der blev plantet ikke mindre end 70 forskellige nåletræer i området. I det hele taget fandtes i området adskillige planter, træer og buske, som ikke kunne ses andre steder i Danmark. Stedet blev da også en stor seværdighed, og både den danske og den svenske konge besøgte plantagen. Almindelige besøgende måtte dog erlægge entre for at se herlighederne, men det afskrækkede ikke de nysgerrige haveinteresserede gæster.

Handelsgartneriet deltog i et utal af udstillinger. Meget ofte med et flot resultat, bl.a. har firmaet adskillige gange fået Hs. Maj. Dronningens Ærespræmie. Også Københavns Ærespræmie og Frederiksbergs Ærespræmie er tilfaldet N.W.Larsen.

Handelsgartneriet blev ikke drevet videre efter N. W. Larsens ophør, og i en lang periode indtil 1955 stod hovedhuset (opført 1916) ligefrem tomt. Allerede omkring 1950-51 blev den sydlige og østlige del af den oprindelige plantage imidlertid udstykket. Det drejer sig hovedsageligt af området øst for Gæslingevej.

Men i maj 1955 overtog hotelejer Kaj Kristiansen så Langesø. Han havde hidtil drevet hotel i Holbæk, men så mulighederne for her i det meget naturskønne område, at etablere en ”lejrplads for bilister” d.v.s. en campingplads. Til det formål opførtes toiletter og indrettedes køkkenfaciliteter m.v. på det da ca 25 tdr. ld. store område.

I selve hovedbygningen indrettede Kaj Kristiansen hotel. Men det blev ikke så let som Tove og Kaj Kristiansen havde regnet med. Sognerådet mente nemlig ikke, at en campingplads og en spiritusbevilling til hoteldrift harmonerede, og anbefalede derefter at Kristiansen kun fik en afholdsbevilling. Det var naturligvis en streg i regningen - men næsten værre var det, at p.g.a. en lang række af tilfældigheder og sammentræf, blev bevillingen først givet lige før sommersæsonen 1956, hvorved Kristiansen gik glip af en stor omsætning i forårshelligdagene.

I oktober 1956 fik Kristiansen dog tilladelse til at udskænke øl, men der skulle gå endnu et par år før sagen faldt på plads. I de følgende år ryddede Kristiansen op i det vildnis, der var opstået ved at plantagens arealer ikke var blevet passet i 10-20 år. Kaj Kristiansen istandsatte således bygningerne, der blev udarbejdet et katalog over planterne i plantagen, der blev opsat skilte på træerne, opsat broer over vandløbene og gangene og stierne blev ryddede. Det gamle pakhus blev ombygget til 4 dobbeltværelser med bad og toilet.

I 1958 fik Kristiansen så en begrænset bevilling - i første omgang dog kun for ét år, hvilket i sig selv var usædvanligt, da bevillingerne normalt blev udstedt for 8 år ad gangen. Begrænsningen i bevillingen lå i det forhold, at der kun måtte udskænkes spiritus til udensogns gæster.

I 1960 stødte Kristiansen ind i et nyt uforudset problem. Hovedindkørslen blev lukket, formelt set p.g.a. af en forglemmelse ved en udstykningssag i 1948. Det betød imidlertid, at det blev vanskeligere for trafikanterne at finde ind til Langesø Hotel. Det klarede Kristiansen imidlertid ved at opsætte et par skilte ved Dale Korsvej. Så fik han imidlertid vrøvl med Overfredningsnævnet, og sagen endte i retten, hvor Kristiansen måtte fjerne skiltene.

I 1963 var der dog lidt lyspunkter. Der var kommet så megen gang i forretningen, at Kaj Kristiansen nu ansøgte om tilladelse til at udvide hotellet med en tilbygning, nemlig en sal til større arrangementer. Som en betingelse for ansøgningen anførte Kristiansen imidlertid, at han skulle have en fuld bevilling. Han støttede i øvrigt sin ansøgning på en række anbefalinger fra lokale foreninger, der gerne ville anvende en ny sal til diverse arrangementer.

Punktet vedr. spiritusbevillingen gav anledning til en længere debat i Tikøb Sogneraad. Sognerådsformand Karl Olsen anbefalede imidlertid og sagde bl.a.: ”Vi må erkende at hotellet ligger på et pragtfuldt sted og har trange lokaleforhold. Efter den måde Kristiansen driver virksomheden, frygter jeg ikke noget ved at give bevillingen.” Julius Mathiasen mente imidlertid, at stedet var uheldigt, at det lå uheldigt placeret og at de lokale ikke ville anvende det, efter at Tikøb Kro atter var kommet på fode.  Karl Olsen replicerede, at han syntes det var mærkeligt, at hotelejeren gerne må betjene folk, der kommer i bus fra Fredensborg, mens han må sige nej, hvis de kommer fra Espergærde. Forstander Kr. Schultz fra Ørsholt mente imidlertid at sognets ungdom ville søge sådanne afsides steder for at feste, og at der kun føre til uro i området. Det fik Frimann Westh til at komme med følgende slutbemærkning i debatten: ”Det her er ærligt talt løjerligt. For kort tid siden afslog man en beværterbevilling til motel Femstjernen i Nyrup, fordi det lå for nær vejen, og her begrunder man det med, at stedet ligger for fjernt fra vejen !”

Debatten endte med en afstemning hvor 10 medlemmer stemte for bevilling og udvidelse, medens sognerådets resterende medlemmer undlod at stemme.

I 1977 afhændede Kaj Kristiansen Langesø Camping - efter en uoverensstemmelse med Kommune om den fortsatte drift af stedet. Kaj Kristiansen, der var født i 1912, døde i 1993.


Luftfoto af Langesø Plantage fra 1938 - medens planteskolen endnu var på sit højeste.

Niels Waldemar Larsen - altid benævnt N. W. Larsen - etablerede i 1897 grossererfirmaet "N. W. Larsen & Co.", men det var først i 1909 at han købte de første arealer i Langesø-området.

Planteskolen var berømt ud over landets grænser for sine mange forskellige og sjædne planter. Her vises forsiden af et katalog fra 1917 med åkander.

Det var N. W. Larsen, der i 1916 opførte den store villa ved Langesø Plantage. Efter nordsjællandsk skik blev det hurtigt udråbt til at være et slot - så siden er det blevet kald "Langesø Slot". Foto fra 1960'erne.

 
 
Back to content | Back to main menu