Reerstrup By - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Reerstrup By

De enkelte ejerlav > Reerstrup

Kartoffeltyskerne i Reerstrup

af Kjeld Damgaard

Lige vest for Kvistgaard gemmer sig en af områdets mindste landsbyer. Ikke desto mindre har stedet sin helt egen og helt specielle historie.

Landsbyens navn kommer af mandsnavnet Rethær og så -torp. Endelsen betyder udflytterbebyggelse, men hvem Rethær var og hvorfra han flyttede ud, ved vi ikke. Landsbyen nævnes første gang i 1211, da ærkebiskop Anders Sunesen fra Lund stadfæster Esrum Klosters besiddelser. Blandt disse nævnes Reerstrup, men desværre står der intet om landsbyens størrelse eller udseende. Vi skal helt frem til Esrum Klosters jordebog fra 1497, før vi får lidt mere konkret at vide. Af jordebogen fremgård nemlig, at landsbyen består af 3 lige store gårde. Vi får også oplysning om hvilken fæsteafgift bønderne skal give - nemlig 24 skilling lybsk samt to slettedage - d.v.s. at hver bonde skulle arbejde to dage for klosteret i høhøsten.

Holgerstrup
En nærliggende enegård, kaldet Holgerstrup, skal også nævnes her, idet stedet i dag regnes som en del af Reerstrup. Men egentlig var der tale om en lille udflytterbebyggelse, der er opkaldt efter Hallgeir - senere forvansket til Holger. Stedet nævnes første gang i 1178, men det ser ud til at denne lille bebyggelse godt kan have ligget længere mod vest end tilfældet er i dag, hvor den ligger ved den såkaldte Gydevej, som går mellem Helsingørsvej og Hornbækvej. I al fald kan man stadig se rester af et kvadratisk indgærdet område i Danstrup Hegn - og i de ældste kirkebøger findes både indførsler fra Holgerstrup i kirkebøgerne fra Asminderød såvel som Tikøb. Det kunne altså tyde på, at der var usikkerhed om stedets rette tilhørsforhold.

Efter reformationen overgik klosterets jorder og ejendomme til kronen (= staten), og bønderne skulle herefter yde fæste hertil. I 1681 ved vi, at der nu kun var to gårde i selve Reerstrup. Fæstebønderne i byen hed Peder Pedersen og Hans Pedersen - mens fæstebonden på den endnu selvstændige Holgerstrup hed Jørgen Rasmussen.

Jordreformerne i 1700-tallet
De store jordreformer i slutningen af 1700-tallet nåede også til Reerstrup. Det ser dog ud til at landsbyen allerede de facto var blevet udskiftet allerede længe før. I al fald kan man i matriklen fra 1681 læse, at de to gårdmænd havde hver deres vang: Peder Pedersen havde således Sønder Vang medens Lille Vang tilhørte Hans Pedersen. Den tredje vang, Store Vang, drev de tilsyneladende sammen. Men helt klarhed er der ikke over dette forhold, idet der ikke er bevaret en udskiftningsforretning for selve landsbyen, kun for overdrevet.

Det skete den 7. august 1791, da der var indkaldt til landvæsenskommissionsmøde på byens overdrev. Foruden myndighedspersonerne var mødt byens to gårdmænd, Søren Jørgensen (den senere Grønnehavegaard) og Niels Pedersen (den senere Kroglund). Begge gårdmænd var fornøjede med det forslag til opdeling af jorderne, som kommissionen havde foreslået, og de anmodede derfor om, at de straks måtte kaste lod om hvem der skulle have de lodderne.

Gydevejen
Et problem var der dog: I forbindelse med skovforordningen af 1783 var det overdrevsområde, som lå tæt på byen blev inddraget til skov - nemlig en del af det nuværende Krogenberg Hegn. Derfor måtte de to gårdmænd tage til takke med et overdrevs- og tørvemoseområde nord for Krogenberg Hegn. Det betød, at gårdmændene skulle drive deres kvæg på græs ad den gamle nedslidte jagtvej (= Gydevej) gennem Danstrup Hegn. Kommissionen mente derfor at vejen skulle istandsættes og indhegnes, således at den kunne bruges til kvægdriften, men da gærdets udstrækning udgjorde ikke mindre end 1400 favne (= ca. 2,6 km), så ville det overstige de to gårdmænds muligheder. I stedet blev det forstvæsenet, der skulle vedligeholde disse gærder, som endnu ses tydeligt langs Gydevejen. Gydevejen er nu skovvej, men var frem til 1886 en offentlig vej.

Kartoffeltyskerne
En anden årsag til usikkerheden vedrørende udskiftningen af selve landsbyen er det forhold, at der i 1758-61 skete en ny udvikling på en del af Reerstrups jorder. De sydligste jorder blev nemlig udlagt til en helt ny ting, nemlig kartoffeldyrkning. Det har været en almindelig antagelse, at det skete som led i en strategi om at lade de tyske indvandrere vise de danske bønder hvordan man dyrker kartofler. Nye undersøgelser har imidlertid nu påvist, at det var en tysk nationaløkonom, Johann Heinrich Gottlob von Justi, der i 1758 i en rapport anbefalede at lade heden i Jylland opdyrke. I samme forbindelse anbefaler den tyske økonom, at lade opbygge to gårde tæt ved kong Frederik V's sommerresidens i Fredensborg. Idéen var, at kongen dermed kunne følge de to kolonisters hedeopdykrning på tæt hold. Præcis hvornår bygningen af gårdene sker er lidt usikkert, men det sker på et tidspunkt efter 1758 og før 1760, da den første tyske familie rykker ind.

Det var i første omgang de to tyske familier May og Pfatteiger, der som de første kom til Reerstrup og fik tildelt et jordstykke til dyrkning af kartofler. Senere - i 1778 - gifter en datter af Pfatteiger sig med en fra Würtz-familien, som på det tidspunkt var bosat på Frederikshede i Jylland.

De to gårde blev bygget på Reerstrups sydligste jorder. Den vestligste af de to gårde kaldtes for "Kartoffelgaard", den østlige for "Coloniegaard". I daglig tale blev begge gårde imidlertid hurtigt kaldt for Kolonigaardene eller Tyskergaardene. Begge gårde bliver senere overtaget af Würtz-familien, og engang i løbet af 1800-tallets første halvdel nedlægges den østre gård. Tilbage er den gård, som snart bliver kaldt "Tyskergaarden", men som ikke må forveksles med den gård, der endnu benævnes Tyskergaarden.

Dyrkningen af kartofler gav imidlertid også inspiration til de lokale bønder. I den nærliggende landsby, tog en af de fremskridtsvenlige bønder således idéen op og begyndte at lægge kartofler i sin have. Snart fik han overtalt de øvrige bønder i Nyrup til at de i fællesjorden - det var før udskiftningen - lod et stykke indhegne til formålet. Herfra bredte kartoffeldyrkningen sig til de øvrige landsbyer og allerede i starten af 1800-tallet var den en udbredt afgrøde på egnen.

Nyere tid
Den oprindelige "Tyskergaard" blev ramt af en ildebrand i 1897 - og gården, der lå helt vestligst ved skellet til Brunemarken nedbrændte totalt - og i dag er der intet spor tilbage af ejendommen. Gården blev ganske vist genopbygget, men et helt tredje sted: Ved den nuværende Reerstrupvej, hvor ejendommen siden har været anvendt til bl.a. virksomheden "Krydderriget".

De to gårde i selve landsbyen, Kroglund og Grønnehavegaard er begge for længst ophørt som almindelige landbrug. I stedet har begge ejendomme været anvendt til såkaldt hesteejendomme i en årrække - Kroglunds jorder dog også til en minkfarm. I selve landsbyen ligger desuden et enkelt gammelt husmandssted, kaldet "Damhuset". Et par ejendomme, "Musehuset" og "Hyldekrog" i nærheden af Gydevejs udmunding i den nuværende Helsingørsvej, er begge nedrevet.

Kortet viser hvor de enkelte gårde lå i Reerstrup i 1824. Samtidig er indføjet de nutidige navne, på de veje, som allerede dengang lå i landskabet.

Grønnehavegaard i Reerstrup fotograferet i 1937. I oktober 1943 nedbrændte gården, men genopbyggedes på samme sted. Gården havde indtil Aksel Jørgensens salg i 1970 i mindst 250 år været i samme slægts eje.

Luftfoto fra 1937 af gården Kroglund, som med sine tre oprindelige længer endnu ligger ud imod Helsingørsvej, som ses t.v. i billedet - dengang med vejtræer.

I udkanten af Reerstrup lå et lille skovløberhus, kaldet "Gydehuset" efter den vejen, der fører til stedet. Oprindelig hed huset dog "Reerstrup Skovhus", men det eksisterer imidlertid ikke længere, idet det brændte i marts 1971. På billedet fra 1952 ses Gydevejen forrest i billedet.

Før der kom en kommunal losseplads, klarede man sig rundt omkring på landet med mindre lokale pladser, hvor affaldet blev smidt. Her på nuv. Reerstrupvej lå indtil 1962 denne losseplads, men det år blev stedet overtaget af Colas Vejmateriale, som flyttede sin fabrik fra centrum af Kvistgaard og her ud på landet, for at fjerne forureningen fra selve Kvistgaard. I 1967 udvidede fabrikken og herved blev et beboelseshus i nærheden også nedrevet.

På dette sted ved den lille sø - tæt op af hegnet til Asminderød Sogn (længst til venstre i billedet) - lå den oprindelige Tyskergaard, som oprindelig dog blev kaldt Kartoffelgaarden. Gården nedbrændte i 1897 og i dag er der intet spor i landskabet efter ejendommen, der blev opført omkring 1759. Kun anes stadig den gennemkørsel i diget mod øst, hvorigennem vejen mellem nuværende Reerstrupvej og nuværende Brunemarksvej gik dengang. Gården genopførtes dog efter branden, men 400 meter mod sydøst ved Reerstrupvej (tidligere Søholmvej). Foto: februar 2006.

Grev Ad. Gottl. Moltkes efterladte Mindeskrifter.
Grev Moltke skrev i en sen alder sin erindringer. Det skete på datidens regeringssprog, tysk. Dertil kommer at Moltke husker et par ting forkert. Kartoffeltyskerne kom fra Frankfurt am Rhein og den anden opdykning var ikke sket i Slesvig, men i Holsten. Den oprindelige tyske tekst er her fundet af Kjeld Munch og oversat af Per Brogaaard. Den originale tekst findes på side 204 i bogen:

Det blev ellers endnu i dette år besluttet, at kongen ville lade gøre et forsøg, for om muligt at befolke og opdyrke alle uopdyrkede heder og jorder både i Holsten og Jylland. Grev Levetzau, der dengang sad i økonomikollegiet, gav den første plan dertil. Kongen lod gøre det første forsøg, så han selv kunne følge det og endda nær ved Fredensborg. Et anseligt stykke af den derværende hede blev lagt under plov af 2 emigranter fra Pfalz. Man lod bygge 2 bondegårde til dem, og tildelte dem så meget jord, som der almindeligvis tillægges en bondegård. Dette forsøg havde den bedste udvikling og disse beboere har indtil nu klaret sig godt. Men da man indså, at man ikke ville finde det nødvendige antal mennesker her, og også desuden troede, at det kunne have sin nytte, hvis man fra de lande, hvor agerdyrkning foregår på bedste måde, indkaldte folk, som kunne udføre dette vanskelige arbejde godt og desuden ved deres eksempel og flid kunne vise vore bønder, at bearbejdelsen af deres jorder stadig kunne forbedres og indrettes bedre, så bestræbte man sig på at indkalde sådanne folk fra fremmede lande. Det lykkedes også så godt, at man i kraft af legationsråd i Frankfurt am Rhein Moritz'  bestræbelser fik fat i vel ca. 400 til 500 mand, og da kongen med mange omkostninger havde indkaldt disse folk og også lod bygge huse til dem på de ubeboede steder og heder, og også gav dem al mulig hjælp, hvorved de blev sat i stand til for jorden at gengælde kongens nådige sindelag, så blev denne gode hensigt dog kun delvis opnået, idet der blandt disse folk har været mange, som slet ikke forstod sig på agerdyrkning, og andre som var så tilbøjelige til uvirksomhed og dovenskab, at fortsættelsen af dette vigtige arbejde kun gik langsomt.  De flittige mennesker og de,  der forstod sig på agerdyrkning, gjorde imidlertid deres pligt, og en anselig del jord i Jylland og Slesvig blev i løbet af nogle år gjort frugtbar og blev opdyrket. Jeg går ind for, at, hvis denne aktivitet i fremtiden bliver bedst muligt understøttet, at de dårlige beboere bliver fjernet og gode sat i deres sted, at dette i mange henseender vil have sin store nytte og vil bringe gode resultater.

Den nuværende "Tyskergaard" - i en periode dog kaldt "Reerstrupgaard". (Foto 2011)

 
Back to content | Back to main menu