Nyrup Skole 1846-1963 - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Glimt af Nyrup Skoles historie

Da Nyrup Skole blev taget i 1846 var der ligesom i de øvrige skoler, kun en lærer. Han hed Johan Christian Kaarsen og stammede fra Asminderød sogn. Han var ved tiltrædelsen 27 år og havde i de følgende år op til 127 elever at tage vare på. I 1860'erne blev der stillet øgede krav til undervisningen, bl.a. blev der nu også undervist i geografi og fædrelandshistorie. I 1871 besluttede amtets skoledirektion derfor at der skulle ansættes en andenlærer ved Nyrup Skole. Det blev den 21-årige Julius Hessen, der fremover tog sig af de yngste elever.

Men allerede året forinden var der hændt en begivenhed, som gjorde det nemmere at indrette skolen med to klasseværelser, som var nødvendig når der var to lærere. Skolen nedbrændte den 8. juni 1870. Allerede 2½ måned efter branden kunne man tage en helt ny skole i anvendelse. Kaarsen fortsatte som førstelærer helt frem til 1896 og var altså ved Nyrup Skole i næsten 50 år. Han afløstes af Jens Andersen, men allerede to år efter blev skolens distrikt indskrænket. Det skete fordi Espergærde Skole opførtes, og den del af Nyrup Skoles distrikt, der havde omfattet Mørdrup og Tibberup, blev nu overført til Espergærde.

Kritikken af forholdene ved Nyrup Skole voksede imidlertid år for år. I skoleåret 1917/18 ankede statens gymnastikinspektør således over, at der overhovedet ikke undervistes i gymnastik for piger på skolen. Der var nu heller ingen gymnastiksal og dertil kom, at der var meget dårlige indgangsforhold til skolen, at der kun var to små og smalle klasselokaler samt at elevtallet stadigt voksede og slet ikke kunne rummes i skolen. Førstelærer Eliasen samt Skolesynsudvalget og Skolekommissionen mente derfor, at der snarest burde bygges en ny og tidssvarende skole til afløsning af den gamle.

Der skulle imidlertid komme til at gå mange år, før der skete noget i sagen. Og i virkeligheden var det en ”udefrakommende” begivenhed, der satte skub i tingene. Frederiksborg Amt vedtog nemlig i 1930 at forlægge vejen igennem Nyrup landsby syd om landsbyen. Det betød, at skolens legeplads og have måtte afstås til dette nye vejanlæg. På den baggrund besluttedes det i 1931 at bygge en ny skole på den nærliggende ”Hellegaardsbakke”. Den nye Nyrup Skole stod færdig i april 1934 - og rummede 3 klasselokaler og en gymnastiksal samt lejligheder til tre lærere.

I slutningen af 1930'erne besluttede Tikøb Kommune at ændre skolevæsenet fra landsbyordnet til købstadordnet. Det betød, at undervisningen i alle kommunens skoler skulle moderniseres, at hverandendagsundervsiningen skulle ophøre og at der kom flere fag. En enkelt undtagelse var der dog fra denne udvikling: Nyrup Skole fortsatte som landsbyordnet skole og i 1948 - kun 14 år efter at Nyrup blev bygget - foreslog Tikøb Kommunes skoleudvalg at nedlægge skolen! I februar 1949 var man dog blevet lidt mildere stemt og foreslog i stedet, at man kunne opretholde Nyrup Skole som en 4-klasset skole - og flytte de tre ældste årgange til Espergærde Skole. Som modtræk mod disse forslag fremkom man fra lokal side med forslag om at udvide Nyrup Skole m.h.p. at kunne gøre den købstadsordnet som de øvrige skoler i kommunen. Skoleudvalg og Sogneråd foretrak imidlertid modellen med de fire klasser. Skolekommissionen var imidlertid af den opfattelse, at Nyrup Skole skulle opretholdes som en 5-klasset skole. Indstillingen i august 1951 var enstemmig og begrundedes med, at dermed kunne man skabe en varig ordning for skolen. Amtsskolekonsulent L.C. Jensen var enig i forslaget.

Da sagen kom for i sognerådet i november 1951, skete det uden indstilling fra skoleudvalget. Sagen var blevet ”en varm kartoffel”. Sagen udsattes en måned, men sognerådet holdt fast i, at skolen fra og med 1. april 1952 skulle omdannes til en 4-klasset skole, og de ældste tre klasser overføres til Espergærde, Nygaard eller Tikøb Skole.

I Kvistgaard-Nyrup og omegn vakte beslutningen stor vrede. Ved et protestmøde sagde formanden for forældreforeningen Jens Ninn bl.a., at beslutningen var en alvorlig forringelse af Kvistgaards udviklingsmuligheder. Hertil svarede sognerådsformand William Petersen, at hvis børnetallet senere stiger, vil man tage sagen op igen - og tilføjede: "Ingen tænker på helt at nedlægge skolen". Sognerådsmedlem Folmer Christensen fandt, at en udbygning af skolen ville betyde en kommunal udgift på 200.000 kr,, hvilket var urealistisk. En af forældrene, Evald Hansen mente, at "hvis Sogneraadet ikke vil høre, saa maa man tage drastiske Midler i brug - og holde Børnene hjemme fra Skole".
Sognerådet har sikkert opfattet dette som en tom trussel i en ophedet debat. Men da skoleåret startede den 1. april 1952, stod 30 pladser i Espergærde Skole tomme. Et af skolekommissionens medlemmer, plantageejer H. Lyngby Rasmussen, udtrådte endvidere i protest over, at sognerådet helt havde negligeret skolekommissionens enstemmige beslutning. Han så ingen nytte i at arbejde i kommissionen, når sognerådet alligevel ikke lyttede.
Strejken blev i første omgang betragtet roligt af sognerådet. Man afventede stille og roligt de klagesager, der blev behandlet i Skoledirektionen og Undervisningsministeriet og forventede, at når forældrene indså, at sagen ikke kunne ændres, så ville strejlen blive afblæst. Imidlertid svarede Undervisningsministeriet først den 12. juni - 2½ måned efter skoleårets start. Og dernæst var det uventet, at ministeriet ikke umiddelbart godkendte beslutningen - men anmodede om en genforhandling i hhv. skolekommission og sogneråd.

Den 24. juni holdt begge instanser krisemøde - hver for sig og samlet. Uenigheden var dog stadig udtalt. Men ved sognerådets endelige behandling af sagen fastholdt 15 medlemmer den 4-klassede skole. Først ved skolesommerferiens slutning den 11. august opgav forældrene skolestrejken, der på dette tidspunkt havde varet over 4 måneder. Det skete efter, at Undervisningsministeriet den 4. august havde besluttet at stadfæste sognerådets beslutning.

Bl.a. på baggrund af en ny skolelov i 1958 og på baggrund af den store byudvikling, der skete på Sydkysten, vedtog sognerådet den 21. november 1961 en ny skoleordning. Espergærde, Hornbæk og den nye skole i Mørdrup skulle være eksamensskoler. Hellebæk, Nygaard og Snekkersten 7-klassede skoler, Tikøb 5-klasset og Nyrup nedlægges. Ændringen, der selvfølgelig ikke skete uden nye protester fra Kvistgaard-området, blev bragt til udførelse pr. 1. august 1963. I praksis skete det ved, at Nyrup Skoles elever og lærere blev overført til nye bygninger. Disse nye bygninger var Mørdrupskolen. Derved opnåede man, at førstelærer Peter Jensen fra Nyrup Skole automatisk kunne fortsætte som skoleleder.