Mejerier - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Mejerier

Generel historie

Glimt af mejeribrugets
historie i Tikøb Kommune


Det store skift i behandlingen af mælk, fremstillingen af ost o.s.v., indtraf i perioden 1860-80. I denne periode gik produktionen fra at være en del af bondelandbruget til at være en aktivitet, der fandt sted udsondret fra landbrugets almindelige aktiviteter. Mejeribruget blev med andre ord født – med lidt forsinkelse også her i Tikøb-området.

Af Kjeld Damgaard

Brugen og behandlingen af mælk til eget brug har været kendt siden middelalderen. Smør og ost er blevet fremstillet af mælkeprodukter ligeså længe. Men det var ganske beskedne mængder den enkelte gård var i stand til at fremstille – simpelthen fordi koholdet var ganske beskedent. Desuden gav produktionsmetoderne også en automatisk begrænsning i produktionens mængde. Og endelig var der et klart problem i og med at køernes mælkeydelse var ret lav og nærmest udeblev i vinterperioden.

Det betød i praksis, at man ofte kun havde mulighed for at fremstille mælkeprodukter i forårs- og sommerperioden. Fremstillingen af mælkeprodukter var således en integreret del af gårdens almindelige aktiviteter og den person, der varetog opgaven, var sædvanligvis gårdmandens hustru eller et andet kvindeligt medlem af husstanden.

Større gårde – især herregårde – havde helt tilbage til middelalderen mulighed for at drive et mere effektivt mejeribrug, men da der som bekendt ikke i Nordsjælland i nævneværdigt omfang er eller har været herregårde, så var disse ikke en del af forsyningskilderne. Vi må med andre ord konkludere, at de mælkeprodukter, der blev fremstillet på de almindelige bøndergårde i det nordøstlige Nordsjælland langt op i 1800-tallet, alene blev konsumeret helt lokalt – ofte endda kun af husstanden selv.

En skildring af forholdene i midten af 1800-tallet
Gårdejer Christian Hansen på Rørtang Overdrev har ganske malende beskrevet hvorledes smørproduktionen og smørsalget foregik i 1860’erne i egnen omkring Helsingør:

Før Mejerierne kom var Smørret ofte af et tarveligt Produkt, man vilde dog ikke give sig selv Skylden herfor, men havde mange andre Grunde, undertiden var det Køerne, som var for gammelmalkende. Man købte da en Pot Mælk hos Naboen, som havde en nykælvet Ko, og hældte den i Kærnen, og hjalp det ikke, var der en eller anden Nabokone, som kunde tage Smørret. De tænkte ikke over, at det stammede fra den 3 Uger gamle, sure Fløde og den mugne Kærne, som havde staaet i en Krog i Kælderen, siden den sidst var i Brug, uden at den var bleven ordentlig skoldet ud.

Man kærnede undertiden i flere Dage; men der kom intet Smør, endda blev der brugt forskellige overtroiske Kunster. Det vedblev at "pyse", som de kaldte det; der kunde blive dobbelt saa meget som fra Begyndelsen, der flød over Kærnenog løb henad Gulvet – man hældte varmt vand og derefter koldt, men intet hjalp. Til sidst blev det hele opgivet og kogt i en Gryde, derved fik de en slags grynet Vælling, som de smurte paa Brødet. Undertiden var man heldig og fik Smør, men det blev ofte saa haardt. at det ikke kunde smørres.

Om Sommeren, naar Køerne var paa Græs og der blev kærnet hver Uge, var der sjældent noget i Vejen; Smørret vart fra først af lidt bittert af det spæde Græs, som Køerne fik daarlig Mave af, da de lige kom fra den tørre Halm.

Christian Hansens barndomsminder fra Helsingør Torv
I min Barndom i Tresserne i forrige Aarhundrede, var jeg ofte paa Helsingørs Torv. Dette var den Gang om Sommeren helt fyldt op af Vogne med Smør. Det var en tarvelig Indpakning, nogle havde det i Lerfade, Husmændene mødte med en Lerskaal, undertiden kun en Tallerken. Naar det var varme Sommerdage, som vi havde den Gang, blev det til en Vælling.

Her paa Ørnholm brugte vi at dække det med Rødskræppeblade, det hjalp bedre end et Stykke graat Papir, som ellers brugtes. Kunderne gik fra Vogn til Vogn og smagte paa Smørret, nogle brugte deres Lommekniv eller en Theske, andre tog et halmstraa af den mugne Halm i Vognen, og naar de saaledes havde smagt paa alt Smørret, blev det hele betegnet som bittert – de købte da for det meste det, de først havde smagt paa, det var det mindst bitre.

Senere, da det blev falbudt i hollandske Stenkrukker og dækket med det såkaldte Smørpapir, saa det mere appetitligt ud.  De fleste fik efterhånden Smørsteder, hvor de lige bragte det hen, de øvrige tog Plads under Træerne ved Østsiden, som fra Morgenstunden kunde give dem lidt Skygge.

En varm hestesko
Christian Hansen fortsætter:

At der mange Steder, hvor der var daarlige hygiejniske Forhold, ikke kunde faas Smør om Vinteren, var ikke saa underlig, men paa en Gaard som Kjeldsbjerggaard i Rørtang med sine store lyse Kældere og nye Mejeriredskaber (alt det gamle var brændt ved Gaardens første Brand i 1865), var mere mærkeligt. Oppe paa Gaardens Loft fandt Smedemester Emil Svedstrup en Hestesko siddende under Taget. Han spurgte Ejeren, Anders Svendsen, hvad den havde været til, da den ikke passede til nogen Hest. Svendsen fortalte, at den stammede fra en Tid, da Smedene var kloge Mænd og var Dyrlæger og vidste Raad for alt; men paa Gørløse-egnen var der en Smed, som var forud for de andre; thi han var klog paa Mejerivæsenets Omraade. Til denne Smed kørte man fra Kjeldsbjerggaard og fortalte ham, at de ikke kunde faa Smør af Mælken. Han spurgte dem om Mælkemængden og Kærnens Størrelse. Derefter smedede han en Sko, som skulde varmes ved 9 slags Brænde og slippes ned i Kærnen, naar det begyndte at fryse. Det blev regnet for Overtro at Egnens Befolkning, men Sagen er ganske naturlig, det var en Slags Pasteurisering, som dræbte de skadelige Baciller.

Konen fra Søborg
Christian Hansen afslutter sin fortælling om smørproduktion med en lille anekdote fra Helsingør:

Selv helt ind i Firserne var der endnu Folk, som troede, at onde Koner tog Smørret under Kærningen. Min Onkel, Gdr. Lars Nielsen, Horneby, kom efter Torvetid ind hos Gæstgiver Anders Petersen Reinsholm paa Torvet, for at spise Frokost. Her kom en Kone fra Søborg ogsaa ind. Værten spurgte hende, hvorledes Handlen var gaaet. Det gaar godt nok, sagde hun, men vi har saa lidt at sælge, da Boel ude ved Mosen tager Smørret fra os.

I skulde spørge en klog Mand til Raads, sagde Værten, der sidder en derhenne, og han pegede paa min Onkel. Han var straks med paa Spøgen og spurgte ganske alvorligt Konen. Hvad faar Køerne at æde? – De faar Halm og Hø fra Søborg Sø, men det er muggent, det blev høstet daarligt. – Har I ingen Roer, spurgte Onkel. – Naar I nu kører hjem, skal I tage en Sæk Hvedeklid paa Kristine Mølle og give hver Ko en Spand Klid og en Spand Gulerødder om Dagen.  – Kan hun saa ikke tage Smørret mere, spurgte Konen.  – Nej, sagde min Onkel, saa skal hun nok lade være.

Han tænkte ikke mere derover, men en Maanedstid efter, da de atter traf sammen i Helsingør, kom Konen hen til ham og spurgte, hvad hun var ham skyldig. Det havde hjulpet saa udmærket. Boel tog ikke Smørret mere, saa nu havde de over dobbelt saa meget. Det var mærkelig at det kunde gøre saa meget.

Det er ikke Foderet, som har gjort det alene, sagde Onkel, men jeg har naturligvis ogsaa brugt en Formular, men det koster ikke noget. Konen takkede og gik, medens min Onkel og Anders Petersen tog sig en hjertelig Latter.

Processen
Redskaberne og processerne til mælkeforarbejdning var således helt op til 1860’erne ganske uforandret. Ved en naturlig proces udskiltes fløden fra mælken, hvorefter man kærnede fløden til smør i en såkaldt stampekærne. Osten blev fremstillet ved at udskille ostestoffet dels ved opvarmning, dels ved tilsætning af osteløbe.

I 1860’erne fremkom imidlertid nye redskaber og processer, og disse metoder dannede grundlaget for etableringen af de meget mere effektive og moderne fællesmejerier og senere andelsmejerier. Samtidig steg koholdet og ikke mindst steg mælkeydelsen betragteligt, bl.a. på grund af bedre vinterfodring. Desuden steg priserne på mælkeprodukter og mulighederne for at afsætte mælken p.g.a. bedre samfærdselsmuligheder bl.a. togdrift.
Med opfindelsen af centrifugen i 1878 forberedes effektiviteten betydeligt og det gamle bøttemejeribrug blev afløst af vandmejerisystemet eller ismejerisystemet.

I Danmark var der i årene fra omkring 1860 til 1885 oprettet omkring 500 fællesmejerier – selvfølgelig m.h.p. at udnytte fordelene ved større mælkemængder. Men med andelsmejeriernes fremkomst udkonkurreredes fællesmejerierne i et vist omfang. Det første andelsmejeri toges i brug i Hjedding i Vestjylland i 1882 og 30 år efter var antallet af andelsmejerier i Danmark 1.168. Samtidig var stort set alle herregårdenes og de store bøndergårdes egne mejerier forsvundet.

Udviklingen i Tikøb-området
I Tikøb og Helsingør Kommuner var udviklingen lidt anderledes. Her prægedes udviklingen af de større gårdmejerier, der fandtes på flere af egnens proprietærgårde – bl.a. Gurrehus, Borupgaard, Dalsborg, Kjeldsbjerggaard, Sauntegaard, Borsholmgaard, Ørsholtgaard, Kronborg Ladegaard, Sonnerupgaard,

Også i Helsingør var der eksempler på dette, bl.a. Klostermosegaards Mejeri oprettet i 1887. Her opstod tillige en række privatmejerier, bl.a. F. Olsens mejeri i Sct. Annagade 38 oprettet i 1890, samt Kongensgade Mejeri. I 1900 oprettedes "Aktieselskabet Helsingør Mælke-Forsyning" og i 1928 tillige Helsingør Mælke-Compagni.

I Tikøbs nabokommune mod syd fortjener to mejerier at nævnes i denne sammenhæng – simpelthen fordi de fik betydning for leverandører og kunder også i Tikøb Kommune. I 1903-04 opførtes således Søholm Andelsmejeri – et mejeri, der senere leverede mælk til store dele af den gamle Tikøb Kommune. Krogerup Herregaardsmejeri  blev taget i brug i april 1910, men antagelig havde der allerede fra 1890 været en form for gårdmejeri på ejendommen. Også dette mejeri leverede mælk til dele af den gamle Tikøb Kommune.

Andelsmejeritanken
Som nævnt bredte idéen med andelsmejerier sig som en steppebrand over Danmark i løbet af 1880’erne. Dog ikke i enkelte områder, bl.a. det østlige Nordsjælland, hvor de første andelsmejerier lod vente på sig.

Andelstanken indebar at bønderne forpligtede sig til at levere hele deres mælkeproduktion til mejeriet og de havde derefter krav på at få del i overskuddet i forhold til, hvor meget mælk de hver især havde indvejet. En rig bonde med mange malkekøer fik altså umiddelbart mere ud af det end en bonde med en ganske lille besætning, men på mejeriets generalforsamling stemte man, som man sagde, "ikke efter høveder, men efter hoveder", hvilket kort og godt betød: én mand – én stemme. Andelsbevægelsen var altså demokrati i praksis.

Havreholm Mejeri
Det var en række landmand i den nordlige del af Tikøb Kommune, der kom først med udførelsen af denne idé i vort område. Diskussionen om hvorledes man skulle gribe sagen an var førtes naturligvis gennem længere tid, bl.a. om hvor et sådant andelsmejeri burde placeres. Der var flere forslag bl.a. Tikøb, Plejelt og Borsholm. Som så ofte før blev der indgået et kompromis: En placering midt imellem blev valgt: Havreholm.

Mejeriets første formand blev Lars Knudsen, Dagerødgaard i Plejelt – og med ham i spidsen drog man rundt på Sjælland for at se på mejerier, som kunne danne model for det nye mejeri i Havreholm. Man muntrede sig en del over at udvalget også havde været en tur i Tivoli – man mente ikke i Havreholm og omegn, at der lå mejerier i Tivoli. Det endte da også med at det var mejeriet i Borup, som kom til at danne model for det nye mejeri.

Og den 1. november 1889 kunne man slå dørene op for de første 55 andelshavere og deres mælkeleverancer.  Til bestyrer af mejeriet blev ansat mejerist J. C. Larsen.  Blandt andelshaverne var også en del gårdejere fra nabosognet mod vest, Esbønderup Sogn. Blandt andre var gårdejer Jens Rasmussen fra Damsmosegaard i Villingerød blandt stifterne og han kom senere til at sidde som formand for mejeriet i 24 år.

Havreholm Mejeri opnåede snart et godt ry for sit smør. Man deltog på udstillinger og ved bedømmelser og opnåede som oftest præmie. Derimod fremstillede man ikke oste på mejeriet. I 1914 tiltrådte mejeribestyrer Chr. B. Nielsen (f. 1881). Han afløstes i 1925 af mejeribestyrer Olaf Olsen (1892-1959).

Andelshavernes antal steg hurtigt. I 1915 var der således 182 leverandører til mejeriet – med i alt 1.300 køer. I 1931 var tallet dog faldet til 146 leverandører med 980 køer. Og i 1956 var det slut. Færre besætninger hos landmændene, hvoraf flere og flere leverede til et privatmejeri i Helsingør, fik bestyrelsen med gårdejer Anton Christiansen, "Pilely" i Borsholm, i spidsen til at forhandle om en nedlæggelse af andelsmejeriet og salg af bygningerne. Ny ejer blev direktør Tholstrup fra "Kosangas". Allerede samme år blev mejeriet genåbnet som privatmejeri. Det var Harald Kristensen fra Hornbæk Mælkeforsyning, der købte bygningerne. Hornbæk og Havreholm blev derpå drevet sammen og i 1960 overtaget af Hans Madsen, der dog kun fortsatte Havreholm Mejeri frem til 1967, da bygningerne endeligt solgtes til andre formål.

Tikøb mejeri
Der gik kun få år før det næste andelsmejeri blev opført i Tikøb Kommune. Det var Tikøb Mejeri, som blev oprettet i 1893 eller 1896. Formændene skiftede lidt i denne periode, blandt disse kan dog nævnes gårdejer Anders Nielsen, Jonstrup og møller Frands Olsen, Tikøb. Mejeriet blev drevet som andelsmejeri frem til 1903 da det blev forpagtet af J. Kr. Nielsen. Han drev fællesmejeriet frem til 1909, da man atter ændrede mejeriet til et andelsmejeri i en fire-årig periode.

Fra 1913 til 1920 forpagtede mejerist Christian Peetz Tikøb Mejeri og i denne periode moderniseredes stedet en del. I 1920 solgtes mejeriet til Valdemar Larsen (f. 1885), der herefter drev mejeriet i de næste godt 10 år. I 1931 var der 54 leverandører med i alt 300 køer.

Mejeriet i Tikøb skiftede ofte ejere. Af senere ejere kan nævnes: Richard Thybo, Aage Refstrup, Oluf Mathiasen og Arthud Frandsen. Mejeriet lukkede omkring 1960.

Hvorledes mælken blev behandlet
Til hvert andelsmejeri hørte et antal kuske, hvis opgave det var at afhente mælken på gårdene.
Mælkekuskenes arbejde var ret strengt, beretter Ruth Jensen, Horneby. Der skulle nemlig køres hver dag hele året rundt, uanset vejret.

Når mælken så kom til mejeriet, skulle jungerne læsses af på en rampe. Det gjorde kusken, men en mejerist skulle tage imod for at kontrollere mælken og se, at hver junge havde andelshavernes nummer påført. Det var et betroet job, for mælken skulle hældes op i den store vægt, og derefter skulle det bogføres, hvor meget hver enkelt havde leveret. Desuden skulle der tages en mælkeprøve med henblik på at bestemme fedtprocent. Mængden og fedtprocenten var bestemmende for hvor meget der skulle afregnes til den enkelte leverandør.

Fra vægten samledes mælken i det store sødmælkskar, hvor den blev opvarmet og derefter ledt over i centrifugen. Her skiltes fløden fra, og den skummetmælk, der var tilbage, blev vejet og fyldt varm tilbage på jungerne.

Mens dette foregik, havde kuskene sat hestene på mejeriets stald. Her fik hestene en mulepose med havre, og senere en spand vand. Kusken havde måske et ærinde hos købmanden eller smeden, som han besørgede imens. Efter en kort frokostpause måtte mælkekusken atter læsse mælkejungerne med skummetmælk og kærnemælk på sin vogn og helst være tilbage med returmælken på gårdene, således at jungerne kunne være tømt, vasket af og hængt op i den friske luft inden kl. 12. Returmælken anvendtes af landmændene som foder, især til svinene.

Fløden stod så natten over i syrnekarret, hvorefter den blev hældt over i smørkærnen. Denne skulle køre rundt ca. en time for at lave smørret. Derpå blev det saltet, pakket i pergamentpapir og lagt i kølerum. Det der blev skilt fra smørret, kaldes kærnemælk. Det blev delvist leveret tilbage til leverandøren, resten blev solgt sammen med sødmælken, fløde og smørret.

Tibberup Mejeri
I 1900 oprettedes det første mejeri på Sydkysten. Det lå på Tibberupvej i Tibberup og blev oprettet af mejerist Niels Jensen (1862-1934), der stammede fra Øerne. Mejeriet havde 6 leverandører med i alt 125 køer. Foruden Niels  Jensen var hustruen Marie Jensen også udlært mejerske. Desuden var der en medarbejder samt 3 kuske og 4 drenge. De tre kuske solgte mælken fra hver sin detail-vogn med hjælp af de nævnte mælkedrenge. Foruden salget fra detail-vognene solgtes også direkte fra mejeriet. Periodevis fremstilledes også smør på mejeriet. Den årlige mælkemængde var på 380.000 liter mælk, så mejeriet var at regne blandt de mindre.

Mørdrup Mejeri
Få år efter – i 1905 -  oprettedes et nyt privatejet mejeri i Mørdrup. Det var Frederik Jensen (d. 1935), der lod det lille mejeri bygge. I starten foregik mejerivirksomheden i hovedbygningens kælder, men i 1920 udvidedes virksomheden og nye produktionslokaler toges i brug. I begyndelsen var mejeriets opgave stort set at afhente mælken på de nærliggende gårde og derefter at sælge den til forbrugerne. Der blev ikke gjort noget særligt ved mælken. I starten foregik mejerivirksomheden i hovedbygningens kælder, men i 1920 udvidedes virksomheden og nye produktionslokaler toges i brug. Nye maskiner blev indkøbt og taget i brug bl.a. et regenerativapparat, en kærnemaskine, en elektromotor og en centrifugalpumpe.

Ved Julius Petersens overtagelse i 1930 var produktionen blevet mere professionel. Nu blev mælken leveret af 11 leverandører med i alt 90 køer. Den nye mejerist, Julius Petersen (d. 1935), var egentlig præmieret flere gang for sin smørproduktion, men her i Mørdrup produceredes kun meget lidt smør. Han havde tidligere været ansat som mejerist på Hornbæk Mejeri i perioden 1918-29, hvor han havde fået tre bronzemedaljer og 10 diplomer for smør. På dette tidspunkt havde mejeriet en ansat samt tre kuske, der sørgede for leverancerne til kunderne. Leverandørerne sørge selv for at mælken kom frem til mejeriet. I 1929 indvejedes på mejeriet ca. 370.000 liter mælk – altså et mindre mejeri.

I 1934 købte Peder Olsen (1906-84) Mørdrup Mejeri. Han var født på Lolland og havde indtil da været mejerist i nærheden af Ringsted. Sammen med hustruen Eva f. Jacobsen (f. 1909) overtog de også de daværende 7 leverandører, der var Kohavegaard, Ærtebjerggaard og Højvangsgaarden i Mørdrup, Grøndalsgaarden og Landlyst i Tibberup samt en ejendom på Kongevejen og en i Nyrup Overdrev. Disse ejendomme leverede stort set uændret mælken til Mørdrup Mejeri helt frem til mejeriets nedlæggelse.

Lidt snyd
På Mørdrup Mejeri fremstilledes fortsat kun mælk og lidt smør – skønt Peder Olsen også var en meget dygtig ostemejerist. Smøret skulle i øvrigt leveres i små smørkrukker – det var forbrugernes "krav". Da det ikke længere var rentabelt at fremstille smør i Mørdrup måtte Peder Olsen indkøbe smør fra Havreholm – pakke det ud af pakkerne – og fylde det over i krukkerne. Det var lidt snyd, erindrer enken efter Peder Olsen, Eva Olsen i et interview mange år senere.

Allerede få år efter Peder Olsens overtagelse af mejeriet blev det nødvendigt at knytte en helårsansat mejerist (Christensen) til virksomheden. Hidtil havde der kun været en ekstra mand i de travle sommermåneder. Desuden var der ansat 1 karl samt 3 kuske. I 30’erne var der to hestevogne og en bil, men under besættelsen måtte man jo gå tilbage til hestevogne. Efter krigen fik mejeriet atter biler igen, bl.a. en Plymouth, en DKW og en Chevrolet – senere også "folkevognsrugbrød". I de senere år var der fire salgsruter: Aage Jørgensen kørte i Gurre, Richard Klavstrup i Kvistgaard, Peder Pedersen i Espergærde og Kaj Topholm i Snekkersten.

Uden kørekort
I en årrække måtte man supplere med ekstra mælk fra Søholm Mejeri. Det blev i en periode afhentet direkte fra Søholm, i en periode leveret i junger ved Dyrlægekrydset og i en anden periode fragtet med tog fra Kvistgaard Station til Mørdrup Trinbræt.

Eva Olsen har berettet om hvorledes hun engang skulle lære at køre bil, men for at spare penge til kørelæreren blev hun "undervist" af ægtemanden. Engang skulle hun således køre til Søholm Mejeri for at hente mælk. Da hun kom til mejeriet glemte hun at stoppe og torpederede skorstenen på Søholm Mejeri. Det værste var imidlertid at manden jo måtte tage skylden for ulykken, da hustruen jo ikke havde kørekort – hvilket hun i øvrigt aldrig fik.

Udvidelse og nedlæggelse
Det var en tidligere ansat ved Mørdrup Mejeri der omkring 1930 oprettede sit eget privatmejeri "Nøddebo" på Gylfesvej ved Espergærde. I den forbindelse tog han en del kunder med sig, men i 1947 gik det den modsatte vej. Peder Olsen opkøbte det lille mejeri med henblik på nedlæggelse.

Mejeriets produktion var ikke stor – omkring 1962 kun 200.000 liter mælk om året. I midten af 1960’erne var Mørdrup Mejeris kølerum dog alligevel blevet for lille og Peder Olsen planlagde derfor en udvidelse. Imidlertid var mælkesalget dengang under skarp kommunal kontrol – og det var Tikøb Kommunes plan at få centraliseret mejeridriften i kommunen. Derfor blev Peder Olsen advaret om at udvide, da det ikke var sikkert at han kunne fortsætte. Og ganske rigtigt: I 1967 overtog Espergærde Mejeri mejeriet i Mørdrup og bygningerne blev lejet ud til andet formål.

"Elsebo"
Christian Petersen købte i 1909 ejendommen Mørdrupvej 99 (indtil 1962 nr. 33). Hvornår han indrettede sit lille mejeri i ejendommen vides dog ikke. Men det eksisterede i al fald i 1930’erne, hvor mejeriets  eneste leverandør var den nærliggende Busserupgaard. Mælken herfra blev i starten stort set ikke behandlet – kun opvarmet i en gruekedel og dernæst hældt på flaske. Senere fik mejeriet et pasteuriseringsapparat, men da det også blev påbudt at mælken skulle standardiseres – d.v.s. have ens fedtindhold – så fik Christian Petersens søn, "Henry Mælkemand" Petersen problemer. Det havde indtil da ikke været ualmindeligt, at "Elsebo" købte mælk hos andre mejerier og solgte videre, men nu måtte man købe al mælken hos "Helsingør Mælkeforsyning" og blot fungere som almindelig mælkeforsyning. Virksomhedens drift indstilledes omkring 1960.

"Nøddebo"
På Gylfesvej tæt ved Espergærde oprettedes omkring 1930 et lille privatmejeri. Det var en mejerist hos Frederik Jensen ved Mørdrup Mejeri, Salomon Petersen, der tog en del kunder med og oprettede sit eget mejeri i en bygning, som han havde arvet fra sin svigerfader. Salomon Petersen stammede fra ejendommen "Pomona" på Kongevejen i Mørdrup. Mejeriet havde egne leverandører og havde tillige en mælkerute som gik over Kvistgaard, Lille Toelt og Kelleris. Mælkekusken var Richard Klavstrup.

En tidligere mejerist hos Peetz i Helsingør, Ejner Christensen (f. 1915) overtog i 1945 Mejeriet Nøddebo, men da kommunen i 1949 nægtede at hæve priserne på mælk, ønskede Peder Olsen fra Mørdrup Mejeri at udvide sin omsætning. Han tilbød derfor at købe Nøddebo Mejeri – og dermed blev dette mejeri nedlagt. Ejner Christensen købte i stedet Fredensborg Privatmejeri og drev dette i en længere årrække.

Espergærde Mejeri
I 1922 oprettedes et privatmejeri på Gefionsvej 4 (nu Gefionsbakken) i Espergærde. Det var en ung mand fra Mørdrup, Jens Pedersen, der blev mejeriejer. Han var søn af gårdejer Søren Pedersen på Damgaarden i Mørdrup – og her havde han i perioden 1908-12 været mejerielev. Om Jens Pedersen var elev på Damgaardens gårdmejeri eller der var tale om Mørdrup Mejeri lige overfor, er usikkert.

I 1922 blev han i al fald mejeriejer i Espergærde. Til mejeriet var der to leverandører med i alt 28 køer. Mejeriet blev indrettet med moderne maskiner m.v., bl.a. indvejningsvægt, diskvægt, centrifuge, stålkærne og elektromotor. Senere indrettedes tillige et fryseanlæg. Omkring 1930 var den samlede årlige indvejning på 60.000 liter mælk. Der blev ikke produceret smør eller ost. Al mælken blev solgt i lokalområdet.

I 1934 overtog Hans Vilholm (f. 1908) Espergærde Mejeri. Han var bror til Gunnar Vilholm, og sammen overtog de senere også Humlebæk (Krogerup) Mejeri samt Helsingør Mælke-Compagni.

Selve distributionen af mælken foregik ved at mælkekusken, Niels Petersen (fra Tibberup), startede dagen kl. 06.30 med at køre en tur til de lokale landliggere med morgenmælk. På sine fridage overtog Frede Max Andersen i 1944 denne tjans.. Han kørte på en Long John cykel turen, og derpå tilbage til mejeriet, hvor Niels Petersen ventede på ham m.h.p. at tage ham med ud på den store tur, der startede kl .08.00. Den gik op ad Stationsvej (nuv. Mørdrupvej), forbi stationen og videre op ad Mørdrupvej, tilbage ad Fredensvej og ned til Jernbane Allé, videre ad Lindevej, Stokholmsvej og Strandvejen mod Skotterup.

Mejeriet var blevet moderniseret i 1941 og senere – omkring 1960 – havde mejeriet kun en leverandør, men nu var den årlige indvejning oppe på 212.000 liter mælk. Personalet var nu oppe på 6 ufaglærte medarbejdere. I 1966 solgte Hans Vilholm mejeriet til Svend Aage Rasmussen, der året efter overtog Mørdrup Mejeri med henblik på nedlæggelse. Men allerede få år efter ophørte selve mejeridriften, hvorimod handlen med mælk fortsatte endnu en årrække.

De øvrige forretninger
Ud over de nævnte fandtes i en årrække også et mindre mejeri i selve Tibberup Landsby. Mejeriet – kaldet "Fædres Minde" lå lige vest for Grøndalsgaarden på Gl. Tibberupvej nr 48 (tidl. Tibberupvej 40) og havde kun et begrænset produktion.

På hjørnet af Lindevej og Stokholmsvej i ejendommen "Lindegaarden" havde Peter Pedersen i en årrække tillige et lille ismejeri, som forsynede de lokale med mejeriprodukter og med slik til ungdommen. Peter Pedersen var tillige kusk ved Mørdrup Mejeri, så det var hustruen, der passede butikken.

I Skovparken på Kløvermarken havde mælkehandler Poul Erik Rasmussen i 60’erne og senere P.T. Andersen omkring 1970 tillige et ismejeri.

Betegnelsen ismejeri opstod i 1860’erne, da en oprindelig svensk opfindelse vandt indpas i de mindre mejerier i Danmark. Flødeafsætningen foregik nemlig ved nedkøling med is – og da disse små mejerier som oftest lå i byerne fik de stor betydning for kunderne. Efterhånden blev denne mejerimetode umoderne – og de små mejeriers egentlige mejerivirksomhed ophørte. Men betegnelsen ismejeri fortsatte og forretningerne fortsatte med at sælge mælk, smør, æg, brød, isblokke samt lidt kolonialvarer og slik. De fleste ismejerier overlevede ikke konkurrencen fra supermarkederne i 1960’erne og 1970’erne.

Mælkeudsalgene i Snekkersten og Skotterup
Den tidligere mælkekusk ved Mørdrup Mejeri, Kaj Topholm Nielsen, startede i 1946 et mælkeudsalg på Parallelvej 36 B i Snekkersten. I det daglige var det dog mest hustruen, Ulla Nielsen, der drev det lille ismejeri medens manden ved siden af drev en droschevirksomhed. Forretningen blev drevet som ismejeri – altså med diverse andre varer samt slik.

Fra slutningen af 1930’erne og frem til 1944 drev Børge Jørgensen sit mejeriudsalg på Strandvejen nr. 83 i Skotterup. Børge Jørgensen overtog i 1944 Skotterup Kro og afhændede derfor mejeriet til Elly og Andreas Rudbeck som drev forretningen på dette sted frem til 1957. Forretningen blev dette år flyttet til Rørtangvej nr. 1 (nuv. Klostermosevej 1). Det var Elly Rudbeck (kaldet "Madam Brød"), der mest stod i forretningen, der foruden mælkeprodukter også solgte honningbrød, honningkager, hvidtøl, solgryn, cornflakes, guldkorn, samt slik, småkager og is fra Kronborg Isfabrik.

Rudbeck sørgede også for udbringning af mælk, som Andreas Rudbeck selv besørgede indtil helbreddet i midten af 60’erne forhindrede ham i at fortsætte. Mælkeruten blev derefter overtaget af Espergærde Mejeri. Ismejeriet eller mejerudsalget fortsatte frem til 1968, da bevillingen ophørte.

Hornbæk
Hornbæk fik i 1918 et fællesmejeri – "Hornbæk Mejeri" – der omkring 1930 havde 9 leverandører med i alt 110 køer. Den årlige indvejning var i 1930 360.000 liter mælk. Foruden mælk produceredes der smør og iscreme – og hele produktionen blev solgt lokalt i byen. Foruden ejeren, der fra 1929 hed Christian Larsen (f. 1896) var der dengang ansat 2 ekspeditricer, 2 bude og 4 kuske.

I Hornbæk etableredes desuden i 1923 en virksomhed med navnet "Hornbæk Mælkeforsyning". Mejeriet havde egne leverandører – omkring 1930 4 leverandører med i alt 26 køer. Det gav en årlig indvejning på 210.000 liter mælk. Al mælken blev solgt som mælk til lokale kunder. Der blev hverken produceret smør eller ost. Netop i 1930 købtes mejeriet af Marius Olsen, der før da havde været mejerist på flere nordsjællandske mejerier.

I 1943 overtoges mejeriet af Harald Kristensen (f. 1907), der drev dette frem til 1960, da Hans Madsen købte dette. På den tid var der 15 leverandører og der indvejedes årligt ca. 1 mio. liter mælk. Allerede i 1956 havde Hornbæk Mælkeforsyning overtaget driften af Havreholm Mejeri, men dette fortsatte dog kun til 1967, da Havreholm endeligt nedlagdes. I 1963 sammenlagdes Hornbæk og Hellebæk Mejerier.

Hellebæk
Hellebæk Privatmejeri (oprindeligt kaldet Hellebækgaards Mejeri) havde til huse på Bøssemagergade. Else Trolle Petersen har fortalt om hvorledes det foregik, da hendes forældre omkring århundredeskiftet havde forpagtet mejeriet:

Fra vor tidligste barndom måtte vi unger rende med mælk rundt omkring til "københavnerne". Om sommeren var der ekstra travlt og det kunne være en lang tur for en lille pige at blive sendt op til frk Thomsen i skoven med et par dl. fløde.

Mælken hentede vi hver aften oppe på Hellebæk Avlsgaard. Derefter kom den i centrifuge og blev drejet rundt ved håndkraft i en bestemt fart. Først blev det til fløde og skummetmælk. Så blev farten øget og så blev det til piskefløde. Det var ikke altid mælken blev solgt. Så lavede vi kærnemælk og smør. Især smørret var meget efterspurgt. Det blev også til kommenoste - dog mest til hjemmebrug. En specialitet var kogt fløde. Efter kogningen blev det pisket lidt og anbragt i store lerfade. Når det havde stået noget blev der et tykt skind. Når konerne fra Klædefabrikken skulle have noget godt, var det altid denne specielle fløde de ville have.

Vi havde to vogne med heste til at køre med mælk. Den ene kørte til Aalsgaard, den anden til Helsingør.

Senere havde mejeriet ingen faste leverandører – i stedet blev der indkøbt ca. 300.000 liter mælk om året til viderebehandling på mejeriet. I starten af 60’erne havde virksomheden, foruden ejeren Gustav Jensen (f. 1913) i alt 4 ufaglærte medarbejdere. Salget af mælken foregik fra hhv. to udsalg i området, dels fra to salgsvogne.

Mælkeudsalg på Nordkysten
Som allerede nævnt var der adskillige ismejerier og mælkeudsalg i de bymæssige bebyggelser – også på Nordkysten. Indtil 1968 var det nemlig ikke muligt for almindelige købmænd eller supermarkeder at sælge mælkeprodukter. Derfor kunne man endnu på den tid se en rubrik i vejviseren med benævnelsen "Mælkeudsalg". På Nordkysten kan nævnes K. Henriksen, Tennisvej 26, Hornbæk; E. Jacobsen, Ole Piis Vej 5, Hornbæk; P. Sørensen, Mælkevej 2, Saunte;  H. Kristensen, Strandvejen 355, Hornbæk og M. Mørk, Apperupvej 45, Apperup.

Familierne Peetz og Vilholm
To familier prægede mejeridriften i det lokale område.

Som nævnt hed ejeren af Tikøb Mejeri indtil 1920, Carl Peetz. Han overtog derpå Fredensborg Fællesmejeri, men allerede i 1923 kom han til Helsingør og overtog dér Helsingør Mælkeforsyning. Også hans søn, Verner Peetz, var udlært mejerist og blev fra 1930 førstemejerist samme sted.

Familien Vilholm havde flere mejerier i området. Regner Vilholm (f. 1893) var bestyrer af Hørsholm Mælkekompagni fra 1924. Broderen Gunnar Vilholm (1902-1980) blev bestyrer af Helsingør Mælke-Compgani i 1928 og overtog det i 1931. Virksomheden lå oprindeligt på Trækbanen, men flyttede til Stengade 15, hvor Klostermosegaard Mejeri oprindeligt havde haft til huse. Mejeriet blev omkring 1970 solgt til Nordsjællands Mejeri. Derudover havde Gunnar Vilholm også Krogerup Mejeri. En tredje broder, Hans Vilholm (f. 1908) ejede som nævnt Espergærde Mejeri, og var medejer af både Krogerup Mejeri og Helsingør Mælke-Compagni. Gunnar Vilholms to børn, hhv. Kaj Vilholm og Karen g. Sørensen, fortsatte i branchen. Kaj Vilholm (f. 1934) blev oprindelig salgsdirektør i Nordsjællands Mejeri, men startede senere egen oste-en-gros firma i Hillerød. Søsteren Karen Vilholm ejede i en lang årrække forretningen "Marginal" i Bramstræde i Helsingør.



Mælkejunge fra omkring 1860.

Annonce i Helsingør Avis den 20.04.1877, hvor der reklameres med ost fra Sauntegaards mejeri.

Annonce i Helsingør Avis, den 24.09.1877: Her søges en læremejerske til Ørsholtgaards mejeri.

Den 16.08.1882 bragte Helsingør Avis denne annonce vedr. mejeribrug på Sonnerupgaard i Plejelt.

Til Nørregaard, der ligger tæt ved Saunte, søgtes i Helsingør Avis den 25. 02.1889 en mejerske.

Centrifugen revolutionerede mejeridriften. Med dette apparat kunne man på kort tid adskille fløde og skummetmælk. Denne model er en Titan fra 1930.

Her ses Klostermosegaards Mejeri på Stengade 15. Bygningen blev senere overtaget af Helsingør Mælke-Compagni.


Krogerup Mejeri fotograferet omkring 1914.


Søholm Andels mejeri blev oprettet i 1904 og eksisterede frem til starten af 1970’erne. Mejeriet leverede en del mælk til kunder i den gamle Tikøb Kommune. Foto ca 1913.


Havreholm Mejeri fotograferet omkring 1914 - bestyrerboligen ses til venstre.

Havreholm Mejeri kunne i 1949 fejre sit 60 års jubilæum. Det blev fejret med en stor fest - og i den forbindelse blev dette billede taget af personale, bestyrelse og andelshavere i mejeriets gård.

Tikøb Andelsmejeri blev oprettet kun fire år efter andelsmejeriet i Havreholm. Blandt initiativtagerne var også Anders Nielsen, Jonstrup. Hans interesse skal ses på baggrund af, at han i 1889 havde foreslået at det nye andelsmejeri kom til at ligge i Harreshøj eller Tikøb. Placeringen blev som bekendt i Havreholm - så det var naturligt for Anders Nielsen at involvere sig i bestræbelserne på at starte endnu et mejeri i selve Tikøb. Billedet her er fra omkring 1914, hvor bestyrer Christian Peetz var bestyrer.


Tikøb Mejeri fotograferet fra vestsiden omkring 1912, medens det endnu var andelsmejeri. I 1913 blev det atter fællesmejeri, hvilket betød, at mejeriet opkøbte mælk fra en fast kreds af mælkeproducenter, i modsætning til andelsmejeriet, hvor producenterne blev betalt i forhold til mejeriets overskud.

Den såkaldte Sinus-vægt, der anvendtes til indvejning af mælken fra den enkelte leverandør. Model fra starten af 1900-tallet fra firmaet ”Paasch & Larsen. Petersen” i Horsens.


Tibberup Mejeri havde - ligesom de øvrige lokale mejerier - salgsvogne, der kørte en bestemt rute hver dag. Kunderne kunne så få leveret mælkevarer af kusken, der ofte fik hjælp af en mælkedreng eller to. Mælkedrengene arbejdede ofte på en sådan rute tidligt om morgenen inden de skulle skole.

Mørdrup Mejeri, som det tog sig ud set fra Mørdrupvej omkring 1930.

Espergærde Mejeri på Gefionsvej 4 (nu Gefionsbakken) - fotograferet omkring 1960.

I perioden 1957 til 1968 dreve ægteparret Rudbeck mælkeudsalg fra denne forretning på Rørtangvej nr. 1 (nu Klostermosevej 1) - før da havde forretningen ligget på Strandvejen 83 i Skotterup. Foto fra slutningen af 1950’erne.

Hornbæk Mælkeforsyning var et fællesmejeri, der blev oprettet i 1923. Foto fra ca 1930.

Mælkejungernes udvikling fra 1860’erne, hvor de var fremstillet af træ og så til omkring 1930, var præget af ønsket om at de skulle være lette at rengøre. Denne model fra 1930 har derfor ingen hjørner, hvor snavs og urenheder kunne gemme sig. Mælkejungerne var nu fremstillet af aluminium.


Hellebæk Mejeri i Bøssemagergade blev oprettet af Hellebækgaard i 1875. Foto fra ca 1960.

Helsingør Mælkeforsyning blev oprettet i 1895 af mejerist Jens Jørgen Olsen og lå i Sct. Olaigade 39-41. Omkring år 1900 var ejeren af mejeriet Erik Christensen. Familien Peetz drev mejeriet i perioden 1923 til 1967, da mejeriet lukkede. Bygningen blev derefter overtaget af Krygers Boligmontering.

Kilder til denne artikel
Hans Appel (red.): Danske Mejerier, bd. 1, 1915
Christian Hansen: Da Mejerierne kom, Helsingør Dagblad, 1929
G. Ellbrecht (red.): Dansk Mejeristat, skriftrække II, 1931
H.M. Jensen (red.): Dansk Mejeribrug, bd 2., 1963
Kresten Tommerup: Mosebyen, 1987
Interview med Eva Olsen, Mørdrup mejeri, august 1996
Ruth Jensen: Havreholm havde det hele (Helsingør Kommunes Museers Årbog, 1997)
Erik Trolle: Mit Hellebæk (Folk og Minder fra Nordsjælland, 1999)
Interview med Frede Max Andersen, Tibberup, maj 2008

 
Back to content | Back to main menu