Reerstrup By - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Kartoffeltyskerne i Reerstrup

Lige vest for Kvistgaard gemmer sig en af områdets mindste landsbyer. Ikke desto mindre har stedet sin helt egen og helt specielle historie.

Landsbyens navn kommer af mandsnavnet Rethær og så -torp. Endelsen betyder udflytterbebyggelse, men hvem Rethær var og hvorfra han flyttede ud, ved vi ikke. Landsbyen nævnes første gang i 1211, da ærkebiskop Anders Sunesen fra Lund stadfæster Esrum Klosters besiddelser. Blandt disse nævnes Reerstrup, men desværre står der intet om landsbyens størrelse eller udseende. Vi skal helt frem til Esrum Klosters jordebog fra 1497, før vi får lidt mere konkret at vide. Af jordebogen fremgård nemlig, at landsbyen består af 3 lige store gårde. Vi får også oplysning om hvilken fæsteafgift bønderne skal give - nemlig 24 skilling lybsk samt to slettedage - d.v.s. at hver bonde skulle arbejde to dage for klosteret i høhøsten.

Holgerstrup
En nærliggende enegård, kaldet Holgerstrup, skal også nævnes her, idet stedet i dag regnes som en del af Reerstrup. Men egentlig var der tale om en lille udflytterbebyggelse, der er opkaldt efter Hallgeir - senere forvansket til Holger. Stedet nævnes første gang i 1178, men det ser ud til at denne lille bebyggelse godt kan have ligget længere mod vest end tilfældet er i dag, hvor den ligger ved den såkaldte Gydevej, som går mellem Helsingørsvej og Hornbækvej. I al fald kan man stadig se rester af et kvadratisk indgærdet område i Danstrup Hegn - og i de ældste kirkebøger findes både indførsler fra Holgerstrup i kirkebøgerne fra Asminderød såvel som Tikøb. Det kunne altså tyde på, at der var usikkerhed om stedets rette tilhørsforhold.

Efter reformationen overgik klosterets jorder og ejendomme til kronen (= staten), og bønderne skulle herefter yde fæste hertil. I 1681 ved vi, at der nu kun var to gårde i selve Reerstrup. Fæstebønderne i byen hed Peder Pedersen og Hans Pedersen - mens fæstebonden på den endnu selvstændige Holgerstrup hed Jørgen Rasmussen.

Jordreformerne i 1700-tallet
De store jordreformer i slutningen af 1700-tallet nåede også til Reerstrup. Det ser dog ud til at landsbyen allerede de facto var blevet udskiftet allerede længe før. I al fald kan man i matriklen fra 1681 læse, at de to gårdmænd havde hver deres vang: Peder Pedersen havde således Sønder Vang medens Lille Vang tilhørte Hans Pedersen. Den tredje vang, Store Vang, drev de tilsyneladende sammen. Men helt klarhed er der ikke over dette forhold, idet der ikke er bevaret en udskiftningsforretning for selve landsbyen, kun for overdrevet.

Det skete den 7. august 1791, da der var indkaldt til landvæsenskommissionsmøde på byens overdrev. Foruden myndighedspersonerne var mødt byens to gårdmænd, Søren Jørgensen (den senere Grønnehavegaard) og Niels Pedersen (den senere Kroglund). Begge gårdmænd var fornøjede med det forslag til opdeling af jorderne, som kommissionen havde foreslået, og de anmodede derfor om, at de straks måtte kaste lod om hvem der skulle have de lodderne.

Gydevejen
Et problem var der dog: I forbindelse med skovforordningen af 1783 var det overdrevsområde, som lå tæt på byen blev inddraget til skov - nemlig en del af det nuværende Krogenberg Hegn. Derfor måtte de to gårdmænd tage til takke med et overdrevs- og tørvemoseområde nord for Krogenberg Hegn. Det betød, at gårdmændene skulle drive deres kvæg på græs ad den gamle nedslidte jagtvej (= Gydevej) gennem Danstrup Hegn. Kommissionen mente derfor at vejen skulle istandsættes og indhegnes, således at den kunne bruges til kvægdriften, men da gærdets udstrækning udgjorde ikke mindre end 1400 favne (= ca. 2,6 km), så ville det overstige de to gårdmænds muligheder. I stedet blev det forstvæsenet, der skulle vedligeholde disse gærder, som endnu ses tydeligt langs Gydevejen. Gydevejen er nu skovvej, men var frem til 1886 en offentlig vej.

Kartoffeltyskerne
En anden årsag til usikkerheden vedr. udskiftningen af selve landsbyen er det forhold, at der i 1760-61 skete en ny udvikling på en del af Reerstrups jorder. De sydligste jorder blev nemlig udlagt til en helt ny ting, nemlig kartoffeldyrkning. Det var imidlertid ikke noget de lokale bønder havde kendskab til. Det var i første omgang de to tyske familier May og Pfatteiger, der som de første kom til Reerstrup og fik tildelt et jordstykke til dyrkning af kartofler. Meningen var, at de skulle lære de nordsjællandske bønder at dyrke kartofler. Senere - i 1778 - gifter en datter af Pfatteiger sig med en fra Würtz-familien, som på det tidspunkt var bosat på Frederikshede i Jylland.

De to gårde blev bygget på Reerstrups sydligste gårde. Den vestligste af de to gårde kaldtes for "Kartoffelgaard", den østlige for "Coloniegaard". I daglig tale blev begge gårde imidlertid hurtigt kaldt for Kolonigaardene eller Tyskergaardene. Begge gårde bliver senere overtaget af Würtz-familien, og engang i løbet af 1800-tallets første halvdel nedlægges den østre gård. Tilbage er den gård, som snart bliver kaldt "Tyskergaarden", men som ikke må forveksles med den gård, der endnu benævnes Tyskergaarden.

Opgaven med at vise de lokale bønder hvordan man dyrkede kartofler blev faktisk en succes. I den nærliggende landsby, tog en af de fremskridtsvenlige bønder idéen op og begyndte at lægge kartofler i sin have. Snart fik han overtalt de øvrige bønder i Nyrup til at de i fællesjorden - det var før udskiftningen - lod et stykke indhegne til formålet. Herfra bredte kartoffeldyrkningen sig til de øvrige landsbyer og allerede i starten af 1800-tallet var den en udbredt afgrøde på egnen.

Nyere tid
Den oprindelige "Tyskergaard" blev ramt af en ildebrand i 1897 - og gården, der lå helt vestligst ved skellet til Brunemarken nedbrændte totalt - og i dag er der intet spor tilbage af ejendommen. Gården blev ganske vist genopbygget, men et helt tredje sted: Ved den nuværende Reerstrupvej, hvor ejendommen siden har været anvendt til bl.a. virksomheden "Krydderriget".

De to gårde i selve landsbyen, Kroglund og Grønnehavegaard er begge for længst ophørt som almindelige landbrug. I stedet har begge ejendomme været anvendt til såkaldt hesteejendomme i en årrække - Kroglunds jorder dog også til en minkfarm. I selve landsbyen ligger desuden et enkelt gammelt husmandssted, kaldet "Damhuset". Et par ejendomme, "Musehuset" og "Hyldekrog" i nærheden af Gydevejs udmunding i den nuværende Helsingørsvej, er begge nedrevet.