Landsbyskolen
i Tikøb kommune
af Kjeld Damgaard
Hvem bestemte?
Den gejstlige indflydelse

De få skoler, der fandtes før 1536 havde alle større eller mindre tilknytning til kirken.  I Helsingør var der således en klosterskole i Karmeliterklosteret og en stadsskole oprettet med kirkens tilladelse. Reformationen i 1536 ændrede kirkens totale magt i forhold til de eksisterende skoler.  Ansvaret for undervisningen overgik således til staten, d.v.s. kongen.  Imidlertid kom der ingen reel skolelov ud af reformationen, kun nogle regler om skoler i byerne.  Om skoler på landet taltes der derimod ikke, selvom langt den største del af befolkningen jo tilhørte bondestanden .

Først med skoleloven af 1814 kom der klare retningslinier for ansvar og tilsyn . Loven bestemte således, at tilsynet med skolevæsenet skulle lægges i hænderne på en skoledirektion sammensat af amtmanden og amtsprovsten.  Disse skulle tage sig af det overordnede tilsyn.  Den daglige administration af de lokale skoler blev lagt i hænderne på en skolekommission, hvoraf der skulle være en i hvert sogn.  Præsten var født formand for skolekommissionen, som derudover skulle bestå af skolepatroner og skoleforstandere.  Skolepatroner var folk, der besad mere end 32 tdr. hartkorn.  Skoleforstandere valgtes altid af skoledirektionen blandt sognets hæderligste bønder.  Skolekommissionen havde til opgave at overvåge, at skole-anordningen blev overholdt.  Endvidere varetog kommissionen også den økonomiske forvaltning af sognets skolevæsen, herunder også ligningen og opkrævningen hos befolkningen.

Denne ordning bestod indtil sogneforstanderskaberne blev oprettet i 1842. Sogneforstanderskaberne var forløbere for sognerådene, men valgt på en lidt anden måde, idet der var dels fødte, dels valgte medlemmer.  Til de fødte medlemmer hørte sognepræsten og den eller de lodsejere, som inden for kommunen ejede mindst 32 tdr. hartkorn.  Derudover skulle der i Tikøb kommune vælges mindst 4 af beboerne.  Kun mænd over 25 år, som havde en ejendom kunne vælge og var valgbare.  I sogneforstanderskabets møder havde præsten en speciel opgave vedr. skolesager, idet han skulle forelægge disse, føre korrespondance vedr. skolesager og i det hele taget varetage sko'lesagerne mellem møderne.  Med sogneforstanderskabets indførelse, blev den hidtidige skolekommission nedlagt.

Sognerådets ansvar
Med den nye landkommunallov af 1867, der trådte i kraft 1. 1. 1868, ændredes sogneforstanderskabene navn til sogneråd.  Sognerådet skulle nu stå for hele administrationen og den økonomiske forvaltning af skolevæsenet.  Der nedsattes desuden en skolekommission til at udføre det nærmere tilsyn med skoleundervisningen og lærernes embedsførelse.  Præsten var født formand for skolekommissionen, som derudover bestod af 2 af sognerådet udpegede medlemmer, af hvilken mindst een skulle være sognerådsmedlem.

Som tidligere nævnt var det overordnede tilsyn lagt i hænderne på skoledirektionen, sammensat af amtmanden og amtsprovsten.  Imidlertid blev amtsprovstierne nedlagt i årene efter 1822, og i stedet oprettedes en skoledirektion for hvert provsti - sammensat af amtmanden og den stedlige provst, og de fik nu til opgave at kontrollere sognets skolevæsen.  Skoledirektionen var med andre ord de lokale skolekommissioners overordnede og tilsynsførende.  Den skulle to gange om året modtage en indberetning fra de lokale skolekommissioner og afgive en årlig beretning til Det danske Kancelli. Skoledirektionen skulle tillige foretage regelmæssige visitationer af de enkelte skoler, og som regel var det provsten der varetog denne opgave.  Denne ordning opretholdtes frem til 1856.

I 1856 begyndte staten så småt at stille midler til rådighed for driften af sogneskolerne.  Disse penge indgik i et såkaldt skolefond som i hvert amt skulle administreres af et skoleråd og en amtsskoledirektion.  Skolerådet, som havde amtmanden som formand og desuden bestod af amtsrådsmedlemmer og repræsentanter for købstæderne, skulle vedtage det årlige budget for skolefondens midler.  Skolerådet skulle desuden påse, at intet sogn i amtet fik for store skoleudgifter.  Amtsskoledirektionen, som var sammensat af amtets samlede provstidirektioner, varetog den praktiske administration af fondens midler. Skoledirektionerne i hvert enkelt provsti opretholdtes uforandrede.

Indtil 1867 opretholdt sognepræsten således en afgørende indflydelse på skoleadministrationen.  Som født formand for skolekommissionen var han lærernes chef og samtidig leder af skoleadministrationen.  Men efter 1867 mistede præsten sit ansvar for skolevæsenets direkte administration.  Der eksisterede fortsat skolekommissioner med præsten som født medlem, men