Plejelt By - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

I Plejelt trak man lod om hvem der skulle flytte!

Plejelt har postadressen "3230 Græsted", men ligger alligevel i Helsingør Kommunes vestligste del. Den historiske baggrund er, at landsbyen oprindelig hørte under Esrum Postdistrikt, hvor der i 1860 var blevet indrettet et lille brevsamlingssted. I 1971 blev posthuset i Esrum imidlertid nedlagt og dermed forsvandt også postdistriktet "3240 Esrum" - og i stedet blev Plejelt sammen med resten af Esrum Postdistrikt lagt ind under Græsted, selvom denne by ligger 10 km væk og i en helt anden kommune!

Det ældste Plejelt
Ganske vist findes der ingen tidlige dokumenter, der fortælle eksakt hvor gammel Plejelt er, men byens navn indikerer, at den må være opstået i tidlig middelalder. Den ældste form vi kender stednavnet i, er nemlig Plegholt, hvilket betyder Plæghis skov. Plæghi er et gammelt mandsnavn. Desuden er Plejelt så stor, at den må anses som en områdets oprindelige landsbyer, d.v.s. at nogle af de omkringliggende byer, f.eks. Bøtterup, er udflytterbebyggelser herfra. Men allerede længe før middelalderen har der været bosættelser i området. De mange - nu nedlagte - oldtidshøje i området, vidner om en udbredte bosættelser i området i ældre tid.

Den ældste dokumentation på Plejelts eksistens er imidlertid først overleveret i Esrum Klosters annaler. Det stammer fra en fortegnelse over ejendomme fra året 1497, og heri fremgår bl.a., at klosteret havde indsat en bryde (d.v.s. en slags godsforvalter) ved navn Niels Griis. Hvilken af byens daværende gårde der var brydegård (den største) vides dog ikke med sikkerhed - der kan med nogen ret peges på den senere Sonnerupgaard, men også den gård, der nu kaldes Linderupgaard. På den tid var der i øvrigt - udover bryden - sytten andre ejendomme - altså en ganske stor landsby.

Efter reformationen overgik Plejelt til krongods, og det forhold fortsatte i omkring 250 år, indtil jordreformerne i slutningen af 1700-tallet helt ændrede både det geografiske og det ejendomsretlige landskab.

Plejelt i 1600-tallet
Umiddelbart efter svenskekrigene i 1660'erne, findes der en indberetning om byens tilstand. Nu er der 13 gårde i byen - og det fremgår, at flere af gårdene er brøstfældige eller øde - d.v.s. at de enten er faldet sammen eller ude af drift. Krigen havde taget hårdt på såvel Plejelt som de øvrige landsbyer i Nordsjælland.
Og små tyve år senere, i 1681, ses også, at der er 13 gårde i landsbyen, men at den ene er en såkaldt fjerdingsgård, der altså er langt mindre end de øvrige, som ellers er gjort tilnærmelsesvis lige store i forbindelse med overgangen til krongods.

Af 1681-matriklen fremgår også, at der også er fem andre huse i landsbyen, hvoraf en er smedje, placeret på vangen øst for byen. Af hensyn til brandfaren var det ganske almindeligt at placere de brandfarlige smedjer et stykke fra den øvrige bebyggelse.

En utrolig hård straf
Johan Christopher Wolfram fra Plejelt havde i 1755 begået et tyveri Esrum Mølle. Han havde taget fire sølvskeer og 3 blå og hvidstribede vinduesgardiner samt en malmmorter med støder.  Han havde ikke før stjålet og han havde i dette tilfælde heller ikke gjort indbrud, da de stjålne ting ikke var låst inde, hvad der ville have forhøjet hans straf. Men hans straf var meget hård. Se blot her:
- Han skulle stryges til kagen, d.v.s. bindes til en pæl og piskes.
- Han skulle have et tyvsmærke brændt i panden.
- Han skulle arbejde i jern på Kronborg i livstid.
- Han skulle have sin hovedlod forbrudt - d.v.s. miste sin ejendom
- Han skulle betale en bøde på 24 rdl - det dobbelte af værdien af tyvekosterne.

Det var en tid - hvor man for alvor troede, at strengere og strengere straffe ville betyde færre forbrydelser!

Retterstedet i brug
Ude ved Esrumvejen findes der en bakke, der engang var galgebakke eller rettersted. Vi kender indtil videre kun en henrettelse, der har fundet sted dér, men der har uden tvivl været foretaget flere, da galgebakken eksisterede i mindst 100 år. Den ulykkelige, der blev dømt var såmænd blot en lidt naiv pige...

Fra året 1756 haves således en beretning hvis barske afslutning fandt sted på Plejelt Galgebakke. Det var den kun 22 år gamle Maria Kirstine Pedersdatter fra Blistrup, der i dette år stod anklaget for at have født et uægte barn i dølgsmål, for at have ombragt barnet umiddelbart efter fødslen, samt for at have forsøgt at brænde barnet i en bilæggerovn. Det gjorde ikke sagen bedre, at det i forbindelse med sagen kom frem, at det var anden gang at hun fødte i dølgsmål.

Retssagen førtes ved Kronborg Rytterdistrikts birkeret, der havde sit hjemsted på Esrum Kloster. Dommen kom til at lyde således: "Saa kiendes hermed for Ræt, at Deliqventinden Maria Kirstine Pedersdatter til velfortient straf for denne begaaede grove misgjerning bør at miste sit hovet med øxe, hovedet derefter at sættes paa en Stage, og Legemet at needgraves ved Galgen".

Maria vælger - naturligt nok - at anke denne dom til højesteret. Men højesterets dommere var ikke af en anden mening end birkeretten havde været, og den 29. maj 1756 stadfæstede retten dommen. Nu var der kun en redning tilbage, nemlig den mulighed, at kongen ville benåde hende. Han fik imidlertid først tid til at se på sagen den 1. september - og imens sad Maria i arresten i Esrum. Men der kom ingen benådning, så nu var Marias dage talte.

16 dage senere fandt henrettelsen sted. De fleste henrettelser er formodentlig sket på Tingbakken i Esrum, men denne sag havde vakt så stor interesse, at man forventede en meget stor tilstrømning af tilskuere, og derfor blev den henlagt til distriktets anden galgebakke i nærheden af Plejelt landsby. Og ganske rigtigt - der mødte rigtig mange op, og selv den ledsagende præst kunne ikke råbe alle op. Maria forsøgte også selv at sige noget, men hendes spinkle røst druknede helt i mængden.

Efter en kort velsignelse førte skarpretteren sin økse mod Maria og efterfølgende blev hovedet fæstet på en træstage, der blev opsat ved galgen. Resten af kroppen blev begravet på stedet, hvor det antagelig vil kunne findes ved en arkæologisk undersøgelse - måske sammen med flere andre ulykkelige mennesker, der er kommet af dage på tilsvarende vis.

Plejelt Kro
Netop i 1700-tallet kendes navnene på en lang stribe kromænd i Plejelt. De residerede i en ejendom, der lå på hjørnet af Plejelt Gade (nuv. Plejeltvej) og landevejen mellem Helsingør og Esrum (nuv. Esrumvej). Det var lige overfor gadekæret. Den ejendom, der blev indrettet til kro var måske Plejelts 13. gård (Fjerdingsgaarden, som var omtalt i 1600-tallet) - men den blev i al fald nedlagt som sådan engang efter 1681.

I forskellige kilder omtales Plejelt Kro flere gange, bl.a. i forbindelse med uro eller spektakler. I starten af 1760'erne havde et par bønder således en søndag efter gudstjenesten sat sig i Plejelt Kro. Det var sognefoged Peder Larsen fra Plejelt og gårdmand Lars Andersen fra Nyrup. De to fik noget at drikke og den unge Lars Andersen lod en bemærkning falde om, at der foregik snyderi med hoveriet. Da det var fogedens ansvar svarede Peder Larsen, at det kendte han ikke noget til - han handlede kun efter ordrer. Lars fortsatte med beskyldningerne, hvortil fogeden til sidst sagde: Du er kun en grønskolling, som for nylig er kommet til verden og endda vil du gøre nar af folk. Lars Andersen blev vred og råbte: Mener du ikke at jeg kunne være foged? En foged og en lort er lige snart gjort! Ved en efterfølgende retssag fik den unge Lars Andersen en bøde for den bemærkning.

Kroen lukker
Det gik somme tider mere voldsomt til. Den 5. august 1765 kom nogle gæster i krostuen op at skændes om nogle penge. En smed fra Horneby, Peder Buss, sparkede Hans Mouritzen fra Plejelt og den videre meningsudveksling blev forlagt til området udenfor krostuen. De øvrige gæster kunne høre dem "buldre" udenfor og da de atter kom ind blødte Hans Mouritzen. Smeden slog ham imidlertid igen på næsen og kaldte ham for en fattig krøbling. Smeden måtte senere betale en bøde for denne voldsanvendelse.
Der var med andre ord også den slags problemer i "de gode gamle dage". Omkring år 1800 lukkede kroen imidlertid og ejendommen blev flyttet ud af landsbyen og blev til et større husmandssted, kaldet Thyesminde - opkaldt efter den første selvejer.

Tilbage i landsbyen på hjørnet lå imidlertid stadig den bygning, som havde rummet kroen. Den blev i de følgende år anvendt til andre formål, men blev senere ombygget eller indrettet til høkerbutik. Familien Petersen drev købmandsforretningen fra 1883 - sidst med købmand Hagan, som lukkede butikken i 1963. Siden har ejendommen været anvendt til privat beboelse.

Lodtrækningen
I 1785 blev Plejelt by udskiftet. På det tidspunkt var der 12 gårde og et enkelt husmandssted med jord, samt dertil 6 husmandssteder uden jord. Som alle andre steder blev Plejelts jord nu omlagt, således at hver gård fik sin jord samlet - og for at undgå at nogle gårde kom til at ligge langt fra den jord de fik tildelt, blev det besluttet at fire gårde skulle flytte ud af landsbyen. Imidlertid lå det fra starten kun fast at fire gårde skulle blive liggende - de fik hver et såkaldt indlod. De øvrige otte gårde skulle så trække lod om hvilke fire gårde der skulle flytte ud og når den lodtrækning var overstået, skulle de fire gårde så trække lod om hvilken udlod de skulle have.

Så det var ret tilfældigt hvem der egentlig fik lov at blive liggende - og hvem der skulle flytte ud på marken. Senere skete yderligere en række ændringer, hvilket betød, at der blev nedlagt tre gårde og to yderligere flyttede ud. Tilbage i selve landsbyen er derfor i dag kun fire gårde nemlig Langevang, Linderup, Hammerød og Langevad. Harresbjerg er nedlagt og sammenlagt med Sonnerup, Aggeløv nedlagt og sammenlagt med Linderup og den oprindelige Linderup er nedlagt, men navnet bevaret i den oprindelige Donsved. Ude på markerne ligger i dag gårdene Dagerød, Nørreris, Sønderris, Sønderborg samt Sonnerup - så Plejelt har stadig 9 gårde.

Det er imidlertid kun et fåtal, der stadig er i landbrugsmæssig drift. En af undtagelserne er Sønderborg, der som en af de ganske få nordsjællandske gårde endda endnu har malkekvæg. Sønderborg drives i øvrigt i dag som økologisk landbrug. Gården Sønderris har også endnu markdrift, men ejeren har hovedbeskæftigelse andet sted.

Overdrevet
I forbindelse med jordreformerne i slutningen af 1700-tallet blev de gamle overdrevsarealer, der var blev brugt af landsbyerne Tikøb, Harreshøj og Plejelt, delt mellem byerne. Det indebar bl.a. et mageskifte med den såkaldte kolonistgård (nuv. Lottesminde) ved Harreshøj, men det betød i sidste ende, at Plejelt fik tildelt et meget stort overdrev, der strækker sig helt over til Dalekrydset i øst. Her blev der oprettet en række husmandssteder, hvoraf flere endnu eksisterer i dag.

En enkelt ejendom yderst på overdrevet skal dog lige fremhæves. Det er området omkring Langesø og Storesø, som i tidsrummet 1909-42 rummede en meget berømt planteskole kaldet "Langesø Plantage" drevet af den legendariske gartner N. W. Larsen. Hans planteskole fik ry ud over landets grænser, og hans interesse i sjældne planter og træer afspejler sig i, at man i området endnu i dag kan finde rigtig mange ualmindelige træer - selvom området nu er udstykket til sommerhuse.