Plejehjemmet på Strandhøj - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Plejehjemmet på Strandhøj

Socialhistorie

Strandhøj - fra privathjem over kursted til alderdomshjem

af Kjeld Damgaard

Strandvangsgaarden
Selvom adressen i dag er Gylfesvej nr 17, så er Strandhøj oprindelig en ægte Strandvejsvilla – oprindeligt med adresse på Strandvejen 386. Eller rettere: var en villa. For i foråret 2000 blev ejendommen nedrevet, med henblik på at i stedet at opføre et nyt og mere moderne plejehjem på grunden.

Og selvom adressen er 3060 Espergærde, ligger ejendommen ikke i Espergærde, men på Mørdrup Strandvang. Ejendommens matrikelnummer er således 10 l af Mørdrup, hvilket indikerer, at ejendommen er udstykket fra hovedparcel nr 10 fra Mørdrup. Og den hovedparcel er den oprindelige Grydemosegaard (der ikke må forveksles med den nuværende Grydemosegaard i Tibberup), som lå ved Stokholmsvej lidt vest for nuværende Lindevej. Efter at denne gård var brændt i slutningen af 1880’erne blev den genopført på nuværende adresse Gylfesvej 3, og fik nu navnet Strandvangsgaard.

Strandvangsgaarden udstykkede allerede i slutningen af 1800-tallet de første byggegrunde til det vi i dag kalder for Strandvejsvillaer. En af disse villaer blev bygget omkring 1899-1900 (???) af frøken Henriette von Jessen. Hun døde imidlertid allerede i 1901, og derfor blev der i august samme år berammet en såkaldt løsøreauktion over hendes efterladte ejendele. Heraf fremgår, at indboet var herskabeligt og at det bl.a. bestod af Sofaer, Lænestole, Bogskabe, en Mahogni Buffet med Opsats, Malerier, en værdifuld Bogsamling, værdifulde smykker og sølvtøj og meget andet.

Ny ejer blev direktør Valdemar Nielsen, som er mest kendt for sit engagement i Lorry, hvor han var direktør i en lang årrække efter 1920. Men ud over dette forlystelsessted, var han også involveret i en lang række byggerier i København, bl.a. kvartererne omkring Sct.Thomas, Vodroffs Plads samt Farvergade. Disse byggerier stammer netop fra årene efter århundredeskiftet, hvor han blev ejer af ”Villa Strandhøj”. Senere stod Valdemar Nielsen også bag byggeriet af det såkaldte ”National-Scala” – den bygning vi i dag kender som ”Scala” i København.

Rekreationshjem
I 1912 blev ejendommen overtaget af frk. Justa Justsen. Hun kom til at drive kursted eller rekreationshjem på Strandhøj sammen med sin storesøster Marie K. Justsen, i samfulde 41 år. Justa Justsen var født i 1875 og havde i mange år været sygeplejerske. Det var derfor ikke uden baggrund, at hun indrettede Strandhøj til ”Kur- og Hvilested”. På Strandhøj kunne man således komme, hvis man var rekonvalescent eller blot trængte til ro og hvile. I annoncerne for stedet reklameredes med at Strandhøj var stort og herskabeligt, at det var beliggende på en høj skrænt ud mod sundet og at der var en vid udsigt til både Helsingør, Sverige og Hven.

Rekonvalescenterne kunne på Strandhøj modtage forskellige former for behandling. Foruden almindelige bade kunne man også få et medicinsk bad, elektrisk behandling samt massage. Desuden var der naturligvis mulighed for at bade fra ejendommens strandparcel (den nuværende Skolestrand).

Strandhøj var omgivet af en meget stor have (grunden var på i alt 12.500 kvm), og indkørslen skete allerede dengang fra Gylfesvej, hvor der var en portbygning, som man skulle køre igennem. I denne portbygning var der tillige gartnerbolig. Yderligere lå der en mindre bygning umiddelbart ved Kildestien, som anvendtes til anneks. Her var 4 gæsteværelser, 1 dagligstue samt 2 stuepigeværelser. I hovedbygningen, der blev ombygget omkring 1930, var der på 1. sal 7 gæsteværelser, i stueetagen 2 og i kælderen 2. I alt kunne der altså bo ca 15 gæster ad  gangen. Desuden var huset indrettet med dagligstue, spisestue, vinterhave, køkken og 4 personaleværelser.

Strandhøj havde – i modsætning til mange af de ”almindelige” pensionater – åbent hele året. Til at betjene gæsterne i det daglige var der ansat en husjomfru, en tjener, 2-3 stuepiger samt en kokkepige.

Pensionaternes – og dermed også kurstedernes – storhedstid var perioden op til 2. verdenskrig, samt p.g.a. forholdene også perioden under besættelsen. Men efter befrielsen ændrede forholdene sig ret hurtigt. Nu var der ikke længere mondænt at tage på pensionat.

Tikøb Kommunes plejehjem
I samme periode overvejede Tikøb Sogneråd at nedlægge sit gamle plejehjem i Tikøb (det nuv. Gurrelund). Det hang bl.a. sammen med at man også ønskede at flytte kommunekontoret til Espergærde, og da kommunekontor og plejehjem lå i samme bygning, og plejehjemmet tilmed var noget utidssvarende. Sognerådets socialudvalg traf derfor den 30. oktober 1953 beslutning om at opføre et nyt plejehjem med 40 værelser ”på den kommunen tilhørende grund beliggende ved den nye vej, der forbinder Fredensvej med Stokholmsvej”, Den omtalte vej er Kløvermarken og placeringen må formodes at være omtrent hvor biblioteket ligger i dag. Det er lidt interessant, at man derved ville have placeret plejehjemmet klods op og ned ad det senere Espergærde Center – altså lige i det nye centrum af det nuværende "Espergærde".

Imidlertid var frk. Justsen netop fyldt 78 år og driften af rekonvalescenthjemmet var ikke blevet nemmere med tiden. Og den 19. november 1953 modtog Tikøb Kommune da en skrivelse fra frk. Justsens advokat, der tilbød at kommunen kunne leje eller købe  Strandhøj til midlertidigt eller fast ophold for Tikøb Plejehjems beboere. Frk. Justsen lagde i den forbindelse vægt på, at ejendommen derved fortsat kunne anvendes til et formål, der lignende det ejendommen var blevet brugt til i over 40 år.

På et ekstraordinært møde i Tikøb Sogneråd den 9. januar 1954 vedtoges det enstemmigt at købe Strandhøj for den tilbudte sum på 350.000 kr med overtagelse den 1. marts 1954. Samtidiig vedtog sognerådet at droppe planen om at opføre et nyt plejehjem ved Søbækgaard – men derimod at søge opført et nyt plejehjem på Nordkysten hurtigst muligt. I stedet for en centralisering i form af et helt nyt stort plejehjem i Espergærde, blev planen altså – p.g.a. muligheden for at overtage det mindre Strandhøj - ændret således, at der nu blev åbnet for at et nyt byggeri i Aalsgaarde – det senere ”Teglværksgaarden” (???).

Inventaret
I overtagelsen indgik også langt det meste af frk. Justsens inventar, og det er ganske morsomt i dag at se beskrivelsen af de enkelte værelsers indretning. Vi tager et par eksempler:

Gæsteværelse nr 1 på 1. sal: Seng med spiralbund, krølhårsmadrasser, dukanaldyne, 2 hovedpuder, divan med syet overtræk, 2 lænestole, toiletmøbel, skrivebord, 2 små betrukne stole, stol med rørsæde, rundt bord, forligger, kuffertstativ også til fodtøj, lysekrone, natbord, natbordslampe, læselampe, skrivetøj, gardiner og gulvtæppe.

Dagligstuen i stueetagen: Chesterfield sofa, 2 dybe lænestole, 2 taburetter (lige betrukket og omstoppet med gult møbelstoi fra Magasin du Nord), skrivebord, 4 stole, aflangt dagligstuebord, ali i sortbejdset eg fra firmaet C.B.Hansen, lysekrone, nyt gulvtæppe til 800 kr., et fraise gulvtæppe, grdiner, undergardin, maquisette med flæse samt kappe og sidestykke af gult natursilke samt vintergardiner i brunt boy. Nogle sofapuder, omstopning, gardiner, hvide undergardiner, kniplingsgardiner samt betræk havde kostet 4.500 kr.

Plejehjemmet indvies
Den 1. april 1954 stod Strandhøj klar til at modtge de første alderdomshjemsbeboere. Det var i alt 27, som for størstepartens vedkommende hidtil havde haft logi på Tikøb Alderdomshjem. Samme med beboerne kom også den daværende bestyrerinde – eller som man dengang benævnte hende: økonoma – fru Rigmor Poulsen. Sammen med hende fulgte også 5 unge piger, som samme med en kokkepige og en gartner var alt det personale, der dangang var nødvendig. Beboerne var den gang mindre plejekrævende end i dag.

Om at bo på plejehjem
Optagelse på plejehjemmet skete efter beslutning i kommunens sociale udvalg. Ved optagelsen i hjemmet bestemte udvalget tillige, hvilke af den pågældendes ejendele, der kunne medtages på værelset. Opholdet på hjemmet trådte i stedet for kontant folkepension og skulle give de pågældende mindst lige så gode kår som modtagelse af pensionen. Hjemmet skulle således drage omsorg for alt fornødent til beboernes ophold, herunder nødvendig beklædning, lægehjælp, medicin, vask o.s.v.

Beboerne skulle – såfremt deres helbred tillod det – selv rede senge inden kl 08.30 (om vinteren dog kl 09.00), samt rydde op og gøre rent på værelset. Beboernes egen renlighed blev tillige overvåget, og badning blev beordret i langt højere grad end beboerne som oftest nogensinde tidligere havde været vant til. Mange havde jo aldrig i deres opindelige hjem haft et badeværelse – og det gav af og til anlednoing til nogen modstand blandt beboerne, at de så ofte skulle i bad ! Det fortælles, at Albert fra Tikøb nægtede at lade sit skæg klippe og ejheller ville i bad. For at slippe denne renlighed, hoppede han ud af vinduet !

Beboerne måtte ikke forlade hjemmet før det var ryddet op og redt seng og de skulle være hjemme igen senest kl 22 – med mindre de på forhånd havde bestyrerindens tilladelse. Besøg var naturligvis tilladt, men i reglementet indskærpedes det, at besøgende, der ikke rettede sig efter personalets anvisninger, kunne bortvises!

Stor udvidelse
Tikøb-borgerne faldt dog hurtigt til på ”Strandhøj” – især var mange glade for at der var rigtige toiletter -  også en luksus ikke alle havde haft i deres oprindelige hjem. Men Strandhøj viste sig hurtigt at være for lille og umoderne. Så den 1. Oktober 1956 rømmede alle beboerne atter Strandhøj og flyttede til Hornbæk.

Sammen med beboerne flyttede også økonoma og de øvrige ansatte, og nyt domicil blev ”Hotel Bretagne” i Hornbæk. Formålet med denne flytning var at gøre det muligt at ud- og ombygge Strandhøj, således at der nu kunne blive plads til i alt 39 beboerne. Egentlig havde man været i gang med byggeriet igennem en periode, men hvis beboerne skulle blive på Strandhøj i den afsluttede fase af byggeriet, måtte man forvente at ombygningen ville blive forsinket med ½ år.

Ved på denne måde at flytte beboerne, opnåede man at kunne ibrugtage den nye 2-etagers fløj den 1. april 1957. Værelserne i denne nye fløj var, efter datidens forhold moderne, men udviklingen er gået hurtig, så de fælles toiletter og fælles badeværelser er for længst forældede.

”Pigerne” på plejehjemmet
Det fortælles i øvrigt om bestyrerinde, fru Poulsen, der boede i den grå villa ved Kildestien, at hun nidkært vågede over de unge  pigers dyd. De boede nemlig på 1. Salen i villaen og måtte ikke få besøg på værelserne. Det skete dog, at nogle unge  mænd faldt på at banke på hendes ruder eller lave støj i haven, og medens fru Poulsen gik ud for at se hvad der var på færde, så smuttede de håbefulde unge mænd op ad trappen til pigeværelserne.

En moderne fløj bygges
I 1967 blev Strandhøj udbygget igen. Denne gang med 2 fløje i stueplan. Værelserne her var større, havde eget badeværelse samt en lille forgang med skab og køkkenvask. Samtidig byggedes ny dagligstue, spisestue, kontor samt køkken. Strandhøj kunne herefter rumme 64 beboerne. Fru Poulsens villa blev i denne forbindelse revet ned og hun fik i stedet bolig i selve Strandhøj – indtil hun i 1970 gik på pension.

Bestyrerinderne
På dette tidspunkt var personalets steget til omkring 40 ansatte – ikke mindst fordi plejen af de ældre var blevet langt mere arbejds- og tidkrævende. Også levering af mad ud af huset til ældre medborgere krævede naturligvis mere personale. Efter Rigmor Poulsen blev fru Anny Nicklasson bestyrerinde fra 1970 til 72. Derpå Grethe Strange til 1979 og derefter Tove Blædel-Hastrup indtil 1997. Centeret lededes derpå af områdechef Lars Chr. Rømming.

De seneste år
Endnu så sent som i 1990 og 1992 byggedes der om på Strandhøj, hvorved bl.a. dagcentret ”Oasen” med 110 gæster blev tilknyttet  Strandhøj. I den anledning skiftede ”Plejehjemmet Strandhøj” navn til ”Pleje- og Aktivitetscentret Strandhøj”. I ombygningfasen i årene efter 2000 blev beboerne flyttet til Montebello i Helsingør. Her boede de indtil et totalt ny- og ombygget Strandhøj stod klart.






Strandhøjs facade mod vest, fotograferet omkring 1920 til et postkort.

Direktør Valdemar Nielsen var mest kendt for sit engagement i Lorry og i National-Scala.

Glimt af Strandhøjs have medens den endnu havde karakter af park.

Strandhøj set fra Strandvejen omkring 1950 - få år før Justa Justsen overdrog stedet til Tikøb Kommune.

Plejehjemmet Strandhøjs gamle udbygning ses til højre i billedet. Den blev opført i 1957 og nedrevet i 2000.

Samme sted som billedet ovenfor et år senere - bygningerne fra 1957 og 1967 er nu nedrevet og tilbage står kun den centrale del af den originale villa.

Strandhøj marts 1998 - set fra Strandvejen. Endnu står de lave bygninger, der blev opført i 1967.

Den nye Strandhøj står klar til indflytning 2002.

 
Back to content | Back to main menu