Main menu:
Plejelt Kro
af Kjeld Damgaard
I hele 1700-
Selve Plejelt landsby var også af en anseelig størrelse. I alt 13 gårde bestod den af og var således blandt Tikøb Sogns allerstørste landsbyer. Fra gammel tid havde landsbyen hørt direkte under Esrum Kloster, som lå ganske nær Plejelt. Efter reformationen var landsbyens gårdmænd stadig fæstere -
Men netop i 1700-
Kiv og strid i Plejelt Kro
I forskellige kilder omtales Plejelt Kro flere gange, bl.a. i 1720, hvor Lars Pedersen var krovært. Senere falder omtalen bl.a. i forbindelse med uro eller spektakler. I starten af 1760'erne havde et par bønder en søndag efter gudstjenesten sat sig i Plejelt Kro. Det var sognefoged Peder Larsen fra Plejelt og gårdmand Lars Andersen fra Nyrup. De to fik noget at drikke og den unge Lars Andersen lod en bemærkning falde om, at der foregik snyderi med hoveriet. Da det var fogedens ansvar svarede Peder Larsen, at det kendte han ikke noget til -
Det gik somme tider mere voldsomt til. Den 5. august 1765 kom nogle gæster i krostuen op at skændes om nogle penge. En smed fra Horneby; Peder Buss, sparkede Hans Mouritzen fra Plejelt og den videre meningsudveksling blev forlagt til området udenfor krostuen. De øvrige gæster kunne høre dem "buldre" udenfor og da de atter kom ind blødte Hans Mouritzen. Smeden slog ham imidlertid igen på næsen og kaldte ham for en fattig krøbling. Smeden måtte senere betale en bøde for denne voldsanvendelse.
Der var med andre ord også den slags problemer i "de gode gamle dage".
Omkring år 1800 lukkede kroen imidlertid og ejendommen blev flyttet ud af landsbyen og blev til et større husmandssted, kaldet Thyesminde -
På dette uddrag af et matrikelkort fra 1816 ses kroejendommen liggende på hjørnet lige overfor gadekæret. Ejendommen er markeret med nr 25.

På dette luftfoto fra 1936 ses den hjørneejendom i Plejelt, der i sin tid var Plejelt Kro. Af ejendommens nuværende bygninger, er der dog højst noget originalt fra kroens dage tilbage i den lave bygning, der ligger parallelt med Esrumvejen.

På dette lidt uklare foto ses købmandshandlen i 1930'erne.