kommissionen havde nu kun til opgave at føre et nærmere tilsyn med undervisningen og lærernes embedsfølelse.  I løbet af kort tid blev det imidlertid klart, at der eksisterede visse kompetence-problemer mellem skolekommissionen og sognerådet, og i 1871 blev det præciseret, at skolekommissionens opgaver var at overvåge, at skolepligtige børn blev holdt til skole, at undervisningstiden blev overholdt, at den rette feriefordeling fandt sted og at påbudte eksaminer m.v. blev afholdt.  Endvidere skulle skolekommissionen påse, at den rette klassedeling fandt sted, gøre indstilling om valg af skolebøger samt gøre opmærksom på evt. mangler. En vigtig detalje i lovgivningen fra 1871 var et pålæg til sognerådet om, at intet  vigtigere skolespørgsmål måtte afgøres, førend skolekommission havde haft lejlighed til at udtale sig.

I årene mellem 1871 og 1899 kom der ikke nye love eller bestemmelser vedr. almueskolens styrelse.  De to love af henholdsvis 1899 og 1904 betød imidlertid, at der begyndte at ske fremskridt for lærernes medansvar og indflydelse på skolens drift m.v. Førstelæreren ved den enkelte skole fik således et vist tilsyn med sin egen skole, ligesom han skulle stå til ansvar overfor skolekommissionen.

Skolekommissionens sammensætning blev også ændret ved 1899-loven.  Herefter skulle sognerådet udpege 4 medlemmer, hvoraf de to skulle være sognerådsmedlemmer.  Mindst to af de sognerådsvalgte medlemmer skulle desuden have undervisningspligtige børn i folkeskolen, som almueskolen nu benævntes.

1904-loven åbnede endvidere mulighed for, at en sognekommune kunne ændre sit skolevæsen fra den såkaldt landsbyordnede (med få klasser, hverandendagsundervisning, få fag) til den købstadsordnede skole (med indtil 7 klasser, flere timer, flere fag og hverdagsundervisning).

Forældrene med på råd
En ny skoletilsynslov blev vedtaget i 1933.  Den betød først og fremmest, at man i realiteten fjernede den hidtil eksisterende gejstlige indflydelse på folkeskolen.  Således mistede biskoppen det overordnede tilsyn, provsternes indflydelse på amtsplanet reduceredes og helt lokalt bortfaldt bestemmelsen om, at sognepræsten var født medlem af skolekommissionen.

Skolerådet, der bestod af amtmanden, amtsrådsmedlemmer samt repræsentanter for amtets købstæder blev bevaret.  Derimod blev de gamle amtsskoledirektioner og provstidirektioner nedlagt.  I deres sted oprettedes for hver amt en ny amtsskoledirektion bestående af 5 medlemmer, nemlig amtmanden, som født formand, 3 medlemmer valgt af amtsrådet (behøvede ikke at være amtsrådsmedlemmer) samt 1 medlem udpeget af undervisningsministeriet blandt amtets provster.  I løbet af få år bortfaldt også den sidste bestemmelse vedr. valg af en provst til amtsskoledirektionen.

De nye amtsskoledirektioner var herefter at betragte som amtets overordnede skolemyndighed, hvis opgave det var at føre tilsyn med de enkelte landsbyskoler, ligesom amtsskoledirektionen havde kaldsret til sognekommunernes lærerembeder.  En nyskabelse var, at der nu skulle udnævnes en amtsskolekonsulent, hvis opgave det var at rådgive direktionen på det pædagogiske område. Konsulenten skulle således have alle skole- og undervisningsplaner til udtalelse om før direktionen tog beslutning.

Skolekommissionen, der blev udpeget af sognerådet, skulle have mellem 5 og 9 medlemmer, men ikke nødvendigvis sognerådsmedlemmer. Kommissionen førte tilsyn med kommunens skoler, lærere og elever samt eksaminer. Man skulle endvidere behandle ansættelsessager vedr. lærere, før sognerådets behandling. Den endelige beslutning havde, som nævnt, fortsat amtsskoledirektionen. En anden nyskabelse var muligheden for at oprette forældreråd ved hver enkelt skole. Forældrerådet skulle, hvis der var tilstrækkelig interesse for det, bestå af 3 medlemmer, valgt af og blandt forældrene. Forældrerådet havde således ingen beslutningskompetence, men kunne alene indstille til skolekommissionen i en række sager. Alligevel ses her en tydelig tendens til at inddrage forældrene mere og mere i skolens arbejde. Denne tendens blev yderligere understreget, da skoleloven af 1949 indførte skolenævn til afløsning af de tidligere forældreråd. Der kunne nu ved hver af kommunens skoler vælges et skolenævn bestående af 3 eller 5 medlemmer, hvoraf det ene skulle udpeges af og blandt de af skolekommissionens medlemmer, som var udpeget af sognerådet. De øvrige skulle vælges af forældrene.

Sognets første skoler
Rytterskoler
Nordsjælland danner undtagelsen med hensyn til landsbyskolevæsenets udvikling.  Dette skyldes især to forhold, nemlig dels at store dele af Nordsjælland fra reformationens dage tilhørte kongen, dels at Kronborg og Frederiksborg amter, blev en slags prøveklud forude for den landsdækkende skolelov af 1814.

Det første forhold - kongens omfattende jordbesiddelser i Nordsjælland førte til oprettelsen af de såkaldte rytterskoler'.  Baggrunden herfor skal ses i, at kongens ejendomme var opdelt i såkaldte rytterdistrikter - herfra rekrutteredes og finansieredes rytterregimenterne.  Der var dengang 12 distrikter, hvoraf de 6 lå på Sjælland.  I marts 1721 offentliggjorde kong Frederik den IV sin plan om at opføre i alt 240 skoler fordelt på alle rytterdistrikterne.  I Kronborg Rytterdistrikt opførtes disse hurtigt, og allerede i 1722 kunne Tikøb Rytterskole tages i brug.  Omtrent samtidig blev også Borsholm Rytterskole taget i brug.  I nabosognet Asminderød opførtes desuden Veksebo og Dageløkke Rytterskoler . Disse skoler var det første egentlige skridt på vejen til en egentlig folkeskole - altså en skole for alle børn.