Lystskoven Egebæksvang - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Lystskoven Egebæksvang

Skovenes historie > Egebæksvang

Knud H. Olsen har malt dette motiv fra Egebæksvang i sommeren 1940. Det er Søvejen og et af de store egetræer, som har præget denne vej, som gengivet på maleriet. (Maleri i privateje).

 

Lystskoven Egebæksvang

af Kjeld Damgaard

Allerede tidligt i 1800-tallet blev udflugter i Egebæksvang almindelige. Fra Helsingør tog man på søndags - eller pinseudflugt til en af de nærliggende skove, bl.a. Egebæksvang. Det var derfor naturligt at anvende Egebæksvang som samlingssted, da man i forbindelse med stændermøderne i 1840’erne tog en festplads i brug ved den såkaldte ”Hvidesten”.

Første gang var den 28. maj 1842 hvor man fejrede stænderforsamlingerne ved at opføre en salon og to danseestrader i skovens udkant ved Skotterup. Det blev en meget stor succes, Man regner med at 5-6000 mennesker deltog. Man samledes først ved Hvidestensbakken til velkomsttale af cand.theol. Lassen fra Sindshvile, gik derpå ture i den oplyste (kulørte lamper !) skov og samledes derpå i salonerne til dans. Ved midnat var der fyrværkeri, men festen sluttede først næste morgen

Festerne fortsatte i de følgende 5 år, men ophørte under 3-års-krigen 1848-51. I 1852 forsøgte man at lade 28. maj genopstå som 5. juni grundlovsfester. Den gamle indskrift i Hvidestenen blev udskiftet med en ny: ”Den 5te Juni 1849”. Disse fester fortsatte dog kun i tre år, og i 1857 solgtes salonen til nedbrydning. De kongelige gibsbuster, der havde ”deltaget” i festerne blev solgt og de ni små kanoner, som havde været anvendt til salutering, fik også anden anvendelse.

Men hermed var det ikke slut med fester i Egebæksvang. Mest kendt er nok festerne til fordel for hhv. Snekkersten og Espergærde Havne - som især foregik i slutningen af 1800-tallet. Men også 1890’ernes fester, hvis overskud gik til bygningen af Egebæksvang Kirke, er blandt de fester der gik ry af. Men derudover var der utallige andre fester, bl.a. til fordel for Missionshuset i Skotterup, for sygekasserne og for andre ærværdige foreninger med humanitære eller sociale formål.

Med Espergærde, Skotterup og Snekkerstens opdagelse som ”sommerferier-steder” i slutningen af 1800-tallet, fik skoven en ny funktion. Man begyndte at gå ture i skoven. Når man sådan ”lå på landet” skulle tiden jo slås ihjel med noget og det gjorde jo ikke noget, hvis man under en sådan spadseretur stødte ind i andre landliggere - som man så kunne hilse på eller få en lille samtale med. Derfor var det også vigtigt hvordan man så ud under disse gåture. Både børn og voksne skulle se ordentlige ud - tænk hvis man mødte nogen man kendte !


To børn fotograferet på broen, der fører den gamle Strandvej ("Søvejen") i Egebæksvang over Egebækken. Ca. 1920.


Tolvstammeren som den så ud, da der endnu var 12 stammer på bøgetræet.

Grundlovsstenen - oprindeligt kaldt Hvidestenen - på hjørnet af Søvejen og Flynderupvej i Egebæksvang. Foto 1998.

 
 
Back to content | Back to main menu