Posthuse og posthistorie - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Posthusene omkring Helsingør

af Kjeld Damgaard

Med udgangen af april 1999 nedlagdes Kvistgaard Posthus, der havde til huse på Kvistgaard Station. Dermed var det slut med at få ekspederet post i disse lokaler - lokaler der uafbrudt siden 9. juni 1864 havde rummet et posthus.

Kvistgaard Posthus var dermed Helsingør-områdets ældste posthus i de samme lokaler. Selvfølgelig har der i Helsingør været posthus i længere tid - helt nøjagtigt kom der posthus i Helsingør den 1. januar 1625. Det var som bekendt under Christian IV, at postvæsenet blev organiseret i Danmark, og som en af landets største købstæder fik Helsingør naturligt nok en postekspedition - d.v.s. et posthus med alle forretninger og med en underordnet postekspedient som leder. En postmester fik Helsingør først senere, antagelig omkring 1652, hvor postekspeditionen blev ændret til et postkontor.

Men Helsingør Postkontor har haft forskellige adresser. Indtil den 7. august 1867 lå Helsingør Postkontor således på Stengade i det hus, der nu har nummer 39 (nu "Møllers Conditori"). Men efter Nordbanens åbning i 1864, blev det hurtigt et ønske fra Postvæsenets side at få flyttet postkontoret til selve Banegården. Det var imidlertid ikke særligt populært, og blev absolut ikke støttet af Helsingør Byråd. I sit møde den 1. august 1867 udtalte byrådet således bl.a.:

Da Byens Indvaanere hidtil have fundet sig tilfredse med den Maade, hvorpaa Expeditionen, saavel som Ind- og Udleveringen af Breve og Pakkepostsager har været ordnet paa det herværende Postcontoir, finder Communalbestyrelsen ingen Anledning til at anbefale de af Postvæsenet paatænkte forandringer, der lettelig lede til Etableringen af 2de Postcontoirer istedetfor eet, og saaledes kunne afstedkomme Forvirring og Ophold.
Med i overvejelserne var det nok også, at Banegården i bogstaveligste forstand lå udenfor byen, og at man derfor syntes at det var meget ucentralt. Det skal dog bemærkes, at der siden 1864 havde været en jernbanepostekspedition på selve banegården, men den var ikke åben for publikum. I august 1867 blev postkontoret derfor flyttet til Strandgade i "enkefru Norries Gaard" - altså i Strandgades østlige ende.

Indtil 1864 var Helsingør Postkontor med andre ord det eneste posthus i den nuværende Helsingør Kommune. Nærmeste posthus i øvrigt var Fredensborg, hvor der allerede i 1734 var oprettet et posthus. Det betød i praksis, at post til hhv. Tikøb og Helsingør Kommuners område for størstedelens område skulle adresses "pr. Helsingør", og for den østlige dels vedkommende "pr. Fredensborg".

Postomdelingen
Én ting var imidlertid indleveringen af post til videre befordring - en anden ting var omdelingen af post. Fodposten i København startede allerede i 1805, men ellers måtte folk, der modtog post selv afhente denne på posthuset. Det betød i praksis, at folk der boede på landet kun fik post, når de selv eller et bud (en nabo eller anden bekendt) alligevel var i købstaden - som oftest i anden anledning. En forespørgsel fra Generaldirektoratet i 1848 til samtlige landkommuner om sogneforstanderskaberne (= daværende sogneråd) var interesset i at oprette faste landpostruter med tilhørende brevsamlingssteder, gav imidlertid til resultat, at det var man ikke interesseret i. Forslaget forudsatte nemlig, at der skulle betales bærepenge for de udbragte forsendelser, og det gjorde, at man foretrak at bibeholde de mange private bude, som man også kunne få til at besørge alle andre former for forretninger for sig. I selve Helsingør by påbegyndte Postvæsenet at omdele af lokalbreve til selve byen i 1861.

Udvekslingssteder
I Frederiksborg Amt var der flere forsøg på at få etableret postomdeling, bl.a. var stationsforstander G.J. Jessen en foregangsmand, men kæmpede en forgæves og ruinerende kamp mod Generaldirektoratet. Ikke desto mindre var det en privat entreprenør, der fra 1869 fik koncession på postomdelingen i Frederiksborg Amt. Denne ordning blev dog ingen stor succes, men nu var stemningen i landbefolkningen ved at vende: Nu ville man gerne have en fast og helst daglig postomdeling. I februar 1871 blev det derfor vedtaget, at hele Danmark inden fem år skulle dækkes at landpostruter. I den forbindelse var det nødvendigt at fjerne de såkaldte udvekslingssteder. Her afleveredes typisk post til et større område, men da kroen, købmandsforretningen eller skolen, hvor udvekslingsstedet var oprettet ingen økonomisk kompensation fik for ulejligheden, så var systemet ikke særligt effektivt. Dertil kom at de længst væk boende postmodtagere sjældent fik besked om at der var post til dem.

Et sådant postudvekslingssted kendes bl.a. fra ejendommen Sophienhøj (senere benævnt Nykro) på Kongevejen ved Mørdrupkrydset. Her var der allerede i 1790'erne oprettet et postudvekslingssted, der bl.a. skulle sørge for posten til Krogerup. Det vides således, at ejeren af Sophienhøj, var blevet pålagt at viderebesørge posten til Krogerup. Andre postmodtagere i omegnen skulle dog nok selv sørge for at afhente deres forsendelser, der daglig blev leveret af den kørende post-diligence mellem København og Helsingør.

Postomdelingens betydning
Udvekslingsstedernes afskaffelse betød altså, at Postvæsenet måtte oprette postruter, der i princippet nåede ud til alle adresser. Desuden opsattes i alle landsbyer mindst én postkasse eller der blev oprettet brevsamlingssteder. Alle disse tiltag betød meget betydelige merudgifter for Postvæsenet, men tilsvarende indtægter indfandt sig snart. Dels fordi postforsendelsernes antal steg meget væsentligt, dels fordi det nu blev muligt for aviser og blade at forøge abonnenternes antal ved den sikre leveringsform, som postbudene sikrede.

Kvistgaard og Tikøb
Ganske vist var der brevsamlingssted fra 1852 i Humlebæk og i nogle få måneder i 1858 og 59 et brevsamlingssted i Hellebæk samt fra 1860 også brevsamlingssted i Esrum, men de havde ikke større betydning for postgangen i det nuværende Helsingør Kommunes område.  

Den store forandring i postgangen kom med Nordbanens indvielse i 1864. Da blev der etableret brevsamlingssted i hhv. Kvistgaard og Tikøb, hvilket i praksis betød, at der på Kvistgaard Station nu kunne modtages post til afsendelse, samt mindre postekspeditioner. Det samme gjaldt i Tikøb, men da der jo ikke her var nogen jernbanestation, blev posthuset indrettet på forskellige adresser gennem tiden. Som bekendt har det også i Tikøb været vanskeligt at opretholde posthuset - kun et samarbejde med den lokale bager har muliggjort opretholdelsen af en såkaldt "postbutik".

Hellebæk og Aalsgaarde
Derimod kom der ikke posthus andre steder i området, førend den 1. juni 1876, da der indrettedes postekspedition i Hellebæk - i det daglige varetaget af den stedlige strandkontrollør. Dette posthus blev dog allerede få år senere ophøjet til postkontor, altså med en postmester som øverste ansvarlig embedsmand. Om denne forandring skete i 1. juli 1886 eller 1. oktober 1889 er kilderne uenige om, men under alle omstændigheder blev der altså udnævnt en postmester. Det var C. J. B. Hagen der blev postmester i Hellebæk, der dengang kun var et beskendt samfund med omkring 500 mennesker. Men om sommeren steg indbyggertallet med mange hundrede - og det var de absolut mest uddannede mennesker, de rigeste og de kendte fra København, der "lå på landet". Her forlangte de en ordentlig postgang, og det imødekom postvæsenet altså med oprettelsen af et ægte postkontor. Det blev indrettet i den ejendom, som senere blev kendt som "Villa Carlo" på Strandvejen i Hellebæk.

Senere - i 1891 - blev postkontoret flyttet til Aalsgaard Hotel, og atter flyttet i 1895 til Strandvejen i Boderne. I 1906 blev postkontoret flyttet til Hellebæk Station, og atter i 1917 flyttet til Aalsgaarde, der samtidigt blev oprettet som selvstændigt posthus. I 1926 var det i øvrigt slut med værdigheden som postkontor - samtidig med postmester Hagens afgang. Siden har der været postekspedition i Aalsgaarde, medens postekspeditionen i Hellebæk blev nedlagt med udgangen af februar 1988. Postdistriktet "3150 Hellebæk" er dog opretholdt.

Snekkersten
Det næste posthus i området kom den 15. maj 1882, da der blev indrettet et brevsamlingssted i Snekkersten. Ganske vist var der i 1879 oprettet et trinbræt på Nordbanen ved Snekkersten, men om nogen station var der jo ikke tale og brevsamlingsstedet kom derfor til at ligge på andre andresser. Fra maj 1889 var adressen således på Strandvejen (nuv. nr. 182) og fra 1894 skulle man skrive "pr. Snekkersten" på den post, der skulle til de husstande, der lå i Snekkerstens postdistrikt. Brevsamlingsstedet blev her ledet af den navnkundige skipper Jens Jonassen, der senere erindrede følgende om sin tid som brevsamler:

I maj 1889 blev jeg ansat som brevsamler under Helsingør. Det var et åndsfortærende arbejde, særligt da der aldrig gaves nogen frihed fra fem om morgenen til elleve om aftenen. Et meget stort distrikt var det, og mange ubehageligheder fulgte med.

Enhver der holdt et blad, der udblev - det skete tit - mente de havde ret til at være grove, endskønt vi ingen skyld havde. Det skete altid ved, at bladpakkerne blev afgivet til andre stationer, og dels ved forsømmelse enten fra udgiveren eller fra posthuset i København. Det hjalp ikke, at vi sagde, at vi skulle rekvirere dem; det kunne de ikke være tjent med, og hvad andet de kunne sige. Men gudskelov, nu er det forbi, efter at jeg har været det i 18½ år.

- skrev altså Jonassen, da Snekkersten Brevsamlingssted den 1. maj 1907 var blevet flyttet op på Snekkersten Station. Først fra 1916 blev posthuset ændret til postekspedition, men også det er jo som bekendt nedlagt - det skete sidste efterår.

Hornbæk
Brevsamlingsstedet i Hornbæk blev oprettet den 1. juni 1878 - samtidig med oprettelsen af en kørende landpost mellem Helsingør og Hornbæk. Posthuset lå da på den nuværende adresse A.R. Friis Vej nr 4, og blev bestyret af den navnkundige frøken Christiane Buck, der havde "posten" fra 1878 til 1906.

Ved Hornbækbanens åbning blev der på Hornbæk Station oprettet postkontor d. 22. maj 1906 og først fra dette tidspunkt var postadressen "pr. Hornbæk". Før da var adressen "pr. Hellebæk". Samtidig blev byerne Horneby, Havreholm og Villingebæk lagt under Hornbæk Postkontor og skulle altså herefter også skrive "pr. Hornbæk". Postmesterembedet blev i øvrigt varetaget af postmester Støckel, der samtidig var udnævnt til bestyrer af den nye jernbanestation i Hornbæk. I de tider - og lang tid fremover - hang jernbanevæsenet og postvæsenet uløseligt sammen.

Også postkontoret i Hornbæk er nu nedlagt og ændret til en almindelig postekspedition, eller "posthus", som postvæsenet nu kalder det. Det skete den 1. september 1987, da Hornbæks postmester gennem næsten 20 år, Poul Svenstrup, gik af med pension og afløstes af postbestyrer Ole Conradsen.

Saunte
Med Hornbækbanens åbning i 1906 blev der også i Saunte oprettet et brevsamlingssted. Det var dog et såkaldt brevsamlingssted med udvidede forretninger, hvilket i praksis betød, at det næsten havde samme funktioner som en postekspedition. Det betød bl.a. også at adressen på breve til Saunte med omliggende landsbyer skulle adresseres "pr. Saunte". Posthuset i Saunte blev i 1916 ophøjet til en rigtig postekspedition, men allerede med udgangen af marts 1970 var det slut. Postekspeditionen blev nedlagt -  og postadressen "3130 Saunte" forsvandt. Nu skulle postforsendelserne hertil adresseres "3100 Hornbæk".

Espergærde
Det sidst oprettede posthus i den gamle Tikøb Kommune var Espergærde. Først den 1. maj 1901 blev der på Mørdrupvejen mellem Strandvejen og Kystbanen oprettet et brevsamlingssted. Samtidig fik Espergærde Fiskerleje samt Mørdrup og en del af Tibberup adressen "pr. Espergærde". De to sidstnævnte byer havde indtil da haft adressen "pr. Kvistgaard", mens selve Espergærde havde haft adressen "pr. Snekkersten".

Espergærde, Snekkersten og Humlebæk havde i øvrigt det særkende, at de alle i en lang årrække kun var såkaldte "sommerpostekspeditioner". Det betød i praksis, at der i vinterhalvåret var færre ansatte og at posthuset da kun havde status af brevsamlingssted. Det kan måske i dag virke overraskende, men denne status holdt sig i Espergærde faktisk helt frem til 1964 - først da ombyggedes posthuset på Espergærde Station og posthuset blev "helårs".

Endelig bør det nævnes, at der i Espergærde-Centret var et postindleveringssted i perioden 1967-77, indtil det nuværende posthus blev taget i brug. For god ordens skyld skal det bemærkes, at Espergærde i dag ikke er "postkontor", selvom de lidt flot skriver det på deres "nummersedler". Der er nemlig ingen postmester i Espergærde.

Helsingør
For Helsingørs vedkommende flyttede postkontoret til den nuværende banegård den 4. juni 1896, og der har der som bekendt været posthus siden. Imidlertid har der rundt om i Helsingør været oprettet en mængde andre postindleveringssteder. Disse er: Kongevejen 30 (1951-66), Blichersvej 40 (1956-), Lappen 10 (1958-), Gefionsvej/ Gefionscentret (1965-) Ryesvej 3 (1966-80), Vapnagaardcentret (1970-79) samt Prøvestenscentret (1979-).

Kvistgaard
Men tilbage til udgangspunktet: Kvistgaard Postekspedition. Som nævnt oprindeligt brevsamlingssted, men fra 1882 - måske endda før - skulle områdets beboere skrive "pr. Kvistgaard" på deres post. Den 1. september 1888 blev posthuset ophøjet til postekspedition, og lederen af postekspeditionen var også her identisk med lederen af jernbanestationen. I en kort årrække i 1890'erne var Humlebæk posthus underlagt Kvistgaard, men ved Kystbanens åbning i 1897 ændredes forholdene atter.

Imidlertid stammer det store postdistrikt, som Kvistgaard endnu har, netop fra denne periode i sidste halvdel af 1800-tallet. Endnu strækker postdistriktet sig nemlig helt fra "Humlebæk-krydset" i syd til "Ørsholt" i nord, og fra Kelleris og Lille Toelt i øst til Reerstrup og Brunemarken i vest.

Kvistgaard Posthus har imidlertid helt fra starten i 1864 og til nedlæggelsen her i april 1999 haft til huse i de samme lokaler - og det gjorde faktisk posthuset til Nordøstsjællands ældste.

Postdistrikternes ødelæggende betydning
Og mon ikke dette postdistrikt - "3490 Kvistgaard" - trods alt får lov at bestå. Det er jo nemlig allerede længe siden, at posten blev sorteret og bragt ud fra Kvistgaard Posthus. Da posten i 1984 ikke længere blev bragt med Nordbanen, så forsvandt idéen med den lokale postbehandling, og efter få år flyttedes denne til Espergærde Posthus. Det er med andre ord lidt en "tom skal", der blev nedlagt i Kvistgaard med udgangen af april måned 1999. Men ikke desto mindre en klar serviceforringelse for de lokale borgere - ja, ligefrem en nedklassificering af byen som helhed.

En vigtig ting er imidlertid, at postdistriktet bliver opretholdt - i alle fald delvist. Sagen er jo, at postdistrikternes - og især postnumrenes - indførelse har betydet døden for utallige mindre bysamfund rundt i Danmark. Hvis byen ikke havde eget postnummer, forsvandt den fuldstændigt i de offentlige systemer, der kun kunne finde ud af en "3-linie-adresse": Navn-Vej-By. Og efterhånden "døde" også disse byer i folks bevidsthed. Ja, selv på byzone-skiltene er der i dag ikke differentieret. Se blot på byzoneskiltene rundt om "postdistriktet Espergærde". Der er vejskilte, der viser til Tibberup, men ikke et eneste, der fortæller den tilrejsende hvor Tibberup rent faktisk ligger. Ved motorvejsafkørslen ved Mørdrupvej, fortæller et skilt, at der er 3 km til Espergærde. Ikke desto mindre, er der kun 100 meter til byzone-skiltet med teksten "Espergærde". Et skilt med Mørdrup findes ingen steder, skønt Mørdrup udgør omkring halvdelen af postdistriktet Espergærde.

Tid til en "adresse-reform" ?
Og altsammen er det postdistrikternes og jernbanestationernes skyld. Da disse holdt deres indtog i landskabet, blev nemlig først jernbanestationen opkaldt efter det sted i nærheden, der kunne "sælge flest billetter" - i bogstaveligste forstand. Og derefter blev områdets posthus også kaldt det samme - posten kom jo med toget. Og nu tror alt for mange beboere f.eks. i Espergærde, at de bor i Espergærde, skønt kun en forsvindende lille del af postdistriktet retteligt hedder sådan.

Måske er de igangværende ændringer indenfor postetaten en kærkommen lejlighed til at overveje en reform af postadresserne, således at de rigtige bynavne atter kommer frem i lyset. En metode kunne være at tillade nye postadresser med tilhørende postnumre, f.eks. 3061 Mørdrup, 3062 Tibberup, 3491 Gurre eller 3071 Rørtang.